Holdet 2h ps1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Nanna Lundh Brinck
Hold 2025 2h ps1 (2h ps1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Barndom & udvikling - Hvad former hvem man bliver?
Titel 2 Projektpraktik. Social arv - skader begrebet..?
Titel 3 Læring i skolen
Titel 4 Farlige fællesskaber
Titel 5 Trivsel og højhastighedssamfund
Titel 6 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Barndom & udvikling - Hvad former hvem man bliver?

Forløb om menneskets følelsesmæssige (emotionelle) og sociale udvikling.

Vi bruger teori fra neuropsykologien og udviklingspsykologien til at forstå hvordan arv og miljø virker ind på menneskets udvikling.

Vi starter med det biologiske grundlag og arbejder her med hjerneudvikling og hjernemodning. Områder i hjernen, nerveceller og synaptiske forbindelser. Om hjernens plasticitet, som er størst i de første leveår.
Herefter teori om selvkontrol og prosocial adfærd og hvordan forældreadfærd (og pædagogadfærd) virker ind på udvikling af disse evner. Her inddrager vi kort Diana Baumrinds 4 opdragelsesstile. Vi arbejder også kort med Dunedinstudiet om selvkontrol med fokus på metode.
Vi zoomer ind på de første leveår med fokus på, hvordan samspillet mellem det lille barn og dets omsorgspersoner har betydning for barnets emotionelle og sociale udvikling. Uddrag fra Daniel Sterns teori (ansigtsduetter, tilpas stimulation, følelsesmæssig smitte, fremkaldt ledsager, affektiv afstemning og fejlafstemninger). Tilknytningsteori (Bowlby, Ainsworth)
Afslutningsvis om omsorgssvigt: De 4 typer af omsorgssvigt, Harlows aber og risiko og resiliens, herunder Kauai-undersøgelsen.

Vi har set dokumentaren "Hvem passer vores børn" som retter fokus på de dårlige normeringer i de danske daginstitutioner og hvilke konsekvenser den manglende voksenkontakt har for børnenes udvikling.

Projektpraktik (uge 47) med temaet "Social arv - skader begrebet mere end det gavner" hører også under dette tema. Altså den psykologiske del. Her har vi arbejdet med Morten Ejernæs kritisk af begrebet Social arv på baggrund af en omfattende undersøgelse og dermed data om sammenhængen mellem psykosociale problemer hos forældrene og deres børn når de bliver unge. Vi har brugt Pygmalion-effekten (som også kaldes Rosenthal-effekten) og vi har analyseret afsnit af "Barndom på bistand" med fokus på risikofaktorer og resiliens.

Evalueringsopgave: Bilag om Lisbeth Zornig "Tvangsfjernet som barn, nu formand for børnerådet"

Materiale brugt i projektpraktik:
- Artikel Morten Ejrnæs "Hvad du troede du vidste om social arv"
- Pygmalion-effekten: https://www.youtube.com/watch?v=4aN5TbGW5JA (5 min)
- Vi har genbesøgt teori om risiko og resiliens og Kauai-undersøgelsen (Psykologiens veje)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Projektpraktik. Social arv - skader begrebet..?

Social arv, skader begrebet mere end det gavner? Se det første tema "Barndom og udvikling"
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Læring i skolen

I dette forløb undersøger vi, hvordan der skabes gode betingelser for læring i skolen.  

Læring er når noget havner i vores langtidshukommelse så vi kan hente viden frem herfra og brugde det aktivt, men hvordan får vi noget til at havne i vores langtidshukommelse?

Det undersøger vi i dette forløb!

Vi tager udgangspunkt i 3-lagermodellen og har fokus på, at der i en digital tidsalder er en kamp om opmærksomheden, som kan skabe dårlige betingelser for læring i skolen. I dette forløb vender vi også tilbage til begrebet selvkontrol og udvider med "Dual model systems" der handler om ungdomshjernen. I den forbindelse arbejder vi kort med dopaminsystemet for at forstå, hvordan sociale medier og digitale spil kan skabe afhængighed. Vi perspektiverer kort til behovet for at være en del af en gruppe (evolutionspsykologi). Vi ser et afsnit af dokumentaren "Når mobilen ta'r magten".

Vi har fokus på de kognitive processer: opmærksomhed, perception, korttidshukommelse og langtidshukommelse og laver forsøg (eksperimenter) med dem alle. Vi undersøger betydningen af at have flere sanser i brug for at styrke hukommelsen (dobbeltkodning) og diskuterer i den forbindelse, hvorfor man fx husker bedre ved at tage noter i hånden. Vi bruger en video om udeskole i matematik (6.A på fodboldbanen) som case. Vi genbesøger neuropsykologien fra sidste forløb for at forstå, hvad hukommelse er på nervecelle-niveau.

Vi arbejder også kort med social perception, herunder stereotyper og fordomme og Pygmalion-effekten og slutter forløbet af med kort at tale om indre og ydre motivationsfaktorer i forhold til læring i skolen.

Eksperimenter, vi har lavet i undervisningen
- Korttidshukommelsens spændvidde "Det magiske 7-tal"
- Betydningen af meningsfulde ord og af chunking
- Fri genkaldelse og betydningen af ledetråde/cues
- Selektiv opmærksomhed, forskellige forsøg med multitasking
- Perception, bottom up og top down: sorte pletter på hvid baggrund
- Hukommelse, abstrakte og konkrete ord

Metode i psykologi - hvordan laver man undersøgelser i psykologi? De 4 typer af undersøgelser (eksperiment, Observation, Spørgeskema, Interview) og de to typer af data (kvalitativ og kvantitativ). Samt metodekritik (repræsentativitet og fejlkilder såsom: undersøgelseseffekten, forsøgsledereffekten, selvrapporteringseffekten)

Evalueringsopgave
Bilag 1: Det jeg sanser husket jeg, 2009
Bilag 2: Håndskrift er guf for din hjerne, 2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Farlige fællesskaber

Vi undersøger, hvad der driver mennesker ind i farlige fællesskaber. Vi bruger to perspektiver, et gruppepsykologisk perspektiv og et individualpsykologisk perspektiv.

Gruppepsykologisk perspektiv:
Gruppens påvirkning. Her har vi set på, hvor langt mennesket vil gå for at være en del af en gruppe (mennesket som flokdyr - the need to belong). Fokus på gruppedynamiske processer: konformitet og lemmingeffekt, os og dem tænkning (social identitetsteori), gruppetænkning, gruppepolarisering.

Vi fokuserer på onde handlinger i forhold til farlige fællesskaber og definerer hvad ondskab er ved at tage udgangspunkt i fravær af empati. Vi kigger på empatispektret og taler om forskellen på kognitiv og affektiv empati (Simon Baron Cohen). Vi perspektiverer kort til psykopati. Vi har arbejdet med begrebet moralsk frakobling for at forstå, at empati er noget som man midlertidigt kan "slukke for". Vi har brugt begrebet til at belyse, hvorfor digital mobning ofte bliver grovere end fysisk/traditionel mobning.

Individualpsykologisk perspektiv
Faktorer i individet selv. Selvkontrol og empati.
Herunder opvækstens/barndommens betydning og biologiens betydning. I forhold til biologiens betydning fokuserer vi på hjernemodning og genbesøger teori om ungdomshjernen (herunder Dual Systems Model).

Vi startede forløbet med at få besøg af en socialpædagog og en kriminolog fra Ung Egedal, der fortalte om deres arbejde med ungdomskriminalitet i kommunen og hvad de gør for at forebygge ungdomskriminalitet. Cases om samarbejde mellem SSP-konsulenter, politi, gadeplansarbejdere og socialrådgivere.

Undersøgelser lavet i undervisningen
- EQ-test

Evalueringsopgave
Bilag: Unge vil forsvare gruppen med deres liv. Videnskab.dk, 2009
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Trivsel og højhastighedssamfund

Hvad kendetegner højhastighedssamfundet og hvordan påvirker det menneskets trivsel at leve i et højhastighedssamfund?

Vi starter forløbet med at diskutere den stigende mistrivsel og stress i samfundet og bruger to forklaringsmodeller; patologiseringsforklaringen (diagnosesamfund) og epidemiforklaringen (højhastighedssamfund og præstationssamfund).

Herefter går vi i dybden med epidemiforklaringen.Vi arbejder med sociologen Hartmut Rosas teori om højhastighedssamfund og de tre typer af acceleration. Vi inddrager teologen Christian Hjortkærs begreb om påbudskultur, utilstrækkelighedsfølelse og selvledelseslidelser. Vi bruger Leon Festingers sociale sammenligningsteori og relaterer til SoMe.

Vi arbejder med teori om stress, herunder akut og kronisk stress, symptomer på stress, krav/kontrol modellen, kort om ydre faktorer. Herefter fokus på indre faktorer: forklaringsstile og personlighedspsykologi og teorien om optimalt stimulations niveau.

Vi diskuterer kort, hvad forskellen er på identitet og personlighed og stiller herefter skarpt på personlighedspsykologi. Vi ser første del af dokumentaren "Min indre kode", der præsenterer 5-faktor-modellen og viser at gener (arv) har stor betydning for personligheden. Herefter arbejder vi med Høeg-Olesens to forskellige personlighedstyper; den risikovillige og den forsigtige.

Vi afslutter forløbet med teori om coping (emotionsfokuseret og problemfokuseret) med fokus på hvordan ophold i naturen kan afhjælpe stress. Vi ser uddrag af to afsnit af dokumentarserien "6 dage til Zen".

Undersøgelser lavet i undervisningen
- Stress-test
- Uddrag af Spørgeskemaundersøgelsen "Hvordan har du det" (2025)

Evalueringsopgave
Bilag 1: Stresset gymnasieelev, selv de mindste ting er uoverskuelige
Bilag 2: Instagram er det værste sociale medie for unges helbred

Til dette forløb har vi inddraget materiale (om trivsel og højhastighedssamfund) fra bogen PsykB, udleveret som PDF (s. 459-463, s. 468-475)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer