Holdet 3g Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Susan Pauli Petersen
Hold 2025 3g Sa (3g Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kriminalitet
Titel 2 velfærdsstat
Titel 3 Demokrati og Lovgivning
Titel 4 Vælgerne og de politiske partier
Titel 5 Hvem styrer økonomien?
Titel 6 Demokrati og politik i EU

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kriminalitet

I dette forløb har eleverne arbejdet med kriminalitet og straf.
Fokus har været på hvem der bliver kriminelle, hvorfor der begås kriminalitet og hvordan samfundet håndterer og prøver at forebygge kriminalitet.

Materiale:
Bjarke Viskum; Kriminalitet og straf, Systime, 2021:  210-214
Ole Hedegaard Jensen; Samfundsfag B, Systime, 2019 199-215
Oliver Boserup Skov; Fra drengestreger til bandekrig, 2026:  53-61
Oliver Boserup Skov: Samf på B, Columbus, 3 udgave: s. 61-65+67-68

Supplerende materiale:

Dokumentarer:
Exit bandeliv, episode 1, DR.DK
Guldfuglen, CFU
Adgang med Abdel, CFU
Dommer for en dag: tilfældig Vold: CFU
Debatten om Bandekriminalitet, 9/1-24


Statistikker: https://dkr.dk/ungdomskriminalitet/bander/bander-i-tal

Artikler:
Rosa Lund tager fejl – straf er faktisk bedre end sødsuppe, Kontrast, 2023
Undersøgelse af rockere og bandemedlemmers opvækstforhold: https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/Forskningsrapporter/2012/Opvaekstundersoegelsen.pdf
Vi fodrer banderne med nye medlemmer ved at vende det blinde øje til omsorgssvigtede børn, Information, 2024
Fem grunde til, at bandeproblemet er så svært at løse (uanset hvor mange bandepakker politikerne vedtager), Zetland, 2017

Forløbet har desuden indeholdt;
- et kvalitativt interview af partier og organisationer på ungdommens folkemøde. Fokus på kriminalitet og kriminalitetsforebyggelse.
- kriminalitetsdag med besøg af exit bandeliv og en tidligere kriminel
--besøg i Københavns byret og på Politimuseet

BEGREBER:
Mørketal
Sociologiske forklaringer på kriminalitet:
- Konformitet
- Tillært
- Kompensation

Recidiv

Resocialisering
Betinget straf
Ubetinget straf
Samfundstjeneste
4 årsager til at fængselsstraf:
- Afskrækkelse af den kriminelle
- Afskrækkelse af potentielt kriminelle
- Holde den kriminelle fra samfundet
- Rets-følelse

Retsstat
Civilret og strafferet
socialklasser
Den kriminelle lavalder
Rockerkriminalitet og bandekriminalitet

Teorier:
Honneths teori om anerkendelse
Maffesolis teori om neostammer
Bourdieus teori om kapitaler
Partiernes holdninger til politik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 velfærdsstat

Dette forløb tager udgangspunkt i Brønderslevsagen og velfærdsstatens rolle i forhold til at forebygge omsorgssvigt. Hvad kendetegner den universelle velfærdsmodel? Hvorfor taler man om den pressede velfærdsstat og er der tiltag der kan løse velfærdsstatens udfordringer?

Materiale:
Oliver Boserup Skov m.fl. 3 udgave side 149-150, 160--164, 168-172, 59-62, 164--165, 173-175

Artikler:
Sådan må børn gerne vokse op, Politiken 07.03.1010
Borgernes stigende forventninger til velfærden har konsekvenser, Altinget 15.04.2024
2 små film fra KP om socialrådgiveruddannelsen og pædagoguddannelsen
Børnefattigdom: Det oversete problem, BUPL, 25.10.2019
Betal over 700 kr så slipper du for ventetid hos lægen, TV2
Rådmand kræver handling- privatskoler skal løfte flere med særlige behov, Tv2Fyn
Privatskoler vinder især frem blandt børn fra velstående familier, Momentum 30/9-2024
Opdeling i A- og B-hold truer: Danskerne forventer at købe sig til velfærden, Momentum, 2023

Dokumentarer:
Børnene fra Brønderslev, CFU, 2011
Hvem vil være min mor og far,CFU
Mistænkt for livet, DR.DK
Barndom på bistand

Begreber:
stat, marked og civilsamfund
liberal velfærdsmodel
konservativ velfærdsmodel
socialdemokratisk velfærdsmodel
konkurrencestaten
omfordeling
velfærdsmix
velfærdsklemmer
globaliseringsklemmen - brain drain og brain gain
den demografiske klemme
omkostningsklemmen
forventningsklemmen
outsourcing  
brugerbetaling
privatisering
udlicitering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Demokrati og Lovgivning

Oliver Boserup Skov m.fl. Samf på B s. 89-92, 107-110, 117--122, 124--128

ARtikler:
Holdninger til 16 års valgret, DUF, 2018
Statistik over vælgernes syn på demokrati og politik
De sociale medier har endeligt overtaget vores demokrati, Altinget
Mette Frederiksens nytårstale, 2016

Andet:
off the record, CFU
Tirsdagsanalysen, 16/12

Begreber:
konkurrencedemokrati/repræsentativt demokrati
deltagelsesdemokrati
diktatur
magtens tredeling: udøvende, lovgivende, dømmende
parlamentarisme
initiativfasen
forberedelsesfasen
beslutningsfasen
implementeringsfasen
lobbyisme
personificering
spin
spindoktorer
framing
priming
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Vælgerne og de politiske partier

I dette forløb har vi haft fokus på det politiske partier og deres vælgere. Vi har undersøgt partiernes vælgergrupper og hvordan man kan analysere partiernes politiske udspil ved at se på vælgersegmenter. Vi har desuden set på forskellige teorier der kan forklare vælgernes valg af politisk standpunkt.

Oliver Boserup Skov m. fl. Same på B: 206-210, 184-191, 192-196, 197-205.

Dokumentarer:
Tirsdagsanalysen (20 min) fra 24/2-2026
DR.dk statistik over vælgervandringer
Partistamtræ
HIstorien om Danmark, 20 min. fra episode 8
Film: Die Welle

ARtikler:
Radikale: Her er vores ønsker på uddannelsesområdet, Altinget;
Liberal Alliance vil sænke skatter for 47 Mio. kr gennem reformer, DR.dk
Dansk Folkeparti: Danskheden vil blive truet
Unge vender ryggen til de gamle partier, Mandag Morgen, 2023


Begreber og teorier:

fordelingspolitik, værdipolitik, catch-all partier, enkeltsagsbaserede partier, medianvælgermodel, kaare strøms model, molins model, rational choice-model, sociologisk model, class-voting, kernevælgere, marginalvælgere, nærheds- modellen, retningsmodellen, issuevoters, minervamodellen, de politiske partier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvem styrer økonomien?

I dette forløb har vi haft fokus på de økonomiske mål, det økonomiske kredsløb, finanspolitik og strukturpolitik.
Vi har analyseret en række nutidige udfordringer i økonomien ud fra det økonomiske kredsløb, vurderet prioriteringen af økonomiske mål og undersøg nylige strukturpolitiske reformer.

Oliver Boserup Skov m.fl. Samf på B, udgave 3: 217-220, 220-224- 224-227, 230-235, 235 - 237,239-242, 242-247

Artikler:
Hvordan stopper vi overforbruget af tøj, Forbrugerrådet TÆNK, 05.09.2022
Sådan retfærdiggør danskerne at spise kød, TV2.dk, 05.06.2024
Arbejdsløse er langt mere stressede end folk med job, TV2.DK, 21.03.2018
Er det ikke på tide, at vi giver afkald på de mange tonedøve juletraditioner?Information, 2024
Vi, de arbejdsløse uden identitet og værdi, Information 10.03.2015
Få overblikket over regeringens reform af uddannelsesområdet, 08.10. 2024, DR.dk
Regeringen indgår bred aftale om skattereform, Finansministeriet, 2023
Pia Olsen Dyhr og Morten Skov: A-kasserne skal have større ansvar for at få ledige tilbage i arbejde, FH, 2024
Kommuner vil hjælpe virksomheder med grøn omstilling, CSR.dk, 2019

Andet:
Økonomi for dummies, CFU

Begreber:
udbud og efterspørgsel

det økonomiske kredsløb

konjunkturer (høj og lavkonjunktur)

økonomisk vækst

samfundsøkonomiske mål

BNP

bæredygtig udvikling

lav arbejdsløshed (konjunkturarbejdslørhed, strukturarbejdsløshed, friktionsarbejdsløshed, sæsonarbejdsløshed)

balance på offentlige finanser

lige fordeling af indkomster

inflation (demand-pull og cost push + løn-pris spiral)

balance på betalingsbalancen (import og eksport)

flaskehalsproblemer

finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv)

multiplikatoreffekt

pengepolitik

strukturpolitik

arbejdsmarkedspolitik; stramningsstrategien og opkvalificeringsstrategien

erhvervspolitik

skattepolitik

uddannelsespolitik

forskningspolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Demokrati og politik i EU

I dette forløb har vi haft fokus på EU som institution. HVorfor blev EU oprettet og hvordan foregår lovgivningsarbejdet i EU? Hvilke beslutninger vedtages i EU og hvorfor har EU ret til at bestemme over EU? Hvor mange stemmer til EU valg og er der evt. et demokratisk underskud?

Grundbogsstof:
Sebastian Lang Jensen: EUROPA, Forlaget Columbus, 2025, side 9-47

Artikler:
Aarhus universitet 22.02.2024: Ny europæisk undersøgelse: Danske unges følelse af europæisk identitet bliver større – men langt færre forventer at stemme til EU-Parlamentsvalg
Altinget 4. maj 2024: Lisbeth Knudsen: Danskernes lave stemmeprocent til EU-valg er en demokratisk falliterklæring.

Statistikker:
Dansk Ungdoms Fællesråd, rapport om unges valgdeltagelse,2024, https://duf.dk/fileadmin/user_upload/Editor/documents/DUF_materialer/DUF_Analyser/Demokratianalysen_2023_-_Unges_demokratiske_selvtillid.pdf

Valgdeltagelse i EU- medlemslande, 2024: https://results.elections.europa.eu/da/valgdeltagelse/
Samlet valgdeltagelse i alle EU medlemslande, 2024: https://results.elections.europa.eu/da/valgdeltagelse/

Andet:
2 små EU film fra FT.dk

Begreber:
overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde
integration - i bredden og dybden
enstemmighed, flertal og kvalificeret flertal
suverænitet
medlemsstatsligt og unionsniveau
Det europæiske råd og Ministerrådet
Europakommissionen
Europa- Parlamentet
EU-domstolen
Handelssamarbejdet
Europaparlamentsvalg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer