Holdet 2h Sa1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Signe Lundøer Laursen
Hold 2025 2h Sa1 (2h Sa1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Velfærdsstaten og de udsatte borgere
Titel 2 Medierne og magten
Titel 3 Kommunalvalg 2025
Titel 4 Kriminalitet
Titel 5 Mens vi venter på valget
Titel 6 Dansk økonomi
Titel 7 EU - i demokratisk underskud?
Titel 8 Repetition og metode

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Velfærdsstaten og de udsatte borgere

I Danmark har vi en velfærdsstat, som sikrer os hjælp ved arbejdsløshed og sygdom. Alligevel er der udsatte borgere i velfærdsstaten: hjemløse, børn udsat for omsorgssvigt i hjemmet, unge der bor på institution mm. Når man arbejder med velfærdsprofessioner, er der nogle dilemmaer i arbejdet med de udsatte borgere. Dem vil vi se nærmere på i dette forløb, ligesom vi til slut skal se på rekrutteringskrisen for velfærdsjobbene: sygeplejerske, pædagog og til dels socialrådgiver.

Kernestof:
- rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- globalisering og arbejdsmarkedsforhold
-social differentiering og kulturelle mønstre

Faglige mål:
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger

Grundbogsstof:
159-180 i Samf på B, Oliver Boserup Skov, mfl.

Supplerende stof:

Artikler:
Sådan må børn gerne vokse op

Programmer:

Vigtige begreber:
Velfærdsmodeller: den universelle, den selektive og den residuale model
velfærdstrekanten (stat, marked og civilsamfund)
danskernes holdning til velfærdsstaten
issue-ownership
valgløfte
Joannahuset (krisecenter for unge)
socialrådgiver
pædagog
kommuners økonomi
budgetlov
velfærdsstatens udfordringer
Udfordringerne med borgernes forventninger og stigende ulighed
Kaj Ove Pedersen: konkurrencestat
absolut fattigdom
relativ fattigdom
børnefattigdom
stigmatisering
Habermas: system og livsverden
systemet koloniserer livsverdenen
kommunikativ handlen
hjemløshed i Danmark
den danske model
overenskomst
minimumsløn
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Medierne og magten

Medierne har en afgørende betydning for den politiske meningdannelse. Vi skal i dette forløb undersøge, hvilken rolle medierne spiller i et demokrati som det danske. Med en forståelse af, hvad medier er, og hvilken betydning de har, kan vi gå videre til teorier om, hvordan medierne påvirker vores meninger (kanyleteorien, opinionslederteorien og markedsmodellen). Vi ser på prioriteringen af nyhedskriterier, samt hvilke forskelle der er på mediernes-, politikernes- og borgernes dagsorden.
Vi skal desuden arbejde med framing og spin.
Til slut ser vi på, hvordan kønnene fremstilles i politik.


Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger
- indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- magtbegreber
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- identitetsdannelse
- politiske beslutningsprocesser i Danmark, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

Supplerende stof:
D. 16. januar 2025 var vi i DR-byen og overvære Debatten: Har tech taget magten? Den udsendelse knyttes an til dette forløb. https://www.dr.dk/drtv/episode/debatten_-har-tech-taget-magten_500538

Vigtige begreber fra forløbet:

massemedier
sociale medier
forholdet mellem afsender og modtager
nyhedskriterierne (aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt)
den fjerde statsmagt
meningsdannelse
medialisering
medieteorier: kanyleteorien, opinionslederteorien og markedsteorien
personificering
spin
framing
dagsordensættende magt
den politiske dagsorden
gatekeeper
kønsstereotyper

kvalitativ og kvantitativ metode
absolutte og relative tal
kurvediagram
søjlediagram
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kommunalvalg 2025

Alt det, der er tæt på os: kernevelfærd som daginstitutioner, folkeskoler og plejehjem besluttes i kommunerne. Alligevel får kommunalpolitik sjældent opmærksomhed i medierne. Det skal vi råde bod på, når vi i dette forløb skal blive klogere på valgsystemet til kommunalvalget (den d'Hondtske metode). Vi skal undersøge hvilke emner, der dominerer valgkampen i Egedal og hvad, der betyder noget for vælgerne (vælgeradfærd). Vi skal se på personfaktoren i kommunalvalg, og når valget er slut, skal eleverne analysere afstemningen og kampen om borgmesterposten

