Holdet 2q ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Joseph Juel Saoor, Kristine Hundrup, Per Heiberg, Thomas P Larsen, Troels Stru Schmidt
Hold 2025 ks/q (1q ks HI, 1q ks re, 1q ks sa, 2q ks HI, 2q ks re, 2q ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romersk jernalder og Vikingetid.
Titel 2 Fra Middelalder til industrisamfund med HO
Titel 3 (HF-projekt) Velfærd og Danmarkshistorien
Titel 4 Velfærdssamfundet og erhversliv
Titel 5 Forløb 1: Religiøse udtryk i den senmoderne verden
Titel 6 Grønland KS-fællesfagligt
Titel 7 Den Kolde Krig - Frygten for den røde
Titel 8 KS
Titel 9 Grønland
Titel 10 Cubakrisen
Titel 11 HF 'Den anden Kolde Krig'
Titel 12 Grønland Historie
Titel 13 Økonomi
Titel 14 Kristendom
Titel 15 Politik og ideologi
Titel 16 Immigration og radikalisering
Titel 17 HF 'Den Anden Kolde Krig' med vægt på USA
Titel 18 Forløb#12

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romersk jernalder og Vikingetid.

Krav og plan for hele HF: Der skal med udgangspunkt i de faglige mål planlægges tre til fire forløb,  der inddrager fagets kernestof.

Form og indhold:
1) Kort introduktion til: Historisk metode inklusiv 'Den kildekritiske basisboks'
2) Fra: Jernalder og Romerriget til vikingetid
Materialeoversigt:
Cæsar om germanerne og deres styreform
Ibn Fadhlan "En vikingebegravelse"
Etnicitet i Antikken.
Romerrigets historie i en tekst.
Romerrigets styreform
Hvorfor gik Romerriget under
Vikingtiden ifølge Grundbogen "Danmarkshistorie dannelse og forandring"

Formål:
Forløbet er et særskilt forløb men skal også ses som et led i et overordnet verdenshistorisk forløb. Hvor vi beskæftiger os med, hvordan mennesker har levet under forskellige vilkår gennem tid frem til i dag. Emnet giver viden og kundskaber om fortidige begivenheder, udviklingslinjer, kontinuitet og brud i
Danmark, Europa og den øvrige verden, samt hvordan fortid bruges af mennesker.

Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Didaktisk fokus:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fra Middelalder til industrisamfund med HO

Kronologiforløb med tematiske nedslag og fokus på kildekritik. 1) Den generelle historiske udvikling 2) sættes i relation til det obligatoriske HO-emne om 'KRIG'.

’Krig’. Vi arbejder med krig og træner opgaveskrivning.
Krigstematikken flettes sammen med det verdenshistoriske kronologiforløb og øvelser i klassisk kildekritik
Vores fokus på krig fordeles over hele året med skiftende betoning. Det påbegyndes allerede med jernalderen og Romerrigets barbarbegreb.
Vi arbejder med korstogstiden og vil sidenhen diskuteret korstogsproblematik i relation til nutidens terror. Vi vil diskutere 'romantiseringen' af krig og helteopfattelser og efterfølgende zoome ind på industrialiseringens betydning for krig og drab. Der vil være en hovedvægt på problematikker og begivenheder i relation til 1. Verdenskrig. Vi afslutter forløbet med nutidsproblematikker om terror og religiøse motiverede krigsførelse . Vi vil arbejde med originalkilder og skrive DHO om emnet.

Litteratur og kilder
Larsen, Thomas P. Uddrag fra 'Oplysningstiden' i "Danmarkshistorie - dannelse og forandring". LR. KBH 2014.
Nielsen: 'Korsridderens erobring af Jerusalem 1099' (samt diverse arabiske kilder) i "Korstog og jihad". Systime. Århus 2005. s. 51-52.
Thon, Jan: 'Helvedet ved Verdun' i bladet "Illustreret Videnskab - Historie" Nr. 16 2008.
"Selv en hund melder sig- hvorfor melder du dig ikke også?" Hverveplakat fra USAs hær
Originalfotos af Tolkien som ung og gammel, samt af flyvemaskinetyper.
Samtidsrelevante terrorartikler og kilder (dagsnyheder; se evt. Lectio);
Definitioner og terror ved TL.
BT 20/2 2021: 'Hun blev student for tre år siden - nu er hun fængslet i terrorsag'


Antal normalsider: ca. 80-90

Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  demokrati, menneskerettigheder... i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 (HF-projekt) Velfærd og Danmarkshistorien

Vi er med i et undervisningsministerielt udviklingsprojekt sammen med 4 andre HFskoler om erhvervsrettelse af HFundervisningen. Det strækker sig over alle KS-forløb, og bortset fra herværende forløb, vil det ofte blot være en toning i timerne.

I historie tilpasses det således til UV-planen, simultant med HO og med andre krav fra UVMs lærerplan. I skal i erhvervspraktik undervejs.
Vi fokusere på velfærdsektorens opståen i relation til Danmarkshistorie. KS-Religion og næstekærlighed kan også inddrages i jeres generelle viden.

Fokuspunkter: Demokratiets indførelse, Kanslergadeforliget, ligestilling og kvinders indtog på arbejdsmarkedet, velfærdsreformer som fx fattigforordninger og socialreformen 1933.

MATERIALE: Velfærdskompendium. pædagogisk bearbejdet materiale af TL baseret på Lavtsen, Ulrik og Larsen, Thomas P.:  'Demokrati' og 'Industrisamfund og velfærdsstat' i "Danmarkshistorie - dannelse og forandring". Lindhardt og Ringhof. KBH 2014.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Velfærdssamfundet og erhversliv

Danmarkshistorie.
Da I skal i erhvervspraktik er vi blevet pålagt et erhvervsrettet forløb særligt for HF. Vi fokusere på velfærdsektorens opståen.
Dette forløb vil omhandle Danmarkshistorien: Demokratiets indførelse, Kanslergadeforliget, ligestilling og kvinders indtog på arbejdsmarkedet, velfærdsreformer som fx fattigforordninger og socialreformen 1933.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 1: Religiøse udtryk i den senmoderne verden

I dette forløb får eleverne en grundlæggende introduktion til religionsfaget. De lærer om forskellige måder at definere religion på, herunder Ninian Smarts model, og arbejder med forskellige religiøse, nutidge udtryksformer. Eleverne undersøger også, hvad der kendetegner religiøsitet i Vesten i dag, og lærer om begreber og teorier, der kan bruges til at forstå religion i det senmoderne samfund. I den forbindelse har de diskuteret cases med situationer, hvor religion kan skabe dilemmaer i forskellige erhverv. Derudover introduceres eleverne til forskellige teorier om, hvorfor mennesker er religiøse: deprivationsteori, socialisationsteori samt teorien om søgen efter mening og tilknytning.


Faglige mål:
-anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
-formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
-Forklare på hvilken måde faget kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger

Baggrundslitteratur
Madsen, Lene m.fl: "Grundbogen til Religion C", s. 11-15, 246-248, 267-268.
ca. 10 ns.

Kildetekster:
-NZealand hosts world's first Pastafarian wedding. På youtube.
-This baptism in Georgia is enough to make your head spin - Orthodox Religion | euronews 🇬🇧 - YouTube
-Sofie har givet sit liv til Jesus, video fra TV2 Echo på deres facebookside https://www.facebook.com/watch/?v=775412665591012
-Girl's Rite of Passage | National Geographic. På youtube
-Dr: ”Hvad tror danskerne på”, afsnit 1, 2025
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Grønland KS-fællesfagligt

FÆLLESFAGLIGT FORLØB: Grønland

(for historie: Bemærk at vi havde om Grønland, Thulebasen og atombombeproblematik under Koldkrigsforløbet).

Fællesfaglig problemformulering: Hvordan er Grønland blevet en del af Danmark, hvilken indflydelse har inuitisk religion og kristendommen haft på grønlandsk kultur, og hvilke udfordringer står det grønlandske samfund overfor med sociale problemer nu og spørgsmålet om selvstændighed i fremtiden?

Histories særfaglige vinkel:
Om Grønlands udvikling fra de tidligste inuitter, Thulefolket og vikingerne, over Hans Egedes koloni og kristne mission fra 1721 og tiden under Kongelige Grønlandske Handelsselskab, til Nytiden fra 1950 og udviklingen mod Hjemmestyre, Selvstyre og Selvstændighed.
Hvilke samfund opstod på Grønland før 1700, og hvordan har forholdet til Danmark udviklet sig siden? Herunder med fokus på de historiske forhold bag uafhængighedsdebatten og USAs rolle og indflydelse fra 2. Verdenskrig til idag.

Kernestof:
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug.

Oversigt over forløbet:
1 Intro til Grønland
2 De første folk på Grønland
3 Nordboerne på Grønland
4 Mission og koloni, Hans Egede
5 Kongelige Grønlandske Handel

6 Nytiden og Thulesagen
7 Hjemmestyret
8 Selvstyret
9 Grønland nu - status 2025
10 Opsamling
11 Øveeksamen

MATERIALE
(se også beskrivelser, materialer, noter, m.m., under de enkelte moduler)
Larsen et al., "Flere sider af KS. Grønland," s. 9-21, 29-47, 49-63, 65-66 med kilder (se bogen idet kilder og billedekilder er en del af de enkelte afsnit).
Siriuspatruljen afsnit 3. DR.

I alt: 55 sider

Samfundsfag: Grønland – sociale forhold, samfund og velfærd
Forløbet har fokuseret på sociale og økonomiske forhold i Grønland samt forskelle mellem Grønland og Danmark. Eleverne har arbejdet med statistik fra Grønland i tal og undersøgt ulighed, levevilkår og fattigdom. Dokumentaren Byen hvor børn forsvinder er anvendt til at belyse sociale problemer i Grønland.
Der er arbejdet sociologisk med Durkheims selvmordsteori og forskellige former for selvmord samt med Maslows behovspyramide. Eleverne har desuden arbejdet med socialisering og samfundsudvikling fra det traditionelle og moderne samfund til Giddens' teori om det senmoderne samfund. Afslutningsvis er forskellige velfærdsmodeller blevet anvendt til at sammenligne organiseringen af velfærd i Danmark og Grønland.

Centrale fagbegreber:
Gini-koefficient
ulighed, absolut fattigdom, relativ fattigdom
Durkheim, egoistisk selvmord, altruistisk selvmord, anomisk selvmord
Maslows behovspyramide
socialisering, primær socialisering, sekundær socialisering, tertiær socialisering, internalisering, normer
traditionelt samfund, moderne samfund herunder urbaniseringen
Anthony Giddens, individualisering, senmoderne samfund, aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, refleksivitet
den universelle/socialdemokratiske velfærdsmodel, den residuale/liberale velfærdsmodel, den selektive/konservative velfærdsmodel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 70 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den Kolde Krig - Frygten for den røde

(bemærk fællesfagligt overlap med Grønlandsforløbet) Så blev det tid til fokuserede historietimer igen: Vi starter op på et tema om den kolde krig og perioden fra 1918-1991. Forløbet deles i to og det fællesfaglige KS-forløb om Grønland vil også inddrage koldkrigsproblematikker om atombomber og Thulebasen. Undervejs fokuserer vi på Cubakrisen, Grønlands rolle, og tiden under Reagan.

Den Kolde Krig - Tematik: "Frygten for den røde"
(2. verdenskrigs samt Vietnamkrigens betydning for "Kold krig" vil kun blive berørt i lille grad).
Angsten for infiltration og for "De røde" i USA vil vægtes høj. USA's Internationale politik og rumkapløbet bliver berørt ligesom atombombens rolle vil blive diskuteret. McCarthyisme vil blive diskuteret.
Vi vil undersøge betydningen af FN, Warzawa-pagten og NATO.

Materiale:
Bryld, C: ’Den kolde krig’ i ”Verden efter 1914 – i dansk perspektiv”. Systime. Århus 2010. S. 149-181
Lille arbejdskompendium ’Real Ducks don’t fly’ med intro ved Thomas P. Larsen; baggrundslitteratur i uddrag fra Olsen o.a. ’NSC-68’ og ’Det liberale demokrati og den kolde krig’ i ”Verden i konflikt og forandring”, Munksgaard, 1995. s. 42-45. Samt originalkilde: Walt Disney ved ’Kongreshøring om kommunister i Hollywood’ 24/10 1947.
Gaddis: 'Redningsbåde og dødsejlere' i "Den Kolde Krig". Gyldendal. KBH 2005. s.66-111 i beskåret og klippet uddrag (ca 10 sider)
Antal normalsider: 45

Faglige mål
... redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og
struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Metoder
- kritisk ... analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Kernestof
̶ nedslag i verdens og Europas historie ... herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Grønland

I dette fællesfaglige forløb fokuserer religionsfaget først på inuitternes oprindelige førkristne religion og derefter på kristendommen og den kristne mission. Vi undersøger centrale elementer i både inuitreligionen og kristendommen. Senere ser vi på, hvordan grønlændere i dag forsøger at forene arven fra inuitreligionen med kristendommen, og vi arbejder med begrebet synkretisme. I den forbindelse inddrages også teorier og begreber om senmoderne religiøsitet.
Forløbet blev afsluttet med et kort tværfagligt projekt.
Emner i forløbet:
-inuitternes forhold til naturen
- havkvindens og angakkoqens rolle
- Hans Egede og den kristne mission og årsager til konversionen til kristendom
-Ritualer, særligt overgangsritualer
-Grundlæggende elementer i kristendom: Bibelen, Syndefaldsmyten, Jesus, trosbekendelsen, treenigheden, missionsbefalingen
- kristendom i Grønland i dag og senmoderne brug af traditionel inuitisk religion

Religionsfaglige begreber i forløbet
- Myte
- Tabu
- Animisme
- Shaman og Shamanisme
- Mission
- Magi
- Ritualer, især overgangsritualer
- Senmodernitet
-synkretisme

Kernestof:
- kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- udvalgte sider af yderligere én religion
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder.

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
-formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
-forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder
professionsrettede problemstillinger
-redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
-sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
-kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
-formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi

Baggrundslitteratur:
Madsen, Lene m.fl. ”Grundbogen til Religion C”: s. 70-73, 251-252, s. 253-256
Gudbjerg-Hansen, Suzanne m.fl. ”Flere sider af KS  - Grønland” s. 116-131, s. 135-141
”Begrebsnøglen til Religion” s. 25-26
”Grønlands apostel Hans Egede” på folkekirken.dk
Om tupilak her: https://da.nka.gl/immateriel-kulturarvsfortegnelse/tupilak-tupillisarnerlu-oqaluttuarisaaneq/
Thilde Thordal Andersen, ”De 10 vigtigste ting at vide om inuit-religion”, 3. feb. 2014. Kristeligt Dagblad
”Mission” fra https://www.religion.dk/leksikon/mission
Ca. 40 ns.

Primærtekster/kilder:
Myten om solen der jages af månemanden, fra kvindernesreligionshistorie.dk
”Hermelinen” af Nuka Gotfredsen, s. 8-9 og 44-45
Tekst 3.1 om Havets Moder s. 143-144, tekst 3.3, s. 145-146 om ritualer ifm. fangst af isbjørn og tekst 3.6 om døderitualer s. 148-149 i ”Flere sider af KS – Grønland”
T75 Tupilak - fra ”Eskimoerne, en tekstcollage om religion og eksistens”
Syndefaldsmyten, 1. mosebog kap. 3
Markusevangeliet kap. 1 (uddrag)
Den Apostolske trosbekendelse
Missionsbefalingen, Matthæusevangeliet kap. 28, v. 16-20.
Maleri: ”Adam&Eve”, Michelangelo, 1512. Fresko i det Sixtinske Kapel
”Kristendom og spøgelsestro lever side om side i Grønland” af Anna Ringgaard, journalist. 3/8 2016. Videnskab.dk
”Kristendom? Inuit-religion? Tre unge fortæller om troen i Grønland” Af: Ann-Sophie Greve Møller, Religion.dk, 25. marts 2021
ca. 25 ns.

Videoer og podcasts
Hyldemor: ”Hvad er shamanisme”, https://www.youtube.com/watch?v=18VkfkfY-L8
”Myten om den grønlandske havkvinde Sassumap Arnaa” fra Air Greenland https://www.youtube.com/watch?v=zSSrtOYlK0A
Dr. ”Historien om Danmark og Grønland” afsnit 1, Mødet. https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-groenland-og-danmark_-moedet_571698
Dr. ”5 skarpe om Jesus” minut 00-7:10 + 10:13-14:20
”Hvorfor bliver flere grønlændere tatoveret i ansigtet?”, fra P3 Essensen https://www.youtube.com/watch?v=d5gJh0qX3_w

Podcast: ”Havets Moder” fra Nordatlantisk Hus https://nordatlantiskhus.dk/skoleformidling/materialeportalen/bliv-klogere-paa-rigsfaellesskabet/mellemtrin/nordatlantiske-genrer/myter-og-sagn/
Podcast: Dr ”Bibelen Leth Fortalt: Missionsbefalingen” https://www.dr.dk/lyd/p1/bibelen-leth-fortalt/bibelen-leth-fortalt-2022/missionsbefalingen-16122211054 (min. 1-14:15)
Podcast.Dr  ”Audiens – den grønlandske tro”, https://www.dr.dk/lyd/p1/audiens/audiens-2017/den-groenlandske-tro-11041703161 (minut 1-15)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Cubakrisen

Cubakrisen. Cubakrisen indgår i sammenhæng med ’Den kolde krig med vægt på USA’, men som et selvstændigt forløb, der får særlig opmærksomhed. Vi vil se på træk og modtræk under Cubakrisen. JFK’s rolle, atmobombens betydning og den politiske situation i det bipolære system vil blive behandlet. Forløbet vil tage udgangspunkt i en tekstnær analyse af Theodor Sorensens beretninger fra Eksekutivkomiteen.

Materiale:
Bertelsen, Inger: Indledning og ’10. Theodore Sorensen om den amerikanske regerings planlægning af modforanstaltninger mod raketopbygning på Cuba’ i ”Kilder til belysning af Cuba-krisen 1962”. Gyldendal. KBH. 1982.

Antal normasider: 55

Faglige mål
... redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og
struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Metoder
- kritisk ... analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Kernestof
̶ nedslag i verdens og Europas historie ... herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 HF 'Den anden Kolde Krig'

(bemærk fællesfagligt overlap med Grønlandsforløbet) Den Anden Kolde Krig med vægt på USA/Reagan i 1980erne og Murens fald:
Hurtige tråde trækkes op til Reagan (ungdomsoprøret og Vietnamkrigen vil kun blive overfladisk omtalt via grundbog). Reagans politik i både først og anden valgperiode bliver analyseret. Vi læser Reagans tale til det britiske parlament. Vi taler om Berlinmurens fald, og opløsningen i øst (1991).  
Danmarks rolle i ovenstående vil ikke blive berørt.
Hovedspørgsmålet hér er desuden: Hvorfor ophørte den kolde krig?

Materiale:
Originalkilder: ’Ronald Reagan om kampen mod kommunisme og totalitarisme’. Tale til det britiske parlament juni 1982.
Ukendt bog. ’Tabel 24: over de førende våbeneksportørlande af større våben…1970-1978. Samt BNP pr indbygger 1960-1978’.
Bryld og Haue: Diverse fotos af Berlinmuren samt ’Flugtproblemet’ (tabel) og ’President Kennedys speech at the Berlin Wall June 26. 1963’ fra “Kilder til den Nye Verden”. Systime. Århus. 1997.

Antal normalsider: 50

Faglige mål
... redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og
struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Metoder
- kritisk ... analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Kernestof
̶ nedslag i verdens og Europas historie ... herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Grønland Historie

Bemærk at vi havde om Thulebasen og atombombeproblematik under Koldkrigsforløbet.

Fællesfaglig problemformulering (denne tekst står også under det fællesfaglige forløb): Hvordan er Grønland blevet en del af Danmark, hvilken indflydelse har inuitisk religion og kristendommen haft på grønlandsk kultur, og hvilke udfordringer står det grønlandske samfund overfor med sociale problemer nu og spørgsmålet om selvstændighed i fremtiden?

Histories særfaglige vinkel:
Om Grønlands udvikling fra de tidligste inuitter, Thulefolket og vikingerne, over Hans Egedes koloni og kristne mission fra 1721 og tiden under Kongelige Grønlandske Handelsselskab, til Nytiden fra 1950 og udviklingen mod Hjemmestyre, Selvstyre og måske engang Selvstændighed.
Hvilke samfund opstod på Grønland før 1700, og hvordan har forholdet til Danmark udviklet sig siden? Herunder med fokus på de historiske forhold bag uafhængighedsdebatten og USAs rolle og indflydelse fra 2. Verdenskrig til idag.

Kernestof:
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug.

Oversigt over forløbet:
1 Intro til Grønland
2 De første folk på Grønland
3 Nordboerne på Grønland
4 Mission og koloni, Hans Egede
5 Kongelige Grønlandske Handel

6 Nytiden og Thulesagen
7 Hjemmestyret
8 Selvstyret
9 Grønland nu - status 2025
10 Opsamling
11 Øveeksamen

MATERIALE
(se også beskrivelser, materialer, noter, m.m., under de enkelte moduler)
Larsen et al., "Flere sider af KS. Grønland," s. 9-21, 29-47, 49-63, 65-66 med kilder (se bogen idet kilder og billedekilder er en del af de enkelte afsnit).
Siriuspatruljen afsnit 3. DR.

I alt: 55 sider

Faglige mål
... redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og
struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Metoder
- kritisk ... analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Kernestof
̶ nedslag i verdens og Europas historie ... herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Økonomi

Vi har som introduktion til forløbet arbejdet med det økonomiske kredsløb.
Dernæst fik vi en introduktion til begrebet værdi: Hvad er noget værd? Her foretog vi en skelnen mellem realværdi og nominel værdi, illustreret gennem aktie- og obligationsmarkedet, og volatiliteten i værdipapirer.

Vi arbejdede med spilteori som en metode til at forudsige aktørers økonomiske valg.

Vi arbejdede herefter med økonomiske målsætninger og økonomiske målkonflikter. Vi arbejdede ligeledes med markedsmodellen, og sammenhæng mellem vare-, arbejds- og pengemarkedet.

Herefter har vi fået en kigget på den finanspolitiske cyklus og fordele og ulemper ved hhv. ekspansiv og restriktiv finanspolitik.

Til slut har vi kigget på pengepolitik, penges funktion og nationalbankens rolle.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 15 Politik og ideologi

Politik og ideologi

Vi har fået en kort intro til det politiske system.
Vi har arbejdet med politiske ideologier og folketingets partier.

Faglige mål
    anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
    demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
    Politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Anvendt materiale:
Luk Samfundet Op, Kap. 5

Arbejdsformer
Tavleundervisning, elevoplæg, skriftligt arbejde, videoer, elektronisk informationssøgning, arbejdsspørgsmål, quizzer og debatter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Immigration og radikalisering

Historie:
Den danske velfærd, det danske demokrati og islams mulige spillerum indenfor demokratiets rammer.
I dag diskuteres om islam er en udfordring for det danske demokrati, for at forstå denne diskussion må man vide hvad islam er, men se til KSreligion for grundopfattelser om dette.
Med afsæt i Danmarkshistorien, velfærdsstaten og dansk integrationshistorie vil vi zoom ind på begreber som 'Ytringsfrihed', 'åndsfrihed', 'fundamentalisme', ''Homegrowns' og terror. Som case vil vi arbejde med Muhammedkrisen. Gennem en række sager fra 2026 vil vi diskutere, om man kan være muslim og demokratisk samfundsborger samtidig,- hvad viser sagerne og udvalgte muslimers udtalelser (fx fra Muhammed Abdhi Kahn og fra det omdiksuterede 'Højskolen' sæson 2 afnsit 2)?
Program
1) Arbejde med Integrationshistorien (29/9) på basis af grundbogen; Larsen. T.: "Danmarkshistorie dannels og forandring". Lindhardt og Ringhof. KBH 2014. s.
2) Vi gennemgår svarene.
3) Derefter: Skriv et kort referat af opgaven 'Holbæksagen' fra 1HF den 4 og 5/12 2025. + Vi repeterer vores velfærdsopgaver fra erhvervspraktikken i januar 2026.
4) Integrationsopgave fra Danmarkshistoriegrundbog; Larsen. T:"Danmarkshistorie dannelse og forandring". Lindhardt og Ringhof. KBH 2014. s.
5) Jyllandspostens tegninger.
6) Immigrationssager fra Danmark.

Materiale: Udvalgte sider (der er klippet i materialet - se evt Lectio for præcise sider) fra Larsen. T:"Danmarkshistorie dannelse og forandring". Lindhardt og Ringhof. KBH 2014. s. 205-210, 258-270 + 340-355.a<
Nielsen, Trine o.a.: "Hun blev student for tre år siden - nu er hun fængslet i terrorsag" BT 20/2 2021
Uddrag fra tale af statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2008 (https://static.uvm.dk/publikationer/2008/demokratikanon/index.html)
Koranen Sura 21. v. 53-55.
Ukendt kunstner: "Originale historiske Muhammedtegninger af muslimer" + Kalif Abd-Marwan 'Kalifatmønt med Muhammed'.
Sahin, S.: "Forside - Playboy" Januar 2011 + citater af Sila Sahin.
Jens Julius og Poul Erik Poulsen: "To Muhammedtegninger" Jyllandsposten 30. september 2005.'
Weekendavisen: "Sympatitegninger -  'En skrøbelig verden' og Mona Lisa". Ukendte kunstnere.  
Larsen, Thomas P: "ELEV LÆRER Immigration 2026" Tekstmosaik af sager beskrevet i BT, DR.dk, TV2.dk, Skatte- og Vækstministeriet og fra diverse FB-opslag til CL-øvelse med efterfølgende plenumdrøftelse. For alle tekster; se dokumentet vedhæftet selve modulet, idet forskellige elever har arbejdet med forskellige kilder (teksterne er blevet udtrukket eller valgt af grupper på max. 3 personer)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 HF 'Den Anden Kolde Krig' med vægt på USA

Den Anden Kolde Krig med vægt på USA/Reagan i 1980erne og Murens fald:
Hurtige tråde trækkes op til Reagan (ungdomsoprøret og Vietnamkrigen vil kun blive overfladisk omtalt via grundbog). Reagans politik i både først og anden valgperiode bliver analyseret. Vi læser Reagans tale til det britiske parlament. Vi taler om Berlinmurens fald, og opløsningen i øst (1991).  
Danmarks rolle i ovenstående vil ikke blive berørt.
Hovedspørgsmålet hér er desuden: Hvorfor ophørte den kolde krig?

Materiale:
Originalkilder: ’Ronald Reagan om kampen mod kommunisme og totalitarisme’. Tale til det britiske parlament juni 1982.
Ukendt bog. ’Tabel 24: over de førende våbeneksportørlande af større våben…1970-1978. Samt BNP pr indbygger 1960-1978’.
Bryld og Haue: Diverse fotos af Berlinmuren samt ’Flugtproblemet’ (tabel) og ’President Kennedys speech at the Berlin Wall June 26. 1963’ fra “Kilder til den Nye Verden”. Systime. Århus. 1997.

Antal normalsider: 50
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Forløb#12

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer