Holdet cbht1a-samfc (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Z - UNORD Aktivitetsplanlægning
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Dorthe Hanquist Brandt Madsen
Hold cb25ht1a-samfc (cbht1a-samfc)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Teknologi og samfund (grundforløb)
Titel 2 Forløb 2: Hvem har magten i Danmark?
Titel 3 Forløb 3: Demokrati i krise
Titel 4 Forløb 4: Ulighed i en velfærdsstat - hvordan?
Titel 5 Forløb 5: Hvordan hænger samfundsføkonomien sammen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Teknologi og samfund (grundforløb)

Dette forløb har fokus på samspillet mellem teknologi og samfund med fokus på kropsidealer og medier, teknologi og arbejdsmarked
Når du har været igennem dette forløb kan du:
• Har du viden fx begreber og cases, der handler om teknologiens udvikling, samfundets udvikling herunder udvikling i sociale mønstre fx identitet.
• Du har viden om hvordan medierne har udviklet sig, og hvordan det påvirker kommunikation, samt hvordan erhvervsstrukturer har udviklet sig.
• Du har viden om, hvad ligestilling er, samt viden om teknologiens udvikling og hvordan det påvirker økonomi.
• Du har øvet dig i at kunne anvende og kombinere viden om teknologi, øknomi og sociologi til at kunne forstå og redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå.
• Du har viden fra faget til at kunne forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger.
• Du kan med faget undersøge samspillet mellem teknologiske forandringer og samfundsmæssige problemstillinger.

Kernestof dækket:

Kernestof:
- ligestilling mellem kønnene
Samfund og teknologi
̶ sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsmæssig udvikling, herunder udvikling i sociale mønstre,
kommunikation og erhvervsstruktur.

Særligt om samfundsfag i grundforløbet
Grundforløbet har taget udgangspunkt i to projekter: bæredygtig by og bæredygtig skole. I starten af grundforløbet har samfundsfagsundervisningen og undervisningen i produktudvikling indbefattet følgende kernestof:
- økonomisk vækst, teknologisk udvikling vinklet således at undervisningen har haft fokus på bæredygtighed som begreb og hvorledes samfundets udvikling hænger sammen med bæredygtighed.
- metode - kvantitativ og kvalitativ metode - i produktudvikling har eleverne afprøvet forskellige former for indsamling af data via fx dagbogsopgave over eget forbrug, interviews (interview af andre elever som eksempel på afdækning af målgruppe), spørgeskemaer, behandling af spørgeskemaer (optælling og simple beregninger og figurer). Det har varieret fra hold til hold om eleverne har haft enten interviews eller spørgeskemaer eller begge dele med ved deres grundforløbsprøve.

Begrebslisten her er vejledende:
- Samfundstyperne: det traditionelle, moderne, senmoderne samfund
- Anthony Giddens: adskillelse af tid og rum opløses (globalisering), øget refleksivitet, individualisering, aftraditionalisering,
- Thomas Ziehe: kulturel frisættelse, potentsering, ontologisering, subjektivisering
- Socialiering - primær og sekundær socalisering
- Identitet - jegidentitet, personlig identitet, social identitet, kollektiv identitet
- Hartmut Rosa: Accelerationssamfundet og resonans
- Buyng-Chul Han: Præstationssamfund og perfekthedskultur

Til kernestof er brugt følgende grundbog: Vores samfund af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, ibog, 2024. ISBN: 9788779708242
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1 ELLER Luk samfundet op: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?loopRedirect=1

Følgende afsnit er læst i undervisningen fra bogen Vores samfund og anvendt i dette forløb.
Vores samfund i grundforløbet
1.5: Hvorfor er der ulighed mellem kønnene i Danmark? | Vores samfund
1.5.1: Lønforskelle mellem mænd og kvinder | Vores samfund
1.5.2: Ulighed i levevilkår mellem mænd og kvinder | Vores samfund
1.5.3: Ligestillingsdebatten | Vores samfund
2.1: Hvordan dannes vores identitet? | Vores samfund
2.2: Hvordan lærer vi at indgå i sociale fællesskaber? | Vores samfund
2.4: Hvordan påvirker samfundet individernes identitet? | Vores samfund
2.4.1: Det traditionelle samfund | Vores samfund
2.4.2: Det moderne samfund | Vores samfund
2.4.3: Det senmoderne samfund | Vores samfund
2.5: Hvordan påvirker senmoderniteten vores liv? | Vores samfund
2.5.1: Anthony Giddens – aftraditionalisering og individualisering | Vores samfund
2.5.2: Hartmut Rosa – accelerationssamfundet | Vores samfund
2.5.3: Byung-Chul Han – præstationssamfund og perfekthedskultur | Vores samfund
Luk samfundet op: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=364 - Thomas Ziehe

Mads Beyer m.fl.: Samfundsfag C (2017-2022). Direkte link:
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1&loopRedirect=1. Følgende afsnit er læst:
19.1 Økonomisk globalisering | Samfundsfag C (Systime)
Danmark i den globale handel | Samfundsfag C (Systime)

Grundbogsstof til PU: Mads Strarup, Malte Warburg Sørensen: Hvad er bæredygtighed egentligt? | Bysociologi (Systime), 2015. https://bysociologi.systime.dk/

Grundforløbet er kørt på tværs af alle grundforløbsklasser, hvor Vores samfund har været anvendt som fælles grundbog, Men supplerende materialer varierer fra lærer til lærer og klasse til klasse. Nedenstående liste på supplerende materialer er eksempler på hvad der er anvendt i min undervisning.

Supplerende materialer til samfundsfaglig undervisning med fokus på Bæredygtighed i faget Produktudvikling:
Forsker: »Det burde være lidt dårlig stil at komme med en ny skjorte« – Politiken (august 2024) - anvendt til undervisning i bæredygtighed i faget produktudvikling.
Artikel: TV2 Nord: Nye bybusser på el indviet i Aalborg, 7. august 2022
Artikel: Helsingør Dagblad: Arbejdet med supercykelsti er i gang, 14. august 2023
Artikel: DR Nyheder: Stigende havvand risikerer at oversvømme danske kystbyer, 2024
Frederiksberg Kommune: Klimatilpasning (intet årstal)
Artikel: TV2: Man har testet murstenene… (2024)

Supplerende materiale anvendt til undervisning i forløbet Teknologi og samfund
TV2: Trump kan tvinge Europa i armene på Kina, artikel 2025
Dansk Industri: DI prognose – Dansk vækst afhænger af Trumps handelspolitik, 2025, uddrag
Information (2022): Unge får stress, fordi de er slaver af tiden, artikel
Danmarks Statistik: Danmark bruger sociale medier mest i EU, 2023, figur 3
Altinget (2023): Gymnasieelev: Jeg har 356 studievalgsmuligheder, men mangler den vigtigste, artikel.
Dokumentar: afsnit 1 af Sygt skarp (DR 2024) ELLER Dokumentar: Stik mig smuk (DR 2024) er anvendt.
Dokumentar: Mandefald (DR, 2020) - uddrag af de første 20 minutter.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Hvem har magten i Danmark?

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber om (økonomi), politik, (sociologi og teknologisk udvikling= til at redegøre for
aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof dækket i dette forløb:
Politik
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark (i en global sammenhæng - ej dækket)

Begreber til dette forløb:
Magtens tredeling
Den parlamentariske styringskæde
Rettigheder og pligter i Grundloven
Ideologierne: liberalisme, socialisme, socialdemokratisme, konservatisme og socialliberalisme
Partiers adfærd: Molins model og Kåre strøms model
Politiske skillelinjer: værdipolitik og fordelingspolitik
Partierne i Folketinget

Kernestof er dækket i fagbogen:

Til kernestof er brugt følgende grundbog: Vores samfund af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, ibog, 2024. ISBN: 9788779708242
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Følgende afsnit er læst i undervisningen og anvendt i dette forløb.

1.6: Hvordan ser de politiske ideologier på spørgsmålet om ulighed? | Vores samfund
1.6.1: Liberalismen | Vores samfund
1.6.2: Konservatismen | Vores samfund
1.6.3: Socialismen | Vores samfund
1.6.4: Ideologier i forandring | Vores samfund
3.2.1: Partiernes politik – værdi- og fordelingspolitik | Vores samfund
3.3: Hvordan fordeles den politiske magt i det danske samfund? | Vores samfund
3.3.2: Folketinget – lovgivning og partiadfærd (Kåre Strøms model og Molins model) | Vores samfund

Tekster læst i dette forløb
www.grundloven.dk med særligt fokus på rettigheder og pligter
Partier i brand, sæson 2 – Nye Borgerlige | DRTV, 2023
Magtens tredeling | YouTube, RG Samfundsfag
DR (20. april 2025): Milliardudgifter til Forsvaret: Flertal siger nej til at betale regningen med højere skat, artikel
Politiken (9. februar 2025): SF til S: Vi skal i regering for at støtte jer
www.grundloven.dk (rettigheder og pligter)
Voxmeter (meningsmålinger og mandatfordeling)
Til kommunikationsanalyse af partier har eleverne selv undersøgt forskellige folketingspartiers kommunikation på deres hjemmesider og sociale medier
Mette Frederiksens nytårstale:
https://stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksens-nytaarstale-1-januar-2026/

Eleverne har arbejdet med en eksamenslignende opgave, hvor de har arbejdet med følgende bilag:
Figur 1: Mandatfordeling, Kilde: DR. Meningsmåling foretaget af Epinion for DR. 1. maj 2025
Figur 2: Vælgervandringer Liberal Alliance DR. Meningsmåling foretaget af Epinion for DR. 1. maj 2025
Uddrag af artikel: Liberal Alliance vil sænke skatter for 47 milliarder kroner gennem reformer

Andet:
Ekskursion til Christiansborg med rundvisning på Slotsøen med fokus på magtens tredeling (hvem holder til hvor), rundvisning på Christiansborg og besøg hos politiker
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Demokrati i krise

- anvende og kombinere viden og kundskaber om politik, sociologi og teknologisk udvikling til at redegøre for
- aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge samspillet mellem teknologiske forandringer og samfundsmæssige forandringer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag (kommer i SO2 i forårssemestret – men stoffet her er relevant for forløbet)
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
- faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof dækket:
- politiske deltagelsesmuligheder (også dækket i politikforløb med rettigheder og pligter), rettigheder og pligter i et demokratisk samfund (dækket i politikforløb), herunder ligestilling mellem kønnene.

Samfund og teknologi
̶ sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsmæssig udvikling, herunder udvikling i sociale mønstre, kommunikation og erhvervsstruktur.

Begreber og fokuspunkter:
Redaktionelle medier
Sociale medier
Demokratityper og demokrati som styreform: direkte demokrati, repræsentativt demokrati, konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati
Magtens tredeling
Medierne som den fjerde statsmagt
Den parlamentariske styringskæde (model over opgaver og samspil mellem borgere, Folketinget, regeringen og forvaltning)
Magt og forskellige magtbegreber
Ligestilling (med fokus på kvinder og politisk ligestilling, i grundforløbet har vi berørt ligestilling med fokus på mænd)
EU (hvad er EU, EU's institutioner)
Udfordringer for demokratiet i Danmark og globalt fx polarisering

Til kernestof er brugt følgende grundbøger: Vores samfund af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, ibog, 2024. ISBN: 9788779708242
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
3.1: Hvad handler den politiske styreform demokrati om? | VORES SAMFUND
3.1.1: Repræsentativt demokrati | VORES SAMFUND
3.1.2: Konkurrence- eller deltagelsesdemokrati | VORES SAMFUND
3.3: Hvordan fordeles den politiske magt i det danske samfund?
3.3.5: Tredeling af magten
3.4: Hvordan “forstyrres” den formelle parlamentariske styringskæde?
3.4.1: Mediernes rolle – debat, medialisering og vagthund
3.6: Hvem har magten? (+ underafsnit)
3.7.1: Borgere og politikere
3.8.1: Styrkelse af borgernes deltagelse
3.8.2: Mediernes rolle i den demokratiske samtale

Samfundsfag C, ISBN: 978-87-616-8719-7, © Forfatterne og Systime A/S. Første udgivelsesår 2017. Opdateret 2022.
https://samfundsfag-c.systime.dk/?loopRedirect=1&id=1
20. Den Europæiske Union (EU)

Supplerende materiale:
Dokumentar: Spies og morgenbolledamerne | DRTV, 2019, afsnit 1
Diverse overskrifter fra forskellige kilder fx
• 80% of Brits would be happy to quit UK for RUSSIA after Putin offers free land
• 'Michael Laudrup ny landstræner for Islamisk Stat'
• 'Verdens ledere: Lige om lidt stopper vi med at udskyde klimahandling' - elever skulle researche og faktatjekke om kilderne var rigtige artikler eller eksempler på fake news.
Statistik fra artiklen "Stigende antal kvinder indtager kommunalbestyrelserne – og flere skal med", Momentum 4. juni 2025
Artikel: Jyllands-Posten: Enorme mængder overgrebsmateriale med børn deles på nettet. Det er EU nødt til at bekæmpe - læst ikke bearbejdet - time med fokus på EU -
Diverse kilder til et tværfagligt projekt med engelsk og dansk i et SO-forløb om demokrati og medier, hvor eleverne selv har skullet lave problemformuleringer og problemstillinger, lave research, besvare og lave en mundtlig fremlæggelse i grupper. Eleverne havde frit valg til at vælge en case inden for den fælles overskrift, og valgte cases som sammenligning af forskellige typer medier i USA til kommunikation på sociale medier.
Statistik om opbakning til demokrati fra report2020_003.pdf Cambridge University 2020
Statistik om opbakning til demokrati fra Pew Research Centre: Dissatisfaction with democracy remains widespread in many nations | Pew Research Center (2025)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Ulighed i en velfærdsstat - hvordan?

Hvad er en velfærdsstat? Har vi råd til både velfærd, skattelettelser, klima og forbedringer af forsvaret? Hvad er skat for noget? Kan der være fattigdom i en velfærdsstat med så høje skat og gratis velfærd?

Når du er færdig med dette forløb, har vi trænet følgende faglige mål:
- Vi har anvendt viden om økonomi og politik til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Vi har anvendt viden begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Vi har undersøgt aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Undersøgt konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet.
- Du kan demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Du kan formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
- faglige sammenhænge fx i form af statistik om de økonomiske mål samt statistik om sociale ydelser
- Du kan formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Du kan fremlægge faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Du kan argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
- Du ved hvad velfærd er og hvad det betyder for samfundet.
- Du ved hvad politikerne kan gøre for at påvirke eller ikke påvirke økonomien for hele landet og for den enkelte borger.

Kernestof:
Velfærd
Ideologier koblet til velfærdsstatsmodellerne
Sociale mønstre fx ulighed

Begreber og fokuspunkter til dette forløb:
Maslows behovspyramide
Ulighed (som begreb)
Bourdieus teori om kapitalformer
Velfærdsstatsmodellerne: universel, residual og centraleuropæisk
Stat, marked og civilsamfund
Velfærdsstatens udfordringer
Stramningsstrategi
Opkvalificeringsstrategi
Flexicurity

Kernestof:
1.1: Hvad er ulighed? | VORES SAMFUND (gennemgået på slides, ikke læst)
1.1.1: Formel lighed, chancelighed og resultatlighed | VORES SAMFUND (gennemgået på slides, ikke læst)
1.1.2: Ulighed og fattigdom er ikke det samme | VORES SAMFUND (gennemgået på slides, ikke læst)
1.4.2: Pierre Bourdieus teori – ulighed bør reduceres | VORES SAMFUND
1.7: Hvad betyder velfærd, og hvad er en velfærdsstat? | VORES SAMFUND
1.7.1: De tre forskellige velfærdsmodeller | VORES SAMFUND
1.9: Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for? | VORES SAMFUND
1.10: Hvilke løsninger er der på velfærdsstatens udfordringer – og vil de mindske eller øge uligheden? | VORES SAMFUND
1.10.1: Opstramnings- og opkvalificeringsstrategien | VORES SAMFUND

Supplerende materialer:
Statistik: Udvalgte figurer fra Rapporten ”Social ulighed i sundhed og sygdom” - Se på figur 2.2.1, 2.2.2 og 2.2.3, SDU 2025 (statistik om dødsfaldsrate, køn og uddannelsesniveau
Dokumentar: En syg forskel afsnit 1, DR 2016
Artikel: Politiken: Patrick forventede at dumpe. Alligevel var resultatet som en skovl i ansigtet. 19. juni 2025 (uddrag)
Artikel: Flere børn og unge kommer til psykiater uden om køen, dr. 11. oktober 2022.
Vi har undersøgt udspil fra partierne op til Folketingsvalget for at se, hvad de havde på spil om velfærd. Kilder kan være artikler eller partiernes hjemmesider, som eleverne selv skulle finde.

Eleverne har arbejdet med en eksamenslignende opgave, hvor de har arbejdet med følgende bilag:
Udviklingen i antallet af 80-årige i Danmark fra 2009 til 2023 og den forventede udvikling frem til 2030 (opgjort i tusinder)
Kilde: netavisen Momentum og Danmarks Statistik, januar 2024
Figur 2 – Udviklingen i behovet for ekstra medarbejdere indenfor hjemmehjælp og plejeboliger frem mod 2030, hvis der skal være samme antal medarbejdere per brugere som i 2022 (fuldtidsansatte)
Kilde: netavisen Momentum og Danmarks Statistik, januar 2024
Artikel – Helt kort: Sådan ser fremtidens ældrepleje ud, hvis det står til regeringen
Kilde: Politiken d. 30. januar 2024
Uddrag af artikel: Regeringen kritiseres for at springe “kæmpe stor generation af plejehjemsbeboere” over
Kilde: TV2 d. 1. februar 2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Hvordan hænger samfundsføkonomien sammen

Hvad er økonomi? Har vi både råd til velfærd, skattelettelser, massive investeringer i forsvaret? Hvordan kan politikere styre økonomien? Det er nogle af  de spørgsmålet forløbet her beskæftiger sig med.
Når du er færdig med dette forløb, har vi trænet følgende faglige mål:
- Vi har anvendt viden om økonomi og politik til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Vi har anvendt viden begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Vi har undersøgt aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Undersøgt konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet.
- Du kan demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Du kan formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
- faglige sammenhænge fx i form af statistik om de økonomiske mål
- Du kan formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Du kan fremlægge faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Du kan argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
- Du forstår økonomiske sammenhænge fx de økonomiske mål og hvad det betyder for Danmarks økonomiske udvikling
- Du ved hvad politikerne kan gøre for at påvirke eller ikke påvirke økonomien for hele landet og for den enkelte borger.

Økonomi - kernestof dækket:
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
̶ økonomisk vækst, teknologisk udvikling (gennemgået - ikke arbejdsopgaver til teknologisk udvikling)

Begreber til dette forløb:
- De økonomiske mål: vækst, arbejdsløshed, inflation, statens budgetter, betalingsbalancen, omfordeling, grøn omstilling
- Det økonomiske kredsløb
- Økonomiske politik: finanspolitik og pengepolitik - ekspansiv og kontraktiv
- Strukturpolitik - stramnings- og opkvalificeringsstrategien
- Skat - disponibel indkomst, progressivt skattesystem
- EU's betydning for dansk økonomi og det indre marked
(- teknologi og konkurrenceevne)

Kernestof (VORES SAMFUND):
Til kernestof er brugt følgende grundbog: Vores samfund af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, ibog, 2024. ISBN: 9788779708242
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
4.1: Hvad handler økonomi om? | VORES SAMFUND
4.2: Hvad er vigtigt i en privatøkonomi? | VORES SAMFUND
4.4.1: Det økonomiske kredsløb | VORES SAMFUND
4.4.2: Samfundsøkonomiens temperatur | VORES SAMFUND
4.4.3: Målkonflikter i økonomien | VORES SAMFUND
4.4.4: Økonomien bevæger sig op og ned | VORES SAMFUND
4.4.5: Økonomisk politik | VORES SAMFUND

Supplerende materialer:
Danmarks Statistik: Et overblik over dansk økonomi (opdateres løbende - til elevopgave med undersøgelse af, hvordan det går med økonomien lige nu, eleverne har selv udvalgt statistikker til oplæg i relation til de økonomiske mål)
DR: Topøkonomer advarer: Danmark står stærkt, men fremtiden kræver stram økonomi, artikel marts 2025
TV 2: Så meget kan du forvente at tjene i løbet af livet, uddrag - kun tal, til øvelse om privatøkonomi og skat, 2024
Selvvalgte artikler, eleverne skulle finde som opstartsøvelse til at beskrive den aktuelle økonomiske situation for Danmark
Arbejdernes erhvervsråd: figur tabel 1– AE_Offentlige omkostninger til uddannelse (2019)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer