Holdet 2024 1q nf - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Camilla Carlsen, Michael Dünweber, Truus Tuntelder
Hold 2024 1q nf (1q nf bi, 1q nf ge, 1q nf ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1. Knæhøj Karse
Titel 2 Forløb 2: Waterworld
Titel 3 Forløb 3. Lev eller overlev.
Titel 4 Forløb 4. Grøn eller sort energi
Titel 5 DNA og gener

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1. Knæhøj Karse

I dette forløb har eleverne arbejdet med

Bio:
Liv/celler
Planter
Cellemembran
Fotosyntese
Diffusion
Osmose
  
Geo:
Solindstråling og vinkel
Klima
Jordstruktur
Vand / nedbør
Drivhuseffekt

Kemi:
Grundstoffer
Ioner
Ionforbindelser
Opløselighed (ioner)
Næringssalte

Forsøg (J betyder at der er afleveret journal)
Diffusion i agar (J)
Osmose kartofler (J)
Mikroskopi planteceller
Solhøjde
Albedo (J)
Nedsivning af vand (J)
Dannelse af ioner (J)
Vand som opløsningsmiddel
Opløsning af salt
Spændingsrækken (J)


Ekskursioner: Grennessminde gartneri


Projekt: Knæhøj Karse. Hvem kan dyrke den højeste karse?

Materiale  brugt i bio:
- PDF fra Biologi i fokus om celler, cellemembran og transport over cellemembranen
- Biologi til tiden, s. 118-119, 123 (om plantevækst), s. 122-123 (om fotosyntese og respiration)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal. Albedo 21-08-2024
Journal. Nedsivning af vand 30-08-2024
Dannelse af Ioner 05-09-2024
Øvelse_Dugpunkt 06-09-2024
Spændingsrækken 11-09-2024
1. BIO - Mikroskopering af eukaryote celler 12-09-2024
Projekt - Knæhøj Karse 26-09-2024
2. BIO - fotosyntese i vandpest 27-09-2024
omkrystalisation af NaCl 27-09-2024
Opsamling_Global planteproduktion 30-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 2 Forløb 2: Waterworld

Forløbet har dækket emnerne:

Bio:
Åen
Økosystem
Biodiversitet
Fotosyntese
Respiration
Eutrofiering

Geo:
Vandets kredsløb
Nedbør
Vandføring
Havstrømme
Dugpunkt
Varmekapacitet

Kemi:
Mængdeberegninger
Fældningsreaktioner
Titrering

Øvelser (J betyder at der er afleveret journal):
Makroindeks (J)
BI5
Algeopblomstring
Diffusion i agar (J)
Dugpunkt og Nedbør
Vandløbsundersøgelse Værebro Å (J)
Sådan dannes havstrømme (J)
Opmåling af topografisk opland Værebro Å
Varmekapacitet
Forsøg med vind
Hvorfor er havet salt? (J)
Sølvnitrat og natriumchlorid
Vandrensning m. fældnings-reaktion (J)


Ekskursioner: Måløv Renseanlæg-Værebro Å


Projekt:CSI mord mysterium
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
omkrystalisation af NaCl 27-09-2024
Opmåling Topografisk opland VærebroÅ 04-10-2024
natriumchlorid og sølvnitrat 23-10-2024
Journal: Vandløbsundersøgelse Værebro Å 24-10-2024
fældning af phosphationer 25-10-2024
Journal. Hvorfor er havet salt? 28-10-2024
mængdeberegning 1 31-10-2024
Forsøg med vind 01-11-2024
Mængdeberegning 2 05-11-2024
3. BIO - Bestemmelse af vandløbskvaliteten 06-11-2024
Øvelse. Varmekapacitet 07-11-2024
mængdeberegning 3 12-11-2024
Journal. Sådan dannes havstrømme 14-11-2024
Projekt - CSI. 15-11-2024
4. BIO - Diffusionsøvelse. 20-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 3 Forløb 3. Lev eller overlev.

De overordnede problemstillinger i dette forløb er: "lev eller overlev?", "Hvordan får man det gode liv?", "Er det gode liv sundt?", "Er det gode liv bæredygtigt?".

Forløbet har dækket emnerne:

Bio:
Makromolekyler
Fordøjelse
Enzymer
Blodsukker

Geo:
Leveforhold
Livsstil og Livsvilkår
Pladetektonik
Jordskælv

Kemi:
Molekyler
Organisk kemi
Polaritet
Opløselighed

Øvelser (J betyder at der er afleveret journal):

Blodsukker-regulering (J)
Virtuel Earthquake (Jordskælv i Japan) (J)
Hvad er det gode liv? (J)
Statistik-nationale forskelle i bl.a indkomst
Fedtindhold i chips (J)
Blandbarhed (J)
Chokolade og tyggegummi
.


Ekskursion: Besøg hos Røde Kors om katastrofeområder.

Projekt: Når katastrofen rammer (jordskælv i Japan)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 Forløb 4. Grøn eller sort energi

Den overordnede problemstilling i dette forløb er: "Hvor skal vores samfund få energi fra?".

I forløbet vil der blive arbejdet med: Hvad er energi? Hvordan anvender vi energi? Hvilke fordele og ulemper er det ved de forskellige energityper? Hvordan kan vores energiforsyning blive bæredygtig?


Forløbet har dækket emnerne:

Bio:
Gæring
Enzymer
Respiration
Kulhydrater
Biobrændstof


Geo:
Oliedannelse
Carbonkredsløb
Strålingsbalance og Drivhuseffekt
Fossil og vedvarende energi
Energiudvikling


Kemi:
Alkaner
Forbrændings-reaktioner
Fysiske/kemiske egenskaber


Øvelser (J betyder at der er afleveret journal):

Gærballon (J)
Katalase og gær (J)
Oliens migration (J)
Strålingsintensitet og energibehov (J)
Forbrænding af ethanol (J)
Substitution i heptan
Hvad er lightergas? (J)

.
Ekskursion: Er biomasse grønt eller sort

Projekt: Den Blå Planet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 5 DNA og gener

Forløbet har dækket DNA-molekylets opbygning, herunder DNA-nukleotiderne, baseparringsprincippet, kromosomer og gener. Forløbet har desuden behandlet temaer indenfor den klassiske genetik, herunder dominante og recessive alleler, fænotyper og genotyper (homozygote og heterozygote), krydsningsskemaer og deres anvendelse, blodtypernes genetik og fysiologiske betydning.

Eksperimentelt arbejde:
Blodtypebestemmelse
DNA-ekstraktion fra Kiwi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer