Holdet 2024 sa/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Agnes Elbæk Wraae
Hold 2024 sa/x (1x sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokrati og medier
Titel 2 Unge, identitet og kroppe
Titel 3 Vælger- og partiadfærd. En regering på midten.
Titel 4 Velfærdstat i forandring?
Titel 5 Repetition af grundforløbet: Køn og ligestilling
Titel 6 Grundforløb. Køn og ligestilling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokrati og medier

Eleverne har i forløbet arbejdet med følgende problemstillinger: Hvad kendetegner demokratiet? Hvilke deltagelsesmuligheder er der for danske borgere? Hvilken rolle har medierne i demokratiet? Og kan sociale medier bidrage til en mere informeret offentlighed eller skaber de snarere ekkokamre? Forløbets formål er at udfolde og diskutere, hvordan medier (særligt sociale medier) påvirker det danske demokrati, særligt i en tid, hvor fake news, AI-indhold og misinformation udfordrer.

I forløbet lærer eleverne om politiske styreformer, demokratiopfattelser herunder også Habermas og det deliberative demokrati, Eastons model over det politiske system, den parlamentariske styringskæde, mediernes rolle i demokratiet, medialisering, fake news og ekkokamre. AI-genereret indhold og deepfake inddrages også.




Faglige mål:
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestof:
Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng

Grundbogsmateriale: Brøndum & Banke Hansen ”Luk Samfundet Op”, Columbus, 4. udgave (2022), side 121-137, 140-143, 152-158, 160-166.
Jensby & Brøndum, Politikbogen, Columbus, 2.udgave, side 199-200


Supplerende
Democracy index: https://ourworldindata.org/grapher/democracy-index-eiu?time=latest&country=
Undervisningsfilm på ft.dk Den demokratiske samtale (3:32), Politisk påvirkning (4:15), Folketingsvalg (2:54), Regeringen (4:29), Kontrol med regeringen (3:35), Fra ide til lov (2:54), Politik og medier (3:24).
Grundloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1953/169
Statistik om danskernes tillid til og brug af nyhedsmedier (se modulet 29/11 og gruppearbejdet 02/12)
Brinkmanns briks: Demokrati, 11.11.2020, 5:25min - 16:16min og 29:24min – 39:42min, https://www.dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-2020/brinkmanns-briks-demokrati-11542004463
DR dokumentar, Vi kommer og dræber dig.., afsnit 1: Dødstrusler i indbakken, 16.08.21, 28min. https://www.dr.dk/drtv/serie/vi-kommer-og-draeber-dig_256850
Video fra DW, Donald Trump shares fake AI images online, 08.22.24, 4:55min: https://www.dw.com/en/donald-trump-shares-fake-ai-images-online/video-70021902
Disinformation truer valg verden over. Sådan bekæmper vi det. Videnskab.dk, 06.03.24, https://videnskab.dk/kultur-samfund/disinformation-truer-valg-verden-over-saadan-bekaemper-vi-det/
Artikel. Danske medier og politikere ligner USA og Donald Trump mere, end vi tror, Søren Schultz Hansen, K-forum. 29.10.24
Artikel. Vi skal starte med at erkende, at det er os, der er internettet, Politiken, 01.08.24
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Unge, identitet og kroppe

Eleverne har i forløbet arbejdet med hvad identitet er og hvordan identitetsdannelsen foregår i det senmoderne samfund; hvem eller hvad har betydning for ens identitetsdannelse. Eleverne har arbejdet med grundlæggende sociologibegreber (normer, roller, sanktioner, socialisering, social kontrol) og kendetegn ved det senmoderne samfund.
Goffmanns teori om frontstage og backstage, Anthony Giddens begreber om det senmoderne samfund, herunder behovet for anerkendelse, Thomas Ziehes begreber om kulturel frisættelse og formbarhed samt David Riesmans socialkarakterer er blevet anvendt til at analyse og besvare følgende problemstillinger: Hvorfor er der så meget fokus på kroppe og udseende i vores samfund? Hvorfor stræber mange unge efter de samme kropsidealer? Og hvilke konsekvenser der ved det? Hvordan påvirker sociale medier unges kropsopfattelse og selvværd?
I forløbet indgik i fællesfagligt forløb med idræt med følgende problemformulering:
Hvilken betydning har kropsidealer blandt unge i Danmark i 2025 for unges sundhed og trivsel?

Faglige mål:
Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering
Sociale og kulturelle forskelle.
Kvantitativ og kvalitativ metode.

Grundbogsmateriale: Brøndum & Banke Hansen ”Luk Samfundet Op”, Columbus, 4. udgave (2022), side 29-32, 34-43, 52-56, 61-73 og 77.


Supplerende
Video (1min), P3 missionen: https://www.dr.dk/p3/p3-missionen/se-videoen-nu-skyder-vi-p3-missionen-2024-i-gang
Statistik om andel børn i daginstitution 1957-2007 og skilte par 1950-2020 (se gruppearbejdet 21/1)
Dr dokumentar: Stik mig smuk. Afsnit 1: Smuk som et filter, 26.04.24, 28min. https://www.dr.dk/drtv/episode/stik-mig-smuk_-smuk-som-et-filter_443521
Artikel. Her er, hvad sociale medier gør ved unge (spoiler alert: Instagram gør dig ulykkelig), 05.06.18: https://www.zetland.dk/historie/se6ERJx4-aOZj67pz-26ec1
Ny måling: Unge kvinder siger god for botox og andre kunstige indgreb, Tv2 Nyhederne, 25.02.25: https://echo.tv2.dk/samfund/2019-02-25-ny-maaling-unge-kvinder-siger-god-for-botox-og-andre-kunstige-indgreb
Indslag i Aftenshowet ”Moderne kropsidealer presser unge”: https://echo.tv2.dk/samfund/2019-02-25-ny-maaling-unge-kvinder-siger-god-for-botox-og-andre-kunstige-indgreb
Statistik. Unges syn på krop og kropsidealer, Sex&samfund, 2017 og Unges opfattelse af køn, krop og seksualitet_Vive_2018 (side 54-63)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vælger- og partiadfærd. En regering på midten.

Eleverne har i forløbet arbejde med politiske skillelinjer (fordelings- og værdipolitik) og ideologi til at forstå, kunne undersøge og argumentere for partiernes placering i det politiske kompas, herunder forskellige partiers politiske udmeldinger. Eleverne har ikke arbejdet med ideologiske forgreninger, men koncentreret sig om de tre klassiske ideologier.

Eleverne har søgt at besvare problemstillinger såsom: Hvad kendetegner partierne i dag? Hvorfor indtager forskellige politiske partier bestemte standpunkter? Hvad kendetegner vælgerne? Hvorfor er vælgerne bliver mere mobile? Og hvad har betydning for, hvor vælgerne sætter deres kryds ved folketingsvalg?

Hvorfor valgte S, V og M at danne regering? Hvilke fordele og ulemper er der for regeringspartierne? Hvorfor er der sket en vælgervandring fra S, V og M til oppositionspartierne længere ude på fløjene, særlig SF og LA?

For at kunne besvare disse spørgsmål har eleverne fået faglig viden og relevante begreber og teorier fra grundbogsmaterialet samt arbejdet med supplerende materiale (se nedenunder).

Fagbegreber og teori ang. parti- og vælgeradfærd (kernevælgere, marginalvælgere, issue-vælger, issue-ownership, Downs’ model, Molins model, egotropisk vælger og sociotropisk vælger).

Faglige mål:
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Sociale og kulturelle forskelle.
Kvantitativ og kvalitativ metode.

Grundbogsmateriale: Brøndum & Banke Hansen ”Luk Samfundet Op”, Columbus, 4. udgave (2022), side 102-106, 112-120.

Supplerende
Uddrag LA-landsmøde i 2024, 19min-24:30min. https://www.youtube.com/watch?v=TnN0NMf8Yyc  
Genstart ”De troløse vælgere”, 06.10.2022, 0-12min.
Uddrag af socialdemokratiets ordfører Jens Joel, der præsenterer lovforslag L 13 ”Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag”, 1. behandling 02.02.2023
Kritik: Socialdemokratiets kernevælgere bliver ramt af social slagside, hvis store bededag afskaffes, Kristeligt Dagblad, 23.01.23
Der er bred modstand mod afskaffelsen af store bededag. Men et af regeringspartiernes vælgere bakker op – politiken.dk, 24. januar 2023
SVM runder skarpt hjørne og ét spørgsmål trænger sig på: Er den ved at være færdig? TV2 Nyhederne, 13.12.24, https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-12-10-svm-runder-skarpt-hjoerne-og-et-spoergsmaal-traenger-sig-paa-er-den-ved-at-vaere-faerdig
Meningsmåling | Få seneste meningsmåling Danmark | Politik | DR

Surveybanken.dk, folketingsvalget 2022, data om sammenhængen mellem partivalg og syn på beskatning, kontanthjælp, indvandring og voldsforbrydelser (se gruppearbejde 20/2)
Enhedslistens og Liberal Alliances vælgere fordelt på indkomstgrupper (se gruppearbejde 4/3)
Data over Socialdemokratiets, Venstres og Moderaternes vælgergrupper: uddannelsesniveau, personlig indkomst, ansættelsessted, holdning til arbejdsløshedsunderstøttelse og beskatning.

D. 17/3 arbejdede klassen med anvendelse af Molins model til at analysere forskellige cases dvs. at ikke alle I klassen har læst de samme artikler, der ligger i gruppearbejdet den dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Velfærdstat i forandring?

Forløbet har haft fokus på følgende problemstillinger: Hvilke forandringer gennemgår den danske velfærdsstat i disse år? Hvorfor vælger et stadigt større antal danskere privat velfærd? Hvilke partipolitiske forskelle der er i synet på velfærdsstatens udfordringer og løsninger? Eleverne har fået kendskab til de tre velfærdsmodeller og anvendt disse til at undersøge udviklingen i den danske velfærdsstat. Velfærdstrekanten har været gennemgående i forløbet; hvilke fordele og ulemper er der ved de tre velfærdsaktører? I forløbet er fordele og ulemper ved forskellige løsninger på velfærdsstatens udfordringer blevet belyst.
Nina Smiths indspark i debatten om deltidsarbejde har været en case; hvorvidt er det i orden at gå på deltid?  
Eleverne har fået kendskab til det økonomiske kredsløb og konjunktursvingninger, hvor fokus har lagt på, hvilken rolle den offentlige sektor har i kredsløbet og hvordan udsving i økonomien (BNP) påvirker velfærdsstaten.
NB! I forhold til udfordringer har eleverne beskæftigede sig med de ”interne”, og ikke læst siderne om de ”eksterne udfordringer” i Luk Samfundet Op.

Faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber ̶
Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

Grundbogsmateriale: Brøndum & Banke Hansen ”Luk Samfundet Op”, Columbus, 4. udgave (2022), side 172-179, 186-189, 196-211 og 214-220.


Supplerende
Deadline 15.06.23 00-18min (Debat mellem Morten Messerschmidt (DF), Monika Rubin (M) og Pelle Dragsted (EL) om velfærdsstatens udfordringer og løsninger)
Statistik der belyser forskelle mellem de tre velfærdsmodeller (Erhvervsdeltagelse samt offentlige og private udgifter til velfærd i udvalgte lande). Se pararbejdet i modulet d. 1/4
Statistik om velfærdsstatens udgifter, offentlig ansatte og overførelsesindkomster (se modulet 1/4))
Finansministeriet. Nyhed. 19.02.2025 Dansk økonomi og de offentlige finanser står endnu stærkere end tidligere vurderet:  https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2025/februar/dansk-oekonomi-og-de-offentlige-finanser-staar-endnu-staerkere-end-tidligere-vurderet/
Statistik om udviklingen i brugen af privat velfærd (se modulet 3/4)
Tæt på Sandheden, DR, 06.04.24 6min – 13:10min.
Statistik om gennemsnitlig ugentlig arbejdstid samt erhvervs-beskæftigelsesfrekvens 2008-2024 (se gruppearbejdet i modulet 22/4)
Uddrag af artiklen ”Nina Smith: Det er ikke særlig ærefuldt bare at trække sig tilbage for at bage hjemmebagte boller”, 10. marts 2025.
Uddraget af ”Dømt til at arbejde”, leder i Politiken, 23. marts 20205
Statistik om den offentlige saldo og gæld – sammenlignet med lande i EU (se modulet 29/4)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Grundforløb. Køn og ligestilling

Formål:
Formålet med forløbet er at introducere eleverne til, hvordan man arbejder i samfundsfag i gymnasiet samt til indholdet af faget med udgangspunkt i de tre grunddiscipliner sociologi, økonomi og politik.

Formålet er desuden at eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Indhold:
Forløbet sætter fokus på forskellige spørgsmål relateret til køn, herunder køn og uddannelse med det formål, at få eleverne til at reflektere over deres egne uddannelsesvalg. Derudover sættes der fokus på forskelle mellem kønnene med henblik på at engagere eleverne i faglige diskussioner af emnet.

Centrale begreber:
Socialisation, primær og sekundær
Formelle og uformelle normer (internaliseret)
Kønsroller
Sociale mønstre
Liberalisme, konservatisme og socialisme
Kønskvotering
Lighedsbegreber: formel-, chance- og resultatlighed
Vertikal kønsarbejdsdeling
Horisontal kønsarbejdsdeling

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene


Grundbogsmateriale
Brøndum & Hansen, Luk Samfundet Op (den blå), Columbus, side 29-30, 34-36, 100-101, 103-106
Ligestilling mellem kønnene med sociologiske briller: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=290
Kønsrollemønsteret: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=290
Ligestilling mellem kønnene med økonomiske briller – fordeling af ressourcer: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=293
Ligestilling mellem kønnene med politologiske briller: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=294

Storr-Hanse, Anna m.fl, Køn og ligestilling, Columbus, side 139-140, 149-151

Supplerende materiale:
Rigtige mænd vil ikke være sygeplejersker, Information, 18. juli 2024
Børn sagde ”ad” til pigetøj – nu tager pædagogerne kjole på hver tirsdag, Tv2-nyhederne, 27.09.24: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-09-27-boern-sagde-ad-til-pigetoej-nu-tager-paedagogerne-kjole-paa-hver-tirsdag
Diverse statistik om forskelle i uddannelsesvalg og forskelle på arbejdsmarkedet
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer