Holdet 3g ps1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Nanna Lundh Brinck
Hold 2025 3g ps1 (3g ps1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Barndom & udvikling - Hvad former hvem man bliver?
Titel 2 Læring i skolen
Titel 3 Farlige fællesskaber
Titel 4 Trivsel og højhastighedssamfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Barndom & udvikling - Hvad former hvem man bliver?

Forløb om menneskets følelsesmæssige (emotionelle) og sociale udvikling.

Vi bruger teori fra neuropsykologien og udviklingspsykologien til at forstå hvordan arv og miljø virker ind på menneskets udvikling.

Vi starter med det biologiske grundlag og arbejder her med hjerneudvikling og hjernemodning. Områder i hjernen, nerveceller og synaptiske forbindelser. Om hjernens plasticitet, som er størst i de første leveår.
Herefter teori om selvkontrol og prosocial adfærd og hvordan forældreadfærd (og pædagogadfærd) virker ind på udvikling af disse evner. Her inddrager vi kort Diana Baumrinds 4 opdragelsesstile. Vi arbejder også kort med Dunedinstudiet om selvkontrol med fokus på metode.
Vi zoomer ind på de første leveår med fokus på, hvordan samspillet mellem det lille barn og dets omsorgspersoner har betydning for barnets emotionelle og sociale udvikling. Uddrag fra Daniel Sterns teori (ansigtsduetter, tilpas stimulation, følelsesmæssig smitte, fremkaldt ledsager, affektiv afstemning og fejlafstemninger). Tilknytningsteori (Bowlby, Ainsworth og Harlows aber).
Afslutningsvis om omsorgssvigt: De 4 typer af omsorgssvigt, Harlows aber og risiko og resiliens, herunder Kauai-undersøgelsen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Læring i skolen

I dette forløb undersøger vi, hvordan der skabes gode betingelser for læring i skolen.  

Læring er når noget havner i vores langtidshukommelse så vi kan hente viden frem herfra og brugde det aktivt, men hvordan får vi noget til at havne i vores langtidshukommelse?

Det undersøger vi i dette forløb!

Vi tager udgangspunkt i 3 lagermodellen og har fokus på, at der i en digital tidsalder er en kamp om opmærksomheden, som kan skabe dårlige betingelser for læring i skolen. I dette forløb vender vi også tilbage til begrebet selvkontrol og udvider med "Dual model systems" der handler om ungdomshjernen. I den forbindelse arbejder vi kort med dopaminsystemet for at forstå, hvordan sociale medier og digitale spil kan skabe afhængighed. Vi perspektiverer kort til behovet for at være en del af en gruppe (evolutionspsykologi). Vi ser et afsnit af dokumentaren "Når mobilen ta'r magten".

Vi har fokus på de kognitive processer: opmærksomhed, perception, korttidshukommelse og langtidshukommelse og laver forsøg (eksperimenter) med dem alle. Vi undersøger betydningen af at have flere sanser i brug for at styrke hukommelsen (dobbeltkodning) og diskuterer i den forbindelse, hvorfor man fx husker bedre ved at tage noter i hånden. Vi genbesøger neuropsykologien fra sidste forløb for at forstå, hvad hukommelse er på nervecelle-niveau.

Vi arbejder også kort med social perception, herunder stereotyper og fordomme og Pygmalion-effekten og slutter forløbet af med kort at tale om indre og ydre motivation i forhold til læring i skolen.

Eksperimenter, vi har lavet i undervisningen
- Korttidshukommelsens spændvidde "Det magiske 7-tal"
- Betydningen af meningsfulde ord og af chunking
- Fri genkaldelse og betydningen af ledetråde/cues
- Selektiv opmærksomhed, forskellige forsøg med multitasking
- Perception, bottom up og top down: sorte pletter på hvid baggrund
- Hukommelse, abstrakte og konkrete ord

Metode i psykologi - hvordan laver man undersøgelser i psykologi? De 4 typer af undersøgelser (eksperiment, Observation, Spørgeskema, Interview) og de to typer af data (kvalitativ og kvantitativ). Samt metodekritik (repræsentativitet og fejlkilder såsom: undersøgelseseffekten, forsøgsledereffekten, selvrapporteringseffekten)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Trivsel og højhastighedssamfund

Hvad kendetegner højhastighedssamfundet og hvordan påvirker det menneskets trivsel at leve i et højhastighedssamfund

Vi starter forløbet med at diskutere den stigende mistrivsel og stress i samfundet og bruger to forklaringsmodeller; patologiseringsforklaringen (diagnosesamfund) og epidemiforklaringen (højhastighedssamfund og præstationssamfund).

Herefter går vi i dybden med epidemiforklaringen.Vi arbejder med sociologen Hartmut Rosas teori om højhastighedssamfund og acceleration. Vi inddrager teologen Christian Hjortkærs begreb om påbudskultur og utilstrækkelighedsfølelse. Vi bruger Leon Festingers sociale sammenligningsteori og relaterer til SoMe. Vi arbejder med teori om stress, herunder akut og kronisk stess, symptomer på stress, krav/kontrol modellen, kort om ydre faktorer. Herefter fokus på indre faktorer: forklaringsstile og personlighedspsykologi og teorien om optimalt stimulations niveau. Vi afslutter forløbet med teori om coping med fokus på natur-terapi som vi relaterer til Hartmut Rosas resonansbegreb.

En kort diskussionen af forskellen på de to begreber "Personlighed" og "Identitet"

Undersøgelser lavet i undervisningen
- Stress-test
- Uddrag af Spørgeskemaundersøgelsen "Hvordan har du det" (2025)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer