Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Nordsjællands Grundskole og Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Jan Mouritzen, Jim Nydam Bjerregaard
|
|
Hold
|
2022 DA/x (1x DA, 2x DA, 3x DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Dansk i grundforløbet
I de første lektioner præsenteres danskfaget med fokus på danskfagets ligheder og forskelle med dansk i folkeskolen/grundskolen.
Følgende begreber defineres og diskuteres:
- Det udvidede tekstbegreb (hvad er "en tekst"?)
- Hvad binder en tekst sammen?
- Fakta.
- Fiktion.
- Faktion.
- Afsender-modtager (diskussion af: skal der være en modtager til "en tekst"?)
De tre perspektiver, det sproglige/det litterære/det mediemæssige, præsenteres, og eleverne får en øvelse, hvor de skal komme med et forslag til, hvordan de vil analysere "Mucki bar" af Tobias Rahim på en sproglig, litterær og mediemæssig måde. Disse forslag udarbejdes i grupper og præsenteres for klassen.
Kort forklaring af reglen for startkomma. Dernæst træning i startkomma her: https://dsn.dk/komma/medstart/index.htm
Dernæst: Fokus på NOVELLEN som genre, fortællertyper, tekstens tid, sted, miljø, tema og lidt samtaleanalyse med fokus på direkte og indirekte sprogbrug.
Kernetekster:
Herman Bang: Gennem Rosenborg have (1912)
Siegfried Lenz: Jul i barakken (1959)
Nanna Goul: Har man sagt A (2017)
Materiale:
Grundbogen Dansk på ny, s. 91-93.
Dansk i tiden: https://danskitiden.systime.dk/?id=1
Eget materiale.
https://www.youtube.com/watch?v=6Hwj8Ku6bIs
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Filosoferie
Regler:
Ingen – alle, der præsterer ”dårligere” end grundforløbet i ’Almen sprogforståelse (Ap)’ og ’Naturvidenskab (Nv)’ og vores første, seneste og vigtigste forløb: ’Genre + Analyse og fortolkning’ får ikke lavere karakter, men mindst den samme; alle, der præsterer ’bedre’ end grundforløbet i ’Almen sprogforståelse (Ap)’ og ’Naturvidenskab (Nv)’ og vores første, seneste og vigtigste forløb: ’Genre + Analyse og fortolkning’, får højere karakter, hvis de vil (glemme sig selv), de får karakter:
*Ikke dansk-eksamens(pensum)forløb.
Hvad handler det om?
At elske forvirretheden; forvirrethed er sundhed: tegn på man er ved at udvikle sig.
At lære, at det at lære, er hengivelse/overgivelse og vejen frem mod kun sig selv.
At forsøge er et selvbesøg.
Lyst, ikke pligt.
Tanker, ikke tal.
Bøger, afsnit, tekster og materiale:
S. 45-65 i "Grundbog til filosofi - Mennesket i verden".
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Opgaver til Forståelse + Fordybelse
|
10-01-2023
|
|
'Overgangen fra barn til voksen'
|
08-02-2023
|
|
Gen-aflevering: 'Overgangen fra barn til voksen'
|
01-03-2023
|
|
Terminsprøve
|
09-03-2023
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Middelalderen (1000-1500)
Vi arbejder med folkeviser og folkeeventyr stadig m. fokus på konflikten mellem slægt og individ + også skrevet af anonyme forfattere – vi læser ’Ebbe Skammelsøn’ (folkevise).
Bøger, afsnit, tekster og materiale:
Dansk – Litteraturhistorie – Middelalderen (1000-1450): https://www.youtube.com/watch?v=0J6LIcjmzi4, kontemporær.
Middelalderen, Litteraturens huse (iBog®): https://litteraturenshuse.systime.dk, kontemporær.
1. Intro, 2. Fakta og fiktion + 3. Litteratur, Håndbog til dansk (iBog®), Ole Schultz Larsen, Systime, komtemporær. (6 sider)
Litteraturhistorisk overblik, Jim Nydam Bjerregaard, 2021.
Litteraturhistorisk oversigt: https://sites.google.com/site/danskfag/litteratur-1/litteraturhistorisk-oversigt, kontemporær.
Model til analyse og fortolkning af digte, Håndbog til dansk (iBog®), Systime, kontemporær.
Model til analyse og fortolkning af episke tekster, dvs. romaner, noveller, kortprosa og drama, Håndbog til dansk (iBog®), Systime men stærkt fagligt og pædagogisk forbedret af Jim Nydam Bjerregaard, kontemporær + 2021.
Model til analyse og fortolkning af eventyr, Håndbog til dansk (iBog®), Systime, kontemporær.
Ebbe Skammelsøn (2 sider)
Uddrag af 2. Middelalderen (afsnittene "Folkeviserne", "Trylleviser" + "Ridderviser"), Litteraturens veje, Systime, 2012. (10 sider)
= 18 sider i alt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Analyse og fortolkning af 'Ebbe Skammelsøn'
|
13-04-2023
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Sprog
Vi arbejder med sprog ("Håndbog til dansk (iBog®)"’s "4. Sprog"), ’4.1 Ordenes betydninger’, ’4.2 Sproglige billeder’, ’4.3 Sproglige figurer’, ’4.4 Sætningsopbygning’, ’4.5 Ordklasser’, ’4.6 Rim og rytme’, ’4.7 Talesprog og skriftsprog’ + ’4.8 Stil og tone’.
Bøger, afsnit, tekster og materiale:
Håndbog til dansk (iBog®), Ole Schultz Larsen, Systime, komtemporær.
= 43 sider i alt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Valg af DHO-tema:-)
|
05-05-2023
|
|
DHO
|
22-05-2023
|
|
Årsprøve
|
24-05-2023
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Romantikken
‘Det gode, det sande og det skønne’. Sådan lød idealerne for Romantikken – den periode, der groft sagt dækkede første halvdel af 1800-tallet. Dermed var den en oprørsbevægelse mod epoken, der netop var gået forud. Oplysningstiden havde haft den kølige fornuft og den håndgribelige verden som omdrejningspunkt. I stedet dyrkede man nu hede følelser og fjerne idealer.
Universalromantik og Nationalromantik.
https://dansksiderne.dk/index.php?id=5112
Universalromantikken 1800-1807¨
Digteren A.W. Schack von Staffeldt (1769-1826) er nok den eneste repræsentant for en rendyrket universalromantik i Danmark, men Adam Oehlenschläger (1779-1850) løb med laurbærrene, og Staffeldt fik aldrig den anerkendelse, han længtes efter. Ikke desto mindre var Staffeldt en fremragende digter, hvis filosofiske forståelse mødes og smelter sammen med hans egne oplevelser.
I digtet "Indvielsen" fortæller han om sin egen oplevelse af en solnedgang ved havet. Staffeldt får pludselig og uventet en mystikerpræget oplevelse af enhed med 'alt(et)'. Denne - for ham voldsomme og spontane oplevelse - sættes i digtet ind i en platonistisk begrebsramme (dualistisk splittelse mellem fænomenverden og idéverden, mellem jordisk liv og himmelsk død (= nyt liv), mellem ånd og krop).
Kunstnerens digteriske udtryk er 'universelt': en universel - ofte mystikerpræget- religiøsitet i parløb med den græske platonisme har erstattet kristendommen. I det nævnte digt af Staffeldt taler den unge digter med 'Ånder', hvilket står í modsætning til Oehlenschlägers mere kristeligt orienterede Simon Peder.
https://dansksiderne.dk/index.php?id=5112
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Oplysningstiden 1720-1800
Oplysningstiden omfatter i Danmark stort set anden halvdel af 1700-tallet, indrammet af henholdsvis pietismens og romantikkens tid. Den såkaldte oplysningsfilosofi fik sin udformning i Frankrig, hvorfra den bredte sig til resten af Europa. Ved filosofi forstod man i datiden al rationel erkendelse til forskel fra teologiens. Vigtigst var naturfilosofien, dvs. naturvidenskaberne, som havde fået deres store gennembrud i 1600-årene med Newtons fysik, Harveys opdagelse af blodkredsløbet og andre opdagelser, som byggede på eksperimenter og empiriske iagttagelser af naturen, ikke på Bibelen eller de antikke forfatteres autoritative skrifter.
Ludvig Holberg (1684-1754) er ikke alene en af de ypperste repræsentanter for oplysningstanken i DK, men i hele Europa.
Rationalisme: den menneskelige fornuft dyrkes. Kritik af ufornuftig opførsel, misbrug ikke din medfødte fornuft. Man skal ikke overdrive, men være mådeholdende og kende sin plads. Samfundets orden skal ikke forstyrres. Løjtnanten i "Erasmus Montanus" (1722) er forfatterens talerør i sidste akt. Oplysningsidealet går ud på at beherske menneskets indre natur og den ydre natur. Oplysningsprojektet er pædagogisk anskueliggjort i Defoes "Robinson Crusoe" (1723).
https://www.studienet.dk/dansk-litteraturhistorie/oplysningstiden
https://da.wikipedia.org/wiki/Oplysningstiden
Ludvig Holberg - Erasmus Montanus (1723)
Eleverne læser et uddrag af komedien, 2. akt. scene 2 og 3.
https://da.wikipedia.org/wiki/Erasmus_Montanus
Erasmus Montanus eller Rasmus Berg, en komedie i 5 akter: http://holbergsskrifter.dk/holberg-public/view?docId=skuespill%2FErasmus%2FErasmus.page;toc.depth=1;brand=&chunk.id=start
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Det moderne (og folkelige) gennembrud 1870 - 1900
Primærtekst: "Litteraturens veje" side 178-184
Det moderne gennembrud er den litterære periode, der brød igennem i 1870’erne i Danmark. Kritikeren og litteraturforskeren Georg Brandes, som var én af periodens mest markante skikkelser, formulerede en litterær vision for perioden: ”En levende litteratur kendes på, at den sætter Problemer under Debat."
Under det moderne gennembrud udspandt sig en debat, hvor alle autoriteter var til diskussion, og perioden var i det hele taget præget af et generelt opbrud fra den dominerende kristelige og idealistiske enhedskultur.
https://politikenhistorie.dk/art7249736/S%C3%A6delighedsfejden-i-1880erne-satte-seksualmoral-p%C3%A5-dagsordenen
Primærtekst: "Sædelighedsfejden" - den seksuelle dobbeltmoral, forskellige standarter for mænd og kvinder: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/saedelighedsfejden
Læs uddraget fra "Constance Ring" (1885) af Amalie Skram.
Analyser og fortolk teksten idet du betragter den som en argumentationskæde, der består af påstand og belæg mellem to divergerende debattører, Constance Ring og præsten. Hvilke synspunkter omkring samtidens optagethed af "at sætte problemer under debat" kommer til udtryk i teksten? Tænk på forholdet mellem kønnene og den igangværende "sædelighedsfejde". Hvordan passer teksten ind i den naturalistiske skrivestil?
Det folkelige gennembrud omkring 1900-
Her begyndte flere forfattere at følge Brandes parole om "at sætte samfundsproblemer under debat", for de beskrev - ud fra egne erfaringer -livet blandt almuen, de fattigste lag i samfundet, dvs. bønderne og tyende (tjenestefolkene), arbejderne i industrien, de umyndiggjorte, syge, m.v.
https://forfatterweb.dk/oversigt/perioder/det-folkelige-gennembrud
https://dansklitteraturshistorie.lex.dk/Det_folkelige_gennembrud
Restudy.dk: Det folkelige gennembrud og kanonforfatterne Martin Andersen Nexø og Johannes V. Jensen
Johannes V. Jensen: "Paa Memphis station" (1904)
https://euxdansk.weebly.com/uploads/2/3/8/2/23820031/p%C3%A5_memphis_station__jvj_.pdf
Læs uddraget af Pelle Erobreren grundigt. Teksten er uploadet under beskeder d. 27/11. Ordforklaring findes under modulet samme dag.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Ekspressionismen 1919-1930
Ekspressionismen 1919 - 1930
Oplæg til perioden hvad sker der mellem 1910 - 20. Titanic katastrofen, Den første verdenskrig 1914-18, kvinderne får stemmeret i DK 1915, første danske minister i 1919, 'de brølende 20'ere'.
Begrebet ekspressionisme stammer fra det latinske ‘ekspressio’ (‘udtryk’), og det, kunstnerne har på hjerte, får kraftfulde udtryk i den ekspressionistiske kunst. Her sættes ord, lyd og farver på kunstnerens subjektive følelser, fornemmelser og selvoplevede indtryk. Kunstnernes budskaber har form af et voldsomt indre pres, der kommer til udtryk gennem følelsesmæssige udbrud.
Ekspressionismen kom til udtryk i en lang række kunstformer som billedkunst, litteratur, arkitektur og film. Den rummede en grundlæggende dobbelthed, der gennemsyrede alt, hvad bevægelsen havde berøring med. På den ene side fandtes der en vild og ustyrlig fremtidsoptimisme og en begejstring for den uhæmmede kropslige udfoldelse. På den anden side fandtes der en sønderlemmende kritik af det moderne menneskes livsvilkår i den verden af fabrikker og industri, der blomstrede omkring århundredeskiftet.
Tom Kristensens form- og farvebevidste digtning fandt sit program i digtet "Landet Atlantis", hvis sidste strofe, "Saadan er Længselens Land, Atlantis,/ hvor alle harmoniske Fordomme svigter./ Farverne sprænges, og Formerne sprænges,/ og Skønheden skabes af grelle Konflikter", bliver omdrejningspunktet i debutbogen "Fribytterdrømme" i 1920.
Restudy-video om digteren, essayisten, journalisten Tom Kristensen: https://restudy.dk/forloeb/331/video/75817733
Romanen Hærværk (1930), som af mange regnes for Tom Kristensens hovedværk, handler om aviskritikeren Ole Jastrau, der i jazzens, psykoanalysens og de store livsanskuelsers tid kvitter sit borgerlige jeg og går i hundene (druk) for at finde ud af, hvad Gud, Freud og Karl Marx kan have ment med en størrelse som ham selv.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Hjemstavnslitteratur 1905-
Mange peger på, at grunden til forfatternes fokus på hjemstavnen (hjemegnen) skyldtes industrialiseringen. Danmark gik fra at være et primært bondesamfund, hvor de fleste levede livet på landet, til et industrisamfund, hvorfor mange mennesker flyttede til byerne. Forfatterne satte fokus på, hvor og hvad de og danskerne kom fra, og det førte til en litterær kortlægning af Danmark.
Af hjemstavnsforfattere fra 1900-tallet kan nævnes: Jeppe Aakjær, Johs. V. Jensen (Himmerlandshistorier), Johan Skjoldborg og Martin Andersen Nexø. Flere af disse er klart inspirerede af Steen Steensen Blicher (fx Johs. V. Jensen, som har skrevet om en Cecil, hvilket også er navnet på pigen i Blichers ”Hosekræmmeren”).
Jeppe Aakjær: "Jens Vejmand" (1905)
Jeppe Aakjær skrev ikke kun digte, der hyldede den jyske bondekultur, men også politisk engagerede digte og romaner, der agiterede for en mere retfærdig fordeling af goderne i samfundet.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Arbejderlitteratur og kulturradikalisme i 1930erne
I starten af 1930'erne rammes Danmark ligesom resten af den vestlige verden af en dyb økonomisk krise. Med USA som drivkraft starter den helt store økonomiske rutschetur, hvor børskrakket på Wall Street i USA i 1929 er det mest kendte symbol på nedturen. I Danmark slår krisen igennem i starten af 1930'erne. Arbejdsløsheden vokser. Landbruget rammes af tvangsauktioner og problemer med at sælge deres produkter i udlandet. Arbejdsgiverne i industrien kræver, at arbejderne går ned i løn, da de også har svært ved at få de samme priser for deres varer som tidligere. Situationen kræver politisk handling for at forhindre, at den økonomiske krise udvikler sig endnu mere. Socialdemokratiet og Venstre vedtager reformer.
https://www.venstre.dk/partiet/skoleweb/politisk-historie/verden-i-krig/oekonomisk-krise
https://antologien.dk/index.php?id=5896
Oskar Hansen: "Arbejdsløs" (1930, digt)
Oskar Hansen: https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/temaer/socialdemokratiet/oskar-hansen/
Harald Herdahl: "Kolonihaven" (1933, novelle)
Spillefilm: "Hør, var der ikke en, som lo?" (1978, Sam-Film, Dagmar Produktion), efter roman af Eigil Jensen,
Filmen er instrueret og skrevet af Henning Carlsen.
https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000003212/hor-var-der-ikke-en-som-lo
Kulturradikalismen - strømning i kunstnerkredse, der så kunst og kultur som opdragende, oplysende og debatterende. (Litteraturhistorien - på langs og på tværs, side 130-133)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Efterkrigstidsmodernisme 1945- (eksistentialisme)
Efterkrigstids-modernisme (1945-1960)
HERETICA - den nye forfattergeneration - Martin A. Hansen, Ole Wivel, Ole Sarvig, Tage Skou-Hansen, samt Karen Blixen m.fl. lægger afstand til de 'store ideologier', nazismen, kommunismen, fascismen, socialismen, som de mener, er baseret på en utopi. Krigen har vist, at teknologi og videnskab ikke gør verden til et bedre sted, tværtimod.
Den filosofiske strømning EKSISTENTIALISMEN præger tidens litteratur, der stiller spørgsmålstegn ved, hvad det vil sige at være et menneske i den moderne verden. Digterne skriver om ensomhed, om kærlighed, om fødsel og død. Naturen spiller en stor rolle, også elementer af den kristne kulturarv, gamle eventyr og myter.
Vi læser Martin A. Hansen: "Soldaten og pigen" (1947) - Analyser og fortolk novellen, idet du fokuserer på at finde religiøse symboler i teksten, samt eksistentialistiske temaer og motiver.
Karen Blixens fortællinger er svære at indplacere i en litteraturhistorisk periode. Hendes fortællinger virker ofte meget tidløse, fordi de finder sted i en fjern fortid, der ikke har noget tydeligt forbindelsesled til bestemte litterære perioder. Det er derfor ikke nemt at sige, hvordan ”Ringen” kan læses i forhold til modernismen i Danmark, der for alvor slog igennem efter anden verdenskrig.
I Blixens litteratur er det svært at spore krigens brutalitet. I stedet virker fortællingen om ringen mere universel, ligesom de eventyr og myter der især blev fortalt og genfortalt i romantikken. En oplagt perspektivering kan derfor laves til folkeeventyret ”Rødhætte".
https://www.studienet.dk/karen-blixen/ringen/perspektivering
Læs novellen "Ringen" (1958) af Karen Blixen og foretag en analyse med fokus på sproglige virkemidler og komposition, person- og miljøkarakteristik, temaer og motiver.
Vi læser Karen Blixen: "Historien om en perle" fra "Vinter-Eventyr" (1942)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Globalisering og (konfrontations)modernisme 1958-
Fra industrisamfund til informationssamfund - udviklingen efter 1950 - Globalisering på godt og ondt.
- NATO stiftes 1949, Koreakrig, Kolonikrige i Cambodia, Laos, Vietnam, Algier, Den kolde krig mellem USA/Sovjetunionen med afsæt i divergerende politiske/økonomiske/samfundsmæssige interesser og systemer: Planøkonomi vs. markedsøkonomi, kapitalisme vs. kommunisme (socialisme), den teknologiske udvikling med edb, satelliter og hybridnet. Kampen om at erobre himmelrummet og nå først til månen.
Indenfor litteraturen opgav 60'er-modernisterne de klassiske strofiske former, versemål og rim-mønstre og så ned på dem som et overstået stadium (Rifbjerg udtalte: "Jeg hader alt det der 'hjerte rimer på smerte' halløj"). Tidens stil var de frie vers og prosadigtet, som ikke binder digteren i givne mønstre, men lader den fri associationsdannelse få plads, sådan som allerede den amerikanske lyriker Walt Whitman havde gjort det i 1850'erne.
Lyrikerne så det som deres opgave at gå i forudsætningsløs konfrontation med den moderne virkelighed. At denne 60'er-modernisme så selv indgår i det, der allerede var etableret som en europæisk og amerikansk avantgarde- og modernismetradition, hører til de paradokser, som modernismen er så rig på. Konfrontationsmodernismen gør til enhver tid op med traditionen, men er også inderligt forbundet med den: "Uden traditionen er der intet at oprøres over, men uden at oprøres heller ingen modernistisk tradition."
Vi læser, analyser og fortolker "I skovens dybe stille ro" (1864) og "Inde mellem træerne" (1960) af Klaus Rifbjerg.
Vi læser, analyser og fortolker "Gøg" (1962) og
"Kanariefuglens begravelse" (begge af Klaus Rifbjerg) med fokus på sproglige virkemidler, komposition, tematik, budskab.
Vi læser "Den kroniske uskyld" (1958) (uddrag) med fokus på:
- Karakteriser fortælleren og miljøet, der beskrives (både det ydre og det indre)
- Redegør for klassedynamikken, der bliver beskrevet i teksten. Hvordan beskrives de forskellige grupperinger af elever? Og deres lærere?
- Find metaforer og sammenligninger i teksten. Hvordan bruger forfatteren sproglige billeder til at levendegøre sine karakterer?
- Datidens skoleform kaldes i dag "den sorte skole". Hvad menes der med det udtryk?
Ivan Malinowski var en politisk engageret digter, der dannede fortrop for modernismens gennembrud i Danmark i 1960'erne. Digtsamlingen ”Galgenfrist” introducerede en ekspressionistisk poesi skrevet i et splittet billedsprog. Den var baseret på hans førstehåndsoplevelser fra efterkrigstidens sønderbombede Europa. I sin lyriske produktion kombinerer Malinowski protest og politiske opråb med filosofisk indsigtsfulde øjebliksbilleder af naturens skønhed. Han var en kritisk, antiautoritær kosmopolit og en revolutionær nihilist til det sidste.
Vi læser, analyserer og fortolker "Åbent digt til Vorherre" (1963).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Attituderelativisme, systemdigtning og knækprosa
Systemdigtning: Litterære tekster, hvis opbygning er styret efter formelle principper, fx en talrække, mere end af indhold og handling. Begrebet er af Steffen Hejlskov Larsen i Systemdigtningen (1971) møntet på visse sider af en eksperimenterende litteratur i Danmark fra ca. 1967 til først i 1970'erne, der også kendes som "modernismens tredje fase".
Systemdigtning understreger tekstens præg af konstruktion og iscenesættelse og er blevet anvendt af forfattere som Hans-Jørgen Nielsen (der lancerer begrebet "attituderelativisme), Svend Åge Madsen, Per Højholt, Inger Christensen og Klaus Høeck.
Dansk litteratur var i 70’erne præget af kvindelige forfattere, som på et eller andet niveau var påvirket af Rødstrømpebevægelsen. Det at være kvinde blev politiseret. Bh’er blev bandlyst og brændt, kvinder skulle være kvinder på egne præmisser. Rødstrømpebevægelsen krævede lige vilkår for begge køn, og i lyset af den opstod en bekendelseslitteratur, som i høj grad kredsede om det at være kvinde, og hvordan kvinder opfattede verden, mænd og det omgivende samfund. Flere forfattere almengjorde det private, skrev om subjektive erfaringer og politiserede dem. Mest kendt blev Vita Andersen som udgav digtsamlingen "Tryghedsnarkomaner" (1977), der solgte i tusindvis. Knækprosa rummer sjældent rim og fast rytme (versemål) og er ofte kendetegnet ved en mangelfuld eller slet ingen tegnsætning.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
80erne - No Future Generationen
Mens 1970'er-oprørerne havde hejst den røde politiske fane, erklærede digteren Michael Strunge, punkgenerationens selvudnævnte talsmand og kultfigur, i 1981: „Vi folder drømmens fane ud”. Det gjaldt om at afsøge alle grænser – og bryde dem ned. Men det kunne ikke ske i et fællesskab, der med de splittede storbyfamilier var gået tabt sammen med den ødelagte solidaritet i samfundet. Den enkelte måtte klare sig selv og finde sin egen indre ligevægt, kropsligt og mentalt.
Troen på sansningen og følelserne, på det æstetiske og det åndelige og underbevidste var udgangspunktet for unge digtere som Strunge, Søren Ulrik Thomsen og Pia Tafdrup.
Men da troen på, at noget bedre ville træde ud af røgsløret fortog sig, blev verdenssmerten, det lidelsesfyldte og en romantisk dødsfascination dominerende.
I løbet af sit 27 år korte liv nåede Michael Strunge at udfri hele 11 digtsamlinger fra sin rablende poetiske hjerne. Energien er til tider så rå og konkret, og til andre tider så fuld af drøm, at man bliver ganske forført. 80’ernes punkmiljø og dets særlige musik og æstetik var en stærk inspirationskilde for Strunge. Det stod klart allerede fra debutsamlingen “Livets hastighed” og blev ligeledes markeret med hans annoncerede afsked med punken i digtsamlingen “Skrigerne”. Tematisk kredser digtene om død, afmagt, storbyens fremmedgørelse, (selv)udslettelse, men også kontrasterne i form af liv, rus, storbyens autenticitet og (selv)forherligelse. For ikke at nævne kærligheden.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6,56 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
90er Minimalismen + Værklæsning ("Vandmærket")
https://litteratursiden.dk/artikler/dansk-litteratur-i-1990erne
"Hvis pludselig alle ting fik halv størrelse og faldt ned i mellemrummene mellem hinanden”, skriver Per Højholt i PRAKSIS 8 i 1989 ved overgangen til et årti, hvor litteraturen svinder mærkbart ind i størrelse. Bøgerne bliver ganske enkelt kortere, novellesamlinger sniger sig ofte kun lige op over de magiske 100 sider, og en bog kan med overbevisning kalde sig en roman, selv om den blot fylder 60-70 sider.
Kortprosa og punktroman bliver populære genrer, men der skrives også i andre korte genrer, fx noveller, fabler, myter, vitser i en periode af dansk litteratur, der er blevet betegnet som anorektisk.
Minimalisme bliver den etikette, man hæfter på eksperimenterne med de korte former. Den er kendetegnet ved en enkelt, nøgtern og ofte underforstået stil, hvor intensiteten ligger i det usagte. Minimalismen afspejler ofte en genkendelig hverdag og interesserer sig for handling, ikke symboler. Helle Helle bliver fremhævet som den ikoniske repræsentant for stilarten, og hendes meget roste novellesamling 'Rester' fra 1996, bliver genstand for stor opmærksomhed og for en diskussion af, hvor lidt der skal til for at fortælle en historie.
Tekstarbejde: Helle Helle ""En stol for lidt" (1993)
Naja Maria Aidt: "Vandmærket" (1993) (novellesamling, værklæsning).
Jan Sonnergaard: "Sex" (1997)
Jakob Ejersbo: "Nordkraft" (2002) (uddrag).
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Det senmoderne 1990 - 2024 + Værklæsning (Hassan)
Det Senmoderne samfund er et begreb som beskriver vores nuværende samfund. Værkerne der skrives er kendetegnet af minimalismen. Det senmoderne samfund er overgangen fra det moderne samfund til det samfund vi har nu.
I den senmoderne periode stiller man mange spørgsmål til livet fx Hvorfor lever vi?
Det moderne er at eksperimentere med teksternes form. Man blander f.eks, genrer eller leger med tekstens opbygning. Temaerne i perioden handler om det globale, økologi, bæredygtighed, multikulturalisme, etnicitet, selviscenesættelse og autenticitet, subkultur, undergrundsmiljøer og social marginalisering.
I det Senmoderne samfund er alt under konstant forandring og udvikling.
Anthony Giddens (kendt engelsk sociolog) mener at aftraditionisering og individualisering er tydelige kendetegn ved det Senmoderne samfund.
Autofiktion er en betegnelse for skønlitterære tekster, hvor forfatteren inddrager elementer fra virkeligheden, men fiktionaliserer dem. Autofiktion er et nyere fænomen og en gennemgående tendens i den nyeste litteratur.
Autofiktionen leger med forholdet mellem virkelighed og fiktion. Oftest er der sammenfald mellem forfatteren og hovedpersonen i teksten ved, at hovedpersonen - som oftest er en jeg-fortæller eller et digterjeget - bærer forfatterens navn.
Nogle centrale forfattere: Jan Sonnergaard, Helle Helle, Naja Maria Aidt, Yahya Hassan, Hasan Preisler, Erling Jepsen, Jørgen Leth, Thomas Korsgaard m.fl.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24,69 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
Reality TV
Reality er engelsk og betyder virkelighed.
Primær tekst: Stig Hjarvard: "Seernes Reality" (fra "Medie Kultur nr. 34, 2002)
https://indidansk.dk/reality-genretraek/
https://faktalink.dk/titelliste/reality-2013-de-nye-tvstjerner/baggrund-om-reality-tv
De medvirkende i et reality-program er ikke skuespillere. De spiller altså ikke roller, men de er sig selv i de rammer, som programmet fastsætter. Reality kan på mange måder ligne dokumentar-genren. Det gælder fx i måden programmet er filmet og redigeret på. Men dokumentaren vil gerne informere og afdække sandheden – reality vil gerne underholde. Reality-TV er en påvirket/redigeret virkelighed. De medvirkende påvirkes af regler, rammer, udfordringer og andre forskellige indgreb fra programmet, som sørger for at det bliver underholdene at være tilskuer til. I programmer, hvor deltagerne styres meget, kan man næsten kalde det en konstrueret (skabt) virkelighed.
Reality skal skabe identifikation og vække følelser hos modtageren/seeren. Det vigtigste indhold i programmet er derfor de medvirkende, deres indbyrdes relationer og deres reaktioner på hinanden og de omgivelser de er i. Reality viser virkeligheden, men sørger for at den virker mere dramatisk ved brug af filmiske virkemidler. Fx: musik, klipning og kamerabevægelser. (såkaldte fakta- og fiktionskoder):
Fakta- og fiktionskoder og autencitetsmarkører i Reality TV
https://www.studienet.dk/analyse-af-dokumentarfilm/faktakoder-fiktionskoder
Reality er baseret på, at vi får lov til “at kigge med” på virkelige menneskers situation, relationer, reaktioner, op- og nedture osv. Det bliver lidt som at være “fluen på væggen”, hvor vi bliver vidner til andre menneskers virkelighed. Et reality-program er ofte i mange afsnit og flere sæsoner.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11,25 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
20
|
Sprog/Semantik
Grundbegreber til sproglig/stilistik analyse
Høj stil: Et begreb, man anvender om tekster, der er karakteriseret ved lange sætninger, lange ord, mange fremmedord, tekniske begreber og fagtermer.
Lav stil: Et begreb, man anvender om tekster, der er karakteriseret ved korte sætninger, små ord, brug af talesprog, jargon og bandeord.
Talesprog: Anvendelse af ord og fraser, der findes i talesprog. Det kan være ord som 'meget', 'han er virkelig dygtig', 'en super fed bil', 'det er swag' eller talesproglige synonymer som eksempelvis 'tan' for hudkulør.
Ordspil: At lege med ord og deres betydning, som eksempelvis 'For jeg er ligesom bowling - du ved at jeg tager kegler' (Malk De Koijn).
Ironi og sarkasme
Ironi og sarkasme opstår ved, at afsender siger noget, men mener det modsatte.
Sarkasme er en særlig form for ironi, da den typisk har til hensigt at være ironisk over for andre menneskers udsagn og på den måde udstiller den andre.
Humor
Humor kan anvendes som et sprogligt virkemiddel. Der er mange måder at skabe humor på, men ofte opstår det humoristisk ved at sætte to ting sammen, som ellers ikke er relateret til hinanden og derfor overrasker,
Alle ord har en grundbetydning (en denotation), og en hel del ord har også en med-betydning (konnotation). Et ords denotation er at finde i en ordbog. En ’køter’ har således grundbetydningen 'hund'. Men det har også en med-betydning - en konnotation: Det er en større hund, som er lidt bidsk eller uopdragen. Denne med-betydning, ordets konnotation, er forbundet med en værdiladning, som kan være positiv eller negativ. Hvor denotationen altid er neutral, så er konnotationen negativ eller positiv.
Sammenligninger og metaforer
De to centrale begreber inden for billedsprog er sammenligningen og metaforen. Fælles for de to begreber er, at de beskriver sproglige fænomener, hvor et realplan låner betydning fra et billedplan. Der er noget, som skal beskrives (realplanet), og noget, det skal beskrives med (billedplanet).
Forskellen imellem en sammenligning og en metafor er ordet 'som'. En sammenligning indeholder ordet 'som' (eller end), og det gør en metafor ikke.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12,19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/63/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52532058251",
"T": "/lectio/63/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52532058251",
"H": "/lectio/63/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52532058251"
}