Holdet 2024 SA/3c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Z - Opl. 2025
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Lilli Heuschkel
Hold 2024 SA/3c (3c SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 International politik
Titel 2 Valg i USA
Titel 3 Fra økonomisk politik til personlig pengepung
Titel 4 Arbejde (samfundscup)
Titel 5 Danmark i verden
Titel 6 Politik i Danmark og EU II

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 International politik

Forløbet fokuserer på magt og muligheder i international politik. Vi arbejder med magtformer, ressourcer og teorier om international politik (ideralisme, realisme, den engelske skole og international økonomisk politik). Vi fokuserer især på idealisme og realisme. Vi ser på, hvilke aktører, der kan spille en rolle i international politik. Her fokuserer vi på FN, EU og NATO.

Begreber/teorier:
- realisme
- idealisme
- den engelske skole
- international politisk økonomi
- anarki
- sikkerhedsdilemma
- demokratitesen
- interdependens
- sikkerhedsfællesskab
- den engelske skole
- hegemoni
- magtformer (blød magt, hård magt, ressourcemagt, magt som relation, strukturel magt)
- viljestyrke, legitimitet, afhængighed
- international retsorden
- FN, NATO, EU
- globalister
- (globaliserings-)skeptikere
- optimister
- pessimister
- småstater, mellemstore stater, stormagt, supermagt
-
Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Faglige mål:
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Valg i USA

USA's politiske system og valget i USA. Vi arbejder med valgsystemet og dets betydning og sammenligner det med valgsystemet i Danmark. Vi ser på polariseringen i USA og på nogle af de grundlæggende værdier i det amerikanske samfund. Vi ser desuden på, hvordan Trump og Harris fører valgkamp og arbejder i den forbindelse med forskellige strategier, som politikere kan anvende i deres argumentation og kamp for stemmer. Vi ser også på valgresultatet og vælgergrupper og søger mulige forklaringer på resultatet. I forløbet repeterer vi desuden begreberne fra forløbet "Medier, meninger og magt" som også anvendes i dette forløb.

- meningsmålinger og statistisk usikkerhed
- gerrymandering
- positiv og negativ polarisering
- negative partisanship
- negative campaigning
- turn out strategy
- desinformation
- misinformation
- ekkokammer
- deltagelsesdemokrati
- konkurrencedemokrati
- magtbegreber
- deliberativt demokrati
- politikeres bøllemetoder (sløring, tillægge modparten fiktive ekstreme standpunkter, talmanipulation, sort snak, angreb, svare på noget andet, omvendt lommetyveri)
- post truth

Kernestof:
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fra økonomisk politik til personlig pengepung

Forløb med fokus på økonomi, hvor vi forsøger at se på samfundets økonomi og sætte den i relation med den enkelte unges økonomi. Hvad sker der, når skattens sættes ned eller SU'en sænkes osv. I den forbindelse anvender vi det økonomiske kredsløb og arbejder med økonomisk politik, herunder finanspolitik og pengepolitik. Vi arbejder også med de økonomiske mål og målkonflikter.
Vi arbejder også med Trumps toldsatser og prøver at forstå formålet med dem og effekten af dem. Vi diskuterer, hvilken økonomisk skole Trump passer bedst ind i.

Begreber:
- højkonjunktur og lavkonjunktur
- finans politik (kontraktiv og ekspansiv)
- pengepolitik (kontraktiv og ekspansiv)
- det økonomiske kredsløb
- ideologier
- fordelingspolitik og værdipolitik
- økonomiske mål og målkonflikter
- BNP
- inflation
- økonomiske skoler (merkantilisme, økonomisk liberalisme, Keynesianisme, monetarisme, Doughnutøkonomi

Kernestof:
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Arbejde (samfundscup)

Vi arbejder med det overordnede emne "Arbejde". Der er ikke nogle nye begreber i dette forløb. I stedet trækker vi på viden og begreber fra tidligere forløb. Eksempelvis nedenstående

- Hartmut Rasa og accelerationssamfundet
- Gofmann: backstage, frontstage, face
- Meyrowitz: middle region, deep backstage og forward frondstage
- Fake news
- politiske ideologier
- fagforeninger
- Flexicurity
- Dagpenge, kontanthjælp

Kernestof:
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data


Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Danmark i verden

Vi arbejder med Danmarks udenrigspolitik og ser på, hvilke muligheder Danmark har som småstat i international politik herunder arbejder vi forholdet til USA og betydningen af Trumps udtalelser om Grønland, samt hvilken betydning hans politik og udtalelser kan have for international politik og magt. I den forbindelse ser vi også på betydningen af at indføre told på varer fra andre lande. Vi ser desuden på betydningen af krigen i Ukraine for dansk udenrigspolitik.Vi forholder os til forskellige typer af udenrigspolitiske mål (udenrigsøkonomiske mål, sikkerhedspolitiske mål, idépolitiske mål).

- Magtbegreber (hård magt, blød magt, smart power, virtuel magt
- Idealisme
- Realisme
- Sikkerhedsfællesskab
- Demokratitesen
- Interdependens
- magtbalance
- Småstat, stormagt, supermagt, mellemstore stater
- Globalister
- Pessimister
- Optimister
- Skeptikere
- konflikttyper mellem staterne
- Former for sikkerhed (Politisk sikkerhed, Økonomisk sikkerhed, Social sikkerhed, Kulturel sikkerhed, Økologisk sikkerhed, Cybersikkerhed)
- Det snævre sikkerhedspolitiske syn
- Det brede sikkerhedspolitiske syn

Kernestof:
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- komparativ metode og casestudier

Faglige mål:
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Politik i Danmark og EU II

Vi arbejder med kendetegn ved de klassiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme) samt nogle ideologiske forgreninger (socialliberalisme, socialkonservatisme, neo-/liberal-konservatismen, nationalkonservatismen, kommunismen og socialdemokratismen). Desuden arbejder vi med kendetegnene ved populismen og undersøger vi, om Danmarksdemokraterne kan betragtes som et populistisk parti. I den forbindelse diskuterer vi også, i hvilken grad andre af Folketingets partier er populistiske.
Vi arbejder med politiske skillelinjer og deres tre kendetegn (empirisk, normativt og organisatorisk element) Vi fokuserer især på den værdipolitiske, den fordelingspolitiske, den magtpolitiske og land-by-skillelinjen. Vi ser på ansvarsfordelingen mellem EU, staten, regionerne og kommunerne.

- klassiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme)
- ideologiske forgreninger (socialliberalisme, socialkonservatisme, neo-/liberal-konservatismen, nationalkonservatismen, kommunismen og socialdemokratismen).
- populismen
- politiske skillelinjer (fordelingspolitisk, magtpolitisk, værdipolitisk og land-by)
- EU, stat, regioner og kommuner

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Faglige mål:
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer