Holdet 2022 SA/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nordsjællands Grundskole og Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Niels Christian Fristrup
Hold 2022 SA/y (1y SA, 2y SA, 3y SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 (1) Dansk økonomi
Titel 2 (2) Senmodernitet og identitet, integration og køn
Titel 3 (3) Dansk politik
Titel 4 (4) Dansk sikkerheds- og udenrigspolitik
Titel 5 Kriminalitet
Titel 6 Straf

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 (1) Dansk økonomi

FORLØBETS INDHOLD
Første del af forløbet (21/1 2022 - 8/2 2023) omhandler Danmarks økonomiske situation årgang 2022-23 med fokus på inflation. Heri inddrages det økonomiske kredsløb, de samfundsøkonomiske mål, konjunktursvingninger og økonomiske politiker for at belyse og diskutere, hvorfor Danmark (og omverden) er ramt af inflation og hvilke løsningsmuligheder, der er.
Anden del af forløbet (14/11 2024 - 01/05 2025,  med afbrydelser) har fokuseret på repetition af stof fra 1g (inklusive besøg i Nationalbanken) samt international økonomi.

FAGLIGE MÅL
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
̶ sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

CENTRALE BEGREBER
- Velfærdsmodellerne: Den universelle/socialdemokratiske model (staten central rolle), den korporative/konservative model (familie/civilsamfund større rolle), den residuale/liberale model (markedet central rolle).
- Seks økonomiske mål:
/ Økonomisk vækst (2 % årligt eller lidt højere) vækst i BNP (den samlede værdi af produktionen i landet med fradrag af udgifter til råvarer)
/ Lav arbejdsløshed (konjunkturarbejdsløshed og strukturarbejdsløshed er vigtige; friktionsarbejdsløshed og sæsonarbejdsløshed er ikke vigtige).
/ Lav inflation (ca. 2 % årligt), husk at skelne mellem begreberne efterspørgselsinflation (demand-pull) og omkostningsinflation (cost-push).
/ Overskud eller balance på betalingsbalance (forholdet mellem eksport og import af varer og tjenesteydelser)
/ Balance på statens budget (udgifter/indtægter, udlandsgæld)
/ Bæredygtig vækst (klima og miljø).
- Økonomisk politik:
- Finanspolitik (ændringer i statsbudgettet for at påvirke efterspørgslen i samfundsøkonomien), kan føres ekspansivt (øge statens udgifter eller sænke skatten) eller kontraktivt (sænke statens udgifter eller hæve skatten);
- Pengepolitik (ændringer i renten for at påvirke efterspørgsel og investeringer i samfundsøkonomien)
- Valutapolitik (ændringer i vekselkursen for at påvirke eksporten og dermed aktiviteten i samfundsøkonomien), "ekspansiv": devaluering, "kontraktiv": revaluering. Eftersom DK fører fastkurspolitik ift. euroen fører vi i praksis ikke valutapolitik.
Strukturpolitik: Arbejdsmarkeds- (herunder flexicurity), erhvervs- og uddannelsespolitik.
Andre centrale begreber:
- Produktivitet, værdien af produktion pr. arbejdstime.
- Konjunkturcyklen (opgangs- , høj-, nedgangs- og lavkonjunktur)
- Det økonomiske kredsløb. OF-FI-HU-VI, viser de vigtigste pengestrømme i samfundsøkonomien.
- Multiplikatoreffekten. Ekspansiv finans- og pengepolitik skaber øget efterspørgsel, hvilket medfører øget produktion, hvilket medfører øget beskæftigelse, hvilket medfører øget privatforbrug, osv. Husk i den forbindelse begreberne opsparingskvotiont, forbrugskvotient og importkvotient, som alle har betydning for, hvor stærk multiplikatoreffekten er. Især keynesianerne har fokus på multiplikatoreffekten.
- Marginal forbrugskvote, marginal opsparingskvote og marginal importkvote betegner hvor stor en del af en øget realløn (fx pga. lønforhøjelse eller skattelettelse) husholdningerne vil bruge på henholdsvis forbrug, opsparing og import. Hvis opsparingskvoten eller importkvoten er høj, svækkes multiplikatoreffekten (fordi de danske virksomheders aktivitet ikke øges). Lavtlønnede har højere marginanal forbrugskvote. Højtlønnede vil derimod i højere grad spare op eller investere, hvilket ikke øger efterspørgslen i samfundsøkonomien.
- Arbejdsudbud, hvor meget befolkningen er parat til at arbejde til en bestemt løn. Kan øges ved fx at hæve pensionsalderen (længere på arbejdsmarkedet) og forkorte længden af uddannelser (tidligere på arbejdsmarkedet). Ved at give skattelettelser til højtlønnede (sænke topskatten) antages det blandt liberale, at arbejdsudbuddet øges. Det er dog betinget af, at substitutionseffekten ("gulerodseffekten") er stærkere end indkomsteffekten ("hængekøjeeffekten").
- Produktivitet, værdien af produktionen pr. arbejdstime
- Løn-pris-spiralen. Højere priser medfører reallønstilbagegang og derfor krav om højere løn, hvilket medfører dels stigende omkostningsinflation, fordi produktionsomkostningerne stiger, og dels stigende efterspørgselsinflation, fordi lønstigningerne giver forbrugerne flere penge til forbrug. Det medfører fornyede krav om lønstigninger, og så kører løn-pris-spiralen. Hermed opstår fare for overophedning af økonomien, hvor inflationen svækker konkurrenceevnen.
- Arbejdsmarkedspolitik:
- Den danske model. Løn fastsættes gennem forhandlinger mellem arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger (som arbejder for lønmodtagernes arbejdsforhold og repræsenterer lønmodtagerne ved lønforhandlinger).
- Flexicurity, består af tre elementer: 1. På det danske arbejdsmarked er det nemt at hyre og fyre medarbejdere (flexibility). 2. Lønmodtagerne får forholdsvis høje dagpenge (security). 3. Der foregår en opkvalificering af de arbejdsløse gennem kurser, praktikforløb og efteruddannelse.
- International handel: Told, protektionisme, produktionsfaktorer, stordriftsfordele. Teorien om absolutte fordele og teorien om komparative fordele.
- Økonomiske teorier:
/ Keynesianisme (mere socialdemokratisk) er efterspørgselsorienteret (staten skal ved nedgangs-/lavkonjunktur øge eller ved opgangs-/højkonjunktur nedbringe den samlede efterspørgsel vha. finans- og pengepolitik)
/ Neoklassicismen (mere liberal) er udbudsorienteret (vil øge arbejdsudbuddet ved hjælp af strukturpolitik) og mener markedet i øvrigt stort set kan styre sig selv.

KERNESTOF:
Luk samfundet Op (Brøndum & Hansen, i-bog), kap. 8: 'Økonomiske ressourcer, forbrug og behov'
Samf på B (Bjørnstrup, Matthiesen & Skov), kap. 7.2 'Det økonomiske kredsløb og konjunkturerne' og kap. 7.4 'Økonomisk politik – hvordan kan man styre samfundsøkonomien?'
Økonomibogen (1.udg., Andersen & Skött, 2016), s. 29-38, 57-69, 194-205.
Økonomibogen (2.udg., Andersen & Skött, 2018); s. 138-146
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 62,31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 (2) Senmodernitet og identitet, integration og køn

FORLØBETS INDHOLD
Første del af forløbet (20/2 2023 - 31/3 2023) Beskæftiger sig med Identitetsdannelse og sociale medier.
Anden del af forløbet (1774 2023 - 22/5 2023) har som omdrejningspunk haft begreberne fattigdom og ulighed og en diskussion af, hvad det vil sige at være fattig og om der findes fattige i Danmark. Heri inddrages en vurdering af, hvorvidt ulighed er godt eller dårligt for sammenhængskraften i et samfund. Som et teoretisk afsæt for denne diskussion inddrages begreberne absolut og relativ fattigdom, scarcity, ginikoefficient, chance og resultatlighed, minervamodellen og sociale klasser.
Tredje del af forløbet (12/8 2024 - 25/10 2024) tager udgangspunkt i bogen Ærkedansker-Perkerdansker og belyser de politiske, sociologiske og økonomiske perspektiver af indvandring og integration i Danmark. Den politiske del fokuserer på parti og vælgeradfærd samt diskursteori. Den sociologiske del fokuserer på danskhed og nationalidentitet. Den økonomiske del fokuserer på det samfundsøkonomiske konsekvenser af indvandring.
I fjerde del af forløbet (11/3 2025 - 28/3 2025) er der arbejdet med struktur, aktør og strukturationsteori; Forskellige perspektiver på det senmoderne samfund (Giddens, Rosa, Beck); Ligestilling og køn; kvalitativ og kvantitativ metode.

FAGLIGE MÅL
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

VIGTIGE BEGREBER
- Primær socialisering (hjemmet), sekundær socialisering (uden for hjemmet, typisk daginstitutioner), dobbeltsocialisering (med daginstitutioner udsættes danske børn fra en tidlig alder for både primær og sekundær socialisering)
- Normer, sociale roller og social kontrol
- Jeg-identitet ("Hvad er jeg?"), personlig identitet ("Hvordan vil jeg gerne være/fremstå?"), social identitet ("Hvordan opfatter de sociale omgivelser mig?"), kollektiv identitet ("Hvad og hvem hører jeg til?".
- Goffman: Face, setting, frontstage og backstage.
- Tre livsformer (lønmodtager, selvstændig og karriere),
- livsstile (minervamodellen)
- Bourdieus kapitalformer (økonomisk, social og kulturel kapital) og habitus.
- Social mobilitet (generationsmobilitet og karrieremobilitet)
- Jeg-kultur (modernitet, individ, individualistisk forståelsesramme, alders- og kønsbestemt adfærd er udvisket) og vi-kultur (traditionalitet, familie, kollektivistisk forståelsesramme, alders- og kønsbestemt adfærd).
- identitetsvalg blandt unge med indvandrerbaggrund: den rene identitet, bindestregsidentitet og den kreolske identitet.
- Struktur, aktør og strukturationsteori;
- Giddens og senmoderniteten
- Rosa og accelerationssamfundet
- Beck og risikosamfundet
- Ligestilling og køn, biologisk og socialt køn, kønsroller, det konstruerede køn.

LITTERATUR
Luk Samfundet Op (Brøndum & Hansen, i-bog), kap. 2: 'Identitet i forandring', kap. 3: 'Samfund og individ' og kap. 4: 'Forskellige liv i Danmark'.
Ærkedansker - perkerdansker (Morten Hansen Thorndal, ibog), kap. 2 'Integration og de politiske perspektiver', 2.5, 2.10, 2.11, 2.14; kap. 3: Integration og de sociologiske perspektiver, 3.2, 3.6, 3.9, 3.10, 3.12, 3.15; kap. 4: 'Integration og de økonomiske perspektiver', 4.0-4.6; kap. 5: 'Integration i Danmark - vellykket eller ej?'
Sociologiens kernestof (Morten Hansen Thorndal, 2021), s. 10-16, 39-45.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 83,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 (3) Dansk politik

FORLØBETS INDHOLD
Første del af forløbet (14/8 2023 - 13/10 2023) har haft fokus på at undersøge, hvad dansk politik i dag handler om, og hvordan vi kan forklare, hvad der foregår. Fokus på ideologier, partiadfærd, politiske skillelinjer (fordelings- og værdipolitisk højre-venstre), vælgeradfærd.
I anden del af forløbet (6/1 2025 - 23/1 2025) har vi repeteret begreber og desuden beskæftiget os med demokrati, medborgerskab og modborgerskab.

KERNESTOF
Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

FAGLIGE MÅL
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

CENTRALE BEGREBER
- ideologier og forgreninger, herunder liberalisme, konservatisme og socialisme samt forgreninger, herunder bl.a. socialdemokratisme, kommunisme og populisme.
- Politiske skillelinjer, herunder værdi- og fordelingspoltik, drømme- og magtpolitik.
- Vælgeradfærd, herunder kerne- og marginalvælgere, class- og issue-voting, michiganmodellen, nærheds- og retningsmodellen.
- Partiadfærd, herunder medianvælgermodellen, Molins model, Kaare Strøms model.
- Det klassiske firepartisystem (Venstre, Konservative, Socialdemokratiet og Radikale Venstre)
- Partityper, herunder klasseparti/masseparti, pragmatiske partier, catch all-partier, enkeltsagsbaserede partier, markedspartier.
- Demokrati, herunder deltagelses- og konkurrencedemokrati; repræsentativt/indirekte og direkte demokrati; statsborgere, medborgere og modborgere.

LITTERATUR
Luk Samfundet Op (4.udg., Brøndum & Hansen, 2021); sider: 100-106, 121-125, 140-141, 143-148.
Samf på B (Bjørnstrup, Matthiesen & Skov, i-bog), kap. 6: 'Partier og vælgere – et politisk billede i forandring?'
Politikbogen (Jensby, Pedersen og Brøndum, i-bog), kap. 3.3, 3.4, 3.5 og 3.6.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 52,13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 (4) Dansk sikkerheds- og udenrigspolitik

FORLØBETS INDHOLD
Første del af forløbet (23/10 2023 - 19/12 2023) satte fokus på omvæltninger i en unipolær verden, hvor USA's hegemoni udfordres på forskellige flanker. Herunder den russiske invasion af Ukraine, som eleverne skal kunne forholde sig til teoretisk til.
Anden del af forløbet (9/4 2024 - 24/5 2024) gennemgik det oprindelige formål med den europæiske unions og dens historie og integrationsproces, unionens opbygning og lovgivningsproces samt hvilke udfordringer EU anno 2024 står overfor som oplæg til EU-Parlamentsvalget 2024. Heri er inddraget begreberne overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde, suverænitetsafgivelse, formel og uformel indflydelse, dybde og breddeintegration, liberal intergovernmentalisme, neofunktionalisme, spill-over effekt, demokratisk underskud, social dumping m.fl.
Tredje del af forløbet (21/4 2025 - 6/5 2025) har udover repetition af ovenstående haft fokus på dansk sikkerheds- og udenrigspolitik, herunder Danmarks rolle i Arktis og de udenrigspolitiske mål (sikkerhedspolitiske, udenrigsøkonomiske og idépolitiske) og muligheder (determinanter, kapabiliteter og instrumenter).

FAGLIGE MÅL
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger̶
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF
Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.
Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik.
Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

