|
Titel
4
|
Unges udfordringer i dag
Forløbet "Unges udfordringer i dag".
Forløbet fokuserer på de udfordringer, som det senmoderne samfund stiller særligt de unge overfor. Det gælder både i forhold til den generelle identitetsdannelse, men også mere specifikke psykologiske problemstillinger, såsom høje krav i præstations- og konkurrencesamfundet, vores forbrug af skærme samt hvordan man kan håndtere stress. Dette eksemplificeres i dokumentaren "De perfekte piger", som vi analyserer.
Det brede spektrum af psykologiske problemstillinger betyder, at forløbet spiller godt sammen med elevernes viden fra samfundsfag C/B og biotek A.
Teoretisk er Giddens teori om det senmoderne i sammenhæng med Ziehes tanker om den kulturelle frisættelses præmisser for individets identitetsdannelse fundamentet for forløbet. Dertil suppleres med begreber som socialkarakter, samt Høgh-Olesens begreber "den forsigtige" og "den risikovillige type".
Undervejs kommer vi også forbi betydningen af skærme og sociale medier - med perspektiver fra både udviklingspsykologi, socialpsykologi og kognitionspsykologi, og vi afslutter forløbet ved at fokusere på skolen som kontekst: Hvordan kan faktorer som intelligens, social arv, motivation og køn spille ind i forhold til at klare sig godt i uddannelsessystemet.
Forløbet afsluttes med aflevering af en lydfil, hvor eleverne analyserer en case, og denne aflevering indgår som sidste led i den individuelle, formative feedback på tværs af alle fire forløb.
Forløbet dækker følgende faglige mål:
- Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– Inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– Vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– Argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
- Demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Forløbet dækker følgende kernestof:
Personlighedspsykologi:
– Identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping.
Socialpsykologi:
– Kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
Kognitionspsykologi:
- Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
Udviklingspsykologi:
- Menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
Supplerende stof:
- Sociologi
|