Faglige mål:
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Vigtige begreber fra forløbet:
vælgeradfærd:
byråd
borgmester
valgdeltagelse/stemmeprocent
kernevælger
marginalvælger
kandidatvælger
partivælger
splitvoting
den landspolitiske valgvind
borgmestereffekt
naboeffekt
minervamodellen
issuevoting
partiadfærd:
teorier om konstituering: politisk rationel aftale, egoistisk rationel aftale og normpræget aftale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kriminalitet

I dette forløb skal vi arbejde med kriminalitet.
Vi skal undersøge, hvordan kriminaliteten har udviklet sig i Dk både hvad angår omfang og typer.
Dernæst skal vi arbejde med forskellige formål med at straffe, og vi skal blive klogere på tre forskellige kriminalitetsteorier: Merton, Sutherland og Hirschis teorier.
Vi skal overvære en retssag i Københavns Byret og I skal skrive en aflevering, hvor I kobler begreber fra forløbet på jeres case.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering (primær og sekundær)
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

Faglige mål:
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Vigtige begreber fra forløbet:
Definition på kriminalitet
mørketal
Den retfærdige straf (Kant) og den nyttige straf
formål med at straffe: frygten for negative sanktioner (Hobbes), det præventive, retsfølelsen, beskytte samfundet mod personen og hensyn til offeret
typer af straf: betinget og ubetinget
recidiv (tilbagefald) og faktorer, der højner eller mindsker risikoen
resocialiserende indsatser (som fx Claus Meyers projekt)
Montesquieus magtdeling
to-instansprincippet
byretter, landsretter og højesteret
præcedens
Kriminalitetsteorier: Merton, Sutherland og Hirschis teorier
livsstilskriminelle
engangslovovertrædere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Mens vi venter på valget


Vigtige begreber:
liberalisme
socialisme
konservatisme
syn på stat
individopfattelse
markedets rolle
samfundsopfattelse
Adam Smith, Karl Marx, Edmund Burke
historisk oprindelse af ideologien kort
mantra i ideologien
ideologiske forgreninger (socialliberalisme og nationalkonservatisme)
partier i DK
klassepartier og massepartier
catch-all partier
issue-ownership
de fire gamle partier
drømmepartier og magtpartier
lovgivningsprocessen (kort)
vælgervandringer
vælgeradfærd (repetition fra kommunalvalgsforløbet)
Kaare Strøms model over partiadfærd
fordelingspolitik
værdipolitik
regering
folketing
centraladministration
negativ parlamentarisme
typer af regeringer (mindretals-, flertals, koalitions og etpartis-regering)
kongerunde
regeringsdannelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dansk økonomi

I dette forløb skal vi arbejde med grundlæggende begreber inden for økonomi: Udbud og efterspørgsel, det økonomiske kredsløb, de samfundsøkonomiske mål og økonomisk politik. Vi vil undersøge nøgletal i dansk økonomi og se på, hvordan det går med dansk økonomi.

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof:
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

Vigtige begreber:
udbud og efterspørgsel
markedsøkonomi, blandingsøkonomi og planøkonomi
det økonomiske kredsløb
højkonjunktur, opgangskonjunktur, lavkonjunktur og nedgangskonjunktur
produktivitet
de syv samfundsøkonomiske mål: (økonomisk vækst, bæredygtig udvikling, lav arbejdsløshed,
balance på de offentlige finanser, lige fordeling af indkomsterne, stabil inflation og balance på betalingsbalancen)
målkonflikter
årsager til inflation: flaskehalsproblemer, løn-pris-spiral, demand-pull-inflation, cost-push-inflation
gini-koefficient
finanspolitik (kontraktiv og ekspansiv)
pengepolitik (kontraktiv og ekspansiv)
EU's betydning for DK's mulighed for at føre pengepolitik
fastkurssamarbejde
realløn og realvækst
de offentlige indtægter og udgifter
velfærdstrekanten (stat, marked og civilsamfund)
forbrugertillid
konkurrenceevne
økonomisk globalisering
protektionisme
handelsbarrierer
frihandel

kvalitativ og kvantitativ metode
absolutte og relative tal
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Repetition og metode


Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Vigtige begreber
tabel
uafhængig og afhængig variabel
sammenhæng
kvalitativ og kvantitativ metode
absolutte og relative tal
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer