Holdet 2024 bi/s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Biologi C
Lærer(e) Jesper Karup
Hold 2024 bi/s (1s bi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Celler livets byggesten
Titel 2 Hvordan arver vi vores gener
Titel 3 Hvad er sund kost og livsstil
Titel 4 Er Stenløse å ren
Titel 5 Hvad bestemmer ens biologiske køn

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Celler livets byggesten


Resume:

I forløbet hat vi arbejdet med opbygningen af de forskelige celletyper herunder hvad forskellen er på en pro og eukaryot celle og hvilke forskelle der på en plante og dyrecelle. Endvidere har vi set på hvilken funktion de forskelige stukturer vi finder i cellen har. vi har set på cellemembranens opbygning og funktion samt hvordan molkyler kan transporteres over celle membranen. Vi har også set på begreber som diffusion og osmose og deres betydning for celler. I forløbet har vi også arbejdet med bakterie vækst herunder de forskelige vækst faser lagfase, eksponentiel fase, stationær fase og dødsfase. Vi har set på hvilke faktorer der kan påvirke cellevækst. Vi fx set på hvordan temperatur påvirker gærs gæring.

Kernestof:
- Cellebiologi: overordnet opbygning af pro- og eukaryote celler og membranprocesser
- Gæring og respiration
- Mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer
- Enzymer

Materiale:
Marianne Frøsig, med flere: Biologi i udvikling, Nucleus: s12-19, 28-29, 105-107
Biotek Academy:  https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/bionik/#1516016065214-dbb219ee-1421

Forsøg:
Mikroskopering af celler
Diffusion og temperatur
Celle størrelse og diffusion
Bakterier i omgivelserne
Bakterier i luften
Bagergærs aktivitet ved forskelige temperarurer  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvordan arver vi vores gener


Resume:

I forløbet har vi arbejdet med DNA, s opbygning og funktion samt hvordan DNA kopires ved celledeling (replikation). Vi har arbejdet med hvordan gener bliver oversat til proteiner herunder har vi set på hvad der sker ved transskription og translation (Det centrale dogme). Vi har set på hvordan genmutationer kan opstå og hvilke genmutationer man skelner i mellem og  vi har talt om hvilken betydning genmutationer har for udvikling af nye arter. Vi har også arbejdet med hvordan vi arver vores gener fra vores forældre. Her har vi gennemgået de forskelige genetiske grundbegreber og deres betydning såsom genotype, fænotype, allel, homozygot og heterozygot genotype, ren linje, dominant og recessiv alleler. Vi har set på hvad forskellen er på autosomal dominant og recessiv nedarvning samt kønsbunden nedarvning og hvordan man på et stamtavle kan se om en sygdom nedarves autosomal dominant eller recessivt eller om den er kønsbunden. Som et  eksempel på noget der nedarves har vi set på hvilken blodtype eleverne i klassen har

kernestof:
-makromolekyler: overordnet opbygning og biologisk funktion af  proteiner og DNA
-genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, det centrale dogme og mutation
-evolutionsbiologi: eksempler på evolutionsmekanismer

Materiale:
Marianne Frøsig, med flere: Biologi i udvikling, Nucleus: s169-172,179-184, 189-194, 201-203.
Biotek Academy opbygning ad DNA: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-biokemi/#1516015359074-61e53e97-3684
Biotek Academy Det Centrale Dogme: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/centralt_dogme/
Biotek Academy genetik: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/genetik/

Forsøg:
Oprensning af DNA fra kiwi
Blodtype bestemmelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvad er sund kost og livsstil


Resume

I dette forløb har vi arbejdet med hvilken funktion protein, fedt og kulhydrat har i vores krop samt opbygningen af disse Vi har se på hvordan protein, fedt og kulhydrat nedbrydes i fordøjelses systemet til de byggesten kroppen skal bruge. Endvidere har vi set på hvordan man vedhjælp af forskelige målemetoder kan sige om man er biologisk overvægtig eller undervægtig eller har en normal vægt. Vi set blodkredsløbets betydning for kroppen og hvilke faktorer der har betydning for om man har et sundt blodkredsløb. Vi har arbejdet med hvordan blodtryk kan bruges til at måle om om man har et sundt blodkredsløb.

Kernestof
- Makromolekyler: overordnet opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner
- Enzymer overordnet opbygning og funktion
- Biokemiske processer respiration
- Fysiologi Oversigt over kroppens organsystemer, et udvalgt organsystems opbygning og funktion

Materiale:  '
Marianne Frøsig, med flere: Biologi i udvikling, Nucleus: side 76-82, 94-97, 110-120
Biotek Academy kroppen og kosten: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-kroppen-og-kosten/
Biotek Academy biokemi: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-biokemi/
Biotek Academy menneske kroppen: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/menneskekroppen/

Forsøg:
Dissekering af svine hjerte
Blodtryk og plus under forskelige aktiviteter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Er Stenløse å ren


Resume:
  
I forløbet har vi arbejdet med hvad der generelt karakteriserer et økosystem og set på Stenløse Å og renheden af denne . I forløbet har vi arbejdet med fødekæder og fødenet forskellen på græsnings og nedbryder fødekæde, trofiske niveauer. Energistrømme i en fødekæde. planters betydning i et økosystem herunder fotosyntese og brutto og netto primær produktion, kulstof kredsløbet,  næringsstoffers betydning for plante vækst samt deres rolle i at fører til iltsvind i søer og fjorde. Vi arbejdet med åen som økosystem og set hvad forskellen er på kildebækken, den mellemste å og den nedre å. Endvidere har vi set på hvilke faktorer der har betydning for mængden af ilt i en å samt dyrs strategier til at optage ilt fra vandet. Vi har været i Stenløse og og bestemme renheden ved hjælp af makroindeks metoden.

kernestof:   
- Biokemiske processer fotosyntese, respiration
- økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-kredsløb og biodiversitet

Materiale:
Marianne Frøsig med flere  Biologi i udvikling, Nucleus: side: 23-30, 51-64, 71-74

Forsøg:  
Bestemmelse af makroindeks i Stenløse Å
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvad bestemmer ens biologiske køn


Resume:

I dette forløb har vi arbejdet med opbygningen af det mandlige og hunlige kønsorganer og deres funktion endvidere har vi arbejdet med hvordan produktionen af kønsceller reguleres hos mænd og kvinder herunder funktionen af de overordnet kønshormoner GnRH, FSH og LH hos mænd og kvinder, begreberne negativ og positiv feedback, menstruations cyklus, mikroskopering af æggestokke med follikler i forskelige modnings stadier

kernestof:
- fysiologi: Forplantning og hormonel
regulering

Materiale:
Marianne Frøsig, med flere: Biologi i udvikling, Nucleus:  s134-141
Biotek Academy menneskekroppen: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/menneskekroppen/#1516017755842-1be792bd-eb98  

Forsøg:
Mikroskopering af æggestokke
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer