Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Egedal Gymnasium & HF
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
Lærer(e)
|
Troels Stru Schmidt
|
Hold
|
2024 sa/a (1a sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Klassisk økonomi
Vi har betragtet økonomiske mål og målkonflikter, det økonomiske kredsløb, finans- og pengepolitik, penges funktion i samfundet, ideologiske tilgange til økonomi og markedsmodellen og velfærdsmodeller
Nøglebegreber:
Nominel og reel værdi
Økonomiske målsætninger: Vækst / BNP; Beskæftigelse, Betalingsbalancen, Inflation og prisstabilitet, Det offentlige budget, Social lighed, Skattestop /-nedsættelse og økonomiske målsætning: Økologisk balance
Det økonomiske kredsløb (kompendiet side 17)
Den finanspolitiske cyklus: Formål, aktører, værkstøjer og dynamikker
Ekspansiv (lempelig) og restriktiv (stram) finanspolitik
Pengepolitik: Formål, aktører, værkstøjer og dynamikker
Markedsmodellen (udbud og efterspørgsel)
BNP og eksponentiel vækst som mål
Velfærdsmodeller
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Kritisk økonomi
Vi har fået en indføring i kritisk økonomi, og den økonomiske tænkning, som den har udviklet sig siden 1990'erne og frem til i dag. Vi har forholdt os kritisk til det vækstparadigme, som er grundlæggende i klassisk økonomisk tænkning før 1990'erne. Vi har betragtet hvordan Aalborg Universitet har oprettet en uddannelse i kritisk økonomi, og vi har arbejdet med alternativer til BNP som mål for velstand og trivlsel. Dernæst har vi lært om Kate Raworths' dougnutmodel og hendes arbejde med cirkulær økonomi. Endelig har vi betragtet T. Pikettys arbejde med særligt fokus på ligningen r>g, samt Oxfams rapport om global ulighed.
Nøglebegreber:
BNP og eksponentiel vækst som mål
Alternativer til BNP: Grønt BNP / miljøøkonomi (Inge Røpke), FNs verdensmål og Gross National Happiness (Bhutan)
Doughnutøkonomi (K. Raworth)
Piketty: Ligningen r > g
Overvågningskapitalisme (Zuboff)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Politik og ideologi
Vi har lært om magtens tredeling, grundloven og det politiske system i Danmark, samt fokuseret på ideologier og partier.
Nøglebegreber:
De politiske partier i Folketinget
Styreformer: Demokrati, anarki og diktatur
Direkte og repræsentativt demokrati
Grundloven
Borgernes rettigheder og pligter
Magtens tredeling
Folketinget
Regeringen og dens ministre
Domstolene
Valg til Folketinget
Lovgivningsprocessen
Konkurrence- og deltagelses-demo
EU og lovgivningen i Danmark
Eastons model
Den parlamentariske styringskæde
Hvad er en ideologi
Liberalisme
Konservatisme
Socialisme
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Køn, identitet og medier
Vi har behandlet identitetsdannelse og socialisering, værdier og normer med særligt fokus på sociale medier. Vi har lært om køn, feminisme, antifeminisme og ligestilling fra et økonomisk, politik og kulturelt perspektiv.
Nøglebegreber:
Socialisering
- Primær, sekundær, dobbel og multi-socialisering
- Værdier, normer og roller
Forskelle i politiske holdninger mellem mænd og kvinder
Ideologiske syn på køn
- Liberal feminisme
- Socialistisk feminisme
- Konservativt kønssyn
- Postmoderne kønssyn
Feminisme
- 1. bølge
- 2. bølge
- 3. bølge
- 4. bølge
Statistikker om ligestilling i Danmark
Kønskultur:
- Kropsidealer og deres historiske udvikling
- Repræsentationer af køn i popmusikken fra 1970-erne og til i dag
Giddens og identitetsdannelsen gennem medierne;
- Adskillelse af tid og rum
- Udlejring af sociale relationer
- Øget refleksivitet og aftraditionalisering.
Forklaringer på sociale medier:
- Goffmann (frontstage og backstage)
- Honneth (anerkendelse i tre sfærer)
- Flertalsmisforståelser, tilskuereffekten og lemmingeffekten
Medialiseringens fem elementer: forenkling, konkretisering, intensivering, polarisering, personificering
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Popuilsme: Demokratiet i krise?
Vi har lært om populisme som det defineres i sociologien med udgangspunkt i J. W. Müllers undersøgelser
Vi har betragtet populismen i forskellige lande og mulige årsager til populismen, med særligt fokus på B. Milanovic's elefantgraf.
Nøglebegreber
J. W. Müller: Populisme som kravet om enerepræsentation
Trump og populismen i USA
Forklaringer på populisme:
- Indvandring
- Opgør med eliten
- Ulighed
- Det postfaktuelle demokrati.
Elefant-grafen (Milanovic / Verdensbanken): Globale velstandsstigninger
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/62/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64802500146",
"T": "/lectio/62/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64802500146",
"H": "/lectio/62/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64802500146"
}