Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Egedal Gymnasium & HF
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Ellen Berg Seiersen
|
|
Hold
|
2025 2s ng (2s ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Hvordan påvirker klimaforandringerne Arktis?
Vi arbejder med problemstillingen ”Hvordan påvirker klimaforandringerne Arktis?”, og hvilke konsekvenser det har lokalt og globalt. For at kunne besvare problemstilligne, har vi undersøgt om der rent faktisk klimaforandringer? Hvordan påvirkes isudbredelsen i Arktis? Hvad sker der når hhv. land- og havisen smelter, fx med havniveauet og overfladens albedo. Vi har gennem analyse af satellitkort/flyfotos og exceldata undersøgt afsmeltning af landis (Indlandsisen på Grønland) og havis. Derudover har vi haft gennemgået strålingsbalancen, drivhuseffekt og feedbackmekanismer. Slutteligt har vi diskuteret, hvilke globale konsekvenser klimaændringerne i Arktis har for resten af verden.
Eksperimenter og andet empirisk arbejde:
Opmåling af gletsjer i ICE FRONTIERS
Forsøg: Stiger vandstanden når isen smelter?
Forsøg: Lysstrålers absorption og refleksion
Databehandling af havisudbredelse
Databehandling af vandstandsændringer
Materialer:
Se artikler/dokumenter, powerpoints og videoer på de enkelte moduler.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Journal albedo
|
21-08-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Kan energiforsyningen dækkes af vedvarende energi?
Kan energiforsyningen dækkes af vedvarende energi?
Vi har arbejdet med problemstillingen "Kan Danmark blive fossilfri i 2050" og de udfordringer, der knytter sig til problemstillingen. For at kunne svare på problemstillingen har vi undersøgt, hvilket grundlag vi i Danmark har for at anvende forskellige vedvarende energikilder (sol, vind og biomasse). Endeligt har vi diskuteret udfordringer og muligheder ved at omlægge hele Danmarks energiforsyning til vedvarende energi. Vi har gennemgået olie dannelse og oliens migration, kulstofkredsløbet, strålingsbalancen og drivhuseffekt.
Eksperimenter og andet empirisk arbejde:
Måling af indstråling og udstråling (strålingsbalance)
Placering af vindmøller
Forsøg med beregning af om solceller kan dække vores energibehov.
Forsøg med beregning af biomasse
Materialer:
Thomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther & Pernille Ladegaard-Pedersen: NATURgeografi C 3. udg. (ny), Lindhardt og Ringhof. S. 43-49, 135-136, 144-145, 149-151
Se desuden artikler, powerpoints og videoer på de enkelte moduler.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Rapport sætter tyk streg under det enorme klimaaftryk fra vores bøffer og bolognese
-
Opgave 1_med figurer (6).docx
-
1_Kan vores energiforsyning blive fossilfri inden 2050 (2).pptx
-
oil_gas_dk
-
Olie og olies migration.docx
-
Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther, Pernille Ladegaard-Pedersen: NATURgeografi C 4. udg., Praxis; sider: 169-174, 182, 184, 186-187
-
Bordgrupper
-
Film om energi_spørgsma_l.docx
-
1_Kan vores energiforsyning blive fossilfri inden 2050_2025.pptx
-
3_Kulstofskredsløbet og oliedannelse_opgave.docx
-
Kulstofkredsløbet og strålingsbalance.mp4
-
Se kortet: Så ujævnt er vindmøller og solcelleparker strøet over Danmark
-
Her kan der være solceller og vindmøller på vej: Se de 32 steder
-
6_Sol og solceller.pptm
-
6_Journal_Strålingsintensitet og energibehov.docx
-
Hvis I kan finde ud af hvad jeres husstands elforbrug er i kwh på et år, vil det være virkelig godt :-)
-
Explainer: Derfor står vindmøller nogle gange stille
-
Kap 16 Vindmøller - En dansk succeshistorie(1).pdf
-
Opgave 5_Placering af vindmøller_2024.docx
-
Vindenergi.pptx
-
sologvindinfo.dk
-
Kan vi få nok ren energi, når der hverken er sol eller blæst? Ja. Bare ja.
-
Sådan fungerer Power-to-X
-
7_opsamling_Grøn omstilling_Hvordan gør vi_2025.pptx
-
Journal_Strålingsintensitet og energibehov.docx
-
Ud med olie: Her er fremtidens CO2-neutrale brændstof
-
Grupper
-
Intro powerpoint til FF3 (3).pptx
-
Opgave 6_Biomasse_2025.docx
-
6_Biomasse_2025.pptx
-
Rangvid, Benoni, Christensen, Larsen & Maintz: Vidensmønstre, 2. udg. Basal videnskabsteori i STX, Systime; sider: 49-50, 55-57, 59-61, 66-67
-
Kulstofkredsløbet
-
Energi i en peanut - øvelsesvejledning.docx Opvarmning af vand med stearinlys - Øvelses- og rapportvejledning.docx
-
Brændværdi - note og opgaver.docx
-
Biomasse_Information_vil_man_forstå.pdf
-
FF3_Kilder.docx
-
FF3 Skabelon til synopsis_NG_FYS (2).docx
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Arktis
|
06-10-2025
|
|
FF3
|
05-11-2025
|
|
Refleksion til SRO FF3
|
05-11-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Er det farligt at bo tæt ved jordens pladegrænser?
Vi arbejder med problemstillingen med problemstillingen ”Er det farligt at bo tæt ved jordens pladegrænser?”. For at kunne besvare problemstillingen, har vi arbejder med jordens opbygning og pladetektonik, forskellige vulkantyper og deres beliggenhed (samt alder) vha. GoogleEarth, vulkansk materiale og bjergarter, samt positive og negative effekter af vulkanudbrud. Vi har desuden arbejdet med jordskælv, herunder årsager og virkning. Endeligt har vi diskuteret positive og negative effekter af vulkaner.
Eksperimenter og andet empirisk arbejde:
Øvelse med bestemmelse af pladegrænser vha. tværsnitsprofil af pladegrænse, jordskælv og vulkaner (GoogleEarth)
Højdeprofiler af vulkaner (GoogleEarth)
Bjergarters viskositet (Havregrødsforsøg)
Bestemmelse af bjergarter
Bjergarters densitet (særlig fokus på granit og basalt)
Bestemmelse af et jordskælvs epicenter og styrke vha. seismogrammer og triangulering
Materialer:
Thomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther & Pernille Ladegaard-Pedersen: NATURgeografi C 3. udg. (ny), Lindhardt og Ringhof. S. 16-38.
Thomas Birk & Niels Vinther: GEOdetektiven, Lindhart og Ringhof. S. 120-123
Se desuden artikler, powerpoints og videoer på de enkelte moduler.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
DKs energiforsyning
|
12-11-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Hvad sker der hvis regnskoven forsvinder?
Vi arbejder med problemstillingen ”Hvad sker der hvis regnskoven forsvinder?” For at besvare problemstillingen har vi arbejdet med hvorfor regnskoven forsvinder - årsager og konsekvenser. Hvad er en regnskov? Hvordan adskiller den sig fra en dansk skov? Hvorfor ligger regnskoven i et bælte omkring ækvator? Hvad betyder skovrydning for klimaet?
Vi har gennemgået nedbør og dugpunktskurven, ITK-zonen, kulstofkredsløbet. Derudover har vi arbejdet med følgende underspørgsmål:
Hvorfor forsvinder regnskoven?
Hvor hurtigt forsvinder regnskoven?
Hvordan er klimaet i regnskoven?
Hvorfor regner der i regnskoven?
Hvad betyder afskovning for klimaet?
Hvordan udgår vi at regnskoven forsvinder?
Eksperimenter og andet empirisk arbejde:
Forsvinder regnskoven (Global forest watch).
Øvelse med dugpunkt – af temperatur og luftfugtighed (vha. Winddy.com).
ITK - forsøg med konvektionskammer og røgelsespind (Repetition fra nv)
Opmåling af fældede arealer og beregning af CO2-udslip herfra.
Øvelse med resourcetrade - hvad benyttes arealerne til når regnskoven fældes?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Vulkaner og jordskælv
|
12-01-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Hvordan undgår man oversvømmelser i Stenløse?
Vi arbehder med med vandets kredsløb og vandbalanceligningen, samt hvordan man måler på de forskellige dele i vandets kredsløb: Nedbør (måling af nedbør i syltetøjsglas), fordampning (luftfugtighed), underjordisk afstrømning (nedsivning) og overfladisk afstrømning (vandføring i åen). Vi har analyseret områder i Stenløse by, hvor der er særlig risiko for oversvømmelse ifm. skybrud. Endeligt har vi diskuteret mulige løsninger, der kan forebygge / forhindre oversvømmelser.
Eksperimenter og andet empirisk arbejde:
Måling af temperatur og luftfugtighed (dugpunkt)
Forsøg: nedsivningshastighed i sand vs. lerjord,
Måling af vandføring i å
Opmåling af topografiskopland (MiljøGIS)
Måling af nedbør i syltetøjsglas
Materialer:
Thomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther & Pernille Ladegaard-Pedersen: NATURgeografi C 3. udg. (ny), Lindhardt og Ringhof. S. 50-54, 81-84, 116-119
https://vandetsvej.dk/hvad-er-grundvand
Se desuden powerpoints og videoer på de enkelte moduler.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Regnskov
|
12-04-2026
|
|
Oversvømmelser og klimatilpasning
|
10-05-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/62/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69364024263",
"T": "/lectio/62/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69364024263",
"H": "/lectio/62/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69364024263"
}