Holdet 2n ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Freja Kristiansen, Gunnar Christian Olesen Adriansen, Mads Waneck, Mathias Hansen, Svea Kaae Andersen
Hold 2025 ks/n (1n ks HI, 1n ks re, 1n ks sa, 2n ks HI, 2n ks re, 2n ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Lange linjer (inkl. historisk metode)
Titel 2 HO-forløb
Titel 3 Relgionsfaglige metoder og religionshistorie
Titel 4 USA - Den amerikanske drøm
Titel 5 USA-Den amerikanske drøm
Titel 6 Civilereligion og spirtualitet i USA
Titel 7 Kristendom for HF
Titel 8 Velfærdsstat
Titel 9 Samfundsøkonomi: Hvordan fungerer penge?
Titel 10 Grønland

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Lange linjer (inkl. historisk metode)

Forløbet består af to dele. Først introduceres eleverne til faget historie, samt dets metode og vigtige faglige begreber. Gennem forskellige øvelser indføres eleverne i, hvordan historisk kildekritik udøves i praksis, samtidig med at de bliver overfladisk bekendt med Danmarks historie fra Stenalderen til Vikingetiden. Efter denne grundlæggende introduktion følger en gennemgang af de lange linjer i Europas verdenshistorie, fra Antikken til nationalstater og demokrati i starten af 1800-tallet, således at et overfladisk kendskab til de historiske perioder kan tjene som baggrundsviden i fagets videre arbejde, såvel i enkelt og tværfaglige forløb,
som i arbejdet med Historieopgaven.

Grundbogsmateriale:

"Skriftlige kilder fra vikingetiden" fra Nationalmuseets hjemmeside

Kilder:
Klip fra Vikings, S1 E2
Ibn Fadlan: Vikingerne ved Volga

Kernestof:
- dansk historie og identitet
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af
årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 4 USA - Den amerikanske drøm

Titel på forløb: Den amerikanske drøm – muligheder, ulighed og sammenhængskraft i USA

Fagligt fokus:
Forløbet har haft fokus på den amerikanske drøm som samfundsmæssigt ideal og på de økonomiske og sociale forhold, der påvirker mulighederne for social mobilitet i USA. Der er arbejdet med udviklingen i økonomisk og social ulighed samt konsekvenserne heraf for sammenhængskraft, demokrati og velfærd.


I forløbet er følgende emner behandlet:
Den amerikanske drøm som historisk og samfundsmæssigt ideal
Betydningen af økonomisk sikkerhed i den moderne forståelse af den amerikanske drøm
Økonomisk ulighed i USA med fokus på indkomst- og formuefordeling
Årsager til stigende økonomisk ulighed, herunder globalisering, uddannelse, arbejdsmarked og politiske beslutninger
Social ulighed og klassedannelse i det amerikanske samfund
Fattigdom og sociale problemer i USA
Ulighed i adgang til sundhed og uddannelse
Politisk deltagelse og demokratisk ulighed
Konsekvenser af økonomisk og social ulighed for samfundets udvikling og sammenhængskraft
Den amerikanske velfærdsstat og forskellige velfærdsmodeller
Amerikanske velfærdsprogrammer, herunder socialforsikringer (Social Insurance Programs) og behovsbestemte ydelser (Means-Tested Programs)
Social mobilitet, social kapital og tillid som centrale faktorer for den amerikanske drøms udvikling
Anvendte begreber og teorier
Der er arbejdet med centrale samfundsfaglige begreber såsom:
Den amerikanske drøm
Social mobilitet
Økonomisk og social ulighed
Indkomst- og formueulighed
Social arv
Klasser og social stratifikation
Social kapital og tillid
Sammenhængskraft
Velfærdsstatsmodeller (liberal, konservativ og socialdemokratisk model)
Omfordeling og velfærdspolitik
Materialegrundlag

Der er arbejdet med kapitel 3: Den amerikanske drøm og ulighed, herunder:
3.1 Den amerikanske drøm
3.2 Ulighed i USA
3.3 Uligheden i USA er omfattende, og ikke kun økonomisk
3.4 Konsekvenser af økonomisk og social ulighed i USA
3.5 Velfærdsstaten USA
3.6 Den sociale ulighed truer sammenhængskraften i USA
samt underafsnit om økonomisk sikkerhed, stigende ulighed, fattigdom, sundhed, uddannelse, politisk deltagelse, velfærdsprogrammer, social mobilitet og social kapital.

Faglige mål
Eleverne har arbejdet med at:
anvende samfundsfaglige begreber og teorier til analyse af samfundsmæssige problemstillinger
undersøge sammenhænge mellem økonomiske, sociale og politiske forhold i USA
analysere udviklingen i ulighed og diskutere konsekvenser for demokrati og social mobilitet
perspektivere den amerikanske velfærdsmodel i forhold til andre velfærdsstatsmodeller
diskutere, om den amerikanske drøm fortsat er realistisk i dagens USA

Arbejdsformer
Klasseundervisning
Tekstlæsning og begrebsarbejde
Diskussion og gruppearbejde
Analyse af statistik og samfundsmæssige problemstillinger
Mundtlige oplæg og klassedebat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USA-Den amerikanske drøm

Den amarikanske drøm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Civilereligion og spirtualitet i USA

Civilereligion og spiritualitet i USA vil følge to religionsfaglige spor i samarbejde med de to andre KS-fag. Vi vil forsøge at danne os et billede af religiøsitet i USA. Vi vil arbejde med spiritualitet i USA med fokus på udviklingen fra ungdomsoprøret i USA, til New Age og nutidens Jedi-isme. Derefter vil vi se på civilsamfundets rolle i sammenkædningen af religion med nationale og politiske forhold. Herunder med perspektivering ud til Frontier Myth og City Upon a Hill (se også samf og hi).
Sidetal: 30 sider

Materiale:
Jediisme: Kildecitat; 'senior pastor’ John h. Phelan fra hjemmeside for Temple of the Jedi Order (1/2 norm. side).
Ninian Smart i "Flere sider af KS - Grundbogen" Lindhardt og Ringhof. KBH 2017. s. 22-23.
Uddrag: Larsen, T.P "Religioner lever". Lindhardt og Ringhof. KBH 2017. s. 181-185.
Uddrag af bogen: Hansen og  Sindberg: "USA – historie, samfund, religion". Systime, Århus. s. 161-212+217-220. Inklusiv lagkagediagram.
Hjemmesidebrug (diverse søgninger af eleverne selv) https://diamondway.org/
Filmklip: https://www.youtube.com/watch?v=fxCR2bFWHxM


Kernestoffet er:
̶  kristendom... herunder både nutidige og klassiske
tekster
̶ udvalgte sider af yderligere én religion  
̶ etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger  
̶ religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
̶religionsfaglige metoder.


Faglige mål, Eleverne arbejdede med at:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,  samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger...
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng

- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af... global kultur...
̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.  

̶ kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og
billedmateriale
̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kristendom for HF

Kristendom for HF:
BEMÆRK: Forløbet kombineres med Velfærd og Kulturmøde KS-forløb.
Vi læser kortere uddrag fra skabelsesberetningen, og arbejder ligeledes kort med beretningen om Moses på Sinaj og de10 bud.
Derefter går vi i dybden med 1) Bjergprædikenen (uddrag). Siden zoomer vi grundigere ind på 2) nadver og 3) Jesus' lidelseshistorie set ud fra et nutidigt dansk folkekirkeligt (protestantisk) perspektiv. Hovedvægten er på en tekstnær analyse med fremhævelse af det religiøse verdensbillede og den religiøse historieforståelse (fra Adams syndefald til Jesus’ frelses-eskatologi).
Materiale:
"Flere sider af KS - Grundbogen" 'Krsitendom' 171-191. Lindhardt og Ringhof. KBH 2017.
Bibel og evangelie-uddrag. ”Første Mosebog kap. 1-3”, ”Anden Mosebog kap. 20, ”Lukasevangeliet Kap. 2 v1-21”, Matthæusevangeliet kap. 5 v1-20, kap. 7 v1-5”, ”Markusevangeliet kap. 14-16” Alle fra Biblen. Det danske bibelselskab. 1998.
Diverse under komparativ øvelse om overgangsritual herunder: Youtube, National Geographic "Landdiver ritual"; https://www.youtube.com/watch?v=l0Mq6rCfYtU&t=4s
I alt ca. 100 normalsider

Faglige mål:

- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof
- anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom...
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med
        anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter,
        herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans
        med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof
- kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår
tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster...
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Velfærdsstat

I forløbet har eleverne arbejdet med centrale samfundsfaglige perspektiver på den danske velfærdsstat med fokus på sammenhængen mellem velstand, velfærd og samfundets organisering. Der er arbejdet med forskellen mellem begreberne velstand og velfærd, samt hvordan menneskers behov for velfærd kan forstås og opfyldes.
Eleverne har beskæftiget sig med forskellige måder, hvorpå borgernes behov for velfærd kan sikres gennem samspillet mellem stat, marked og civilsamfund, herunder velfærdstrekanten og de forskellige aktørers rolle. Der er desuden arbejdet med forskellige velfærdsmodeller, herunder den universelle, residuale og korporative model, med særligt fokus på den danske velfærdsstats karakteristika.

Forløbet har også omhandlet den danske velfærdsstats udfordringer. Eleverne har arbejdet med både interne udfordringer såsom demografiske ændringer, forventningspres, social ulighed og arbejdsmarkedets udvikling, samt eksterne udfordringer knyttet til globalisering, outsourcing, migration og international konkurrence.
Derudover har eleverne beskæftiget sig med forskellige politiske strategier til håndtering af velfærdsstatens udfordringer, herunder nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategier, og diskuteret konsekvenserne af forskellige prioriteringer i velfærdspolitikken.

Afslutningsvis har eleverne arbejdet med udviklingen fra den klassiske velfærdsstat til konkurrencestaten og diskuteret, hvordan økonomisk konkurrence, effektivisering og arbejdsmarkedspolitik påvirker statens rolle og borgernes vilkår i det moderne samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Samfundsøkonomi: Hvordan fungerer penge?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Grønland

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 52 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer