Holdet 2022 DA/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nordsjællands Grundskole og Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Jan Mouritzen, Karina Kølle
Hold 2022 DA/y (1y DA, 2y DA, 3y DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk i grundforløbet
Titel 2 Værk 1: Flugt (dokumentarfilm)
Titel 3 Politikere på sociale medier
Titel 4 DHO: Grønland og Danmark
Titel 5 Psykologi i dansk + værk 2
Titel 6 Forfatterskab: Karen Blixen + værk 3 ("Babette)
Titel 7 Efterkrigstids (konfrontations)modernisme 1945-
Titel 8 Pop Art/ Attitude-relativisme, systemdigtning 1968
Titel 9 80'erne - No Future Generationen
Titel 10 90er modernismen + værk 4 ("Plastic")
Titel 11 Det senmoderne 1998 - 2024
Titel 12 Reality TV
Titel 13 Sprog/Semantik
Titel 14 Skriftlighed i STX
Titel 15 Skriftlige opgaver/Skriftlig eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk i grundforløbet

I de første lektioner præsenteres danskfaget med fokus på danskfagets ligheder og forskelle med dansk i folkeskolen/grundskolen.

Følgende begreber defineres og diskuteres:
- Det udvidede tekstbegreb (hvad er "en tekst"?)
- Hvad binder en tekst sammen?
- Fakta.
- Fiktion.
- Faktion.
- Afsender-modtager (diskussion af: skal der være en modtager til "en tekst"?)

De tre perspektiver, det sproglige/det litterære/det mediemæssige, præsenteres, og eleverne får en øvelse, hvor de skal komme med et forslag til, hvordan de vil analysere "Mucki bar" af Tobias Rahim på en sproglig, litterær og mediemæssig måde. Disse forslag udarbejdes i grupper og præsenteres for klassen.

Kort forklaring af reglen for startkomma. Dernæst træning i startkomma her: https://dsn.dk/komma/medstart/index.htm

Dernæst: Fokus på NOVELLEN som genre, fortællertyper, tekstens tid, sted, miljø, tema og lidt samtaleanalyse med fokus på direkte og indirekte sprogbrug.

Kernetekster:
Herman Bang: Gennem Rosenborg have (1912)
Siegfried Lenz: Jul i barakken (1959)
Nanna Goul: Har man sagt A (2017)

Materiale:
Grundbogen Dansk på ny, s. 91-93.
Dansk i tiden: https://danskitiden.systime.dk/?id=1
Eget materiale.

https://www.youtube.com/watch?v=6Hwj8Ku6bIs
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Værk 1: Flugt (dokumentarfilm)

Dokumentarfilmen Flugt (2021) af Jonas Poher Rasmussen (VÆRK 1)

Faglige begreber og faglige pointer:
1) Dokumentarens undergenrer: den autoritative, observerende, deltagende, poetiske, refleksive og performative dokumentar.
Læs herom: https://danskitiden.systime.dk/?id=175
2) Dramaturgi  i dokumentaren:
1) berettermodellen: https://danskitiden.systime.dk/?id=326
2) bølgemodellen: https://danskitiden.systime.dk/?id=327
3) Model til analyse af dokumentar: https://danskitiden.systime.dk/?id=472
4) Gerard Génette og hans begreber: Paratekst, peritekst og epitekst.
5) Filmiske virkemidler: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler
6) Animation som virkemiddel:
Forskellen på animeret og ikke-animeret dokumentarfilm: normalt skydes først materiale, som derefter klippes. Her klippes først. Dernæst animation. Dette giver frihed til fortællingen. Animation muliggør fremvisning af følsomme lag. Man tegner det, som man har brug for.
7) Reenactment: genskabelse af historisk begivenhed/virkelighed. Fx brugen af arkivmateriale fra virkeligheden: ligger under animationer, minder os om, at det ikke er fiktion.
8) Begrebet nøglescene.
9) Instruktøren har bevidst skåret politik er skåret fra.
10) Centrale temaer: Flugt, traumer, glæde, kærlighed, familie, venskab, seksualitet.

Information om dokumentarfilmen fra DFI:
https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/flee#Grundoplysninger

Om instruktøren:
https://www.dfi.dk/nyheder/en-flygtning-finder-hjem

Link til afspilning af filmen (vi ser sammen dokumentarfilmen):
https://www.dr.dk/drtv/program/flugt_297321

Interview med instruktøren:
https://www.youtube.com/watch?v=NhmQqYkWIMQ

Tre forskellige filmplakater, som blev brugt til diskussion af paratekster.

Maleri, der problematiserer EU-landes flygtningepolitik: https://politiken.dk/incoming/img7584991.nimiao/ORIGINALS/original_615/lot-12

Digt om flygtninge:
Johannes Hansen: Krigens Flygtninge. April 1945. Kilde til digt:
https://aldrigmerekrig.dk/spred/?flygdigt-k15

Afslutning på forløb: Remediering af dokumentarfilmen:
Remediering betyder, at du med udgangspunkt i dokumentarfilmen og dens indhold overfører dette til en anden genre. Du genbruger noget fra Flugt, men i en anden form/genre. Du kan vælge mellem at skrive et digt inspireret af filmen eller tage et fotografi, hvori du genskaber og fortolker noget fra filmen. Intertekstualitet mellem filmen og dit produkt skal være synlig, men du har frihed til at tolke.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Politikere på sociale medier

Forløbets materiale er i I-bogen "Dansk i tiden" kap. 10.

I samme bog er læst kapitler om de faglige begreber og metoder under overkapitlet "BEGREBER".

Forløbet er et mediemæssigt forløb med fokus på politikere på sociale medier.

Faglige begreber og faglige metoder:
Gatekeepers.
Autenticitet og fiktionalisering (herunder: autenticitetsmarkører og fiktionaliseringsmarkører).
Kommunikationsanalyse.
De 6 sprogfunktioner (iflg. Roman Jakobson).
Front stage, back stage, middle region (iflg. Erving Goffman).
Den professionelle politiker og den personlige politiker.
De typiske kategorier af politikeres opslag: værdipolitik, fordelingspolitik, realpolitik, ideologipolitik.
Face - herunder positivt face og negativt face.
Høflighed i kommunikation: hvordan opretholdes eller nedbrydes høflighed i kommunikation?
H.P. Grices maximer: kvantitetsmaxime, kvalitetsmaxime, relevansmaxime, mådesmaxime.
Makroberømte influencere.
Mikroberømte influencere.
Ekkokamre.
Algoritmer og eksponentiel deling.
Misinformation.
Følelsesladede opslag.
Personlige fortællinger.
Social kapital.

Supplerende materiale:
https://www.dr.dk/lyd/p1/slotsholmen/slotsholmen-2022-01-01-05-00-40
https://www.facebook.com/oestergaard/posts/3234173719945354]
https://www.berlingske.dk/internationalt/eu-parlamentet-foelger-trop-og-forbyder-tiktok-paa-arbejdsudstyr
 ​
Eleverne har analyseret og arbejdet med selvvalgte eller tildelte instagramprofiler og Facebookprofiler tilhørende folketingspolitikere frem til og med 10. marts 2023.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 DHO: Grønland og Danmark

Vi arbejder med, hvordan Grønland, grønlændere og danskere fremstilles i forskellige tekster, og hvilke temaer teksterne kredser om. Derigennem kan vi få en introduktion til, hvordan kolonifortiden bruges i litteraturen – både når det gælder teksternes indhold (det der fortælles om), men også når det gælder teksternes form (måden det fortælles på). Derfor skal opmærksomheden også rettes mod teksternes sproglige udtryk og stille skarpt på konkrete formuleringer.

Teksterne er skrevet og produceret af både grønlændere og danskere, de er fra forskellige tidsperioder, og de tilhører forskellige genrer: leksikonopslag, et romanuddrag, en novelle, et klip fra en dokumentar og et kunstværk. Men på tværs af tid, afsendere og teksttyper møder vi opfattelser af, hvad Grønland, grønlændere og danskere er.

Danmarks kolonisering af Grønland startede med den norske præst Hans Egedes ankomst til landet i 1721. Hans opgave var at missionere og kristne grønlænderne. Siden 2009 har Grønland haft selvstyre, men ikke fuldstændig selvstændighed.

Forskellige perspektiver:
mediemæssigt, litterært og sprogligt.  

Forskellige metoder:
nykritisk læsning, postkolonial læsning, filmanalyse, diskursanalyse.

Videnskabsteoretiske begreber:
diakron, idiografisk vs. nomotetisk, intentionel.

---------------------------------------------------------------------

Tema 1: Kolonisering af Grønland
Kernetekst:
Kim Leine: Rød mand/sort mand (2018) - uddrag. Teksten findes i kompendiet med dansktekster til DHO-forløbet.

Øvrigt materiale:
https://litteratursiden.dk/anmeldelser/rod-mandsort-mand-af-kim-leine  
https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2018/03/kim-leines-roed-mandsort-mand-suger-menneskelivets-basale-spoergsmaal  

Faglige begreber og metoder:
Litterært perspektiv.  
Romangenren.  
Nykritisk læsning: personer, modsætninger, dilemmaer, konflikter, fortælleforhold, sprog og humor (Nykritisk metode: https://www.gymdansk.dk/nykritikken.html)
Postkolonial læsning (Læs her om denne metode: https://danskitiden.systime.dk/?id=283)


Tema 2: Grønland i den kolde krig
Kernetekst:
Ulrik Holmstrup: Hingitaq - De Fordrevne (2004)
https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/hingitaq-de-fordrevne  
Tidskode 00:00 – 13:05 + tidskode 22:45-34:18.  

Dokumentaren er instrueret af Ulrik Holmstrup og omhandler tvangsflytningen af thulebeboerne i 1953, som skete, fordi amerikanerne ville opstille antiluftskyts i området.

Faglige begreber og metoder:
Dokumentarfilm.  
Mediemæssigt perspektiv.  
Filmanalyse.  
Bill Nichols teori og begreber om dokumentarens undergenrer.  
Autenticitetsmarkører.  
Reenactments.  

Arbejdsopgaver til klippene fra dokumentarfilmen:
• Hvordan fremstilles Grønland og thuleboerne?
• Hvordan fremstilles Danmark og de danske politikere?
• Hvilke temaer tages op i dokumentar-uddraget?
• Hvordan bruges de filmiske virkemidler til at fortælle om thule-boerne og tvangsflytningen?
• Hvilke autenticitetsmarkører er anvendt?
• I hvilken grad er der anvendt reenactments, og hvilken funktion har disse?
• Hvilke undergenrer inden for dokumentar vil du analysere, at denne dokumentar kendetegnes ved? Brug Bill Nichols begreber om dokumentarens undergenrer.


Tema 3: Grønlands afkolonisering og identitet – set indefra og udefra   
Kernetekst: Sørine Steenholdt: ”Mor Er Blot Et Ord” fra novellesamlingen Zombieland (2015). Teksten findes i kompendiet med dansktekster til DHO-forløbet.

Faglige begreber og metoder:
Litterært perspektiv.
Nykritisk læsning.  
Postkolonial læsning.  
Intentionel læsning.  

Arbejdsopgaver til novellen:
Opvarmningsopgave:
o Hvad har denne tekst med Grønlands afkolonisering og identitet – set indefra og udefra at gøre?
o Formulér en problemstilling, som denne novelle direkte/indirekte beskæftiger sig med. Problemstillingen formuleres som et spørgsmål startende med fx Hvorfor…../ Hvordan…../ Hvilke(n/t)…
• Nykritisk læsning: Beskriv novellens komposition/opbygning. Giv afsnittene overskrifter og overvej forholdet mellem fortid og nutid.
• Nykritisk læsning: Beskriv novellens fortællerforhold.
• Nykritisk læsning: Giv en karakteristik af tekstens jeg, hendes nutid og fortid samt hendes syn på Grønland.
• Nykritisk læsning: Afdæk, hvordan Grønland – herunder de konkrete steder og miljøer, hvor handlingen udspiller sig – bliver fremstillet. Hvilken betydning har steder og miljøer for jeget?
• Nykritisk læsning: Undersøg jegets forholdet til moren. Kom også ind på, hvad vi får at vide om forholdet mellem generationerne, køn og social arv.
• Nykritisk læsning: Hvilke temaer behandles i novellen?
• Intentionel læsning: Hvad vil Sørine Steenholdt fortælle med den?


Oversigt over materiale (alt materiale findes i grundbogen Dansk i tiden):  
https://denstoredanske.lex.dk/etnocentrisme  
https://www.information.dk/debat/2020/03/moedt-danskerhadet-groenland-racismen-groenlaendere-danmark  
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/groenland  
• Opslag fra Gyldendals Den Store Danske, sidst redigeret 2009.
• Opslag fra Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, J.H. Schultz Forlag, 1915-1930.
• Julie Edel Hardenbergs kunstværk: Ineriartorneq (udvikling). Kunstværket findes her i grundbogen: https://danskitiden.systime.dk/?id=281  
• Kim Leine: Rød mand/sort mand (2018) - romanuddrag.
• Ulrik Holmstrup: Hingitaq - De Fordrevne (2004) – dokumentarfilm: https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/hingitaq-de-fordrevne  Tidskode 00:00 – 13:05 + tidskode 22:45-34:18.  
• Sørine Steenholdt: ”Mor Er Blot Et Ord” fra novellesamlingen Zombieland (2015) - novelle.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Psykologi i dansk + værk 2

Litterært perspektiv.

Kernetekster:
Folkeeventyret Rødhætte
Folkeeventyret Mor Hulda
Tove Ditlevsen: Vor herre bevares (1948)
Christian Kampmann: Emilie Grüen (1962)
Leif Panduro: Kannibaler i kælderen (1962) - hørespil = VÆRK 2.

Faglige begreber og metoder:
Freuds personlighedsmodel.
De vigtigste menneskelige forsvarsmekanismer.
Kompositionsanalyse.
Personkarakteristik.
Symboler og metaforer.
Eventyrtræk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forfatterskab: Karen Blixen + værk 3 ("Babette)

Kernetekster:
Karen Blixen: Det ubeskrevne blad (1957).
Karen Blixen: Babettes gæstebud (1950) - bøde tekst og film.  VÆRK 3.
Karen Blixen: Ringen (1958)
Anmeldelse af filmen Pagten.

Ekskursion til Karen Blixen-museet i forbindelse med dette forløb.

Fokusområder:
1. skrivemåde - intertekstualitet.
2. handling: ligger i foregående århundreder-ofte i romantikken (selv opdraget af gamle lærerinder).
3. syn på seksualitet - specielt kvinders - og forholdet mellem mand og kvinde.
4.  om at vælge sin egen skæbne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Efterkrigstids (konfrontations)modernisme 1945-

Den nye forfattergeneration samler sig om et tidsskrift, de kalder Heretica. Ordet 'heretica' betyder kætterier. En kætter er en, der vender sig mod de værdier, der er de almindeligt gældende.

Heretica-forfatterne har ingen tro på, at man af politisk vej kan skabe en bedre fremtid. Nazismen, fascismen, marxismen og socialismen anses som utopier. Krigen har vist, at teknologi og videnskab heller ikke gør verden til et bedre sted. Tværtimod har videnskabelige og teknologiske landvindinger betydet, at mennesker nu kan udrydde hinanden i et hidtil uset omfang. Brugen af atombomber under 2. verdenskrig er et det ultimative eksempel.
Centrale forfattere. Martin A. Hansen, Ole Wivel, Karen Blixen.

En indadvendt litteratur
Mennesket er blevet fremmed for sig selv midt i de teknologiske landvindinger. Alle forestillingerne om, at den menneskelige fornuft kan føre mennesket mod en bedre fremtid, er manet til jorden. Efterkrigstidens forfattere vil føre mennesket tilbage til sig selv. Kunsten skal minde mennesket om det glemte aspekt ved tilværelsen – det sjælelige, det følelsesmæssige og det irrationelle. Derfor bliver litteraturen indadvendt. Digterne skriver om menneskets ensomhed, om kærlighed, om fødsel og om død. Naturen spiller en stor rolle i digtningen.

KONFRONTATIONSMODERNISME 1958 -
60'er modernisterne opgav de klassiske strofiske former, versemål og parrim/enderim og så ned på dem som et overstået stadium (Rifbjerg udtalte: "Jeg hader alt det der 'hjerte rimer på smerte' halløj"). Tidens stil var de frie vers og prosadigtet, som ikke binder digteren i givne mønstre, men lader den fri associationsdannelse få plads, sådan som allerede den amerikanske lyriker Walt Whitman havde gjort det i 1850'erne.
Centrale forfattere: Klaus Rifbjerg, Benny Andersen, Ivan Malinovski.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11,25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Pop Art/ Attitude-relativisme, systemdigtning 1968

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5,63 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 80'erne - No Future Generationen

Tæt forbundet med 1980ernes litterære udtryksformer er punkkulturen.
Ordet 'punk' betyder noget værdiløst, affald eller en asocial, halvkriminel person. En punker har altså fra starten stillet sig ud på sidelinjen eller rettere ned på samfundets bund, og har valgt at definere sig som et socialt udskud. Punkbevægelsen har fra starten en tilknytning til den moderne multietniske virkelighed. London er måske mere end nogen anden europæisk storby præget af indvandrerkulturer, og punkbevægelsen, der især er en hvid ungdomskultur, udtrykker er helt bevidst forkærlighed for det sorte, det anderledes og udstødte.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5,63 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 90er modernismen + værk 4 ("Plastic")

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17,81 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Det senmoderne 1998 - 2024

​Det Senmoderne samfund er et begreb som beskriver vores nuværende samfund. Værkerne der skrives er kendetegnet af minimalismen. Det senmoderne samfund er overgangen fra det moderne samfund til det samfund vi har nu.

I den senmoderne periode stiller man mange spørgsmål til livet fx Hvorfor lever vi?

Det moderne er at eksperimentere med teksternes form. Man blander f.eks, genrer eller leger med tekstens opbygning. Temaerne i perioden handler om det globale, økologi, bæredygtighed, multikulturalisme, etnicitet, selviscenesættelse og autenticitet, subkultur, undergrundsmiljøer og social marginalisering.

I det Senmoderne samfund er alt under konstant forandring og udvikling.

Anthony Giddens (kendt engelsk sociolog) mener at aftraditionisering og individualisering er tydelige kendetegn ved det Senmoderne samfund.

Nogle centrale forfattere: Jan Sonnergaard, Helle Helle, Naja Maria Aidt, Yahya Hassan, Hasan Preisler, Erling Jepsen, Jørgen Leth, Thomas Korsgaard m.fl.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16,25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Reality TV

Reality-tv er en ofte følelsesmæssig og dramatisk iscenesættelse, der blander fiktion med virkelighed. Der er mange forskellige genrer inden for reality-tv, og derfor bidrager programmerne også med noget forskelligt. Nogle er primært underholdning, hvor seerne som en flue på væggen får et kig ind i almindelige menneskers eller kendtes private liv. Andre skildrer en bestemt befolkningsgruppe eller et erhverv og giver seerne en indsigt i og ny viden om emner, som de måske ellers ikke ville have mulighed for at få kendskab til. Nogle inddrager seerne direkte gennem blandt andet tv-afstemninger.

Fiktionskoder- Typiske fiktionskoder er bl.a.:

Point of view-teknikker, hvor produktionen fx tager en anden persons synsvinkel.
Æstetisk arbejde med stilistiske detaljer: Billedsprog, f.eks. metaforer, sammenligninger,
gentagelser. Stærke konnotationer.
Underlægningsmusik, dramatisk klipning, opstillede modsætninger.

Faktakoder- Typiske faktakoder er:

Stilistiske virkemidler der nøgternt og neutralt refererer direkte til virkeligheden.
Faktuelle forhold og begivenheder, tællelige og målelige fænomener.
Sprogbrug og kompositionsprincipper der ikke sigter på at opbygge spænding eller påvirke læsernes følelser, men har fokus på saglig, stringent sagsfremstilling.
Sandhedsværdien kan (i princippet) krydstjekkes af læserne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14,06 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Sprog/Semantik

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4,69 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Skriftlighed i STX

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Skriftlige opgaver/Skriftlig eksamen

Tilladte hjælpemidler til eksamen:
www.ordnet.dk
www.roplus.dk
http://octaviushf.vibygym.dk/dansk.html

Analyserende artikel:
http://octavius.vibygym.dk/den-analyserende-artikel.html

Debatterende artikel:
https://www.gymdansk.dk/debatterende-artikel.html
http://octavius.vibygym.dk/den-debatterende-artikel.html

Reflekterende artikel:

Andre hjælpemidler:
http://octavius.vibygym.dk/citater-og-henvisninger-srp.html
www.danskitiden.dk (i-grundbog)
https://www.ordbogen.com/da/#/

----------------------------------------------------
Følgende er forbudt at bruge til eksamen (men tilladte i hverdagen):
https://www.gymdansk.dk/
https://www.gymdansk.dk/analyserende-artikel.html
https://www.gymdansk.dk/debatterende-artikel.html
https://www.gymdansk.dk/litteraeligr-analyse.html
https://www.gymdansk.dk/sproglig-analyse.html
https://www.gymdansk.dk/medieanalyse.html
https://www.gymdansk.dk/skriftlighed-i-dansk.html
https://lex.dk/
https://sproget.dk/  

----------------------------------------------------------------

Andet relevant materiale:
Eksamensvideoer om både mundtlig og skriftlig dansk:


Om at skrive et godt resume og referat: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3504

Romananalyse: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3488
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer