Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Egedal Gymnasium & HF
|
|
Fag og niveau
|
Filosofi C
|
|
Lærer(e)
|
Solveig Lykke Petersen
|
|
Hold
|
2025 3g fi (3g fi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Menneskesyn - Filosofien om mennesket
Hvad vil det sige at være et menneske, findes der noget særligt menneskeligt, og hvis ja, hvad er så det?
Forløbet undersøger, hvad forskellige filosoffer har svaret på disse spørgsmål.
Anvendt materiale:
Kasper Larsen og Christoffer Boserup: "Mennesket i verden", systime 2012:
s. 77-85:
Descartes: intro, primærtekst "Afhandling om metoden", kritik
s. 86-92:
Nietzsche: intro, primærtekst "Afgudernes ragnarok", kritik
s. 94-101:
Sartre: intro, primærtekst "Eksistentialisme er en humanisme", kritik
s. 102-107:
Fukuyama: intro, primærtekst "Transhumanisme - verdens farligste ide"
Desuden fra fra Guldhammer og Sparsøe: "Teknologi og Filosofi 2", systime 2013:
Nick Brostrøm: intro, primærtekst " Har mennesket overhovedet en essens"
Samt:
Simone de Beauvoir: primærtekst "Det andet køn" (uddrag, doc)
Nietsche: primærtekst "Således talte Zarathustra" (uddrag, doc)
(efterfulgt af lytning til Richard Strausses musikalske værk med samme titel)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Kasper Larsen & Christoffer Boserup Skov: Mennesket i verden, Systime; sider: 6-11, 77-81, 83-92, 94-107
-
Læs hjemme i bogens intro til filosofi om filosofiens metode , filosofi og argumentation (filosofiens "arbejdsredskab"), fejlslutninger samt hvad du kan bruge filosofi til rent praktisk:-)
-
Introduktion til filosofi, august 2025.pptx
-
Grubleren.docx
-
filosofi c valgfag august 2017.pdf
-
Læs resten af primærteksten fra 1637 og besvar spørgsmålene (opgaver - til forståelse) øverst side 85
-
Læs også meget gerne kritikken af Descartes hjemme til i dag - altså hvad går kritikken ud på - ikke mindst i dag?
-
Og så tager vi eventuelle spørgsmål til bekendtgørelsen for valgfag, filosofi C
-
Vi taler om de 4 fordybelsesspørgsmål til Descartes, som I sad i grupper og arbejdede med i mandags. Så husk, hvad I snakkede om/diskuterede(I var jo ikke nødvendigvis enige;-)) og hav det gerne skrevet ind i Elevfeedback mandag, så vi kan sammenlign
-
d´Holbach og materialismen.docx
-
Læs hjemme om materialisten d´Holbach, og hvordan han opfatter det med menneske, krop og sjæl:-) - skrevet 1670, altså nogle år efter Descartes´ "Om Metoden"
-
d´Holbach_af naturens system 1770.docx
-
Af naturens system 1770_opgaver.docx
-
d´Holbachs "projekt":
-
d´Holbach og materialismen (1).docx
-
Læs intro til Nietzsches (noget specielle) univers;-)
-
Nietzsche.webp
-
Læs hjemme uddraget fra Nietzsches "Afgudernes Ragnarok" og besvar opgaverne til forståelse. Brug i den forbindelse de udmærkede begrebsafklaringer, I lavede mandag:-)
-
Nietzsche_Således talte Zarathustra_uddrag.pdf
-
Læs intro til eksistentialisme hjemme og vær obs de vigtigste begreber i denne tankegang:-)
-
richard strauss also sprach zarathustra - Søg Videoer
-
Vi glemte også kort at snakke om, hvorvidt Nietzsche og et værk som "Således talte Z" overhovedet er filosofi - hvorfor er det/hvorfor er det ikke? Det kan vi lige starte med:-)
-
Jean-Paul Sartre - Fransk filosof og forfatter - Lex
-
Simone de B. og eksistentialismen.pdf
-
Simone de B. ekstra.pdf
-
Spørgsmål Simone de Beauvoir_Det andet køn.pdf
-
Simone de B. ekstra (1).pdf
-
Læs intro til transhumanisme samt problematikkerne forbundet dermed til i dag
-
Læs Francis Fukuyamas kritik af transhumanismen fra 2004 og besvar spørgsmål 1 og 2 side 107 (især spørgsmål 2 - selve hans kritik)
-
Nick Bostrom_Har mennesket overhovedet en essens.pdf
-
Spørgsmål til transhumanisten Bostrom.pdf
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Moral og etik
Hvordan skal mennesket handle - både i forhold til sig selv og andre - og ud fra hvilke principper?
Forløbet kommer omkring de 3 klassiske etiske teorier: pligtetik, konsekvensetik og dydsetik.
Anvendt materiale:
Kasper Larsen og Christoffer Boserup: "Mennesket i verden", systime 2012:
s. 12-23:
Kant: intro, primærtekst "Af grundlæggelsen af moralens metafysik", kritik
s. 23-30:
Stuart Mill: intro, primærtekst "Utilitarisme", kritik
s. 36-44:
Hursthouse: intro, primærtekst "Om dydsetik" og
Peter Singer: intro, primærtekst "Det liv du kan redde", kritik og perspektivering
Desuden anvendt:
Bentham: uddrag af primærtekst "En indføring i principperne for moral og lovgivning" (pdf)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Kasper Larsen & Christoffer Boserup Skov: Mennesket i verden, Systime; sider: 13-44
-
Læs hjemme disse siders intro til etik generelt og Kant i særdeleshed:-)
-
Læs Kant: Uddrag af den meget berømte tekst: "Grundlæggelse af moralens metafysik" side 20-21 i bogen
-
Læs kritikken af Kant side 22-23, hvis du ikke gjorde det torsdag i sidste uge, og overvej opgaverne til fordybelse side 23 - dog ej spørgsmålet om skibsforliset, som vi har svaret på.
-
Vi gennemgår spørgsmål 3+4, opgaver til forståelse, der handler om primærteksten "Utilitarisme" af John Stuart Mill. Det starter vi med.
-
Bentham uddrag.pdf
-
Læs Hursthouse: Om dydsetik (2010); kritikken af dydsetik, og Perspektivering: Har vi etisk pligt til at hjælpe de fattige? Samt i den forbindelse: Peter Singer: Det liv du kan redde (2009)
-
Vi starter lige med at gøre Singer færdig, spørgsmål 3-6, side 44, så hjemmearbejde, hvis I ikke nåede så langt fredag:-)
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Ondskab
Hvordan defineres ondskab, og er den en naturlig del af menneskets liv eller snarere betinget af noget kulturelt/samfundsskabt?
Og er ondskab en uundgåelig konsekvens af menneskets frie vilje?
Forløbet kommer omkring forskellige opfattelser af ondskab med vægten lagt på det enkelte menneske og dettes ansvar i forhold til såkaldt "onde gerninger".
Anvendt materiale:
Fra Gehrt-Bendixen og Agergaard Hansen: "Tanker om ondskab", systime 2018:
s. 11-18:
Platon: intro, primærtekst "Protagoras"
s. 45-49:
Kant: intro om Kant, moralloven og ondskaben
s. 55-62:
Nietzsche om ondskab overordnet
s. 67-75:
Freud: intro, primærtekst "Hvorfor krig"
s. 95-105:
Hannah Arendt: Intro, Primærtekst "Eichmann i Jerusalem"
s. 133-143:
Lars Fr. H. Svendsen: intro, primærtekst "Ondskabens filosofi", perspektivering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Politisk filosofi og det gode samfund
Hvad er det bedste samfund, og hvordan bør det indrettes?
Hvem skal have magten - og med hvilke begrundelser?
Og hvad med de enkelte borgere og disses rettigheder og pligter i et sådant samfund?
Forløbet kommer omkring forskellige berømte "svar"/"løsningsmodeller" på disse spørgsmål.
Anvendt materiale:
Kasper Larsen og Christoffer Boserup: "Mennesket i verden", systime 2012:
s. 108-110:
intro, politisk filosofi
s. 110-121:
Platon: intro, primærtekst uddrag af "Staten", kritik
s.121-127
Hobbes: intro, primærtekst uddrag af "Leviathan", kritik
s. 128-135:
Rawls: intro, primærtekst uddrag af "En teori om retfærdighed", kritik
s. 136-139
Perspektivering samt Peter Kemp: uddrag af Filosofiens verden (om verdensborgeren)
Desuden er anvendt fra antologien "Ret og Magt, Bent Rensch, systime 1993:
s. 49-51:
Machiavelli primærtekst: Uddrag af "Fyrsten",
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Videnskaabsteori - Hvad er god videnskab?
Det korte forløb vil komme ind på følgende spørgsmål:
Hvad forstår man ved god videnskab, og hvad gør man ikke?
Og på hvilken måde og med hvilke almene metoder afgøres det? - Altså hvilke krav skal være opfyldt, førend man kan tale om videnskabelig viden?
Anvendt materiale:
Kasper Larsen og Christoffer Boserup: "Mennesket i verden", systime 2012:
s. 45-47:
Intro: "Videnskabsteori - hvad er god videnskab"
s. 48-49:
Karl Popper: intro videnskab som falsifikation; primærtekst "Gisninger og gendrivelser"; kritik af Popper
s. 57-65:
Thomas Kuhn: intro videnskabens revolutioner; primærtekst "Videnskabens revolutioner", kritik af Kuhn
s. 65- 71:
"Socialkonstruktivisme - viden som social konstruktion"; kritik af socialkonstruktivisme
s. 71-72:
David Favrholdt: primærtekst: "Socialkonstruktivisme - Marmortempel eller sandslot"
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/62/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71220368492",
"T": "/lectio/62/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71220368492",
"H": "/lectio/62/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71220368492"
}