Holdet 1z sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Freja Kristiansen
Hold 2025 sa/z (1z sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokrati og medier
Titel 2 Ideologier
Titel 3 Identitet i forandring
Titel 4 Økonomiske ressourcer, forbrug og behov

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokrati og medier

Eleverne har i forløbet arbejdet med følgende problemstillinger: Hvad kendetegner demokratiet? Hvilke deltagelsesmuligheder er der for danske borgere? Hvilken rolle har medierne i demokratiet? Og kan sociale medier bidrage til en mere informeret offentlighed eller skaber de snarere ekkokamre? Forløbets formål er at udfolde og diskutere, hvordan medier (særligt sociale medier) påvirker det danske demokrati, og lysten til at deltage i den offentlige politiske debat.

I forløbet lærer eleverne om magtens tredeling, politiske styreformer, demokratiopfattelser herunder også Habermas og det deliberative demokrati, Eastons model over det politiske system, den parlamentariske styringskæde, mediernes rolle i demokratiet, medialisering, og begreberne fake news og ekkokamre er berørt. Derudover er kommunalvalget 2025 blevet inddraget i forløbet, her har eleverne fået kendskab til kvalitative og kvantitativ metode.

Faglige mål:
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestof:
Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng

Grundbogsmateriale: Brøndum & Banke Hansen ”Luk Samfundet Op”, Columbus, 4. udgave (2022), side 121-137, 140-143, 152-158, 160-166.
Jensby & Brøndum, Politikbogen, Columbus, 2.udgave, side 199-200


Supplerende
DR udsendelse, Prins Christian - en kongelig rejse, oktober 2023, https://www.dr.dk/drtv/program/prins-christian-_-en-kongelig-rejse_414212
Democracy index: https://ourworldindata.org/grapher/democracy-index-eiu?time=latest&country=
Demokrati maps: https://freedomhouse.org/explore-the-map?type=all&year=2025
Undervisningsfilm på ft.dk Den demokratiske samtale (3:32), Politisk påvirkning (4:15), Folketingsvalg (2:54), Regeringen (4:29), Kontrol med regeringen (3:35), Fra ide til lov (2:54), Politik og medier (3:24).
Grundloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1953/169 §77 Ytringsfrihed
Statistik om danskernes tillid til og brug af nyhedsmedier(se modul 28/11-25)
Brinkmanns briks: Demokrati, 11.11.2020, 5:25min - 16:16min og 29:24min – 39:42min, https://www.dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-2020/brinkmanns-briks-demokrati-11542004463
DR dokumentar, Vi kommer og dræber dig.., afsnit 1: Dødstrusler i indbakken, 16.08.21, 28min. https://www.dr.dk/drtv/serie/vi-kommer-og-draeber-dig_256850
DR artikel, Med et år til kommunalvalget: Mange partier har svært ved at finde kandidater,
https://www.dr.dk/nyheder/politik/med-et-aar-til-kommunalvalget-mange-partier-har-svaert-ved-finde-kandidater
Artikel. Danske medier og politikere ligner USA og Donald Trump mere, end vi tror, Søren Schultz Hansen, K-forum. 29.10.24
Artikel. Vi skal starte med at erkende, at det er os, der er internettet, Politiken, 01.08.24
Statistik er fra rapporten ”Danskernes brug af Nyhedsmedier 2022”, Center for nyhedsforskning, Roskilde Universitet - se bilag 2 i miniprojekt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ideologier

I forløbet har eleverne arbejdet med de klassiske politiske ideologier og centrale begreber inden for politisk teori og adfærd. Der har været fokus på ideologibegrebet samt de tre hovedideologier: liberalisme, socialisme og konservatisme, herunder deres historiske udvikling, grundlæggende værdier og menneske- og samfundssyn. Derudover har eleverne beskæftiget sig med ideologiske forgreninger og nyere politiske strømninger, herunder populisme og identitetspolitik.
Eleverne har arbejdet med sammenhængen mellem ideologier, politiske partier og vælgere, herunder hvordan fordelingspolitik og værdipolitik kan anvendes til at forstå politiske positioner og konflikter. Der har endvidere været fokus på teorier og modeller til forklaring af politiske partiers og vælgeres adfærd.

Undervisningen har vekslet mellem lærerstyret undervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde og projektarbejde.

Der er arbejdet med både teoretiske perspektiver, tekstlæsning, diskussion, analyse og anvendelse af samfundsfaglige begreber på aktuelle politiske problemstillinger.

Faglig mål:

Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå

Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer

Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge

Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng

Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Identitet i forandring

I dette forløb har eleverne arbejdet med sociologiske perspektiver på identitet, socialisering og fællesskaber i det senmoderne samfund. Der har været fokus på, hvordan individets identitet formes i samspil med familie, institutioner, sociale grupper og kulturelle fællesskaber.

Eleverne har beskæftiget sig med socialisering som proces, herunder primær og sekundær socialisering, dobbeltsocialisering samt betydningen af forskellige socialiseringsarenaer. Der er arbejdet med familiens rolle, forskellige familieformer og socialiseringens betydning for normer, værdier og adfærd. I forlængelse heraf har eleverne arbejdet med sociale normer, social kontrol, sanktioner, sociale roller og rollekonflikter.

Forløbet har desuden haft fokus på identitetsdannelse og forskellige forståelser af identitet, herunder personlig, social og kollektiv identitet. Eleverne har arbejdet med sociologiske teorier om identitetsudvikling, blandt andet George H. Meads begreber om I og Me og betydningen af sociale relationer for selvforståelsen.

Endvidere har eleverne undersøgt sociale grupper, kultur og kulturelle forskelle med fokus på værdier, normer, national identitet, fællesskaber og integration. Der er arbejdet med forskellige måder at forstå mødet mellem kulturer og identitetsformer i et globaliseret samfund.

Afslutningsvis har eleverne arbejdet med hverdagslivets sociologi med udgangspunkt i Erving Goffmans dramaturgiske perspektiv, herunder begreber som face, frontstage og backstage, samt hvordan identitet i stigende grad iscenesættes og forhandles – også på sociale medier og internettet.

Faglige mål

Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
Behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
Identitetsdannelse og socialisering
Sociale og kulturelle forskelle.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomiske ressourcer, forbrug og behov

I forløbet har eleverne arbejdet med grundlæggende økonomiske sammenhænge med fokus på forholdet mellem behov, ressourcer og forbrug. Der er arbejdet med, hvad økonomi handler om, og hvordan mennesker prioriterer mellem forskellige behov i et samfund præget af begrænsede ressourcer. I den forbindelse har eleverne arbejdet med privatøkonomi, forbrugsmønstre og teorier om menneskelige behov, herunder Maslows behovspyramide.
Eleverne har desuden beskæftiget sig med markedsøkonomi og markedets funktion, herunder hvordan udbud, efterspørgsel og prisdannelse hænger sammen. Der er arbejdet med samfundsøkonomiske sammenhænge og det økonomiske kredsløb, herunder relationen mellem husholdninger, virksomheder, den offentlige sektor og den finansielle sektor.

Forløbet har også omhandlet økonomiske mål såsom vækst, beskæftigelse, inflation, konkurrenceevne og bæredygtighed. Eleverne har arbejdet med økonomiske konjunkturer og kriser, herunder hvordan økonomien påvirkes af opgangs- og nedgangsperioder.

Derudover har eleverne beskæftiget sig med økonomisk politik, herunder finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik, samt hvordan politiske beslutninger kan påvirke samfundsøkonomien. Afslutningsvist har eleverne arbejdet med forskellige økonomiske samfundsmodeller og diskuteret forholdet mellem marked og stat, herunder markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi.

.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer