Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Nordsjællands Grundskole og Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Idræt C
|
|
Lærer(e)
|
Nicklas Skou, Sif Koldborg Bertelsen
|
|
Hold
|
2022 id/x (1x id, 2x id, 3x id)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Fodbold og træningsformer
Genre: Boldspil
Indersideafleveringer
Vristspark - halvtliggende og lige
Tæmninger
Finter og vendinger
Boldkontrol - rulninger - bold i løb
Driblinger
Boldovertagelse
Grundspil og gennembrudsspil: øvelser og småspil der træner tekniske og taktiske færdigheder i spillet.
Opspil og sammenspil: spiløvelser med overlap og fokus på at flytte sig til de rigtige positioner i opspillet.
Kommunikation
Lære regler i kamp.
Positioner på banen. Målvogter, forsvar, midtbane, angreb.
Lave holdopstilling. Pga. af antal spilles overvejende 3 mod 3 eller 5 mod 5.
Træning til idrætsdag hvor der spilles fodboldturnering.
Træningsfysiologi:
Pulsmåling. Høj intensitet. Moderat intensitet.
Forstå overordnede forskelle på aerob og anaerob træning.
Udføre anaerobe og aerobe øvelser med bold i fodbold.
Materiale:
C- det er idræt s. 12-22 Energigivende stofskifteprocesser (earobe og anaerobe), lunger og lugevolumen, ventilation, minutvolumen, kredsløb, puls og træning.
Bangsbo_Fodbold-træning og undervisning - teknik, spilsystemer og træningsformer, s. 9-12 samt 15-18 (indersidespark, indersidetæmning, brysttæmning, vristspark, aerob træning i fodbold, anaerob træning i fodbold)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Opvarmningsperformance
Genre: Bevægelse til musik
Opvarmningsperformance og brug af koreografiske principper.
Teoretisk ser vi på den fysiologiske og mentale effekt af opvarmning samt musikforståelse til anvendelse af musik til at understøtte bevægelser i opvarmningsprogrammet.
Praktisk arbejdes der gruppevis med planlægning, træning og forevisning af opvarmningsøvelser til enkelte dele af et opvarmningsprogram, således at grupperne i sidste ende har et fuldt opvarmningsprogram med passende musik til enkelte øvelser.
Opbygning af et opvarmningsprogram - indeholde Løb, sving, hop, styrke og udstrækning.
Det opvarmningsprogram, der laves, skal være koreograferet. Dvs. det skal være en samlet
performance som passer til den valgte musik. Udover at bevægelserne skal passe til musikken og
udføres med kvalitet, bør der også tænke over den overordnede koreografi i programmet for at vise
alsidighed og kreativitet. (brug af rum, niveau, tid og relation)
Teori:
Effekter af opvarmning, Musiktælling og opbygning af opvarmningsprogrammer, C-det er idræt s. 22-29
Grundlæggende koreografiske principper - brug af rummet (retning, niveau, former), samt relationer (synkront, solo/kor) - Dokumentet "Guide til opvarmning"
Produkt:
Et opvarmningsprogram – eller nærmere sagt en opvarmningsperformance som skal vare ca. 15 min og skal indeholde følgende elementer:
Gang/løb
Sving
Styrke
Hop
Udstræk
Forløbet afsluttes med at videofilme sin opvarmningsperformance
Materiale:
C- det er idræt s. 22-24
Dokument: Guide til opvarmning NGG (musik tælling og koreografiske principper til opvarmningsprogrammet)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Ski og Cirkeltræning målrette alpinski
Praktisk udføres der styrkeøvelser målrettet alpin skiløb op til skituren i uge 4. Øvelserne udføres som cirkeltræning med 45 sek. -1 min. arbejde og 15 sek. pause.
Formålet er styrkelse af muskulatur omkring knæ og ankler samt core.
Ekskursion til Sälen i Sverige i uge 4.
Inden 1. tur på ski inddeles klassen i grupper efter tidligere erfaring. Der oprettes hold for nybegynder, begynder, letøvede og øvede.
Alt efter niveau trænes plov, skolesving, parallel ski og carving, samt overgangsformer og varierende øvelser til opøvelsen af kompetencer på ski.
Sikkerhedsregler gennemgås inden 1. tur på pisterne.
Der afholder 12 lektioner på ski.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Les Lanciers
Genren: Bevægelse til musik
De 5 danse – La Dorset (1.tur), La Victoria (2.tur), Les Moulinets (3. tur, damemøllen), Les visites (4.tur) og Les Lanciers (5.tur, herremøllen).
Hver turs egenart med bevægelsesmønstre.
Et kort forløb som optakt til Gallafesten, hvor der danses Les Lanciers. Dansen tages op igen i 2g og i 3.g. Der bygges på i kommende forløb.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Floorball, teams og præstationsoptimering
Floorbal hører til genren boldspil.
Teoretisk: kaosboldspil, grundspil, gennembrudsspil og forsvarsspil samt teams og teampræstation.
Floorball med basis skud og pasninger (pasning og modtagninger, slagskud og trækskud, samt kort med baghånd), boldkontrol ved driblinger, samspil. Derudover spiløvelser med bold udført med fokus på samspil - i grundspil og gennembrudsspil.
Vi ser på teams og kohæsion, relationel præstationsoptimering (relationelle færdigheder) og præstationsoptimering i kaosboldspil diskuteres.
Materialer:
Uddrag fra Grundbog i Idræt C - teams og kohæsion - 2,5 sider
Uddrag fra Din idræt C, systime - Præstationsoptimering i kaosbolsspil læses s. 1-3. 3 sider
Floorball pasninger og skud overblik - 1 side
Floorballregler - 2 sider
Derudover links til forevisning af skud samt spiløvelser.
Totalt estimeret 14 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Volleyball
Volleyball hørende under genren: Boldspil
Volleyball er et netspil.
Spillets slag: Fingerslag med hævning, Baggerslag som opspil til 3'eren og smash. Angreb med forsøg på 3 boldberøringer samt blokade. Taktisk mest fordelagtig opstilling ved serv og angreb.
Forsvarsopstilling med bedst dækning af banen. Typisk trænes 4 mod 4. 6 mod 6 afprøves.
Boldfærdigheder og boldkontrol øvet som funktionel opvarmning.
Små øvelser 2 mod 2 over nettet – fokus på bevægelse, kommunikation, samspil samt korrekte slag. Der spilles kønsintegreret som kønsdifferentieret.
For at skabe flow indledningsvist, anvendes elementer fra Kidsvolley.
Litteratur: Idræt C, Gyldendal 2018 s. 50 - 59. (historisk rids, teknik, taktik samt fysiologi i Volleyball)
Videomateriale anvendes til visualisering af slag og spiløvelser
Forløbes sluttes af med evaluering i praksis.
Forløbet startes i 1.g (2 moduler) og fortsættes og afsluttes i start af 2.g
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Badminton - muskellære og idrætsdeltagelse
Badminton - hørende til genren: Klassiske og nye idrætter
I forløbet er der arbejdet med følgende områder:
Praktisk:
Banen og dens inddeling i single og double.
Ketsjerfatning.
Serveteknik – hvor skal bolden lande, kort, lang, underhåndsserv og baghåndsserv, Høj og lang eller kort og lav.
Grundslagene – Forhånd clear, drop, lop, netspil, smash
Teknik – udførelse samt boldens bane.
Taktik – hvor sættes bolden bedst, alle hjørner, kort – lang.
Slagelementer sat sammen i slagserier med clear, drop, lop mhp. forsvar.
Slagserie med clear, smash og opsamling for at træne både angreb og forsvar.
Badmintonspillet suppleres med styrketræningsøvelser og bevægemønstre målrettet fysiologiske krav til en badmintonspiller. Øvelser udføres med et eksplosivt koncentrisk muskelarbejde og der trænes koordination og positionering i bevægelsesmønster til clear-slaget.
Der sluttes af med en turnering
Teoretisk:
Badmintons historie, arbejdskrav til badminton, grundlæggende anatomi og fysiologi om muskler og energiomsætning samt idrætsdeltagelse (I et enkelt teorimodul ser vi på idrætsdeltagelse i DK - formål - få kendskab til idrættens organisering. Arbejder med analyse at data fra Danskernes motions og idrætsvaner 2016 (en spørgeskemaundersøgelse). Vi undersøgte: Under hvilken organisering dyrker børn og voksne idræt i Danmark? Hvad dyrker voksne og børn? )
Materialer:
Idræt C - praksis og teori, Gyldendal, s. 72-75 samt 79-85. - 7 sider
Dokument: vigtigste regler i badminton 1 side
Muskler og energiomsætning - uddrag fra Idræt C kap. 6.1 og 6.2 - 3 sider
Power point - Idrætsdeltagelse, organisering og idrætsaktivitet - 14 sider
totalt 25 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Funktionel træning og sund ryg (grundtræning)
Forløb: Funktionel træning til opbygning og vedligehold af sund ryg. En grundtræning hørende under genren klassiske og nye idrætter.
En sund ryg er vigtig for god styrke og bevægelighed samt god livskvalitet uden smerter. Mange danskere, også børn og unge, oplever smerter i ryggen. Vores hverdag er for mange meget stillesiddende med manglende fysisk aktivitet gennem dagen. Dårlige siddende stillinger og generelt en kropsholdning i ubalance, giver problemer. Derfor et vigtigt fokus på kropsholdning og træning af ryggen. Vi vil arbejde med funktionel træning.
Formål:
• Opnå viden om en sund og stærk ryg samt funktionel træning – og kunne præsentere denne viden
• Anvende faglige begreber i faglig dialog
• Udvælge øvelser og udføre disse min 2 gange om ugen i 4 uger
• Undersøge hvordan man kan lave progressioner på visse øvelser, der hhv. gør dem lettere eller sværere at udføre (for at udfordre jer selv, men samtidig vise hvordan øvelsen kan gøres sværere eller nemmere for andre end jer selv).
• Overveje metode ved egen praktisk træning - i udførelse (programopbygning, træningsmængde, udførelsen af enkelte øvelser – pause og arbejdslængde/antal gentagelser/belastning).
Teori:
• Funktionelle bevægelser på arbejdet, hvirvelsøjlen, funktionelle løft, siddestilling, En sund og stærk ryg: C-det er idræt s. 148-154
• Funktionel træning/core-træning – sund ryg og bedre funktion: https://idraetc.systime.dk/?id=98
• Muskeludholdenhed og cirkeltræning: C-det er idræt s. 50-51
Praktisk opgave i grupper:
Planlæg en funktionel træning med fokus på opbygning og vedligehold af en stærk og sund ryg.
Kig øvelseskataloget herunder igennem og udvælg min 6 øvelser I vil træne. Planlæg og udfør træningen som en cirkeltræning.
Den funktionelle træning skal bestå af træningsøvelser til øget muskeludholdenhed og styrke i muskelmassen omkring kropsstammen. Min. 6 træningsøvelser.
Produkt: Praktisk forvisning af øvelserne + mundtlig præsentation
Præsenteres gruppevis. Varighed 10 min pr. gruppe. Alle i gruppen skal udføre alle øvelser og kan skiftevis præsentere øvelserne mundtligt.
I skal kunne:
• Præsentere jeres udvalgte funktionelle øvelser samt hvilke muskler der trænes primært i enkelte øvelser?
• Forevise udførsel af jeres træningsøvelser – fokus på teknik i udførsel samt kvalitet i bevægelsen samt kunne udføre flere gentagelser af øvelsen
• Overvej og forevis progressionsmuligheder i øvelserne (lettere eller sværere at udføre)
Teori:
- C det er idræt: side 148-154
- C det er idræt: side 50-51
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Les Lanciers + folkedans
Genren: Bevægelse til musik
Med introduktion til folkedans hvor der danses på linier (åh Susanne) og Hamburger Sekstur, fokuseres derefter på Les Lanciers.
De 5 danse – La Dorset (1.tur), La Victoria (2.tur), Les Moulinets (3. tur, damemøllen), Les visites (4.tur) og Les Lanciers (5.tur, herremøllen).
Hver turs egenart med bevægelsesmønstre.
Et kort forløb som optakt til Gallafesten, hvor der danses Les Lanciers. Dansen tages op igen i 2g og i 3.g. Der bygges på i kommende forløb.
Les Lanciers som tradition i Danmark og i de danske gymnasier behandles.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Capoeira og kultur
Genre: dans og bevægelse til musik.
Formål: opnå kendskab til og prøve kræfter med den brasilienske kampdans Capoeira.
Med udgangspunkt i basisbevægelsen – gingaen, udføres forsvars- og angrebstrin og spark, individuelt som over for hinanden i par. Trin øves og sættes sammen til små serier der danses i par – fokus på at blive i gingaen og forsøge at opnå et flow i bevægelserne ved angreb og forsvar.
Det vælges at parrene indstuderer bevægelsesserierne for at få en indsigt i den rytme der kan opstå mellem angreb, forsvar, modangreb, forsvar osv.
Der øves rullefald samt vejrmølle til mulig anvendelse i serierne.
Parrene foreviser bevægelsessekvenser og trin i roda´en – en stor cirkel, om de duellerende, dannet af alle dansere. Det forsøges at holde rytmen til musikken. I enkelte moduler afprøves det at danserne i cirklen styrer rytme ved klap og sang.
Teoretisk ses på kampdansens baggrund og karakteristika.
Der anvendes videomateriale til inspiration og træning af trin og spark.
Materialer:
Links til video af basismoves samt angreb og forsvars bevægelser:
Capoeira Techniques Demo - YouTube
Basic Capoeira Movements and Names (youtube.com)
Tekst om Capoeiras baggrund + video af kampdans:
Capoeiras historie | Læs og lær om Capoeiras oprindelse | Grupo Capoeira Malungos
Forløbet knyttes op på et fællesfagligt forløb i dansk og idræt der afholdes på en fællesfaglig dag, samt med forberedelse hertil i idrætsmoduler op til. Forløbet omhandlende Køn, kønsroller, identitet og seksualisering med eksempler fra sportens og idrættens verden.
Der udføres i klassen en undersøgelse af idrættens rolle i socialiseringsprocessen til opfattelse af eget og andres køn. Metoden er en spørgeskemaundersøgelse af NGG´s fg- og gymnasieelevers idrætsdeltagelse frem til i dag. Spørgeskemaet laves sammen i klassen med fokus på planlægning og gennemførsel af en spørgeskemaundersøgelse.
Underspørgsmål:
Er der en kønsmæssig forskel i idrætsdeltagelsen?
Hvis ja, hvorfor ses denne kønsmæssig forskel i valg af/og deltagelse i idræt?
Produkt ved fællesfaglige projekt:
Power Point præsentation og analyse af undersøgelse af NGG´s elevers idrætsdeltagelse samt argumentationsanalyse af artiklen Her er de mest populære sportsgrene (jyllands-posten.dk). Det statistiske data fra artiklen sammenholdes med egne data.
Metoder og videnskabsteoretiske begreber inddrages – type af data, anvendelse af relevante begreber (Induktion, Deduktion, Abduktion, Deskriptiv faktuel), Formativ /Normativ).
Begreber der behandles på fællesfagdagen er: Biologisk køn vs. socialt køn, kønsroller og socialiseringsproces.
Fællesfagdagen sluttes med debat med udgangspunkt i eksempler på kønsdilemmaer og aktuel debat fra sportens og idrættens verden.
Materialer:
Vidensmønstre: (læs i fysisk bog eller i e-bog) Faktuel og normativ s. 105-115 https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=134, https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=213, https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=214 Induktion, Deduktion og Abduktion s. 127-132 https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=143,
Sex, køn og grænser, Columbus/Nucleus – kap. 1 og kap. 2
Dokument – Dansens rolle i dag om dansen og kønsdebatten.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Fællesfaglig dag - idræt og dansk
Et fællesfagligt forløb i dansk og idræt der afholdes på en fællesfaglig dag, samt med forberedelse hertil i idrætsmoduler op til. Forløbet omhandlende Køn, kønsroller, identitet og seksualisering med eksempler fra sportens og idrættens verden.
Der udføres i klassen en undersøgelse af idrættens rolle i socialiseringsprocessen til opfattelse af eget og andres køn. Metoden er en spørgeskemaundersøgelse af NGG´s fg- og gymnasieelevers idrætsdeltagelse frem til i dag. Spørgeskemaet laves sammen i klassen med fokus på planlægning og gennemførsel af en spørgeskemaundersøgelse.
Underspørgsmål:
Er der en kønsmæssig forskel i idrætsdeltagelsen?
Hvis ja, hvorfor ses denne kønsmæssig forskel i valg af/og deltagelse i idræt?
Produkt ved fællesfaglige projekt:
Power Point præsentation og analyse af undersøgelse af NGG´s elevers idrætsdeltagelse samt argumentationsanalyse af artiklen Her er de mest populære sportsgrene (jyllands-posten.dk). Det statistiske data fra artiklen sammenholdes med egne data.
Metoder og videnskabsteoretiske begreber inddrages – type af data, anvendelse af relevante begreber (Induktion, Deduktion, Abduktion, Deskriptiv faktuel), Formativ /Normativ).
Begreber der behandles på fællesfagdagen er: Biologisk køn vs. socialt køn, kønsroller og socialiseringsproces.
Fællesfagdagen sluttes med debat med udgangspunkt i eksempler på kønsdilemmaer og aktuel debat fra sportens og idrættens verden.
Materialer:
Vidensmønstre: (læs i fysisk bog eller i e-bog) Faktuel og normativ s. 105-115 https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=134, https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=213, https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=214 Induktion, Deduktion og Abduktion s. 127-132 https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=143,
Sex, køn og grænser, Columbus/Nucleus – kap. 1 og kap. 2
Dokument – Dansens rolle i dag om dansen og kønsdebatten.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Ultimate og fairplay
Ultimate og fairplay – Genre:boldspil
Teoretisk ser vi generelt på begrebet fairplay samt på fairplay konkret brugt i Ultimate. Her ser vi på spirit of the game samt har fokus på at der i spillet ikke er en dommer, men at spillerne selv skal kunne læse uoverensstemmelser på en fornuftig facon. Derudover fokus på reglerne, da spillerne selv skal dømme og derfor kende reglerne grundigt.
Praktisk: fokus på at få basale elementer på plads, så det trænes kast og afleveringer (baghåndskast og forhåndskast - hammerkastet afprøves kort), gribeteknik (pandekage samt teknik ved teknik ved høje og lave modtagninger), samt dynamiske bevægelser til modtagning, samt timing i afleveringer. Vi træner medløb, modløb samt opdækning og bevægelser ud fra en stak-opstilling. Princippet i anvendelsen af angrebstaktikken forventes kendt, men forventes ikke praktisk anvendt i kamp/spilsituation.
Materiale: Der tages udgangspunkt i undervisningsmaterialet tilrettelagt af Dansk Frisbee Sport Union
https://dfsu.dk/ultimate-i-skolen/gymnasie/teori/
Teoriafsnit – 1 (Intro til ultimate – 1 side), 2 (regler -2 sider ), 3 (spirit of the game – 2 sider), 4 ( angrebstaktik – teknikken stak-afprøves – bruger at bagerste spiller løber – 2 sider) og 7 (forsvarstaktik – personopdækning og markør – 2 sider).
Vi afprøver flere af øvelserne fra øvelsesbanken: https://dfsu.dk/oevelsesbank/ - videomateriale svarende til 10 sider
Derudover læses der i C- det er idræt:
s. 130-131 Fairplay
Videogennemgang af Hammerkast (vi afprøver kastet) – svarende til 1 side
https://www.youtube.com/watch?v=9Ms3ZN7kuI8
Totalt 22 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
19,25 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Crossfitness - kondition og styrke
- Genren: Klassiske og nye idrætter
Crossfit - Fokus på konditions- og styrketræning ved konstant varierende funktionelle bevægelser ved høj intensitet
Kendskab til begrebet funktionel træning samt konceptet bag Crossfitness og de 10 fysiske domæner. Indblik i fire bevægemønstre i forbindelse med funktionel træning (Det knædominante bevægemønster, det hoftedominante bevægemønster, træk og pres) og erkende disse i øvelser samt udføre disse teknisk korrekt. Fokus på udførelsen med god til høj intensitet samt med passende vægt og antal gentagelser.
Kendskab til enkelte intervalprincipper (EMOTM/EMOM (Every minute on the minute) samt eks. YGIG (you go I go), AMRAP (as many reps/rounds as possible).
Forløbet afsluttes ved at grupper sammensætter to workout of the day (WOD)s med forskellige intervaltræningsprincipper samt øvelser der berører de 4 bevægelsesmønstre.
Teori derudover kommer omkring forskellige styrke-former/muskelkvaliteter og træningen af disse, perspektiveret til forskellige idrætsgrenes forskellige krav til musklerne, variation i f.eks. intensitet og belastning, begrebet RM (repetition maksimum), træning og restitution (her superkompensationsprincippet) samt effekter ved crossfitnesstræning.
Bevægelsesanalyse af udvalgt øvelse fra egen WOD. Fokus på primære muskler, muskelarbejde, led og ledarbejde. Herunder muskelopbygning og muskelfibertyper.
Holdets 8 ugers træningsprojekt er koblet til dette forløb og der afleveret opgave med resultater og refleksion over egen træning, progression og resultater. Der udføres BIP-test til bestemmelse af kondital.
Materialer:
C- det er idræt s. 32 (superkompensationsprincippet), s. 36-41 (træning af kredsløbskondition + intensitet + overlap mellem konditionsformer) s. 48-54 (styrketræning, muskelkvaliteter, tabel 2.10, fysiologiske effekter at træningen samt s. 162-165 (muskelcellen, muskelarbejde og fibertyper), s. 168-169 (overblik over kroppens store muskelgrupper). – 20 sider
Dokumenter om Crossfitness (4 bevægelsesmønstre, 10 fysiske domæner, begreberne WOD og intervaltræningsprincipper samt Borgskala til estimat af belastning) - 4 sider
Dokument: Ledbevægelser led for led. - 4 sider
Youtube videomateriale: How to do a Squat Properly: Watch the Muscles in 3D – 2 sider
Dokument: Crossfit træningsprojekt 3g – opgavebeskrivelse + teori og øvelseskatalog med links – 2 sider
Supplerende: Inspiration til øvelser på https://www.crossfit.com/
Totalt 32 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11,25 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Hip Hop - kultur og bevægelseslære
Genre: Bevægelse til musik
Hip hop - kultur og labans bevægelseslære.
Formål:
Teori: få indblik i Hip Hop kulturen, dens oprindelse og karakteristika.
Opnå kendskab til Labans bevægelseslære til analyse af egen dans samt til refleksion over andres koreografier.
Opnå indsigt i Hip hop dansens arbejdskrav og karakteristika.
Praktisk:
Få kendskab til og udføre basismoves: jacking og bounce samt versioner af step-touch samt step slide. (anvende you tube videoer i indlæringen) samt poses.
Derudover udvælges egne footwork-trin ud fra you tube video.
Kort præsentation og afprøvning af enkelte breakdance moves. Moves kan evt. anvendes i egne koreografier.
Opnå kropsbevidsthed, arbejde med bevægelseskvaliteter og dynamik i relationer og kommunikation mellem danserne.
Fremstille egen koreografi i grupper med inspiration fra øvelser fra undervisningen såvel som egen søgning på nettet.
Fremstille en koreografi til forevisning- vis hvad du kan over for en anden gruppe. Koreografien skal fokusere på udtryk eller fortælling og indeholde soloer. Derudover skal overvejelser om bevægelseskvalitet og brugen af relationer samt rum og niveauer som beskrevet via BESS-konceptet indgå i koreografien.
Yderligere havde vi fokus på musikkens takter og arbejdede med at følge rytmen.
Produkt:
Hip hop koreografi i grupper - præsenteres sidst i forløbet.
En analyse af egen koreografi ud fra Labans BESS-koncept.
Materialer:
Hiphop praksisteori - dokument (kultur og karakteristika) - 2 sider
Teori om Labans bevægelseslærer - BESS-koncept - 2 sider
Den nye stil - historien om dansk rap | Den nye stil 1:29 - Vækkelsen - Du skal være først! | DR LYD: hører podcasten - blot fra 2.10-32.50. Chief 1´s historie om da HIP HOP kommer til DK i 1982. – 3 sider
Mig og 80'erne: Sæson 1 – Musik | Se online her | DRTV: ser kun fra 12.45-16.25 - Billeder og video fra Chief 1´s tid i 80´erne, da HIP HOP var helt nyt i DK. supplerer podcast visuelt. – 1 side
Links og videomaterialer svarende til 10 sider
basic bounce, jacking, step-touch og slide, eks. på breakdance moves - f.eks. coffee grinder samt power freezes, Top rock - footwork.
Totalt 18 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Træningsprojekt - Crossfitness+konditionstræning
|
16-12-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9,38 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Rep. Badminton
Se undervisningsbeskrivelsen for forløbet Badminton - muskellære og idrætsdeltagelse fra 2.g. Se fokuspunkter samt pensum for praksis og teori.
I år repetition med udgangspunkt i drejebogsskrivning, så fokus på teknik, slagserier og færdige spil.
Klassen følges af pædagogikum-kandidat der afprøver og undersøger brugen af AI i drejebogsskrivningen. Vi anvender skolebot og en egen chatbot konstrueret til at give eleverne feedback på deres input til en drejebog.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3,75 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Les Lanciers og motivation
Les Lanciers træning op til gallafesten. Les Lanciers er også blevet øvet i 1. og 2. g.
Les Lancier opgives ikke til eksamen.
Teori: pensum ved eksamen.
Indre og ydre motivation - fokus på motivation ved idrætsdeltagelse. Hvilken motivation har I til at danse Les Lancier? øvrige idrætsdiscipliner? Hvorfor?
Ser på cases til dialog om indre og ydre motivation.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
1,00 modul
Dækker over:
1,88 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Rep. Capoeira
Se undervisningsbeskrivelsen fra 2.g. Her fokuspunkter samt pensum.
Klassen følges af pædagogikum-kandidat der afprøver og undersøger brugen af AI i drejebogsskrivningen. Vi anvender skolebot og en egen chatbot konstrueret til at give eleverne feedback på deres input til en drejebog.
Kort repetition med fokus teknik og rytme. Derudover trænes der på semi-koreograferede bevægelsessekvenser og chatbot anvendes til feedback på gruppers udkast til drejebog.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3,75 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
Rep. fodbold + motion og sundhed
Fodbold hørende under genren boldspil.
Se undervisningsbeskrivelsen under forløbet fodbold og træningsformer fra 1.g. Her ser i fokus samt pensum for teori og praktik.
Forløbet suppleres med teori om fodbold som motionsform. Hvorfor er holdsport som fodbold sundt? Vi ser på de sundhedsmæssige effekter der opnås ved motionsfodbold.
Teorien her supplerer teori om træningsformer i fodbold (hhv. aerobt og anaerobt arbejde, hhv. konditionstræning og hurtighedstræning/sprinttræning)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5,63 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
20
|
Eksamensforberedelse
Fokus på drejebøger og træning i eksamensgrupper. Opsamling og repetition,
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3,75 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/63/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52538405002",
"T": "/lectio/63/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52538405002",
"H": "/lectio/63/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52538405002"
}