|
Titel
3
|
Hvem passer på mig? - fællesfagligt (Hi)
Overordnet problemformulering fra ks-studiedag: Hvorfor har den universelle velfærdsstat udviklet sig som den har fra det sene 1800-tal og frem til i dag?
Histories særfaglige vinkel, om familiens og velfærdsstatens historiske udvikling, titel: "Hvem passer på mig? - velfærdsstatens historie"
Om bondefamiliens rolle i landsbyfællesskaberne i det traditionelle samfund, over
arbejderfamilien under industrialiseringen, til kernefamilien og velfærdsstaten, og endelig den senmoderne familie på skalaen fra individualisme til fællesskab i en nutid og fremtid, hvor velfærden og dens omkostninger er til debat.
Hvordan har ideen om social sikring i form af velfærd og velfærdsstaten udviklet sig fra 1500-tallet til i dag, og hvilken sammenhæng har der været mellem familieformer, teknologi, stats- og samfundsforhold?
Kernestof:
- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
Overblik over forløbet:
1 Bondefamilien og landsbyfællesskabet
2 Arbejderfamilien og staten
3 Kernefamilien og velfærdsstaten
4 Den senmoderne familie og velfærdsstatens krise
Pensum: (se også beskrivelser, materialer, noter, m.m., under de enkelte moduler)
A) Fremstillingsmateriale:
Løkke og Jacobsen, “Familieliv i Danmark”: s. 13-16, 19-21, 22-23, 23-24, 25-27, 28-29, 50, 54-58, 59-62, 64, 96, 99-100, 103-04, 109, 111-12, 114
Jensen, "Veje til velfærdsstaten" (2024): s. 6, 18, 35, 36, 58, 61.
Om "filantropi" fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fattighjaelp-og-tab-af-rettigheder-fra-grundlov-til-socialreform-1849-1933
Om fattiglov og forsikringsordninger, 1891-92, fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/velfaerdsstaten-og-de-universelle-rettigheder
Fremstillingsmateriale i alt: 44s.
B) Kilder:
Landsbyen Hejninge, kort, i Løkke og Jacobsen, “Familieliv i Danmark”: s. 135. [1s]
Katekismus (1538), i Løkke og Jacobsen, “Familieliv i Danmark”: s. 120. [1s]
En ufaglært kvindes erindringer (1900-1932), i Løkke og Jacobsen, “Familieliv i Danmark”: s. 215-16 [2s]
Boligforhold for arbejderklassen omkring 1900, foto, København. Arbejdermuseet; fra: https://fho.dk/kontakt/om-fh/saadan-blev-fagbevaegelsens-hovedorganisation-til/arbejderne-gaar-sammen/ (i studiedagskompendiet fra forløbets afslutning) [1s]
Arbejderhjem (1910, 1952), fotografier, i Løkke og Jacobsen, “Familieliv i Danmark”: s. 27.[1s]
Arbejderboliger (1880, 1940), plantegninger, i Løkke og Jacobsen, “Familieliv i Danmark”: s. 228.[1s]
Børneinstitutioner (1870, 1945), fotografier, i Løkke og Jacobsen, “Familieliv i Danmark”: s. 229.[1s]
Kernefamilien (1950-77), malerier, i Løkke og Jacobsen, “Familieliv i Danmark”: s. 250-51.[1s]
Danskernes syn på familien (1992), statistik, i Løkke og Jacobsen, “Familieliv i Danmark”: s. 261-62.[1s]
Steincke, “Socialreformen. En kortfattet oversigt” (1933), uddrag fra s. 7, 10, 11, 12, 14. (i
studiedagskompendiet fra forløbets afslutning) [3s]
Dokumentarfilm som moderne case: Drømmen om en familie, instr. Mia Jargil, 2013
https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/droemmen-om-en-familie [5s]
Moderne socialdemokratisk kunst: Jacob Brostrup, ”Danmark for Folket, 1934” og ”En bygning vi rejser, 1955”, begge offentliggjort 2018 [2s]
Kildemateriale i alt: 20s
Omfang, samlet: 64s
|