Holdet tmhh1c sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - Z

Holdet tmhh1c sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26 - 2026/27
Institution	Z - UNORD Aktivitetsplanlægning
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Charlott Birkholm
Hold	tm25hh1c sa (tmhh1c sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Ungdomsliv - grundforløb
Titel 2	Demokrati og magt
Titel 3	ulighed og velfærd
Titel 4	Økonomi og klimakrise

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Ungdomsliv - grundforløb Emne i grundforløbet Omdrejningspunktet for dette forløb er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives i en tid præget af stor frihed og mange valgmuligheder. I denne sammenhæng møder eleverne blandt andet teorier og perspektiver fra Erving Goffman, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han, Andreas Reckwitz og Jean Twenge, som alle giver forskellige teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund. Eleverne arbejder blandt andet med identitetsdannelse, socialisering, sociale roller, Minerva-modellen samt forskellige samfundstyper. Derudover introduceres eleverne til samfundsfagets kvalitative og kvantitative metoder. Forløbet afsluttes med bogens eksamensopgaven til temaet “Ungdomsliv” og den tilhørende video. For alle forløb gælder: • Eleverne arbejder med varierede arbejdsformer såsom individuelt arbejde, makker- og gruppearbejde, præsentationer samt klasseundervisning. • I forløbene kan der indgå supplerende opgaver, blandt andet fra grundbogen Samfundsfag på C-niveau, quizzer og andet supplerende materiale. Kernestof: Vores samfund, af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, Forlaget Columbus 2024 Kapitel 2 Ungdomsliv Identitetsdannelse og socialisering, senmoderne samfund, kvalitativ og kvantitativ metode, de forskellige teoretikere Supplerende materiale Bilagsmateriale til eksamensopgaven • Bilag A: : Vive (2022). Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022. Vive.dk. 0,5 normalsider á 2400 anslag • Bilag B: Børns Vilkår og Trygfonden (2020). Krop, køn og digital adfærd. Hvordan mindsker vi presset på børn og unge? S. 35. 0,5 normalsider á 2400 anslag • Bilag C: Hansen, Søren Schultz (16.03.2022). Unge får stress, fordi de er slaver af tiden. Information.dk. 1 normalside á 2400 anslag
Indhold	Kernestof: Der bliver afholdt test KUN for dem, der IKKE tog testen i sidste uge. I skal have høretelefoner med. I skal høre en podcast!
Omfang	Estimeret: 20,00 moduler Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Demokrati og magt Dette forløb er det første efter grundforløbet og gennemføres i de nye klasser. Som opstart repeteres indholdet fra grundforløbet om ungdomsliv kort for at sikre, at alle klasser har de samme faglige forudsætninger. Alle elever gennemfører desuden en test om ungdomsliv. Herefter påbegyndes det nye forløb. Formålet med undervisningsforløbet ”Demokrati og magt” er at øge elevernes indsigt i en række forhold inden for fagområdet politik. Forløbet indledes med refleksioner over politik og det gode samfund. Eleverne arbejder derefter i grupper med PowerPoint-præsentationer om ideologierne socialisme, liberalisme og konservatisme. Ideologierne inddrages også senere i forløbet “Ulighed og velfærd”, men gennemgås allerede her, da de er centrale for forståelsen af de politiske partier. Der arbejdes desuden med forskellige demokratibegreber som konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati. Herefter sættes fokus på forskellige politiske styreformer såsom demokrati, autokrati og teokrati. I gennemgangen af den en demokratisk styringskæde, diskuterede eleverne processen af afskaffelsen af st. bededag, hvor de bl.a. skulle vurdere, om magten ideelt set blev delegeret fra folket og ned gennem det politiske system og om SVM-regeringen stod til ansvar over for borgerne. Her blev fordele og ulemper af hhv. repræsentativt og direkte demokrati debatteret. Efterfølgende arbejder eleverne med de politiske partier, herunder opdelingen i rød blok, blå blok og midten, værdi- og fordelingspolitik, forskellige partityper og vælgertyper samt partiadfærd. Eleverne afsluttede, med en test, som bla. Handlede om det politiske kompas. Kommunalvalget særligt i Københavns blev flere gange diskuteret, med særlig fokus på borgmesterkandidaterne fra Socialdemokratiet og SF. Kåre Strøms og Molins model blev inddraget heri. Forskellige regeringsformer, magtens tredeling, mediernes rolle, græsrodsbevægelser og interesseorganisationer samt EU’s påvirkning af dansk lovgivning. Helt til sidst beskæftiger sig eleverne en gang til med mediernes betydning for demokratiet, idet der fx bliver kigget på, hvordan politikerne bruger de sociale medier. Herunder blev Alex Vanopslaghs brug af sociale medier analyseret. Vigtige nøglebegreber blandt andet: Demokratiformer, politiske partier i Danmark og politiske ideologier, vælgernes og partiernes adfærd, lovgivningsprocessen, politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, magtens tredeling, mediernes rolle, udfordringer i det danske demokrati. Kernestof: Vores samfund, af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, Forlaget Columbus 2024 - Kapitel 3 Demokrati og magt -Samfundsfag C, af Mads Beyer, Claus Lasse Frederiksen og Henrik Kureer, systime - Kapitel 1 Ideologier Supplerende stof -Freedom House Website https://freedomhouse.org/explore-the-map?type=all&year=2025 - DR’s meningsmålinger https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger - Voxmeter meningsmålinger https://voxmeter.dk/meningsmalinger/ - Forskellige former for politiske nyhedsindslag fra DR, Tv2, instagran og andre platforme.
Indhold	Kernestof: Læs https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1225 Opgave om konservatisme.docx description Vi fortsætter med fremlæggelserne I skal læse afsnit 3.1 Hvad handler den politiske styreform Demokrati om? i TEMA 3: DEMOKRATI OG MAGT \| VORES SAMFUND I skal forberede jer på en test i morgen, som handler om ideologier og partierne politik. I Burde allerede have styr på ideologierne, men I skal have helt styr på 3.2.1: Partiernes politik - værdi- og fordelingspolitik \| VORES SAMFUND I skal have en lille test, som handler om ideologier og partierne politik. I Burde allerede have styr på ideologierne, men I skal have helt styr på 3.2.1: Partiernes politik - værdi- og fordelingspolitik \| VORES SAMFUND I skal have en lille test, som handler om ideologier, partierne politik og partityper. I Burde allerede have styr på ideologierne, men I skal have helt styr på hele 3.2: Hvem er de politiske partier og hvad mener de? \| VORES SAMFUND Vi begynder med at se Mette Frederiksens nytårstale 2026. Se udsendelsen DRTV - Verdenssituationen med Clement: Trump, Grønland og NATO og diskuter følgende 3.3: Hvordan fordeles den politiske magt i det danske samfund? \| VORES SAMFUND 1c - Analyse af Danmarksdemokraterne.docx description
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	ulighed og velfærd Forløbet indledes med en fælles blokdag for alle klasser. I gruppearbejde arbejder eleverne med begreberne lighed og ulighed i en dansk kontekst. I denne sammenhæng introduceres forskellige lighedsbegreber, herunder chancelighed, resultatlighed og formel lighed, samt definitioner af relativ og absolut fattigdom. Eleverne ser dokumentaren “Ikk’ så mange penge”, som belyser relativ fattigdom fra børns perspektiv. Derudover arbejdes der med, hvordan ulighed kan måles, blandt andet ved hjælp af Gini-koefficienten. Fokus rettes også mod social og økonomisk ulighed i relation til sociale klasser og forskellige ressourcebeholdere. I arbejdet med forklaringer på ulighed inddrages både Pierre Bourdieus teorier om kapitalformer, habitus og social arv samt funktionalistiske forklaringer på ulighed. Til blokdagen knytter der sig desuden podcastmateriale samt både kvalitative og kvantitative undersøgelser. I forbindelse med skolens seksualundervisningsuge ”Uge Sex”, blev der i samfundsfag sat fokus på ulighed mellem kønnene. Her blev der set på hvordan kønsroller beskrives og hvilke forskellige perspektiver, der forklarer forskellen og eleverne analyserede strukturer, som fastholder ulighed. Der blev arbejdet med to avisartikler, som repræsenterer henholdsvis et aktør- og et strukturperspektiv i forhold til ligestilling. Eleverne repeterer herefter ideologierne socialisme, liberalisme og konservatisme, som tidligere er blevet gennemgået i forløbet om demokrati og magt, for bedre at kunne forstå de forskellige velfærdsmodeller: den universelle, den residuale og den korporative/selektive velfærdsmodel. Kernestof: Vores samfund, af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, Forlaget Columbus 2024 - Kapitel 1: Ulighed og velfærd - Sociale og kulturelle forskelle/ulighed - Politiske ideologier - Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund Supplerende stof: • DR (2023). Ik’ så mange penge. Dokumentar 28 min. Euroman (2018). ”Portræt af Hellerup: Penge taler, velstand hvisker”, 13.2.2018, Morten Reimar, uddrag. https://www.euroman.dk/artikler/portraet-af-hellerup-penge-taler-velstand-hvisker/4769485 • Maple (2021). ”En opvækst i økonomisk fattigdom”. 2021. Uddrag fra interviews med børn og voksne fra familier, der lever under fattigdomsgrænsen. Podcast (2024): ”Ulighed og velfærd”, Nina Smith, 23.5.24, Vores samfund. Ulighed og velfærd: Nina Smith (Vores samfund - Kapitel 1) • Røde Kors (2022). En hverdag med afsavn. Side 1. 01.12.2022. • Information (2025). ” Manglende skridt på ligestillingsområdet er tegn på en dybt konservativ tysk kultur ”. 07.03. 2025 • Berlingske (2024). ”LA-kandidat: Mænd er også bedst til tankesport”. 02.04.2024
Indhold	Kernestof: Blokdag ulighed og velfærd.docx description Jeg er Teams kl.9.00 Så kan i skrive eller ringe, hvis I har spørgsmål. I dag er der fokus på første del af forløbet Ulighed og Velfærd Der er test i dag. Testen kommer til at handle om det arbejde, I har lagt i blokdagen inden vinterferien. Dvs. testen vil ikke indeholde ukendt materiale. Testen er i hånden uden hjælpemidler. Forbered jer til testen, ved at læse materialet og jeres 3.4: Hvordan ’forstyrres’ den formelle parlamentariske styringskæde? \| VORES SAMFUND Udover at have læst kap 3.4: Hvordan ’forstyrres’ den formelle parlamentariske styringskæde? , som I begyndte på sidste time, skal I også have læst 3.5: Hvordan kan vi få et overblik over politik? og 3.6: Hvem har magten? I skal have læst hele TEMA 3: DEMOKRATI OG MAGT \| VORES SAMFUND Læs hele 1.5: Hvorfor er der ulighed mellem kønnene i Danmark? \| VORES SAMFUND Vi arbejder videre med opgaverne om ulighed mellem kønnene. Det er vigtigt at til timen har styr på de forskellige begreber. I skal have læst 1.7, 1.8, 1.9: og 1.10:
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Økonomi og klimakrise I dette forløb arbejder eleverne med det økonomiske fagområde og med, hvordan økonomi og klimakrise er tæt forbundne. Med udgangspunkt i konflikten i Hormitzstrædet arbejdede eleverne med det økonomiske kredsløb og hvordan det blev påvirket af stigende energipriser. Eleverne introduceres til en række centrale økonomiske begreber og modeller, herunder markedsmekanismen, markedsfejl, de tre økonomiske systemer – markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi. Herefter skulle eleverne i grupper præsentere de samfundsøkonomiske mål inklusive målkonflikter. Derudover inddrages lineær og cirkulær økonomi samt positiv og negativ eksternalitet. Herefter arbejdes der med økonomiske konjunkturer og økonomisk politik i form af finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik. Der sættes blandt andet fokus på effekten af ekspansiv finanspolitik på kort og langt sigt. Eleverne introduceres desuden til begrebet Homo economicus og diskuterer forskellige dilemmaer. Derudover arbejdes der med tre forskellige strategier til håndtering af klimakrisen: markedsløsninger, grøn vækst og vækstkritik. Forløbet afsluttes med, at eleverne analyserede uddrag af Danmarks Nationalbanks prognoser, samt de samfundsøkonomiske konsekvenser ved klimaforandringer. Kernestof Vores samfund, af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, Forlaget Columbus 2024 Kapitel 4 Økonomi og klimakrise Supplerende materiale DR (2025). Fremtidens stormfloder vil ramme over 175.000 danskere og koste milliarder i skader. 24.04.2025 https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/se-kortene-fremtidens-stormfloder-vil-ramme-over-175000-danskere-og-koste DR (2026). ” Vil have staten til at betale for rensning af drikkevand i Aalborg: 'Kommer til at koste en formue”. DR 28. 02.2026 - Danmarks nationalbank: ” Dansk økonomi i balance trods usikre tider”, 19.03.2025 https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/presse/arkiv/2025/dansk-oekonomi-i-balance-trods-usikre-tider-19-03-2025 DR Deadline (2026). Drikkevandet under pres. 10.31.2026 - DR (2026). ”Tjek din kommune: Store forskelle i beskyttelsen af drikkevandet” Forskellige nyhedsklip/interviews med Folketingsmedlemmer, som udtaler sig om SVM-regeringens håndtering af forurenet drikkevand.
Indhold	Kernestof: I skal have læst 1.7, 1.8, 1.9: og 1.10: Vi starter tema 4: ØKONOMI OG KLIMAKRISE. https://www.dr.dk/nyheder/indland/vil-have-staten-til-betale-rensning-af-drikkevand-i-aalborg-kommer-til-koste-en-formue I skal læse resten af kapitel 4.3: Forskellige økonomiske systemer I skal læse og forstå følgende: Fremlæggelser.pptx description I skal læse 4.4.5 hele 4.5og hele 4.6 Vi udskyder testen til i morgen. Testen vil bla. tage udgangspunkt i tekst 1 og tekst 2, som I fik i sidste uge.
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb