Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Egedal Gymnasium & HF
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi B
|
|
Lærer(e)
|
Niels Vinther
|
|
Hold
|
2025 3g Ng B (3g Ng B)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb 1: Kan man leve af sten på Bornholm?
Vi har i dette forløb arbejdet med hvordan Bornholms geologi kan medvirke til at styrke Bornholms udsatte økonomi.
Vi har i undervisningen og på en ekskursion på Bornholm fokuseret på:
- Bornholms dannelse
- Sorgenfrei-Tornquist zonen (forkastning og jordskælv), Horst- og Graben dannelse
- geologien hhv. nord og syd for forkastningen, der adskiller det høje og lave Bornholm.
- hvordan kan øen omlægge sin industri fra stenbruds-indtjening til turismeindtjening i de samme områder.
- Hvordan kan Bornholm tjene penge på nicheproduktion, der knytter sig til øen.
- Sø, landbrise og varmekapacitet (repetition c-niveau)
- Klima på Bornholm
Feltarbejde:
Journal om naturen omkring Natur Bornholm
Journal om Allinges butiksliv - og salg af Bornholmske varer
Journal om Ekkodalen og dennes dannelse
Journal om geologien i Vang, samt de tiltag, der er lavet for at tiltrække turister
Eksperimentelt arbejde og andet empiribaseret arbejdet::
Undersøgelse af både mineraler og bjergarter; fokus basalt/diabas, gnejs og granit, samt de mineraler, der indgår i granit.
Densitet af bjergarter og disses betydning for pladetektonikken.
Højdeprofiler på kryds og tværs af Bornholm
Bornholms socioøkonomiske forhold.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Journal nr. 1. Bjergarters densitet
|
26-08-2025
|
|
Bornholm turbetaling
|
28-08-2025
|
|
Journal nr. 2_området omkring Naturbornholm
|
11-09-2025
|
|
Journal nr. 3_Ekkodalen
|
11-09-2025
|
|
Journal nr. 4_Vang Granitbrud
|
11-09-2025
|
|
Journal nr. 5_Butikslivet i Allinge
|
11-09-2025
|
|
Afleveringsopgave
|
23-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Er dit tøjskab bæredygtigt
I dette forløb har vi arbejdet medom elevernes tøjskab er bæredygtigt.
VI har haft fokus på:
- vandforbrug i forbindelse med bommuldsproduktion, der har ført til udtørring af Aralsøen
- CO2-forbruget ved tøjproduktion - og strålingsbalancen.
- håndtering af tøjaffald - fokus på affaldsbjerge i ulande.
- værdikæder og tøjets vej - inkl. cirkulær og lineær økonomi
- bæredygtighedsbegrebet.
Forløbet er afsluttet med et miniprojekt, hvor eleverne har præsenteret en innovativ ide til at gøre tøjskabet mere bæredygtigt.
Eksperimentelt arbejde og andet empiribaseret arbejde:
Opmåling af Aralsøen fra 1973 - 2025 i Google Earth
Strålingsbalance
Optælling af eget klædeskab og beregning af vægt, vandforbrug og CO2-udledning fra eget tøjskab.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Kan vi kende fortidens - og fremtidens klima?
VI har i dette meget korte forløb arbejdet med hvordan vi kan kende fortidens klima og ud fra det vurdere fremtidens klima.
- VI har arbejdet med at finde temperaturer og CO2-indhold ud fra Iskerner i Grønland og Antarktis. Fokus på beregninger af temperaturer ud fra D18O. Derudover har vi arbejdet med:
- Permafrost og aktivlag
- Sammenhæng mellem temperatur og CO2
- Temperaturmålinger fra Zackenberg
Andet empiribaseret arbejde:
- iskerneboringer
- temperaturmålinger fra Zackenberg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Afrikas Horn
Vi har i dette forløb arbejdet med, hvorfor der igen og igen opstår sult på Afrikas Horn.
Vi har i forløbet arbejdet med:
- Klimaet på Afrikas Horn - med fokus på ITK-zonen
- Gennemgang af det globale vindsystem
- Hvad lever de af på Afrikas Horn - fokus på eksistenslandbrug og industriel udvikling (eller mangel på samme)
- Befolkningsudvikling
- La Niña (og El Niño) som forklaring på tørke (og oversvømmelser) - vi har brugt betegnelsen IOD (Indian Ocean Dipole)
Klimaforandringernes påvirkning på Afrikas Horn
Relevante FNs verdensmål
Eksperimentelt arbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Befolkningsudvikling på Afrikas Horn
- Forsøg med La Niña
- Økonomien på Afrikas Horn
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Hvordan bygger man bæredygtige byer
I dette forløb har vi arbejdet med hvordan man bygger bæredygtige byer.
Vi har i forløbet arbejdet med:
- bæredygtighedsbegrebets tre dimensioner: -miljø, social & økonomisk bæredygtighed.
- Bæredygtige byggematerialer med særligt fokus på mangel på sand til beton - herunder det geologiske kredsløb og FETA-modellen.
- energiforsyning
- transport
Feltarbejde, eksperimentelt arbejde og andet empiribaseret arbejde:
Vi har været på byvandring i København og kigge på bærdygtige byggeri med fokus på "det gode byrum". Turen gik til Nørrebro, indre by og Ørestad.
Undersøgelse af forskellige sedimenter i mikroskop.
Støbning af beton
Vi har ikke arbejdet med bæredygtig fødevareforsyning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Liseleje Havn
Vi har i dette forløb arbejdet med fordele og ulemper ved at bygge en havn i Liseleje.
Vi har arbejdet med:
- Hvordan er landskabet i Liseleje dannet (både istidslandskabet og hævet havbund).
- Sedimenttransport på tværs og på langs af kysten ved Liseleje
- forskellige typer af kystsikring
- afstande til havne
- Ændringer i kystlinjen ved bygning af høfder/havne.
Feltarbejde, eksperimentelt arbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Profilopmålinger hhv øst og vest for Liseleje,
- Sedimentanalyser af indsamlede sedimentprøver.
- Højdeprofiler af landskabet omkring Liseleje (Google Earth)
- kortanalyser af landskaber og sedimentforhold omkring Liseleje - forskelligt kortmateriale.
- Undersøgelse af afstand til andre havne i Google Earth
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Bolivia - og opsamling
Hvorfor er Bolivia fattigt, på trods af landets mange råstoffer?
Vi har arbejdet med:
- områdets pladetektonik
- råstofdannelse (hydrotermale årer)
- forurening fra minedrift
- udviklingsstrategier (ISI EOI og ADLI) for at Bolivia kan komme ud af fattigdommen.
- hvem eksporterer Bolivia sine råstoffer til og hvilke udfordringer er der forbundet med det.
- værdikæder i forbindelse med salg af råstoffer.
Eksperimentelt arbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Højdekurver og jordskælvsdybder i Google Earth
- Densitet af bjergarter og disses betydning for pladetektonikken (lavet i forløbet om Bornholm)
- Undersøgelse af Bolivias eksport (https://resourcetrade.earth/).
Vi har set filmen: Sølvbjergets børn
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/62/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71220366575",
"T": "/lectio/62/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71220366575",
"H": "/lectio/62/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71220366575"
}