VIGTIGE BEGREBER
Hovedteorier
- Idealisme (med sikkerhedsstigen (fig. 2.11), interdependens, den demokratiske fredstese (demokratitesen), den kommercielle fredstese (interdependens), plussumsspil, optimisme: fred mulig (sikkerhedsalliance).
- Realisme med sikkerhedsdilemma, magtbalance, nulsumsspil, pessimisme: varig fred ikke mulig, alliancer kun midlertidige.
- Konstruktivisme med begrebet diskurs og sikkerhedsliggørelse.
- Udenrigspolitiske mål (sikkerhedspolitiske, udenrigsøkonomiske og idépolitiske)
- Udenrigspolitiske muligheder (determinanter, kapabiliteter og instrumenter)
- Udenrigspolitiske adfærdsformer (dominanspolitik, balancepolitik, passiv politik og tilpasningspolitik)
- Mellemstatsligt (ingen suverænitetsafgivelse) og overstatsligt samarbejde (føderation, suverænitetsafgivelse).
- Udenrigshandel: Told, protektionisme, produktionsfaktorer, stordriftsfordele. Teorien om absolutte fordele og teorien om komparative fordele.
- Globalisering.
EU:
- 27 medlemslande
- Maastrichttraktaten 1993 (EF erstattedes af EU med stærkt udvidet integration, især det indre marked)
- Fire danske forbehold, hvoraf de to første stadig er aktuelle: Den monetære union med euroen, Retsforbeholdet, Unionsborgerskabet (ikke aktuelt, da EU begrænsede det i 1998), Forsvarsforbeholdet (afskaffet i 2022).
- EU's fire friheder (central del af det indre marked): Fri bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital.
- Centrale organer og beslutningsprocedure: Europakommissionen (en kommissær fra hvert medlemsland) initiativret, Europaparlamentet (720 medlemmer, heraf 14 danske) høringsret og i et vist omfang beslutningsret i samarbejde med Ministerrådet, som har den egentlige beslutningskompetence.
- Retsakter: Forordninger (direkte retsvirkning) og direktiver (skal vedtages i de nationale parlamenter og har først herefter retsvirkning).
- De vigtigste integrationsteorier: Neofunktionalisme (integration på et felt medfører integration på andre felter), intergovernmentalismen (stater samarbejder kun i det omfang, de har en egeninteresse i det, ikke for at hjælpe andre), føderalisme (bevægelsen hen imod et stadig mere integreret overstatsligt samarbejde).

Litteratur:
- Global politik (Branner, 4. udg., 2019), s. 10-24, 24-38, 42-49, 52-62, 69-74, 75-85, 248, 252-260.
- Økonomibogen (1.udg., Andersen & Skött, 2016), s. 194-205.
- Samf på B (Bjørnstrup, Matthiesen & Skov, i-bog), kap. 4.7: 'EU’s institutioner og beslutningsproces'.
- Samfundsfag C (Beyer, Frederiksen & Kureer, i-bog), kap. 20: 'Den Europæiske Union (EU)'.
- Videoer fra Atlantsammenslutning om Realisme og Idealisme (liberalisme)
https://www.youtube.com/watch?v=kXvm8YYRcj4
https://www.youtube.com/watch?v=4OFxZdfdjwQ
- Video fra Folketinget: 'Dit Demokrati | Hvordan lovgiver EU?' https://www.youtube.com/watch?v=GXDR-KS7a2k
- The End of History and the Last Man - https://en.wikipedia.org/wiki/The_End_of_History_and_the_Last_Man
- Faktaark om hovedtræk i Globaliseringen for Danmark. Disruptionsrådet, maj 2017.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 71,25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kriminalitet

Forløbet har til formål at forklare og analysere de sociologiske årsager til, at unge ender i kriminalitet. Heri afdækkes forklaringer på individ, gruppe og samfundsniveau samt kortfattet psykologiske forklaringer på kriminalitet.

Begreberne social arv, anerkendelse, statusfrustration, stigmatisering, modborgerskab m.fl. inddrages som redskab til analyse og diskussion.

Forløbet fokuserer primært på de kvalitative aspekter af samfundsfag og forsøger at inddrage konkrete eksempler på kriminalitet og de personer, der begår kriminalitet.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
̶ sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering
̶ social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Straf

Forløbet fokuserer, hvad formålet med straf og hvordan vi i Danmark straffer inklusiv den historiske baggrund for straf i Danmark. Herunder inddrages ideologiske og partipolitiske holdninger til straf/retspolitik og de personlige og samfundsmæssige konsekvenser af straf og en diskussion af alternative straffe mm.

Begreberne retsfølelse, hævn, fremad vs. bagudskuende straf, individ vs. samfund, resocialisering, recidiv m.fl. anvendes til analyse og diskussion.

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
̶ sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:

Sociologi
̶ politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politik
̶ politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
̶ magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer