Holdet 2t fy (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2t fy (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau	Fysik C
Lærer(e)	Jens Bang-Jensen
Hold	2025 2t fy (2t fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Introduktion til fysik
Titel 2	Bevægelse
Titel 3	Energi
Titel 4	Jorden og Solsystemet
Titel 5	Bølger og atomer
Titel 6	Stjerner og kosmologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Introduktion til fysik Basisfysik C, Haase Forlag, 1. udgave 2. oplag 2017, Michael Cramer Andersen, Michael Agermose Jensen Side 7-13, 15-26, 29-40. Emner i forløbet Hvordan skriver man i fysik? Fysiske størrelser. Brug af symboler, tal og enheder. Præfikser Masse Tyngdekraft Densitet Eksperimenter Densiteten af et fast stof (metalterning, metalcylinder, kugle) Densitet af en væske med vægt og måleglas Tyngdekraft med kraftmåler og lodder. Tyngdeaccelerationen bestemmes. Arbejdsformer Klasseundervisning, opgaveregning, eksperimenter, fremvisning/gennemgang for makker.
Indhold	Kernestof: Velkommen til fysik!Jeg glæder mig til at møde jer.Vi starter med at repetere begreberne masse, volumen og densitet, som du har arbejdet med i NV i grundforløbet. Som lektie skal du repetere din viden om disse begreber. Læs Basisfysik C, side 29-40 om masse og densitet. I tirsdagens modul arbejder vi med flere eksperimenter og opgaver om densitet. Læs Basisfysik C side 15-26 om fysikkens grundbegreber. Lektie: Læs side 308-309 i Basisfysik C.Skriv din journal over forsøget med tyngdekraft færdig.Vi har aftalt, at I medbringer morgenmad. Imens vi hygger med morgenmaden, skal I regne fysikopgaver, som I skal aflevere, inden modulet slutter. Medbring
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Bevægelse Basisfysik C, side 43-53 Emner i forløbet Hvordan beskriver man en bevægelse? (tid, strækning, hastighed, acceleration) Enhederne m/s og km/t Bevægelse med konstant hastighed Bevægelse med konstant acceleration Galileis faldlov Eksperimenter Aktivitet: Gå eller løb en stedfunktion. Måling af reaktionstid med en lineal og faldloven Galileis faldlov Arbejdsformer Klasseundervisning, opgaveregning, eksperimenter, fremvisning/gennemgang for makker.
Indhold	Kernestof: Vi starter på et forløb om bevægelse. Lektie: Tænk over begreber som tid, afstand, hastighed, acceleration. Hvad er hastighed? Hvad er acceleration? Hvilke enheder bruger man?Løs denne opgave:a) Lars kører 80 km/t i 3 timer. Hvor langt kører han?b) H Læs teori og eksempler om bevægelse med konstant hastighed:Basisfysik C, side 43-47. Lektie: Læs om bevægelse med konstant acceleration: Basisfysik C, side 49-53.Du skal desuden sikre dig, at du har styr på din journal over Galileis Faldlov, som vi undersøgte i dag (mandag 22.9).Du skal kunne fremlægge journalen for en kammerat. Dvs.
Omfang	Estimeret: 3,00 moduler Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Energi Basisfysik C, side 59-86, 107-121 Emner i forløbet Energi grundlæggende Mekanisk energi Elektrisk energi Termisk energi (varmeenergi) Kemisk energi Varme og tilstandsformer Eksperimenter Mål din egen trappeeffekt Hvor stor en hastighed kan du kaste lodret med? Mekanisk energi af en faldende bold (Videoanalyse - fælles eksperiment) Mål effekten af forskellige elektriske apparater Bestemmelse af den specifikke varmekapacitet for vand (fælles eksperiment) Din hånds termiske energi Måling af brændværdi (for stearin) Nyttevirkning af en elkedel Vands fordampningsvarme (fællesforsøg) Isens smeltevarme. Fælles forløb FF3 med naturgeografi om biomasse: Hvordan bliver Danmark fossilfri? Her var klassen på ekskursion til Egedal Fjernvarme. Arbejdsformer Klasseundervisning, opgaveregning, eksperimenter, fremvisning/gennemgang for makker.
Indhold	Kernestof: Vi begynder på et nyt forløb om energi. Som lektie skal du repetere, hvad du ved om energi. Regn desuden disse opgaver (som du sikkert allerede har regnet, eller gør det nu): Læs om energi: Basisfysik C, side 59-69 Læs om mekanisk energi i Basisfysik C, side 71-76. Du skal færdiggøre dine journaler (notater) om de to eksperimenter med bolde. I modulet øver du fremlægning og vi taler om, hvad en god fremlægning i fysik er. Vi taler også om videoafleveringen til 26.10 og du vælger dit emne. Du skal arbejde med din videoaflevering til 26.10. Se under afleveringer i Lectio. Brug tid på at forberede dig, så du kan optage videoen i dette modul. Læs Basisfysik C, side 82-84 om elektrisk energi. Find elmåleren der, hvor du bor og aflæs kWh tallet. Gentag aflæsningen efter et døgn, så du kan beregne din husstands daglige energiforbrug. I JERES UDLEVEREDE BOG VIDENSMØNSTRE, SKAL I LÆSE S 49-50, 55-57, 59-61, 66-67 OG 69I jeres SRP - som FF-forløbene øver jer i at skrive/forsvare - er der et stort krav omkring videnskabsteori og metode. I dette forløb beskæftiger vi os med, hvordan v Intro powerpoint til FF3.pptx description Brændværdi - note og opgaver.docx description FF3 Skabelon til synopsis_NG_FYS.docx description I fysikdelen af FF3 skal vi arbejde med brændværdi, både med et eksperiment og med opgaver.Vi skal også arbejde med videnskabsteorien. I fredagens modul skal du regne nogle fysikopgaver og aflevere dem i slutningen af modulet. Lektie: Brug 15 minutter på at repetere det pensum, vi har arbejdet med siden vi startede i august. Skriv en liste over de formler, vi har arbejdet med.Husk a Læs disse sider: Basisfysik C, side 107-121.Brug kun 15 minutter, dvs. du skal kun orientere dig om, hvad der står på siderne. Dvs. formler og begreber.I modulet arbejder vi med begreberne og I laver et eksperiment, hvor I bestemmer nyttevirkningen a Læs disse sider igen: Basisfysik C, side 117-121.Mandag skal vi arbejde med fordampning og smeltning. I skal udføre dette eksperiment: Isens smeltevarme. Læs den vedlagte vejledning.Isens smeltevarme.docx description
Omfang	Estimeret: 11,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Jorden og Solsystemet Basisfysik C, side 256-265, 233-251 Emner i forløbet Jorden som planet i solsystemet Nat og dag Årstider Jordens bane og strålingen fra solen Månen -Faser -Tidevand Formørkelser De andre planeter Asteroider og kometer Historisk astronomi Film Den bevægede jord. Lars Becker-Larsen 2009, Dokumentar Rasmus Najbjerg: Sten i rummet Lasse Seidelin (21 min): Årstider, månens faser, formørkelser, polarcirkel, zenit, sommersolhverv, vintersolhverv, jævndøgn (forår/efterår) A New View of the Moon DR Vejret om tidevand Kratere på Jorden og Månen App Skyview Modeller anvendt Globus Flamingokugler på pinde Planetarium Morten Christensen fremviste stjernehimlen for klassen i skolens planetarium Stjernehimlen blev desuden undersøgt med Solar System Scope Arbejdsformer Klasseundervisning, opgaveregning, eksperimenter, fremvisning/gennemgang for makker.
Indhold	Kernestof: Modulet er virtuelt, dvs. uden lærer, da vi har pædagogisk dag.Vi begynder på et nyt forløb. Du skal se disse to videoer og skrive et kort resumé. Læg dit resumé op under elevfeedback her i Lectio senest i slutningen af modulet. Læs Basisfysik C: side 256-261. Vi skal arbejde med forskellige modeller som kan forklare dagens gang, årstider med mere.Brug 5 minutter på at undersøge denne side: Solar System ScopeTjek om du har appen "skyview på din telefon. Ellers installer den. Husk at være nysgerrig og gå udenfor og kig på stjernehimlen, når det er klart vejr om aftenen. Brug appen Skyview.Se denne video (igen): Den nære astronomi - Astronomisk forklaring på årstider med mereI modulet skal du kunne tegne og forklare årstid Læs Basisfysik C side 262-265.Vi skal se en film om den historiske udvikling af verdensbilledet. Vi taler om fysik B som valgfag. Hvis du har spørgsmål så er det nu.Vi afslutter forløbet med planetarieprogrammet Stellarium.Lektie: Se videoen: Stellarium intro
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Bølger og atomer Basisfysik C, side 175-188, 191-194, 196, 198-203, 209-226 Emner i forløbet Bølgemodellen: Bølgelængde, periode, frekvens, amplitude Tværbølger og længdebølger Bølgeligningen Interferens Vandbølger Lydbølger Lysbølger og elektromagnetisk stråling Flammefarver Fotoner og fotoners energi (Plancks formel) Atomet og Bohrs atommodel Emissionsspektre og absorptionsspektre Videoer Speed of sound Phyphox (engelsk) Stående bølger i et halvåbent rør (Phyphox) Flammefarver (engelsk) Sodium absorption lines (engelsk) Simuleringer Wave interference Phet Online tonegenerator Eksperimenter Demonstrationseksperimenter - Tonegenerator og højttalerens virkemåde - Måling af lydintensitet (dB) - Stående snorbølger. Resonansfrekvenser bestemmes. Halvtone. - Undersøgelse af lampers og solens spektrum med Vernier Spectrometer - IR kamera - fotos af klassen. Eleveksperimenter - Bølgetyper undersøges med fjedre - Vandbølgers hastighed (i akvarium) - Lydens hastighed måles med to telefoner og Phyphox (aqustic stopwatch) - Stående bølger i et halvåbent rør - Bølgelængden af laserlys med gitterligningen - Undersøgelse af lys fra loftslamper (lysstofrør) og solen med håndspektrometre Arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, eksperimentelt arbejde.
Indhold	Kernestof: Vi starter på et nyt forløb om bølger og atomer. Tænk på, hvad du ved om bølger. Hvad skal der til for at beskrive en bølge? Hvor findes der bølger i naturen.I sidste halvdel af modulet skal I på rundtur og se på de nye lokaleskilte. Der er en præmie Ikke nogen lektie. Vi fortsætter arbejdet med bølger Lokale F12, F21, G15, E22 og C22 er reserveret til videooptagelser. Du skal møde forberedt, så du kan optage videoen til din videoaflevering. Læs Basisfysik C, side 175-188 Læs igen Basisfysik C, side 181-187. Læs Basisfysik C, side 191-194, 196, 198-203. Se videoen (du skal lave det samme forsøg i timen): Brug 15 minutter på at få styr på din journal om eksperimentet med stående lydbølger i et halvåbent rør.Læs Basisfysik C, side 209-220. Læs Basisfysik C, side 221-226 Brug 15 minutter på at skrive din journal om bølgelængden af laserlys færdig.
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Stjerner og kosmologi Basisfysik C, side 281-290 Basisfysik C, side 291-304 Emner i forløbet Stjerners energiproduktion (meget kortfattet) Stjerners udvikling (meget kortfattet) HR diagram Supernovaer og grundstoffernes dannelseshistorie (meget kortfattet) Galakser Rødforskydning Hubbles lov Universets udvidelse og udviklingshistorie (kort) Eksperimenter Stjerners udstråling. Afstandskvadratloven undersøges med et pyranometer og en glødepære. Sollysets intensitet måles og solens effekt beregnes med afstandskvadratloven. Parallaksemåling: Med en basislinje og to vinkler i forhold til retningen nord fandt vi afstande ude på sportspladsen eller inde på skolen.
Indhold	Kernestof: Læs Basisfysik C, side 281-290 OBS ALLE skal møde i F12 NU inden videooptagelsen Se disse to videoer om universet, rødforskydning og Hubbles lov: Læs Basisfysik C, side 291-304 og prøv at regne denne opgave:
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb