Holdet cbht3v-samb (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - Z

Holdet cbht3v-samb (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25 - 2025/26
Institution	Z - UNORD Aktivitetsplanlægning
Fag og niveau	Samfundsfag B
Lærer(e)	Andreas Clausen, Dorthe Hanquist Brandt Madsen
Hold	cb24ht2v-samb (cbht2v-samb, cbht3v-samb)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb 1: Trump eller Harris?
Titel 2	Forløb 2: Klimasociologi
Titel 3	Forløb 3: Populisme
Titel 4	Forløb 4:Hvorfor er der ulighed i en velfærdsstat?
Titel 5	Forløb 5: Demokrati, politik og valgdeltagelse
Titel 6	Forløb 6: Kriminalitet
Titel 7	Forløb 7: Økonomien lige nu

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb 1: Trump eller Harris? Både Donald Trump og Kamala Harris advarer om, at USAs demokrati er i fare ved præsidentvalget til november. Journalister taler hele tiden om en historisk hård valgkamp og et stadigt mere polariseret USA. Yderligere blev Trump forsøgt likvideret ved et vælgerrally d. 19. juli, mens den demokratiske præsident Joe Biden trak sig som kandidat efter en katastrofal tv-debat og et stigende pres fra toneangivende demokrater. Den nye kandidat er vicepræsident Kamala Harris. I dette forløb skal vi kigge på, hvorfor det amerikanske demokratiet er udfordret i disse år, og om præsidentvalget vil forværre eller forbedre tilstanden i verdens ældste demokrati. Eleverne skal gennem forløbet opnå en grundlæggende forståelse for centrale strukturer, aktører og processer i amerikansk politik. De vil styrke deres kendskab til samt forbedre deres evne til at anvende centrale kendetegn ved det amerikanske politiske system, styreform, præsidentvalg osv. Eleverne skal gennem forløbet øge deres forståelse for komparativ metode og det at arbejde med en case. Fokus vil være på sammenligningen af USA og Danmarks politiske systemer. Eleverne vil træne de samfundsfaglige skrivehandlinger begrundelser, undersøgelse, sammenligning og diskussion. Kernestof er dækket med bogen USA's udfordringer, af Peter Brøndum og Annegrethe Rasmussen,, første udgivelsesår 2020, følgende afsnit anvendt: 1.1: Hvad er USA? 1.1.1: De store forskelles land 2.4.3: Hvilke politiske holdninger og værdier repræsenterer de to partier? (uddrag) 2.5.2: Valgmetoderne flertalsvalg i enkeltmandskreds (first by the post) og forholdstalsvalg 2.3.1: Præsidenten er statsoverhoved og regeringsleder 2.3.2: Kongressen er lovgivende magt i det amerikanske politiske system 2.3.3: Højesteret – den dømmende og magtfulde statsmagt 2.6: Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik? 2.6.2 om topartisystemet: Topartisystemet – ingen af de to partier har interesse i, at tingene ændrer sig (underafsnit) Negative partisanship and negative campaigning Direkte link til bogens forside: https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=139 Supplerende materialer: Udenrigsministeriet på Linkedin: Hvad betyder det amerikanske valg for Danmark? (formodet dato - oktober-november 2024), direkte link: https://dk.linkedin.com/posts/udenrigsministeriet_hvad-betyder-det-amerikanske-valg-for-danmark-activity-7203664227297804289-2pkX Artikel og statistik: Ni grafer viser, hvorfor Trump mod alle odds er ved at knuse al modstand, TV2 d. 27. januar 2024 TV: DRTV - Horisont: Frihedsgudinden fra Texas, 5. marts 2024 (25 minutter). Direkte link: https://www.dr.dk/drtv/se/horisont_-frihedsgudinden-fra-texas_439309. Podcast: DR Genstart "Harris´herlige honeymoon", d. 5. august 2024: Direkte linK: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/harris-herlige-honeymoon-11802450321. 25 minutter. Faktaartikel: Overblik: Donald Trump vs. Kamala Harris: Hvad mener de?, dr, 24. august 2024. Direkte link: https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/harris-vs-trump-2024. Statistik: Demographic profiles of Republican and Democratic voters, Pew research, d. 12. juli 2023. Direkte link: https://www.pewresearch.org/politics/2023/07/12/demographic-profiles-of-republican-and-democratic-voters/ Udvalgte klip fra det demokratiske konvent: Det demokratiske partikonvent (ikke længere tilgængelig): • https://www.dr.dk/drtv/se/demokraternes-konvent_-er-kamala-harris-valgets-favorit_472677: 4:20-11:08 • https://www.dr.dk/drtv/se/demokraternes-konvent_-har-harris-overbevist-vaelgerne_472908: 00:00-06:47 Det amerikanske valgsystem - youtubevideo af Common Craft: Electing a US President in Plain English: https://www.youtube.com/watch?v=ok_VQ8I7g6I. Lagt op d. 3. august 2008. Artikel: Overblik: Forstå primærvalgene i USA, tv2 d. 15. januar 2024. Direkte link: https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-01-08-overblik-forstaa-primaervalgene-i-usa. Podcast: Avistid, Weekendavisen, episoden "Og vinderen er..." (00.00-00.10), ikke længere tilgængelilgt. Årstal ikke tilgængeligt, men formodet 2024). Podcast: DR Genstart: I Ohio spiser de hunde, 12. september 2024, direkte link: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/i-ohio-spiser-de-hunde-11802450374 Artikel: Donald Trump vil mobilisere en loyal, konservativ embedsmandshær, der straks skal erobre kontrollen med alle dele af det amerikanske statsapparat af Jesper Thobo-Carlsen og Jacob Fuglsang, USA-korrespondent, d. 14. december 2023, Politiken Artikel: ”Højesteret i USA er på en hel anden måde end i Danmark en politisk spiller med egen politisk dagsorden” 15. juli 2024 Kristeligt-dagblad.dk af Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet DR: Genstart - afsnittet ”USA mod undergangen" fra 3.11.2022 Udvalge figurer om polarisering mellem figurerne, PEW Research, 3.-15. september 2019 Valgvideoer: Duelling Trump vs Harris ads: Making the Mexican border safe, fra FactPointVideo. Direkte link: https://www.youtube.com/watch?v=Lte5jImAQS8&list=PLSQ2-76WsPuHBHyGNvwH93TGgRrLFHJ9y&index=5. 4. august 2024 2024 Trump 'The Great Debate' Ad: https://www.youtube.com/watch?v=7hFGapPNGTI. 22. august 2024. Kamala Harris: Fearless, Harris-Walz 2024, 31. juli 2024. direkte link: https://www.youtube.com/watch?v=q7Yr4U5Clls Artikel: Hvordan kommer Donald Trumps eller Kamala Harris’ politik til at påvirke danskerne?, TV2, d. 1. november 2024. Direkte link: https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-10-30-hvordan-kommer-donald-trumps-eller-kamala-harris-politik-til-at-paavirke-danskerne. Elevers selvfundne data til at undersøge og sammenligne stemmeprocent i Danmark og USA Fokuspunkter: USA - et heterogent (sammensat) land Det republikanske og det demokratiske parti Trump, Trumpisme og Trumps vælgere De demokratiske vælgere og Kamala Harris Valgsystemer: flertalsvalg i enkeltmandskredse vs. forholdstalsvalg Primærvalg, valgmænd, svingstater Komparativ metode ved sammenligning af valgsystemer i Danmark og USA, research på stemmeprocent Det politiske system og politiske institutioner på føderalt niveau i USA, Præsidenten, Kongressen, højesteret Magtens tredeling i USA Polarisering i USA (positiv og negativ polarisering) Negative campaigning Om hvordan valget i USA vil påvirke Danmark (foreløbigt, før valget var færdig) Kernestof (læreplan) Sociologi ̶ social differentiering og kulturelle mønstre ̶ politisk meningsdannelse Politik ̶ politiske skillelinjer og partiadfærd Metode ̶ komparativ Fagligemål: - anvende og kombinere viden og kundskaber om sociologi, økonomi, politik og teknologisk udvikling til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere ̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller og egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler ̶ formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi ̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog. Omfang: 16%
Indhold	Kernestof: Status på den amerikanske valgkamp Udenrigsministeriet på LinkedIn: Hvad betyder det amerikanske valg for Danmark? 🇺🇸Hør Danmarks… USA: De store forskelles land. Status på den amerikanske valgkamp. Ni grafer viser, hvorfor Trump mod alle odds er ved at knuse al modstand DRTV - Horisont: Frihedsgudinden fra Texas Det republikanske parti, Trumpisme og Trumps vælgere Det demokratiske partis mærkesager Hvem er de demokratiske vælgere? Det demokratiske partikonvent Det demokratiske parti, de demokratiske vælgere og Kamala Harris Opgave 1: Forklar det amerikanske valgsystem Opgave 2: Svingstater Opgave 3: Stemmeprocenten i USA og Danmark Det amerikanske valgsystem Her er en god forklaring på primærvalgene: Overblik: Forstå primærvalgene i USA - TV 2 https://www.weekendavisen.dk/podcast/avistid (indtil 10:10) Præsidenten, kongressen og højesteret Opgaver om kongressen De føderale institutioner III Hej valghold Samf Til brug i timen: Polarisering i amerikansk politik (1).pdf description Hej valghold samf Valgvideoer til analyse i timen Powerpoint fra timen description Hej Valghold Samf Spørgsmål til gruppearbejde Klimasociologi PP.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forløb 2: Klimasociologi Forløb 2 - Klimasociologi Forløbets indhold og fokus Formålet er at opnå en forståelse af menneskets klimaadfærd. Det er ambitionen at eleverne opnår en forståelse for hvorfor nogle individer har klimavenlige holdninger, andre ikke, og hvorfor nogle individer er villig til og i stand til at omsætte deres holdninger til klimavenlige handlinger. Forløbet strækker sig over i alt 6 dobbeltmoduler. Overblik over emner og cases: - Intro til klimakrisen og sociologi ift. Klima. (Anthony Giddens om individernes reaktionsmønstre på klimaforandringerne). - Rationelle forklaringer på klimaadfærd (Rational choice teori). - Habituelle forklaringer på klimaadfærd (Bourdieu, Socialisering, habitus, felter og kapitaler). - Black Friday og forbrugets betydning for klimakrisen (Maslows behovspyramide og natursyn i det traditionelle, moderne og senmoderne). - Strukturelle forklaringer på klimaadfærd (Strukturelle barrierer + Trepartsaftalen). - Klimabevægelser (Eastons model + sociale-, græsrods- og protestbevægelser). Faglige mål - anvende og kombinere viden og kundskaber om sociologi og politik til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger - Demonstrere viden om fagets identitet og metoder - Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Kernestof: - social differentiering og kulturelle mønstre Faglige fokuspunkter: - Socialisering: primær, sekundær og dobbeltsocialisering - Bourdieu: Habitus, felt og kapitalformer - Anthony Giddens og individets reaktionsmønstre - Rationelle forklaringer på klimaadfærd (Rational choice-teori) - Strukturelle forklaringer på klimaadfærd - Maslows behovspyramide og natursyn i det traditionelle, moderne og senmoderne - Sammenhæng mellem individets forbrug og klimakrisen - Eastons model over det politiske system - Klimabevægelser: Sociale bevægelser, græsrodsbevægelser og protestbevægelser Materialer: Grundbog: Hasselbalch og Helt Knudsen, 2020: ”Klima og bæredygtighed – i samfundsfagligt perspektiv”. 1. udgave, Forlaget Columbus. Kapitel 2. Følgende underafsnit er anvendt: 2.1.3: Hvorfor ændrer vi (ikke) klimaadfærd? \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 2.1.4 Rationelle forklaringer \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 2.1.5: Habituelle forklaringer \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 2.2: Hvilken rolle spiller forbrug og livsstil i en tid med klimaforandringer? \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED og sidste del af afsnit 2.2.1 (fra ’Jeg forbruger, ergo er jeg – er vores forbrug knyttet til vores forbrug'). 2.1.7: Strukturelle forklaringer \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 2.3: Hvilken rolle spiller klimabevægelser i kampen mod klimaforandringer? \| KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Supplerende materiale: Klip af Deadline 2020 (16.24-18.21 og 23.45-34.07): https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=032003092230 DRTV: Jorden kalder: Hvilken forskel gør klimaaktivisterne? https://www.dr.dk/drtv/episode/jorden-kalder_-hvilken-forskel-goer-klimaaktivisterne_444391 Silas Bay Nielsen på Dr.dk ” OVERBLIK Her er hovedpointerne i den grønne trepartsaftale” OVERBLIK Her er hovedpointerne i den grønne trepartsaftale (18. nov 2024) Opgaver: Arbejdsspørgsmål til Kapitaler, habitus og livsstilsgrupper.docx Arbejdsspørgsmål til trepartsaftalen og dens betydning for privatforbrugeren.docx Arbejdsspørgsmål til dokumentar og klimabevægelser.docx Danske klimademonstrationer i 2019 (Opgave 18).docx Afsluttende opgave: Socialiseringsforklaringer og klimademonstrationer 2019.docx Omfang: 9%
Indhold	Kernestof: Hej Valghold Samf Bruges i timen: Er vi for rationelle til at ændre klimaadfærd.pdf description Hej valghold samf Til timen: Slides fra forrige time: description Hej Valghold Samf,
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forløb 3: Populisme Forløb 3 - Populisme Forløbets indhold og fokus I forløbet har eleverne undersøgt populisme, som en fremtrædende politisk strømning i begyndelsen af det 21. århundrede, med fokus på hvordan højrepopulismen ser ud i dag. Eleverne har til at starte med arbejdet med at definere populisme, og herefter med fokus på Jan-Werner Müllers definition af højrepopuslimen. Eleverne har i denne forbindelse arbejdet med hvordan disse udfolder sig empirisk gennem cases fra USA (Donald Trump), Ungarn (Victor Orbán) og Danmark (Danmarksdemokraterne). Herefter har eleverne beskæftiget sig med forskellige typer generelle vælgeradfærdsteori (sociologiske, socialpsykologiske og rationelle), der efterfølgende har ledt videre til specifikke teorier om årsagerne til højrepopulismens fremgang; Dani Rodriks økonomiske globaliseringstese og Inglehart/Norris’ kulturelle backlash-tese. Afslutningsvis har eleverne beskæftiget sig med hvilke udfordringer højrepopulisme skaber for det liberale demokrati og diskuteret mulige løsninger på denne problemstilling. Faglige mål - anvende viden og kundskaber om politik til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller - formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi - på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog. Kernestof - politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd - magtbegreber og det liberale demokrati Faglige fokuspunkter: - Populisme - Højrepopulisme - Vælgeradfærdsteori: Sociologiske, socialpsykologiske og rationelle modeller - Globalisering - Magtopfattelser: magt som ressource, relation, struktur - Det liberale demokrati - Demokratiske udfordringer - Økonomisk globaliseringsteori - Tesen om det kulturelle backlash Materialer: Carlsen, Marie (i-bog), Populisme og identitetspolitik. Forlaget Columbus, 2021: Kapitel 1: Hvad er populisme? \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK To typer populisme: højre- og venstrepopulisme \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Populismens historie \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Kapitel 2: Den højreorienterede populisme \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Teoretisk overblik over højrepopulismen \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Traditionelle værdier \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Højrepopulisten aflæser folkets vilje \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Når højrepopulisten kommer til magten \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Case: Viktor Orbán i Ungarn \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Case: Donald Trump i USA \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Kapitel 4: Vælgeradfærdsteori \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Vælgeradfærdsteori og populisme \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Sociologiske modeller \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Socialpsykologiske modeller \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Kritik af de sociologiske og socialpsykologiske modeller \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Rationelle modeller \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Kritik af rational choice-modellerne \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Magt \| Samfundsfag B Magtopfattelser \| Samfundsfag B Kapitel 5: Årsager til højrepopulisternes fremgang \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Den økonomiske globaliseringstese \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Højrepopulisternes løsning på uretfærdigheden og utrygheden \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Forskellen på højre- og venstrepopulismen \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Tesen om det kulturelle bagslag \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Højrepopulisterne og de traditionelle værdier \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Kapitel 6: Populismen og det liberale demokrati \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Højrepopulismen undergraver det demokratiske aspekt \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Højrepopulismen undergraver det liberale aspekt \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Kapitel 7: Bekæmpelse af højrepopulismen \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Institutionel forebyggelse \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Politisk modsvar \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Venstrepopulismen \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Afmoralisering af debatten \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Supplerende materiale: - Dokumentar: Populisme - Europa i fare, 54 min. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000029675 - Dani Rodrik, Globalisation – the trade-offs: https://www.youtube.com/watch?v=LRDIejhdtYk - Mehler og Hendricks, LIKE-kompendium: https://digitaluddannelse.org/ - Donald Trumps indsættelsestale: DRTV - Trumps indsættelse: Trump holder tale ved indsættelse - Emma Qvirin Holst for Altinget.dk: Hvem stemmer på Inger Støjberg og co.? Bliv klogere på Danmarksdemokraternes vælgere - Altinget.dk - Sebastian Persson for Børsen: https://borsen.dk/nyheder/udland/eksperter-elon-musk-bruger-magt-pa-en-helt-ny-made (Ikke gennemgået) - LIKE (Redigeret af Camilla Mehlsen & Vincent F. Hendricks) Kompendie om digital dannelse, find jeres afsnit i kapitel 4.4: Det postfaktuelle demokrati (152-159): LIKE web.pdf (Afsnittene i kapitlet blev fordelt mellem eleverne). Opgaver: Arbejdsark Trumps indsættelsestale.docx Opgave til Danmarksdemokraternes vælgere: Danmarksdemokraternes vælgere opgave.docx Opgave Magt som økonomi.docx Opgave 1: Trump og toldkrigen: Opgave til økonomiske årsager til højrepopulismens fremgang.docx Arbejdsspørgsmål til Tesen om det kulturelle bagslag.docx Omfang: ca. 16%
Indhold	Kernestof: Hej valghold samf Afsnit Hej Valghold Samf, Til timen: Spørgsmål til casearbejde: Hej valghold Samf Hej valghold Samf, Fakta i frit fald _ Weekendavisen.pdf description Opgave: Antipopulisme-strategier
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb 4:Hvorfor er der ulighed i en velfærdsstat? Fokus for dette forløb har været på velfærd, ulighed og velfærdsstatens udfordringer. De første seks moduler har haft haft fokus på at introducere grundlæggende teorier og begreber til at forstå velfærd, velfærdsstatsmodeller og ulighed. Herefter har eleverne fået et projekt under overskriften "Hvordan er der råd til velfærd i fremtiden i Danmark?" med brede fælles problemstillinger om først at redegøre for velfærdsstatens udfordringer i Danmark og et andet selvvalgt land (fra en bruttoliste fx Tyskland, England eller med godkendelse fra læreren, hvis andet land blev valgt), med fokus på komparativt at undersøge forskelle og ligheder, samt om Danmark kunne lære noget af det pågældende land og hvad det ville betyde for den danske velfærdsmodels udvikling. Krav til projektet var et produkt i form af en fremlæggelse med slides, med informationssøgning af fagligt relevante kilder - både statistik, artikler, anvendelse af fagbegreber fra forløbet, samt feedback fra lærer og feedbackgrupper. Faglige mål: • at anvende og kombinere viden og kundskaber om sociologi, økonomi, politik og teknologisk udvikling til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå • anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger • undersøge og vurdere samspillet mellem den teknologiske og samfundsmæssige udvikling • undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå • demonstrere viden om fagets identitet og metoder • formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere • påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller og egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler • formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi • på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog. Kernestof • social differentiering og kulturelle mønstre • sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling, herunder udvikling i sociale mønstre og kommunikation • politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd • økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter (målet om lighed) • globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark • komparativ metode (anvendes i det ene af to projekter, eleverne skal igennem) Kerestof pensum: Kernepensum er dækket i bogen "Samf på B," Skov, Oliver Boserup, Matthiesen, Tobias & Bjørnstrup, Victor (2016): Samf på B, Forlaget Columbus https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1 Følgende kapitler er anvendt i undervisningen: Klassesamfundet – en teori om social ulighed Lige fordeling af indkomsterne Social arv – og hvorfor den er svær at bryde Ligestilling i Danmark – hvor langt er vi? Den ”nye” ulighed (kun figur 3.3 og lidt af brødteksten der beskriver figuren) 5.2 Velfærdsmodeller – hvem skal levere velfærden? Konkurrencestaten – den nye danske velfærdstatstype? 5.3 Den danske velfærdsstats udfordringer – interne og eksterne klemmer Velfærdsstatens udfordringer – klemmerne 5.1 Politiske ideologier Stat, marked og civilsamfund – hvem gør hvad? Liberalisme – enhver er sin egen lykkes smed Konservatisme – civilsamfundets og traditionernes ideologi Socialisme Socialliberalisme Supplerende materiale Statistik: Størst indkomststigning i toppen og bunden, 27. november 2024 Artikel: Kan vi få både våben og velfærd? Ja, men nogen må ofre sig, siger denne professor, Zetland maj 2025 (artikel) okumentaren “Mandefald”, afsnit 1, DR 2020 Patrick forventede at dumpe, artikel Politiken 2025 TV2: På røven i Nakskov, afsnit 1, 2019. Tilgængelig via mit CFU. Kræver unilogin. Elevernes egne selvfundne materialer til projekt. Fokuspunkter og begreber: Velfærdsstatsmodellerne(den liberale residualmodel, den konservative forsikringsmodel, den socialdemokratiske universalmodel) Konkurrencestat Ulighed: absolut og relativ ulighed Bourdieus begreber kapitalformer, habitus og felt Social arv, chanceulighed, resultatulighed, generationsmobilitet, karrieremobilitet Ginikoefficienten Interne og eksterne klemmer Repetition af ideologierne (fra samfundsfag c) Komparativ metode Omfang: Ca. 15%
Indhold	Kernestof: Spørgsmål til dokumentar: Hej Samba'er, Plan for i dag Hvorfor er der ulighed i en velfærdsstat? Powerpoint 1 Kære Samfundsfagselever, Arbejdsark til Mandefald 2020 opdateret.docx Kemi i samspil med andre fag - Elevsiden Kære Valghold, Undersøgelsesopgave til velfærdsstatsmodellerne.docx description Reminder - SOP. Læse de to links og svare på spørgsmålene herunder: Læses i timen Lav jeres matrixarbejde om velfærdsstatsmodellerne i forskellige lande færdig. I skal lave et faktaark eller slides, som kan deles med andre, samt I skal være forberedt på at kunne fremlægge-fortælle i ca. 3 minutter om jeres velfærdsstat. description Reminder til DHBM: Undervisningsevaluering for 3.g, oplæg om samfundsfaglig metode, samt reminder om fraværende elever. Projekt velfærdsstat og komparativ metode.docx Guide til Infomedia.docx Oversigt over metoder.docx Læs artiklen fra Zetland færdig og tegn jeres mindmap over velfærdsstatens udfordringer færdig til timen.Artikel om velfærdsstatens udfordringer Zetland 2025 7 sider.pdf Makkerpar til åbner-øvelse I skal selv aftale lektier internt i jeres gruppe. Plan for fremlæggelser Projekt skal være færdig inden timen begynder.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Forløb 5: Demokrati, politik og valgdeltagelse Fokus i dette forløb har været på at introducere nogle grundlæggende teorier og begreber om politik, medier, demokrati og valgdeltalgelse fordelt over seks undervisningsgange, hvorefter eleverne individuelt eller i grupper selv har valgt at arbejde med et problem indenfor hovedoverskriften dansk politik, kommunalvalget + projekt om "Er lav valgdeltagelse blandt unge et problem på vores skole?" Kernestof Udvikling i sociale mønstre og kommunikation Teknologisk udvikling og samfundsudvikling Politisk meningsdannelse og medier Adfærd på sociale medier i samspil med politisk meningsdannelse Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund Ligestilling mellem kønnene Politiske beslutningsprocesser i Danmark Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng EU Danske beslutninger i en global sammenhæng Politiske skillelinjer og partiadfærd er dækket i klimasociologi, men ikke partityper og repetition af værdi- og fordelingspolitik Kerestof pensum: Kernepensum er dækket i bogen "Samf på B," Skov, Oliver Boserup, Matthiesen, Tobias & Bjørnstrup, Victor (2016): Samf på B, Forlaget Columbus https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1 Følgende kapitler er anvendt i undervisningen: 4.2 Hvordan kan et demokrati se ud? \| SAMF PÅ B Den demokratiske debat på nettet \| SAMF PÅ B Medborgerskab – rettigheder og pligter i et demokratisk samfund \| SAMF PÅ B Hvad er et politisk parti – hvad er dets funktion? \| SAMF PÅ B 6.1 Partier i forandring – nye politiske skillelinjer? \| SAMF PÅ B Den parlamentariske styringskæde \| SAMF PÅ B 4.5 Lovgivningsprocessen og dens aktører \| SAMF PÅ B (figur 4.14) Hvem laver hvad i det offentlige? \| SAMF PÅ B (afsnit om kommuner) 4.7 EU’s institutioner og beslutningsproces \| SAMF PÅ B EU – ramt af demokratisk underskud? \| SAMF PÅ B (lektie) 6.3 Vælgeradfærd – forandringer i vælgernes politiske opførsel \| SAMF PÅ B Class voting Indtoget af værdipolitik – en postmaterialistisk zappermentalitet i politik? Issue voting – den spaltede vælger Supplerende materialer: Eleverne har undersøgt egne medievaner og sammenlignet med DR's medieundersøgelse "Medieudviklingen 2024" figuren "Fordeling af danskernes mediebrug" s. 5. Direkte link: https://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/dr-analyse/hent-medieudviklingen-2024-som-pdf Historien om Danmark: Sæson 1 – Det svære demokrati \| DRTV (uddrag), 2017. Partier i brand: Sæson 2 – Nye Borgerlige, DR, 2023 Dokumentar - Ikke i min baghave DR 2025, afsnit 1 Artikel, DR: "Omstridt lovforslag splitter regeringens Europa-parlamentarikere: 'Vores sidste rest af privatliv online forsvinder'", 21. september 2025. Direkte link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/omstridt-lovforslag-splitter-regeringens-europa-parlamentarikere-vores-sidste-rest DUF: Demokratianalysen 2024. Direkte link: https://duf.dk/wp-content/uploads/Demokratianalysen_2024_-_final_version_PDF.pdf. Udvalgte statistikker. Begreber og fokuspunkter Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund med fokus på udviklingen i medier, styreform og teknologi Rettigheder og pligter i grundloven Dahls kriterier for demokrati Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati Deliberativ demokrati Parlamentarisme Det klassiske firepartisystem Klasseparti/masseparti Pragmatiske partier Catch all-partier Enkeltsagsbaserede parti Markedsparti Den parlamentariske styringskæde Eastons model EU og globalisering - forskellige dimensioner af globalisering Kritik af globalisering Kommuner som aktør i den offentlige sektor Om projektarbejde Eleverne har fået frit valg til at vælge et emne og problemformulering indenfor overemnet med undervisning og vejledning i, hvordan man laver problemformuleringer og problemstillinger, samt hvordan man laver spørgeskemaer og interviews, samt databehandler med excel og display til interviews. Både egne undersøgelser og supplerende materialer fx artikler, statistik, samt selvvalgte begreber fra forløbet skulle indgå i besvarelsen. Produktet var en fremlæggelse på 7-9 minutter med efterfølgende samtale og feedback. Projektarbejdet har løbet over 3-4 undervisningsgange og elevtid hjemme. Omfang i alt: Ca. 18%
Indhold	Kernestof: Opstart af nyt forløb Miniundersøgelse af medievaner.docx Arbejdsspørgsmål til Det svære demokrati.docx Kære samf.-hold, Hej Samfundsfagselever, Plan for i dag Kære samf.hold, Dansk politik - forløb til valghold - Google Slides Kære valghold: Øvelser til vælgeradfærd.docx Et år før kommunalvalget peger vælgerne på deres tre vigtigste emner - Altinget.pdf Kære valghold, Projektoplæg.docx Kære valghold Spørgeskemaer.pptx description Lektien til i dag er at alle inden timen skal have lavet et interview færdig til deres politikprojekt. Brug jeres spørgeguide fra sidst. Optag interviewet eller skriv citaterne ned. Man må gerne lave flere interviews end et. Man kan sagtens bruge en Program for i dag Fokus i dag er databehandling af spørgeskemaer. Ingen lektier andet end hvad I har aftalt i gruppen. Plan for fremlæggelser
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Søge information Skrive Diskutere Projektarbejde Formidling IT Tekstbehandling Regneark Præsentationsgrafik Internet
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde Projektarbejde

Titel 6	Forløb 6: Kriminalitet Introduktion Hvorfor bliver unge kriminelle? Hvordan foregår en retssag= Hvorfor bliver man kriminel, og hvordan kan vi forebygge det? Det er nogle af de spørgsmål vi vil forsøge at besvare i dette forløb. I forløbet skal vi også på besøg og overvære en retssag, samt vi træner synopsis som opgavegenre med fremlæggelser. Mål for forløbet (til elever) - skelne mellem forskellige typer statistiske data om kriminalitet - redegøre for de klassiske årsager til kriminalitet (motivation, kultur og kontrol) - kunne udpege særlige risikofaktorer - undersøge årsager til at særligt unge mænd søger mod kriminelle bander - forstå og anvende sociologiske teorier fra Ziehe oer om, hvad der skaber kriminalitet - forstå partiernes retspolitik og koble dem sammen med fx ideologi og værdipolitik - have en viden om retssystemet og om hvordan en retssag foregår Faglige mål (til censor) ̶- anvende og kombinere viden og kundskaber om sociologi og politik til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger ̶ undersøge og dokumentere et politikområde her er retspolitik valgt som politikområde - demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi ̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog. Kernestof Politik ̶ politiske ideologier, skillelinjer - social differentiering og kulturelle mønstre Begreber og fokuspunkter til dette forløb: Retssagen Magtens tredeling Teorier om kriminalitet: kontrolteori, kulturteori, motivationsteori Mørketal Forskellige måder at opgøre og måle kriminalitet SNAP-modellen Forskellige typer kriminaltet fx overlevelseskriminalitet og oplevelseskriminalitet og opviskningskriminalitet Værdi og fordelingspolitik Partiernes retspolitik Resocialisering Bandebegrebet Ontologisering, potensering, subjektivisering, Thomas Ziehe Retsfølelse Kernestof er dækket i følgende bøger: Fri eller fortabt? grundbogen i ungdomssociologi, af Tobias Matthiesen, Oliver Boserup Skov, Victor Bjørnstrup, ISBN: 9788779706156, (2020). Direkte link til bogen: https://friellerfortabt.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1 Følgende afsnit: 11.3: Hvorfor vælger individet at blive kriminel? Ret og rimelighed, Systime (ingen forfattere angivet), udgivet i samarbejde med Advokatsamfundet. 2013. Link til bogen: https://ret.systime.dk/?id=1 Følgende afsnit: 3. Straf SociologiNU, ISBN: 978-87-616-3884-7,Forfatterne og Systime A/S. Første udgivelsesår 2015. Link til bogen: https://sociologinu.systime.dk/?id=1. Følgende afsnit: 9.2 Ungdomskultur 9.4 Kriminalitet, grupper og bander Supplerende materialer: Det Kriminalpræventive Råd: Hvordan måles kriminalitet? (intet årstal), direkte link: https://dkr.dk/flere-/kriminalitet-og-forebyggelse/hvordan-maales-kriminalitet. Sidst tjekket d. 22. maj 2026. Udvalgte temaer fra www.kenddinret.dk, af Danmarks Domstole (intet årstal), tema 4 - om retssagens parter og tema 5 om straf. Dokumentar: Løsladt, afsnit 1, DR 2025 Dokumentar: Med døden til følge, dokumentar, 2010, tilgængelig via mit CFU (kræver unilogin) Forskellige statistikker om kriminalitetens udvikling Regeringen: Bandepakke III: Hvad handler bandepakken om?, 2017. Direkte link: https://regeringen.dk/aktuelt/nyheder/2017/aftale-om-bandepakke-iii/. Sidst tilgået d. 22. maj 2026. Statistik: Eleverne fik individuelt og parvis valget at arbejde med følgende statistikker for at se på forskellen i forskellige måder at måle kriminalitet på: Rapport (Justitsministeriet 2014: Udvikling i børne- og ungdomskriminalitet 2014-2023) Tilbagefald til kriminalitet - Danmarks Statistik Kriminalitet - Danmarks Statistik Strafferetslige afgørelser efter område, overtrædelsens art, afgørelsestype, alder og køn - Statistikbanken - data og tal Offerundersøgelser \| Justitsministeriet (link til seneste offerundersøgelser fra Justitsministeriet) Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022_.pdf (udsathed for vold – seneste offerundersøgelse) Artikel fra DR: 27-årige Ali har været en del af bandemiljøets hårde kerne. Nu er han ude på den anden side, 11. marts 2020. Direkte link: https://www.dr.dk/nyheder/indland/27-aarige-ali-har-vaeret-en-del-af-bandemiljoeets-haarde-kerne-nu-er-han-ude-paa-den. Sidst tilgået d. 22. maj 2026 Synopsissæt anvendt i forløbet: A. ”Udvikling i anmeldelser af vold”. Fra: ”Anmeldte voldsforbrydelser topper”. Danmarks Statistik 2023, B. ”Andel af danskerne, der mener, at voldsforbrydelser bør straffes langt hårdere i Danmark – 2022 (i %)”. Fra: ”Valgundersøgelsen 2022”, Surveybanken, Aalborg Universitet. C. ”Straffene stiger, og vi svælger i true crime. Men på 30 år er kriminaliteten styrtdykket”. Hans Drachmann & Hans Davidsen-Nielsen, 3. december 2024, politiken.dk D. ”Troels Lund Poulsen er 'dybt indigneret og meget vred'. Nu er han klar med en plan, der skal fordoble straffen for grov vold”. Line Jenvall & Morten Henriksen, 9. november 2024, dr.dk E. ”Ekspert tror ikke på, at det mindsker kriminaliteten at fordoble straffen for grov vold”. Mathias Oldager, 9. november 2024, dr.dk. I denne opgave har eleverne selv formuleret problemformulering, problemstillinger, besvarelse med optagelse af sig selv i et mundtlig oplæg. Selvvalgt bilag skulle indgå. Omfang: Ca. 9%.
Indhold	Kernestof: Statistikøvelse om kriminalitet opdateret.docx Opstart af nyt forløb om kriminalitet. Lektien er at tænke over en oplevelse, du har haft med kriminalitet, som du kan genfortælle til en holdkammerat. Med døden til følge \| Filmcentralen (ses i timen) Arbejdsspørgsmål til Med døden til følge DR 2011 opdateret 2025.docx description •Find links og arbejdsspørgsmål på lectio: SNAP-modellen: 11.3: Hvorfor vælger individet at blive kriminel? \| FRI ELLER FORTABT? Lektie: Danmarks Domstole tema 4 og 5 retssagens parter, om straf. Lektie: repeter værdi- og fordelingspolitik og orienter dig på oversigten over partierne Lav øvelsen i arbejdarket herunder, hvor I undersøger partiernes syn på straf. Elever der har været ud og rejse har fået partierne angivet herunder: •Hvilke årsager peger dokumentaren og dens medvirkende på som årssager til at de er havnet i kriminalitet? •Hvordan er overgangen fra fængsel til samfund ifølge de medvirkende i dokumentaren? Fx bolig, arbejde, netværk, kontakt til kommune/myndighede INSTITUTIONALISERET (2022, uddrag) \| Litteraturportalen - Haidar Ansari - læses/høres i timen. Kære Samfundsfagselever,
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Søge information Skrive Diskutere Formidling Selvrefleksion Almene (tværfaglige) Analytiske evner Kommunikative færdigheder Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 7	Forløb 7: Økonomien lige nu Fokus for dette forløb har været at undersøge Danmarks økonomiske situation lige nu og se på politikeres redskaber til at påvirke økonomien. Faglige mål dækket i dette forløb ̶ anvende og kombinere viden og kundskaber om økonomi og teknologisk udvikling til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger ̶- EU og globale forhold - undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere ̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller og egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler ̶ formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi ̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog. Kernestof Makroøkonomi, de økonomiske mål og styringsinstrumenter samt globalisering og teknologis betydning for økonomi Begreber til dette forløb Det økonomiske kredsløb De økonomiske mål Finanspolitik - ekspansiv og kontraktiv Pengepolitik Monetarisme og keynesianisme Globalisering Konjunkturer Protektionisme (gennemgået, ikke anvendt) Kernepensum er dækket i bogen "Samf på B," Skov, Oliver Boserup, Matthiesen, Tobias & Bjørnstrup, Victor (2016): Samf på B, Forlaget Columbus https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1 Følgende kapitler er anvendt i undervisningen: 7.1 Hvad er økonomi 7.2 Det økonomiske kredsløb Konjunkturer – økonomien går op og ned 7.3 Samfundsøkonomiske mål (alle underafsnit) 7.4 Økonomisk politik – hvordan kan man styre samfundsøkonomien? Finanspolitik Pengepolitik – den vigtige rente Valutapolitik – EU bestemmer Strukturpolitik Supplerende tekster læst i dette forløb: The Big Short, fiktoinsfilm, af Adam McKay, 2016 (ikke længere tilgængelig) The Crisis of Credit Visualized - HD, af graphixmdp, Jonathan Jarvis 2011, https://www.youtube.com/watch?v=bx_LWm6_6tA, https://www.youtube.com/watch?v=bx_LWm6_6tA Data fra IMF, oktober 2025 (senste tal): - om de økonomiske mål, excelfil, til øvelse om at lave figurer og undersøge udvikling i økonomiske nøgletal Youtuberap - Keynes vs. Hayek, af Radical Discourse, 2010, youtube. TV2: Økonomer: Fødevarechecken giver dig en hel måneds ekstra madbudget, 27. januar 2026 - artikel DR: Kritik af fødevarecheck: For lidt og kun et midlertidigt plaster, 27. januar 2026 - artikel Aftalepapir: Regeringen: Trepartsaftale om midlertidig løn kompensation for lønmodtagere på det private arbejdsmarked, Beskæftigelsesministeriet, 14. marts 2020 Artikel: Det store monster, Weekendavisen 10. april 2026 Diverse artikler elever selv har fundet, der handler om dansk økonomi i forhold til udlandet fx om status på Trumps toldsatser ELLER status på hvad krigen i Mellemøsten, specifikt Hormuzstrædet betyder for dansk økonomi Opsamling på Folketingsvalget: meningsmålinger fra DR: https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger Elevernes egne selvfundne artikler om dansk økonomi Eleverne har deltaget i en paneldebat i anledning af Folketingsvalget med forskellige kandidater fra Nordsjællands storkreds fx Socialdemokratiet, Liberal Alliance m.fl. forberdelse og efterbehandling af debatten har indgået som en del af undervisningen. Spørgsmålet om atomkraft og unge og uddannelse var oppe og vende. Omfang: Ca. 17%
Indhold	Kernestof: Lektien til i dag er at læse alle bilag og kommentere bilagene. Kommentarerne skal I aflevere til mig. I må gerne bruge AI til at "læse" bilagene for jer, men I skal ikke aflevere AI-noter, men jeres egne autentiske noter. Fx kunne følgende være en n Hej valghold, Forberedelse af paneldebat, Folketingsvalg 2026 - Google Docs Læselektie: læs om 7.1 Hvad er økonomi? \| SAMF PÅ B. Noter jer begreberne udbud, efterspørggsel, markedsøkonomi og blandingsøkonomi. I timen skal vi også arbejde med det økonomiske kredsløb, som I får som læreroplæg. Jeg bruger modellen her: https:// Ekskursion til retten - plan for i dag Program for i dag Lav spørgsmålene til "The Big Short" færdig. 7.3 Samfundsøkonomiske mål \| SAMF PÅ B Find en aktuel artikel, der beskriver hvor dansk samfundsøkonomi er i øjeblikket. Tip: brug fx søgeord som ”medie” og konjunktur, fx ”TV2 og konjunktur” eller ”medie+samfundsøkonomi”. Obs - hvis du har lavet øvelsen i sidste modul er du forberedt til Følgende kandidater kommer: Andreas Raben kandidat for Moderaterne, Matilde Powers MF for Socialdemokratiet, Mette Thiesen MF for Dansk Folkeparti, Birgitte Bergman kandidat for Det konservative folkeparti, Steffen Frølund MF for LA, Hans Andersen MF Ingen lektier - vi samler op på paneldebat og læser videre om de økonomiske mål i timen. Arbejdsopgave de økonomiske mål med data fra IMF.docx Du skal til i dag være færdig med at læse om de samfundsøkonomiske mål her: 7.3 Samfundsøkonomiske mål \| SAMF PÅ B og have udfyldt arket her: Skriveøvelse under elevfeedback - karakterer - reminder. Læs de to artikler vedhæftet her og svar på spørgsmålene herunder. Kære valghold, Youtube rap mellem Keynes og Hayek - udskrevet version.doc I dag skal vi have om økonomiske skoler og strukturpolitik. Læs afsnittet om Strukturpolitik \| SAMF PÅ B •https://bm.dk/media/12873/trepartsaftale_corona.pdf •Hvem har indgået aftalen? •Hvad går aftalen i grove træk ud på? Kom ind på hvad staten gør i forhold til økonomi, hvad virksomhederne skal, hvad aftalen betyder for den enkelte medarbejder. •Hvorf Læses i timen: Det store monster \| Samfund \| Weekendavisen Afsnit Find en artikel der handler dansk økonomi i forhold til udlandet fx om status på Trumps toldsatser ELLER status på hvad krigen i Mellemøsten, specifikt Hormuzstrædet betyder for dansk økonomi osv. Fordeling og opgaver Øvelse i dag: Dan dig et overblik over alle dine noter, materialer, mapper osv. til samfundsfag. Den her undervisningsgang og næste gang er sat af til at få styr på de sidste to års undervisning.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Søge information Skrive Diskutere Almene (tværfaglige) Analytiske evner IT Regneark
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb