Holdet 2024 Sa/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Z - OPL IGL 2026
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Kirsten Skjoldborg Andreasen
Hold 2024 Sa/b (1b Sa, 2b Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Valg i USA
Titel 2 Xtra energi
Titel 3 Farvelfærd
Titel 4 Ung sundhed I
Titel 5 Kriminalitet I (grundforløbet)
Titel 6 En del af Danmark
Titel 7 Politik - det globale i det lokale
Titel 8 Samfundscup - Ung sundhed II
Titel 9 Livet efter BG
Titel 10 Kriminalitet II

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Valg i USA

I forløbet har eleverne undersøgt konsekvenserne af valget i USA i forhold til medborgerskab og modborgerskab samt rettigheder og pligter - både i USA, men også i Danmark.

Vi har arbejdet med en grundlæggende forståelse af samfundsøkonomien og særligt den lille, åbne, danske økonomi og hvordan den påvirkes af ex. amerikansk told. Derudover har vi kigget mere generelt på hvordan den danske økonomi har det lige nu i forhold til de økonomiske målkonflikter.

Faglige mål:
̶  anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
̶  anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶  undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
-- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
Politik
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund,

Økonomi
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

Materiale: Luk samfundet op 3. udgave: s- 121-126, 132-135, 147-154, 174-192. (ca. 37 sider)
Artikel: Gyseranalyse (6 sider)

I alt: 43 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Xtra energi

Fællesfagligt forløb med fysik med fokus på bæredygtighed og energi. I samfundsfag fokuserer vi på samfundsmæssige problemstillinger i relation til global opvarmning og arbejder med bæredygtig økonomi, herunder især Doughnutøkonomi. Eleverne udarbejder et projekt i grupper, hvor de udarbejder en selvstændig problemstilling. I den forbindelse skal de arbejde med betydningen for selvvalgte planetære grænser og se på, hvorvidt stat, marked og civilsamfund kan bidrage til at løse problemet.

Kernestof:
- økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere


Materiale:
Brøndum, Peter og Marie Berg Carlsen: Vores samfund s. 181-184, 196-198, 211-220 (17 sider)
Tekst: Doughnutøkonomi (2 sider)'

I alt 19 sider

Film: Gameau, Damon  (2019): 2040
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Farvelfærd

Forløb om velfærd og økonomi med fokus på velfærd og økonomi. Vi arbejder med velfærdsmodellerne (residual/liberal, skandinavisk/socialdemokratisk og kooperativ/konservativ) med særligt fokus på det danske velfærdssamfund og det udfordringer (demografisk udfordring, forventningspres og EU-klemmen). I den forbindelse arbejder vi med mulige løsninger på disse udfordringer -  både hvad angår producentrollen (privatisering, empowerment) og finansieringsrollen (brugerbetaling).
Vi arbejder desuden med de økonomiske mål og målkonflikter, det økonomiske kredsløb samt med økonomisk politik med fokus på finanspolitik.

Kernestof:
- politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund det økonomiske kredsløb

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Materiale:
Velfærdsstaten under pres s. 27-33, 58-62, 217-221, 250-253 (21 sider)
Bilag til prøveeksamen (se dokument) (12 sider)
"Debat: Ældreboom. Europas arbejdskraft skal komme udefra", Politiken | 18.06.2022
"Danskerne er blevet for rige til velfærdsstaten", Berlingske | 15.02.2023
"Stadig flere forsikrer sig til bedre velfærd", Kristeligt Dagblad | 01.09.2022
”Befolkningsfremskrivning – Aldersstruktur 2043”. Danmarks Statistik 2024
"Statistik – Befolkningsfremskrivning efter alder" Fra artiklen ”Singler øger behovet for nye boliger” | Nordicals.dk | 09-05-2022
"Statistik – Vækst i arbejdsstyrke og arbejdskraftsbehov 2021-2030" fra Stigende mangel på arbejdskraft frem mod 2030 – behov for prioritering | KL | 2022  
"Statistik - Arbejdsløsheden og ledige stillinger i EU" fra Rekordmangel på arbejdskraft tvinger Europa til at tænke nyt eller betale prise | Politiken | 26.12.2022

I alt: 33 sider

Dokumentar: Flugten til privatskolen (1)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ung sundhed I

Forløb om unges trivsel og skærmbrug med fokus på, hvad sociale medier og anden skærmbrug kan betyde for de unge på godt og ondt. Vi ser filmen the social dilemma og arbejder i den forbindelse med de udfordringer ved sociale medier og tech, som tidligere medarbejder for fx facebook og google selv gør opmærksom på. Vi laver en spørgeskemaundersøgelse af BG-elevers skærmforbrug og sundhed, bearbejder og data herfra og diskuterer mulige løsninger på de udfordringerne knyttet til højt skærmforbrug.

Vi arbejder med Giddens kendetegn ved det senmoderne samfund og Honneths anerkendelsesteori samt Goffmans teori om frontstage, backstage og face samt Meyrowitz begreber middle region og deep backstage.

Begreber/teori:
- Giddens kendetegn ved det senmoderne samfund (adskillese af tid og rum, aftraditionalisering, refleksivitet, øgede valgmuligheder)
- Netværksindividet
- De digitalt indfødte
- Blæksprutte
- FOMO
- Impression-management
- Beskyttelsesmekanisme
- Goffmans begreber  (Face, Backstage, Frontstage)
- Meyrowitz' begreber (Deep backstage, Middle region, Forward frontstage)
- Sherry Turkle (alene sammen)
- Honneths teori om anerkendelse (Solidarisk anerkendelse, Retlig anerkendelse, Kærlighedsanerkendelse)

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

Faglige mål:
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Materiale:
Fri eller Fortabt:
s. 26-28 (3 sider)
s. 54-60 (7 sider)
s. 71-73, 81 (4 sider)
s. 164-171 (8 sider)

Metodebogen:
s. 89-95 (7 sider)

I alt: 29 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • IT
  • Regneark
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kriminalitet I (grundforløbet)

Problemstillinger: hvad er kriminalitet? Hvilke typer af kriminalitet findes der? Hvorfor bliver nogle kriminelle? Hvordan - og hvorfor straffer vi? Hvordan er retssystemet indrettet?

I dette introducerende samfundsfaglige forløb har eleverne arbejdet med temaet: kriminalitet. Forløbet har taget udgangspunkt i det politiske og sociologiske perspektiv. Der er arbejdet med kvalitativ og kvantitativ empiri.

Følgende begreber har været i fokus: rettigheder, magtens tredeling, retssikkerhed, uskyldighedsformodning, primær - sekundær og tertiær socialisering, dobbeltsocialisering, sommerfuglemodellen, multisocialisering, socialiseringsarenaer, familietyper, sanktioner, normer og værdier, opdragelsesformer, sociale medier, branding,

Elever har undervejs 'spillet' et retssalsrollespil med det formål at forstå nogle af dynamikkerne i vores retssystem.

Faglige mål:  
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark (...) diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- At anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- At demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering

Materiale:
Luk samfundet op 2. udgave
s. 38-55 (18 sider)


Kend din ret tema 1: https://gymnasie.kenddinret.dk/tema-1/ (4 sider)
Kend din ret tema 2: https://gymnasie.kenddinret.dk/tema-2/ (4 sider)

I alt: 26 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 En del af Danmark

Forløb om integration og kulturmøde i Danmark. Vi arbejder med problemstillingerne: Hvilke udfordringer er der ved integrationen i Danmark? Er indvandrere og efterkommere reelt "en del af Danmark"? Hvordan går det med integrationen? Hvad er god integration?  Hvad mener de politiske partier om integration?
I arbejdet med de udfordringer, der kan være for flygtninge og indvandrere ved at blive en del af Danmark anvender vi forskellige lighedsbegreber og Honneths anerkendelsesteori. Her ser vi på, hvilke anerkendelsesmæssige udfordringer der kan være for indvandrere, samt hvilke konsekvenser det kan have. Vi anvender også Bourdieus kapitalbegreber og hans habitusbegreb og bruger integrationsbarometeret som udgangspunkt for at se på, hvordan det går med integrationen i Danmark. Når vi arbejder med partiernes integrationspolitik, bruger vi forskellige integrationsbegreber (assimilation, segregation og pluralistisk integration), ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme) samt viden om værdipolitik og fordelingspolitik.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politiske ideologier
- kvantitativ, kvalitativ og komparativ metode

Faglige mål:
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag

Materiale:
Samf på B:
s. 18-21 (4 sider)
s. 58-62 (5 sider)
s. 68-78 (1 sider)

Ærkedansker Perkerdansker:
s. 81-92 (12 sider)

Fri eller fortabt
s. 142-147 (6 sider)

Bilag til prøveeksamen: (12 sider)

Kriterier for dansk statsborgerskab: https://uim.dk/statsborgerskab/udenlandske-statsborgere/betingelser/ (5 sider)

Artikel: Nu kan ukrainske flygtninge få  ophold i Danmark: . (4 sider)

Artikel: Integration eller assimilation - Forsker advarer mod os og dem. (2 sider)

I alt: 51 sider

Podcast: Mere end mursten afsnit 3: Ordets magt

Film: Am I Danish - Ibrahim vs the ghetto laws, Al Jazerra
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Politik - det globale i det lokale

Politikforløb med fokus på kommunalpolitik, men også på hvordan det globale spiller en rolle for det lokale. Vi lægger ud med at se første og sidste afsnit af dokumentaren: Skolens tabte børn, der handler om højtbegavede børn med skolevægring og deres forældres kamp for at få børne til at trives. Vi ser også et tv-indslag om larm i folkeskolen og diskuterer, hvad der kan gøres ved nogle af udfordringerne i folkeskolen. Derefter breder vi perspektivet ud, og ser på, hvilke politikområder hhv. kommuner, regioner og stat er ansvarlig for og vender blikket mod kommunalpolitik og kommunalvalget. Vi ser på, hvordan politikere til kommunikerer på de sociale medier og på de sociale mediers betydning for demokratiet - herunder betydningen af fake news.
Vi arbejder desuden med partiadfærd og bruger Downs model, Kaare Strøms model og Molins model til at analysere udvalgte politiske standpunkter. I den forbindelse anvender vi viden om politiske ideologier og skillelinjer.
I forløbet arbejder vi des uden med vælgeradfærd (valgvind, borgmestereffekt, rational choice, issuevoting, naboeffekt, gruppelederteori) og eleverne laver ved hjælpe af kvalitative interviews og spørgeskemaer deres egen undersøgelse af vælgeradfærd hos udvalgte vælgere og forholder sig til, hvordan resultaterne passer med teorierne.
Endelig arbejder vi med institutioner og lovgivningsproces i EU og ser på, hvilken betydning beslutninger i i EU kan have for dansk politik. I den forbindelse komme vi også ind på betydningen af globale begivenheder som eksempelvis krig og toldkrig.

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Materiale:
Medier og politiske kommunikation (fake news)

Samf på B
s. 151-153 (3 sider)
s. 168-169 (2 sider)
s. 176-182 (7 sider)

"Byrådet" 2. udgave
s. 21-37 (17 sider)

Artikel: "Nyt gebyr gør det fra i dag dyrere i supermarkedet: Så meget står 13 udvalgte varer til at stige i pris" (4 sider)

Valgresultater ved regions- og kommunalvalg: https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/resultater (2 sider)

Valgresultater fra folketingsvalget: https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/resultater (1 side)

Artikel om kongerunde:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/nu-er-vi-naaet-til-kongerunden-saadan-fungerer-det (3 sider)

I alt: 36 sider

Dokumentar: Skolens tabte børn, første og sidste afsnit.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Samfundscup - Ung sundhed II

Samfundscup. Forløbet er et supplement til forkøbet ung sundhed.

Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger

Stress i Gymnasiet, DPU
s. 7-11 (5 sider)
s.  27-34 (8 sider)

Trivselskommissionens rapport
s. 8-17 (10 sider)

Sociologisk Set (Accelerationssamfundet)
s. 75-78  (4 sider)

I alt 27 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Livet efter BG

Fokus på livet efter gymnasiet, og hvad der er godt at have styr på: skat, a-kasse, fagforening, forsikringer, budget osv. Alt dette sætter vi ind i en samfundsfaglig kontekst med fokus på hhv økonomisk politik og sociologi: Hvilke økonomiske politikker kan politikere føre, og hvad betyder det for den enkelte og for samfundsøkonomien? Hvad kendetegner arbejdsmarkedet i Danmark og det senmoderne samfund, og hvordan påvirker det individet?

Kernestof:
- økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- identitetsdannelse og socialisering politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd (Politik - det lokale i det globale, Livet efter BG)
magtbegreber og demokratiopfattelser samt r
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå


Samf på B
s. 200-202 (3 sider)
s. 208-231 (24 sider)

Metodebogen
s. 146-160 (15 sider)

Arbejdsmarkedet
s. 87 (1 side)
s. 90-91 (2 sider)

Fri eller fortabt:
s. 74-87 (14 sider)
s. 90-91 (2 sider)

Samfundsfag B, Systime: ARbejde og karriere - livsformer i Danmark. (3 sider)

Artikel: Løkke uddyber: Sådan vil han ændre boligskatten (1 side)

I alt 65 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kriminalitet II

Forløb med fokus på problemstillingen: hvorfor bliver nogle bandekriminelle, og hvordan kan bandekriminalitet bekæmpes? Vi anvender Hirshis, Mertons og Sutherlands kriminalitetsteorier samt Honneths anerkendelsesteori i forsøget på at forklare hvorfor nogle unge bliver medlem af en bande. I den forbindelse anvender vi også dokumentarserien Exit: bandeliv samt artikler om en videnskabelig undersøgelse. I diskussionen af, hvordan bandekriminalitet kan bekæmpes anvender vi podcasten: Genstart: Streng, strengere straf og ser på udvalgte partiers retspolitik - herunder, hvordan den stemmer overens med deres placering på den værdipolitiske skala og deres ideologi. Udover ovennævnte teorier, anvender vi begreber som socialisering, modborgerskab, stigmatisering mm. Vi bearbejder også statistik over dømte kriminelles tilbagefald til kriminalitet.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Materiale:

Ærkedansker Perkerdansker:
s. 81-92 (12 sider)

Samf på B, 1. udgave
s. 18-21 (4 sider)
s. 58-62 (5 sider)
s. 68-78 (1 sider)
s. 142-153 (12 sider)

Fri eller fortabt
s. 142-147 (6 sider)

Fra drengestreger til bandekriminalitet, kapitel 2: Hvorfor bliver man kriminel? (12 sider)


Bilagssæt: (6 sider)
Artikel: Aarhus Universitet: Hvad ved vi om unge i bander?
Artikel:  Unge søger fællesskaber i bander, 09.11.2015 | KNUD HOLT NIELSEN
Statistik: Varighed til tilbagefald til ny kriminalitet


Sådan skriver du i samfundsfag
s. 107-118 (diskussion, 12 sider)
s. 24-34 (lineær regression, 11 sider)
s. 36-46 (statistisk usikkerhed, 11 sider)
s. 11-17 (Hvad kan der udledes med tabel, 7 sider)
  
I alt: 96 sider

Dokumentar: Exit bandeliv afsnit 1 og 3
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer