Holdet 2023 Sa/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Z - Opl. 2025
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Flemming Frølich
Hold 2023 Sa/b (1b Sa, 2b Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Kriminalitet
Titel 2 EU og medier
Titel 3 Klima
Titel 4 Ulighed
Titel 5 Mere EU
Titel 6 Sidste forløb - b-niveau/eksamensforløb
Titel 7 Velfærd - udfordringer og løsninger
Titel 8 Ungdommens Folkemøde
Titel 9 Valg i USA
Titel 10 SamfundsCup om ARBEJDE
Titel 11 Israel/palæstinakonflikten
Titel 12 Udsathed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Kriminalitet

Problemstillinger: hvad er kriminalitet? Hvilke typer af kriminalitet findes der? Hvorfor bliver nogle kriminelle? Hvordan - og hvorfor straffer vi? Hvordan er retssystemet indrettet?

I dette introducerende samfundsfaglige forløb har eleverne arbejdet med temaet: kriminalitet. Forløbet har taget udgangspunkt i det politiske og sociologiske perspektiv - og enkelte elementer fra det økonomiske. Der er arbejdet med kvalitativ og kvantitativ empiri.

Følgende begreber har været i fokus: rettigheder, magtens tredeling, retssikkerhed, uskyldighedsformodning, primær - sekundær og tertiær socialisering, dobbeltsocialisering, sommerfuglemodellen, multisocialisering, socialiseringsarenaer, familietyper, ontologisering og potensering, sanktioner, normer og værdier, opdragelsesformer, ideologibegrebet, liberalisme, konservatisme og socialisme, værdi - og fordelingspolitik, partier, recidiv, retssystemet.

Elever har undervejs 'spillet' et retssalsrollespil med det formål at forstå nogle af dynamikkerne i vores retssystem.

Fra læreplanen:
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd

Faglige mål:  
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark (...) diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- At anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- At demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 EU og medier

Forløbet har fokus på institutionerne, lovgivningsprocessen og demokratiet i henholdsvis Dnmark og EU - og forløbet starter med at fokusere på legalisering eller afkriminalisering af cannabis inspireret af debatten i Tyskland for at forstå betydningen af EU's lovgivning i forhold til medlemslandenes selvbestemmelse og suverænitet.

I forlængelse heraf udvikler eleverne spil, der omhandler logivningsprocessen i henholdsvis EU og Danmark med fokus på de forskellige aktørers magt og indflydelse i den parlamentariske styringskæde, parlamentarisme generelt og magtfordelingen både i Danmark og i forhold til EU.

Ligeledes undersøges mediernes magt med særligt fokus på unge og deres (manglende) forbrug af nyheder på forskellige medieplatforme ud fra følgende spørgsmål: Hvad er medier? Er det et problem, at flere og flere (unge?) får/opsøger/modtager nyheder gennem sociale medier? 3. Hvem har ansvaret for, at befolkningen i Danmark har adgang til nyheder, som er troværdige?

Fra Læreplanen:
Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund,
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Klima

Forløbet er et fællesfagligt forløb med fysik med følgende TEMA: CO2-emissionsnormer for personbiler og varevogne.

Biler og varevogne tegner sig for 15 % af EU's samlede CO₂-emissioner. EU har som led i 55-pakken vedtaget nye regler for regulering af CO2-emissionerne fra disse køretøjer. Forordningen indfører progressive EU-dækkende emissionsreduktionsmål for biler og varevogne for 2030 og derefter, og bl.a. et reduktionsmål på 100 % for 2035 for nye biler og varevogne. Rådet vedtog i juni 2022 en generel indstilling til forslaget. Der blev opnået enighed med Europa-Parlamentet i oktober 2022. Forordningen blev vedtaget af Rådet i marts 2023.

Ud fra oplægget opstiller eleverne hovedspørgsmål og underspørgsmål, som besvares for at forklare hvorfor EU vedtager ovenstående forordning.

I samfundsfag har eleverne arbejdet med miljø- og klimalovgivning, herunder kvoter, afgifter, forbud, tilskud og krav om teknologi - administrative og økonomiske styringsinstrumenter.
Som en del af forløbet forholder eleverne sig også til den kvalitative og den kvantitative empiri og metode i sig selv og i forhold til de anvendte metoder i fysik.

Grupperne udformer en poster hvor de anfører deres problemstillinger, svar herpå, metodeovervejelser og vigtigste resultater.

Fra Læreplanen:
Kernestof:
• Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
• Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
• Kvantitativ og kvalitativ metode

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
• undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
• formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ulighed

Forløbet behandler ulighed - økonomisk og socialt.

I forhold til den stigende økonomiske ulighed arbejder eleverne med ginikoefficienten som ulighedsmål samt oparbejder en grundlæggende forståelse for de økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter i relation til ulighed og disse kobles op på de forskellige velfærdsmodeller og den måde ansvaret for økonomisk ulighed opfattes i modellerne. Er det statens, civilsamfundet eller markedet, der er kan holdes til ansvar for henholdsvis årsager, konsekvenser og løsninger på ulighed i et samfund - og er økonomisk ulighed overhovedet et problem?

I forhold til den sociale ulighed så fokuserer forløbet på de tre slags lighed: formel, chance- og resultatlighed. Der fokuseres endvidere på den nye ulighed defineret ved Lars Olsens teori om ressourcebeholderne med henholdsvis økonomi, kulturelle ressourcer, arbejdsmarked, netværk, stabilitet i familien og helbred. Den teoretiske ramme omfater også Hartmut Rosa og hans teori om anerkendelse. Eleverne arbejder således både med årsager og konsekvenser ved ulighed i relation til ressourcer, og i forlængelse heraf kommer de med forskellige bud på løsninger på ulighed, og i dette arbejde samles viden om velfærdsstaten, økonomisk og social ulighed.

Fra Læreplanen:
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering i Danmark.
- politiske ideologier
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og diskutere løsninger herpå
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Mere EU

I relation til skolens ekskursion til Bruxelles supplereres EU-forløbet fra tidligere med 2 lektioner om 'Landbrug og fødevarer', som eleverne skal besøge i Bruxelles. I disse timer repeteres de grundlæggende politiske organer og processer i Bruxelles og dette suppleres med lobbyisme og en dybere forståelse for udfordringerne ved CO2 afgifter for landbruget.

Fra læreplanen:
Kernestof:
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

Faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Sidste forløb - b-niveau/eksamensforløb

Ligestilling mellem kønnene - eleverne bruger 3 lektioner på at undersøge følgende spørgsmål:

Er der ligestilling i Danmark?
1) Overvej spørgsmålet (igen)?
2) Sæt % på - hvordan er fordelingen mellem mænd og kvinder? 50/50? 60/40? 70/30? Og til fordel for hvem?
3) find argumenter for dine synspunkter (gode kilder)
4) hvordan er det globalt? Sæt % på
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Velfærd - udfordringer og løsninger

Forløbet om velfærd tager fat, hvor ulighedsforløbet fra slutningen af 1g slutter. Det var meningen, at vi skulle på velfærdsvandring i Viborg, men det blev desværre aflyst.
Eleverne fordyber sig i løsninger på velfærdsstatens udfordringer og ideologierne, som har meget forskellige bud på løsninger.

Punkterne fra læreplanen er derfor de samme som under ulighedsforløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ungdommens Folkemøde

Som led i klassens ekskursion til København og Ungdommens Folkemøde arbejder eleverne med demokrati og deltagelse i demokratiet som overordnet ramme.

På folkemødet deltager eleverne i en workshop, hvor der er fokus på 'Når det kunstige har ægte konsekvenser'. Her skal eleverne reflektere over deres egen adfærd samt viden og erfaringer med AI i forhold til deep fakes og etiske dilemmaer, som er forbundet hermed, når AI har ændret spillereglerne for video- og billedredigering radikalt.

Derudover skal eleverne finde en workshop efter eget valg, som de kan engagere sig i - dvs. deltage i demokratiet på en måde, som de synes er vedkommende for dem. I forlængelse heraf skal eleverne undersøge hvilke demokratiformer, der kommer til udtryk på folkemødet, fordele og ulemper samt graden af demokrati på mødet og i Danmark mere generelt.

Fra læreplanen:
Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk materiale herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Valg i USA

Forløbet har fokus på det politiske system i USA og Danmark, vælgerne i USA samt de økonomiske forhold i USA samt Danmark både før og efter Trumps valgsejr.

Eleverne har arbejdet med de politiske systemer og vælgerne med fokus på USA, men med Danmark som sammenligningsgrundlag. De har sat sig ind i valgsystemet i begge lande samt vælgernes adfærd i forbindelse med valg. I den forbindelse har eleverne også beskæftiget sig indgående med mediernes betydning samt økonomiske faktorers betydning for Trumps sejr. De har særligt fokuseret på middelklassens økonomiske situation - herunder begreber som working poor og inflation mm. I forhold til medierne, så har de arbejdet med dette i engelsk i samme periode, så fagene har arbejdet sammen om at nuancere dette område. Ligeledes har eleverne deltaget i en workshop om mediernes rolle og påvirkning, som 2 studerende fra SDU faciliterede.

I forlængelse heraf har de undersøgt konsekvenserne af valget i USA i forhold til medborgerskab og modborgerskab samt rettigheder og pligter - både i USA, men også i Danmark samt de økonomiske konsekvenser af valget, herunder told og inflation.

Fra Læreplanen:
Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og USA

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af globale forhold
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 SamfundsCup om ARBEJDE

Forløbet knytter sig til SamfundsCup og der er således fokus på innovation i samfundsfag i relation til ARBEJDE. Det starter med en brainstorm i forhold til områder inden for den overordnede ramme, som interesserer eleverne. Herefter formulerer eleverne forskellig udfordringer eller problemstillinger, som her relation til arbejde og som de har lyst til at undersøge og forsøge at komme med et innovativt løsningsforslag på.

Parallelt med den innovative proces fyldes der relevante fagbegreber og teorier på forløbet. Her fokuseres der på arbejde i et sociologisk og i et politisk perspektiv.

I forhold til det sociologiske perspektiv så arbejder eleverne med arbejdet i det senmoderne samfund og herunder Richard Sennett, Arlie Hochschild og Hartmut Rosa (afsnit 1.3.2 i bogen ARBEJDE OG ARBEJDSMARKED, Columbus) samt udfordringen: ud af hamsterhjulet og opgaver hertil (afsnit 1.5 i samme bog)

I forhold til det politiske perspektiv kigger eleverne på partiadfærd og arbejde i relation til Mette Frederiksens nytårstale og vi taler om den danske model: flexicurity, overførselsindkomster, fagforeninger, arbejdsgiverforeninger osv.

Fra Læreplanen:
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Israel/palæstinakonflikten

Med udgangspunkt i dokumentarfilmen 'No other land' arbejder eleverne med Israel/palæstinakonfliktens påvirkning på det danske samfund. Eleverne har et parallelt forløb i historie, hvor de kigger på de historiske rødder i forhold til konflikten.

I samfundsfag ar der fokus på mediernes rolle, politik og metodiske overvejelser i forhold til at undersøge området med samfundsvidenskab som videnskabsteorietisk grundlag.

Eleverne opstiller følgende problemformulering:

Hovedspørgsmål:
Skaber konflikten i Israel og Palæstina polarisering i det danske samfund?

Underspørgsmål:
- Kan konflikten i Israel og Palæstina påvirke integrationen i Danmark? E
- Har sociale medier spillet en rolle i holdningen om Israel Palæstina konflikten?,
- Hvordan kommer konflikten mellem Palæstina og Israel til udtryk i dansk politik?
- Har det indflydelse på vælgerne?

- Påvirker konflikten det danske syn på indvandrere?
- Hvilke konsekvenser har konflikten for indvandres identitet og integration i Danmark?
- Bør Danmark hjælpe/ tage stilling i konflikten?

Eleverne undersøger spørgsmålene i grupper, og til sidst samarbejder de på tværs for at besvare diskussionsspørgsmålene og hovedspørget.

I arbejdet med at indsamle relevant materiale til besvarelse af spørgsmålene inddrages viden om kvalitative og kvantitative metoder og diskursanalysen anvendes.
Eleverne når frem til en nuanceret og gennemarbejdet vurdering af konfliktens påvirkning i Danmark, og har gennem arbejdet i de 2 fag fået en både bredere og mere dybdegående forståelse for selve konflikten og den betydning i Danmark.  

Fra læreplanen
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af globale forhold
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Udsathed

Forløbet er repetition og udbygning af forløbet om kriminalitet fra 1g. I dette forløb fokuseres der på udsathed i de områder i Danmark som social- og ældreministeriet betegner som parallelsamfund og udsatte boligområder. Eleverne har set 2 afsnit af TV"-serien 'Ghetto', hvor der er fokus på klanfamilier i Gellerup og Vollsmose, som begge er på listen over parallelsamfund.

I forlængelse af dokumentaren arbejder eleverne med artikler, tv fra Folketinget om lovforslag fra SF om muligheden for at bruge bandelovgivning over for klanfamilierne og statistikker fra Danmarks Statistik om kriminalitet. Overordnet set har forløbet fokus på årsager til og løsninger på den kriminalitet, som familierne begår og den sociale kontrol mm. som udøves. I den forbindelse diskuterer eleverne om det er straf eller forebyggelse, der virker bedst - eller måske en kombination? Teoretisk og begrebsmæssigt arbejder eleverne med forskellige kriminalitetsteorier, social arv, social kontrol mm.

I forlængelse af disse overvejelser afholdes et virtuelt oplæg af direktør for boligselskabet Fyens Almennyttige Boligselskab Jacob Michaelsen fra Odense og eleverne er i landsretten for at overvære en retssag, som desværre aflyses.

Som afrunding på forløbet undersøger og vurderer eleverne forskellig løsningsforslag/tiltag, som man har igangsat i Gellerup.

Fra læreplanen:
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.  
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Faglige mål:
-vanvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer