|
Titel
1
|
Det gode liv & det gode menneske.
Forløbet har haft fokus på centrale positioner inden for etik og moralfilosofi med udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan mennesket bør leve, og hvad der kan betragtes som et godt og meningsfuldt liv. Indledningsvist arbejdede eleverne med begreberne hedonisme og stoicisme som to forskellige livsfilosofiske tilgange til lykke, selvforståelse og menneskelig handling. I denne sammenhæng blev der lagt vægt på de antikke filosofiske traditioners forståelse af forholdet mellem nydelse, selvkontrol, lidelse og indre ro samt menneskets mulighed for at opnå et godt liv gennem henholdsvis lystopfyldelse eller følelsesmæssig disciplin og rationalitet.
På baggrund af dette arbejde blev forløbet udvidet til en gennemgang af centrale normative etiske teorier, herunder dydsetik, utilitarisme og pligtetik. Eleverne arbejdede med de enkelte teoriers menneskesyn, moralopfattelse og kriterier for moralsk handling samt med forskelle og ligheder mellem konsekvensetik, pligtetik og karakteretik. Der blev blandt andet arbejdet med spørgsmål om ansvar, frihed, intention, konsekvenser og moralske dilemmaer, hvor eleverne skulle anvende teorierne analytisk og argumenterende på konkrete problemstillinger.
I forbindelse med dydsetikken blev der særligt arbejdet med Aristoteles’ forståelse af dyder, karakterdannelse og den gyldne middelvej, mens utilitarismen blev behandlet med fokus på nytteprincip, lykke og konsekvensberegning. I arbejdet med pligtetikken blev der lagt vægt på Kants moralfilosofi, herunder det kategoriske imperativ og forestillingen om universelle moralske principper.
Afslutningsvist arbejdede eleverne med Friedrich Nietzsches moralfilosofi og hans kritik af den traditionelle vestlige moral. Her blev der særligt fokuseret på begreber som herremoral og slavemoral, kritikken af kristendommen samt Nietzsches perspektiver på værdiskabelse, magt og individets frigørelse fra samfundets normer og konventioner. Arbejdet med Nietzsche fungerede samtidig som en perspektivering og udfordring af de øvrige etiske teorier, idet eleverne diskuterede, hvorvidt moral kan forstås som universel, eller om den er historisk og kulturelt betinget.
Gennem forløbet har eleverne arbejdet med filosofiske tekster, begrebsanalyse, diskussion og anvendelse af etiske teorier på både historiske og nutidige problemstillinger. Forløbet har således haft til formål at styrke elevernes evne til filosofisk refleksion, kritisk tænkning og argumentation samt give dem indsigt i centrale moralfilosofiske positioner og deres betydning for forståelsen af menneske, samfund og etik.
|