Holdet hjst3u SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - X

Holdet hjst3u SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	X - aktivitetsplanlægning UNORD
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Cecilie Duval Jensen, Sofie Bestle
Hold	hj23st1u SA (hjst1u SA, hjst2u SA, hjst3u SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Ulighed
Titel 2	Demokratiets udfordringer
Titel 3	Kriminalitet
Titel 4	Økonomi i et velfærdssamfund
Titel 5	Identitet i accelerationssamfundet
Titel 6	SRO -populisme i USA
Titel 7	International politik
Titel 8	Politik 1 - om Kommunalvalg 2025
Titel 9	Politik 2 - Det politiske system i DK

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1

Ulighed

FAGLIGE MÅL:

-Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
-Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi-
-På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF:
-Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

BEGREBER:
Bourdieu
Habitus
Felt
Kapital
Økonomisk kapital
Kulturel kapital
Social kapital
Symbolsk kapital
Sprogkodeteori
Social stratifikation
Levevilkår
Socialklasser
Overklassen
Højere middelklasse
Middelklasse
Arbejderklasse
Udenfor arbejdsmarkedet
Social mobilitet
Generationsmobilitet
Karrieremobilitet
Social arv
positiv
negativ
Mønsterbryder
Ulighed
Relativ fattigdom
Absolut fattigdom

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Udled af tabel	21-12-2023

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Demokratiets udfordringer I dette forløb har eleverne arbejdet med definitionen på demokrati ud fra Dahls definition. Fokus har været på mediernes rolle og hvordan sociale medier og adgang til viden udfordrer demokratiet. KERNESTOF: -magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene -politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier FAGLIGE MÅL: -anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå demonstrere viden om fagets identitet og metoder -formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere -anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser -demonstrere viden om fagets identitet og metoder -forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode -på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: 6.2: Hvad er et demokrati? 6.3: Demokrati i praksis: Det danske politiske system og magt Borgerne i den parlamentariske styringskæde Folketingets og regerings rolle i den parlamentariske styringskæde Forvaltningens rolle i den parlamentariske styringskæde 6.4: Den parlamentariske styringskæde og magtdeling i det danske system Opgave 7.1: Medierne - den fjerde statsmagt? samf. ordbog.odt description Hårde fakta kan forstyrre harmonien: Politikerne må forstå mediernes demokratiske opgave Gode ideer til hvordan man deltager i demokratiet. Opgave: Grupper: 4.3: Hvordan gennemføres en kvantitativ undersøgelse? Tværs 2 Titel Spørgsmål: Løgnefabrikken de falske nyheder fra Rusland.mp4 Se The Social Dilemma på Netflix hjemme og overvej hvordan den kan være med til at besvare jeres overordnede problemformulering. Svar på følgende spørgsmål ift. dokumentaren Løgnefabrikken: 7.3: Danskernes brug af forskellige medier Kapitel 4: Procentandele %vis andel.xlt description Fake_news_og_tillid_til_medier_Hovedresultater.pdf description Partivalg 2019.xlsx description Kapitel 2: Indekstal Kapitel 3: Vækstrate (Procentvis vækst)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Kriminalitet KERNESTOF: FAGLIGE MÅL: -Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå -Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser -Undersøge og dokumentere et politikområde, forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre -Demonstrere viden om fagets identitet og metoder -Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere -Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler -Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi -På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. KERNESTOF: -Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark. -Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Indhold	Kernestof: 1.1: Kriminalitet - en definition Tabel_9_1_-_2023 (1).xlsx description Tabel_9_7_-_2023 (1).xlsx description 12 Hansen - Kriminalitet - forbrydelse og straf, 26-29, 31-32. Gyldendal, 2000 (2).pdf Opgaven fra timen fredag er lektie Kapitel 3: Vækstrate (Procentvis vækst) Min dom er afsonet og min straffeattest er ren.docx 5.1: Hvordan koster kriminalitet penge for samfundet? Kapitel 7: Hvorfor straffer staten kriminelle? 6.2: Dansk lovgivning - hvad straffer vi efter? BARNDOM (2013) HAIDAR ANSARI.docx description 2.1: Årsager til kriminalitet - fire centrale kriminalitetsfaktorer?! I skal arbejde selv, da jeg er på hyttetur med skolen. Kapitel 8: Kriminalitet - hvad siger politikerne? Log ind hos Infomedia PPT om kriminalitet Gruppe 1 Farah Ziad El-MasriBleron Husmani Gruppe 2
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Økonomi i et velfærdssamfund FAGLIGE MÅL: -velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf -makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt. KERNESTOF: -anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå -anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser -undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå -demonstrere viden om fagets identitet og metoder -formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere -påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi -på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: Spørgsmål til dagens tekst 1.1: Ubegrænsede behov, men knappe ressourcer \| ØKONOMIENS KERNESTOF I grupper skal I fremlægge og forklare ét økonomisk mål. Kapitel 2: Økonomiske mål \| ØKONOMIENS KERNESTOF Danmarks Statistik 3.1: Det økonomiske kredsløb \| ØKONOMIENS KERNESTOF Opgaver til det økonomiske kredsløb: SELVEVALUERING I SAMFUNDSFAG.docx description Opgave: Her er tre måder.docx description 5.2: Efterspørgsel \| ØKONOMIENS KERNESTOF forbrugerprisindeks-genn.jpeg description forsyningsbalance-brutto.jpeg description 4.1: Økonomien svinger op og ned \| ØKONOMIENS KERNESTOF Tjek-på-lektien 9.1: Hvad er den offentlige sektor? \| ØKONOMIENS KERNESTOF Afsnit Finanspolitikken og EU \| ØKONOMIENS KERNESTOF 16.1: Faser i den økonomiske integrationsproces \| ØKONOMIENS KERNESTOF DK-Spillet - Startside 9.3: Finanspolitik \| ØKONOMIENS KERNESTOF Kapitel 6: Undersøg \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG opgave om strukturpolitik.docx description Grupper Redegør for de to teoretiske tilgange til samfundsøkonomi og statslig indgriben. Hvad har de to teoretiske tilgange fokus på? 6.4: J.M. Keynes: Den synlige hånd \| ØKONOMIENS KERNESTOF 8.1 Hvad er velfærd? \| ØKONOMIBOGEN opgave til vismandsspillet.docx description 11.2: Hvad er en velfærdsstat? \| ØKONOMIENS KERNESTOF Grupper til Jeopardy 11.4: Omfordeling via overførselsindkomster \| ØKONOMIENS KERNESTOF 11.5: Velfærdsstatens udfordringer \| ØKONOMIENS KERNESTOF Tabel_13.6.xlsx description Tabel_13.7.xlsx description Tabel_13.11.xlsx description Kapitel 13: Velfærdsstaten \| SAMFUNDSSTATISTIK 8.4 Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for? \| ØKONOMIBOGEN Præsentationer Præsentationer Gruppe 1 -finansieringsudfordringen Kapitel 9: Skriv et notat \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG Læs opgaveoplægget til næste opgave igennem politiske redskaber.docx description Minilex \| SAMFUNDSSTATISTIK Titel
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Identitet i accelerationssamfundet Vi undersøger hvordan samfundet har ændret sig fra det traditionelle- til det senmoderne samfund. Vi undersøger hvad og hvordan vores identitet skabes, og hvilken betydning anerkendelse spiller. Vi undersøger desuden hvordan accelerationssamfundet påvirker os og hvordan man I det senmoderne samfund reagerer på disse tendenser. BEGREBER: Det traditionelle samfund Det moderne samfund Gemeinschaft & gesellschaft Rationalisering Målrationalitetens jernbur Det senmoderne samfund Accelerationssamfundet Det senmoderne samfund Refleksivitet Aftraditionalisering Selvrealisering Adskillelse af tid og rum Udlejring af sociale relationer Ekspertsystemer Tillid Intimitet Eksistentiel usikkerhed Individualisering Globalisering Sanktion Social kontrol Værdier Anerkendelse Det traditionelle samfund Det moderne samfund Tönnies Gemeinschaft Gesellschaft Simmel Livet på landet Livet i storbyen Weber Traditionelt samfund Moderne samfund Målrationalitetens jernbur Dürkheim Organisk solidaritet Anomi Rationalisering Målrationalitet Den sociale orden En kollektiv sjæl Mead Jeg-identitet Personlig identitet Social identitet Kollektiv identitet Normer Formelle Uformelle Sanktioner Social kontrol Primær socialisering Sekundær socialisering Dobbelt socialisering Multisocialisering Jeg-kultur Vi-kultur Ren identitet bindestregsidentitet Kreolsk identitet assimilation segregation Pluralistisk integration Anerkendelse ifølge Honneth Honneths tre måder at bliver krænket på Face og setting Front- og backstage Højhastighedssamfund Teknologisk acceleration Acceleration af social forandring Acceleration af livstempoet Fremmedgørelse Reduceret moralsk samfundsregulering Reaktioner mod accelerationen ifølge Hartmut Rosa KERNESTOF: Sociologi -identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark -herunder adfærd på de sociale medier -samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur FAGLIGE MÅL: -anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå -anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser -forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre -demonstrere viden om fagets identitet og metoder -formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, -påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler -analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi -på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: 3.1 Hvordan er moderniteten anderledes end traditionen? (Tönnies og Simmel) \| SOCIOLOGIBOGEN Titel Join conversation 4.1 Hvad karakteriserer det ”refleksivt moderne”? (Giddens) \| SOCIOLOGIBOGEN 2.3: Hvem er jeg egentlig - et spørgsmål om identitet \| LUK SAMFUNDET OP! 2.2: Normer, sociale roller og social kontrol \| LUK SAMFUNDET OP! 2.5: Kulturelle forskelle og identitet \| LUK SAMFUNDET OP! Afsnit 5.4: Når anerkendelsen foregår i hastighed - om Hartmut Rosa \| SOCIOLOGIENS KERNESTOF 2.6: Face, setting, frontstage og backstage - identitetsdannelsen er rykket ud på nettet! \| LUK SAMFUNDET OP! Ungetrivselanalyse_ungetrivselsraadet_juni_2022 (1).pdf description Self-branding' på sociale medier forekommer frigørende, men medfører reelt et tab af frihed.docx description 1.3: Hvordan stiller du samfundsfaglige spørgsmål? \| METODEBOGEN Spørgsmål på taksonomisk niveau.docx 20250325:hjst2u SA:Samfundsfag:SOBE:vcfki8RS Sign in - Google Accounts Taksonomiske spørgsmål: I denne time skal I skrive en redegørelse. Skal uploades på elevfeedback i slutningen af timen. I dette modul skal I skrive undersøgelsen. Man kan få hjælp på teams:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	SRO -populisme i USA
Indhold	Kernestof: https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130 Spørgsmål til teksten statistik xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=467#c1678 Hvordan kan populisme udgøre en trussel for demokratiet. https://demokratiikrise.systime.dk/?id=144 https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=135 I skal give feedback på en andens tekst ud fra følgende parametre: SRO -øve.docx description Samfundsfaglige metoder.pptx description Find argumenter for- og imod at populisme er demokratisk Opgaver til kapitel 8 \| Demokrati i krise? SRO disposition 2.U SRO – Google Drev Sign in - Google Accounts Join meeting on Teams I dette modul skal I forberede jeres mundtlige forsvar af jeres SRO. Disposition som skal følges ligger på elevfeedback. 5.7 Studieretningsprojekt \| Studievaner på stx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	International politik BESKRIVELSE I dette forløb har vi arbejdet med international politik. Vi har bl.a. kigget på den liberale verdensorden, og vi har diskuteret, om den er uni-, bi- eller multipolær (post-liberal verdensorden?). Undervejs har vi inddraget forskellige IP-teorier som f.eks. realisme og liberalisme (/idealisme). Vi har desuden haft fokus på forskellige væsentlige aktører i international politik, især USA og Kina, men også andre lande samt FN og NATO. I forlængelser heraf kiggede vi på Mellemøsten som konflikt-region. Afslutningsvist beskæftigede vi os sikkerhedspolitik med fokus på Danmarks mål og muligheder i en globaliseret verden. FAGLIGE MÅL - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser - forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser - analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi - på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. KERNESTOF - Politik: politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. - IP: aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt - IP: mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik - IP: globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin. - Metode: kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data - Metode: komparativ metode og casestudier
Indhold	Kernestof: samfundsfag a stx august 2017 ua.pdf Du_ved_meget_om_IP_download.docx description Alle medbringer en nyhed (en artikel) om International politik (politik rundt om i verden) Så får vi lige styr på verdenssituationen. 1. Velkommen til international politik 1.2: Det internationale system \| BASAL IP 1.3: Magt i international politik: Hård og blød magt \| BASAL IP Kapitel 1: Overblik over skriftlig samfundsfag \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG Klasserunde 3.årg. 2025-Unord, Lyngby.pptx description Kapitel 2: Hvad kan der udledes: Opgave med tabel \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG Kapitel 5: Opstil hypoteser \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG Den samfundsvidenskabelige regnemaskine Udsyn \| Folkerettens dødedans \| Lyt som podcast \| DR LYD Kapitel 2: Stormagter i den vestlige verdensorden: USA, EU og Rusland \| BASAL IP 2.1: USA \| BASAL IP Tag hørerbøffer med, så vi kan høre podcast i timen Bo Lidegaard om europæisk oprustning: Småstater kan blive klemt \| Udland \| DR 3.1: Forenede Nationer (FN) \| BASAL IP 2.2: EU \| BASAL IP 2.3: Rusland \| BASAL IP 2.4: Nye stormagter: Kina og Indien \| BASAL IP 3.5: NATO \| BASAL IP 3.6: Overblik: De vigtigste konfliktakser \| BASAL IP 3.2: G7 \| BASAL IP Kapitel 4: Teorier om international politik \| BASAL IP 4.1: Realisme \| BASAL IP spørgsmål Realisme.docx description 4.2: Liberalisme \| BASAL IP 4.3: Konstruktivisme \| BASAL IP 4.4: Eksempel: IP-teorier og Ukrainekonflikten \| BASAL IP Konstruktivismen.docx description 5.1: Fra bipolaritet til unipolaritet \| BASAL IP 5.6: Eksempel: Synet på den nye verdensorden \| BASAL IP 5.3: Liberal internationalisme vs. restraint \| BASAL IP 5.4: På vej mod en ny verdensorden? \| BASAL IP 5.5: Den nye verdensorden \| BASAL IP Kapitel 6: Statens udenrigspolitik \| BASAL IP 6.1: Udenrigspolitik \| BASAL IP 6.2: Sikkerhedspolitik \| BASAL IP 6.3: Mål og midler i udenrigspolitikken \| BASAL IP 6.4: Muligheder i udenrigs- og sikkerhedspolitikken \| BASAL IP 6.5: Eksempel: Mål og midler i svensk udenrigspolitik \| BASAL IP Kapitel 7: Globalisering \| BASAL IP Afsnit Kapitel 9: Danmark i international politik \| BASAL IP 9.1: Dansk udenrigspolitik i historisk perspektiv \| BASAL IP 9.2: Danmark som småstat \| BASAL IP 9.3: Mål og midler i dansk udenrigspolitik \| BASAL IP → Test findes her: https://tally.so/r/w2Gpo9 Kapitel 7: Sammenlign \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Politik 1 - om Kommunalvalg 2025 Kort forløb med fokus på Kommunalvalget 2025 Fokus var på det politiske system, lokal demokrati, vælgerteorier og Partiadfærdsteorier. Vi besøgte Lyngby Rådhus og Borgmesteren. Forløbet fortsættes med Politik 2, der har fokus på det overordnede politiske system i DK.
Indhold	Kernestof: Kommunalvalg 2021 - valg.dk mitcfu - Kommunalvalg 2.3 Fordeling af mandater \| BYRÅDET 6. Konstituering – spillet om magten \| BYRÅDET 4. Vælgeradfærd \| BYRÅDET 4.1 Hvem stemmer til byrådsvalg? \| BYRÅDET 4.2. Vælgeradfærd \| BYRÅDET Rational choice \| BYRÅDET Issue-voting \| BYRÅDET Livsstil – Minervamodellen \| BYRÅDET Naboeffekt \| BYRÅDET Gruppemodel/opinionsleder \| BYRÅDET Links der skal bruges til at besvare arbejdsarket vælgerteori planche.pptx description Hvem vandt borgmesterposten i din kommune?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Politik 2 - Det politiske system i DK Vi begyndte forløbet med at gå lige ned i hele den formelle lovgivningsprocesSamtidig stiftede vi bekendtskab med en gennemgående skelnen mellem politik på tre måder, nemlig som hhv. system, indhold og proces samt Eastons model for et politisk system På det grundlag gik vi så i gang med en grundig gennemgang af de helt grundlæggende forhold i det danske politiske system: * Valg til Folketinget * Fordeling af mandaterne * Dannelse af regeringen * Lovgivningsprocessen i Folketinget Derefter gik vi i gang med at undersøge de vigtigste forskellige aktører og deres forskellige former for magt i det danske politiske system. Her anvendte vi fem forskellige begreber om magt: * Direkte magt * Indirekte magt * Ressourcemagt * Institutionel magt * Diskursiv magt Vi beskæftigede os især med følgende aktører: * Interesseorganisationer og lobbyister * Embedsværket (staten) * Partierne og vælgerne (i forlængelse af det stof som vi dækkede i 1g i forløbet "Politiske ideologier og partier") * Medierne I vores undersøgelse af mediernes rolle gik vi i dybden med den politiske meningsdannelse og anvendte her mere specifkke begreber og teorier som: * Den 4.statsmagt vs. medialisering * Mediernes rolle som meningsdanner * Priming og framing * Spin * Fake News * Traditionelle medier vs. sociale medier * Kanyleteori, kakerlakteori * Emneejerskab
Indhold	Kernestof: Brev til GYM elever om trivselsmålingen 2025.pdf 3.3.2: Folketinget – lovgivning og partiadfærd \| VORES SAMFUND Lovgivningsprocessen \| VORES SAMFUND mitcfu - Borgen ( 2 ) Meningsmåling \| Få seneste meningsmåling Danmark \| Politik \| DR 3.2.1: Partiernes politik - værdi- og fordelingspolitik \| VORES SAMFUND 3.2.2: Partityper \| VORES SAMFUND Kig endnu en gang på Figur 3.22. Molins model for partiadfærd Regeringen og tredelingen af magten.docx description Mette Frederiksen reagerer på tabt flertal: Det ændrer ikke noget - Altinget 3.3.3: Regeringen – parlamentarisme og regeringstyper \| VORES SAMFUND Hvordan _forstyrres_ den formelle parlamentariske styringskæde (samt resten af slidesne).pptx description 3.4: Hvordan ’forstyrres’ den formelle parlamentariske styringskæde? \| VORES SAMFUND 3.4.1: Mediernes rolle – debat, medialisering og vagthund \| VORES SAMFUND Begrebsliste medier.docx description 3.4.2: Græsrodsbevægelser og interesseorganisationer \| VORES SAMFUND Afsnit mitcfu - Lykketoft finale Forbered jer på en lille huske-øvelse uden hjælpemidler. Her skal I skal kunne give eksempler på medialisering og filmens pointer ("Lykketoft finale") Kapitel 8: Diskutér \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG Easton Spørgsmål til læse lektien.docx description 3.5: Hvordan kan vi få et overblik over politik? \| VORES SAMFUND 3.6.1: Definitionsmagten \| VORES SAMFUND 3.6.2: Forhandlingsmagten \| VORES SAMFUND 3.6.3: Beslutningsmagten \| VORES SAMFUND 3.6.4: Magt som empowerment \| VORES SAMFUND Kapitel 3: Hvad kan der udledes: Opgave med lineær regression \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG Kapitel 10: Guide til beregninger \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG Samfundsfaglig_Regnemaskine_18.08.23.xlsm Lineær regression øvelse.docx description 3.7: Hvilke udfordringer står det danske demokrati overfor? \| VORES SAMFUND 3.7.1: Borgere og politikere \| VORES SAMFUND
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb