Holdet 2023 DA/x - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nordsjællands Grundskole og Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Karina Kølle, Trine Malchow-Møller
Hold 2023 DA/x (1x DA, 2x DA, 3x DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danskfaglige begreber, metoder og genrer Intro.
Titel 2 Oplysningstiden 1720-1800
Titel 3 Litteraturhistorie: Middelalderen 1000-1500
Titel 4 Argumentation og retorik
Titel 5 Fremstilling af jul i tekster
Titel 6 Romantikken 1800 - 1870
Titel 7 Det moderne gennembrud 1870 - 1900
Titel 8 Det folkelige gennembrud
Titel 9 DHO
Titel 10 Grønlandske stemmer (2.g)
Titel 11 Værklæsning Doppler (2.g)
Titel 12 Dansk litteratur på langs (2.g)
Titel 13 Det moderne gennembrud - Værklæsning (2.g)
Titel 14 Dokumentarfilm (3.g)
Titel 15 Kanonlæsning - nedslag (3.g)
Titel 16 Værklæsning: Thomas Korsgaard (3.g)
Titel 17 Eksistentialisme i litteraturen (3.g)
Titel 18 Kanonnedslag: ekspressionisme og modernisme (3.g)
Titel 19 Nyeste tid/Caspar Eric (3.g)
Titel 20 Anvendte materialer i undervisningen (jf. eksamen)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danskfaglige begreber, metoder og genrer Intro.


1. Overordnet gennemgang af hvad vi skal lave i 1.g (se også og altid "Studieplan" i Lectio):

Hvad er dansk i gymnasiet? – med udgangspunkt i "Intro til Danskfaget fra "Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier" af Ole Schultz Larsen" + ’Model til analyse og fortolkning af episke tekster, dvs. romaner, noveller, kortprosa og drama’.

Den hermeneutiske cirkel - dansk, et fag baseret på læsning, analyse, fortolkning, vurdering, perspektivering

a) motiver og temaer, fortællesynsvinkel, komposition og kronologi
Komposition + Fortællesynsvinkel
Eleverne læser og skriver notater til afsnittene Komposition, Fortællesynsvinkel i "Håndbog til dansk (iBog®)" +

b) Genre + Analyse og fortolkning (alle kigger samtidig i "Håndbog til dansk (iBog®)" under "3. Litteratur" => "3.1 Hvad handler teksten om?" => "3.2 Komposition" => "3.3 Fortæller" => "3.4 Fremstillingsformer" => "3.5 Tema og perspektivering" => "3.6 Litterære genrer" => "3.7 Litterære metoder").

b1. Fælles læsning og gennemgang af afsnittene Fiktionskontrakt, Faktakontrakt + Fakta- og fiktionskoder under "2.1. Kontrakter, koder og genrer" i "Håndbog til dansk (iBog®)".

b2. Løs i grupper "Opgaver til fakta- og fiktionskoder".

b3. Vi gennemgår jeres svar ved modulets slutning.
Filmeksempel: (hybridform)  "Klovn" (tv serie) https://www.youtube.com/watch?v=qYoZi9gGOOM

c) Analyse og fortolkning + Analyserende artikel

d) Sprog (alle kigger samtidig i "Håndbog til dansk (iBog®)" under "4. Sprog").

Komposition + Fortællesynsvinkel
Eleverne læser og skriver notater til afsnittene Komposition, Fortællesynsvinkel i "Håndbog til dansk (iBog®)" +

Litteratur og links:
Håndbog til dansk (iBog®): https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=frontpage
Litteraturhistorisk oversigt: https://sites.google.com/site/danskfag/litteratur-1/litteraturhistorisk-oversigt
Stil i gymnasiet: http://octavius.vibygym.dk/dansk.html
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Oplysningstiden 1720-1800

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Litteraturhistorie: Middelalderen 1000-1500

Litteraturhistorie Middelalderen (1000-1500):

Primær tekst: "Litteraturhistorien - på langs og på tværs" (Systime, 2013). s.9-20

Den norrøne digtning: Digtning om de gamle, hedenske samfund kaldes sagaer.

"Den ældre Edda", mundtligt overleverede digte om guder og helte i Norden, er fra ca. 1275.
https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%86ldre_Edda

"Vølvens spådom" er et gudedigt, der skildrer verdens og menneskets skabelse.
Skjaldedigte, f.eks. "Egils saga" (om Egil Skallagrimson).
"Snorres Edda" af Snorri Sturluson.
Side 17: Sagastilen: Der findes tre typer af norrøne sagaer:
1. Kongesagaer (de ældste)
2. islændingesagaer (de mest berømte)
3. fornaldersagaer (oldtidssagaer, der er de yngste).

Folkeviser
- Trylleviser - om overnaturlige fænomener, overgangsritualer fra barn-voksen, ugift-gift
- Ridderviser - om slægt og ære, hævn og hævndrab
- Historiske viser - om virkelige personer, typisk kongelige eller adelige
- Skæmteviser - viser der gør nar af eksisterende sociale forhold.

Eleverne læser folkevisen "Ebbe Skammelsøn" og analyserer tekstens komposition, sprogbrug og tematik.

Kildetekst: "Litteraturhistorien på langs og på tværs" side 25-30.

Folkeeventyr
Mundtligt overleverede fortællinger.
Greimas: Aktantmodel: Subjekt, objekt, hjælper, modstander, giver, modtager. 3 prøver, magiske elementer, f.eks. fe, trold, talende dyr eller ting (personificering). Faste klichéer: formelsprog, stereotyper (flade karakterer), ubestemt tid og sted, Eksempler: "Askepot", "Den lille rødhætte", "De tre bukkebruse" osv.
Litteratur: "Litteraturhistorien - på langs og på tværs", side 30-32.
https://da.wikipedia.org/wiki/Eventyr#Kunsteventyr

https://www.kb.dk/inspiration/mens-du-venter/laes-et-folkeeventyr

Opgave: Læs folkeeventyret "Pigen uden hænder", der er indsamlet af brødrene Grimm. Hvilke formelle træk i sprog/komposition, forløb og tematik kan knyttes til genren "folkeeventyr"?

https://www.grimmstories.com/da/grimm_eventyr/pigen_uden_haender

En skifting: https://da.wikipedia.org/wiki/Skifting
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Argumentation og retorik

Hvad er retorik og argumentation
- https://denstoredanske.lex.dk/retorik

Ciceros retoriske pentagram: https://www.gymdansk.dk/ciceros-pentagram.html

Pia Kjærsgaard på DR2: "De fremmede skal tale dansk på gaden"

https://www.youtube.com/watch?v=Vlgpe6h6jNc: Retoriske kneb - anafor, epifor, tretrinsraket, emotiver, kontraster og anti-teser, personliggørelse.

Argumentation, herunder Toulmins argumentationsmodel:
https://dansksiderne.dk/index.php?id=2979#c16792

Påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, gendrivelse, rygdækning.

Eksempel på argument: https://www.vgt.dk/nuvaerende-elever/stx-skrivemetro-2/struktureret-skrivning/argumentation/eksempel-paa-argument/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fremstilling af jul i tekster

Kernetekster:
Siegfried Lenz: Jul i barakken (1959).

Peter Faber: Højt fra træets grønne top (1847)
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/h-i/hoejt-fra-traeets-groenne-top

DR2: Jul på Vesterbro (2003)
https://www.youtube.com/watch?v=PBqptk3jNDQ

H.C. Andersen: Den lille pige med svovlstikkerne (1845)
https://www.andersenstories.com/da/andersen_fortaellinger/den_lille_pige_med_svovlstikkerne

https://andersen.sdu.dk/forskning/motiver/tekststed.html?id=14

----------------------

Den klassiske novelle + Den moderne novelle (eget dokument)

Om novellen overordnet: https://danskitiden.systime.dk/?id=177#c1835

Om fortællertyper, synsvinkel, fremstillingsform: https://danskitiden.systime.dk/?id=158

Om tekstens rum – personer, tid, sted og miljø:
https://danskitiden.systime.dk/?id=170

Eventyr. Religiøsitet.
Komedie – Satire - humor. Miljø.
Lejlighedssang. Biedermeier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Romantikken 1800 - 1870

Romantikken er en kulturstrømning i 1800-tallet i Europa. Perioden begyndte før 1800 og varede til ca. 1870, hvor det moderne gennembrud startede (strømningen startede i litteraturen og billedkunsten fulgte efter).

Romantikken opstod efter Oplysningstiden, hvor det var fornuften som herskede, og hvor alt skulle måles og vejes. Alting skulle kategoriseres og kommes i de rigtige kasser. I romantikken var det følelsen og idealer der var kernen i tilværelsen.

Historisk kontekst: Danmark var i krise
I 1807 mistede man sin flåde til England ved Københavns bombardement.
I 1813 gik staten bankerot (kassen var tom)
I 1814 mistedes Norge til ærkefjenden Sverige.
Kunstnerne havde derfor behov for at få Danmark til at fremstå stærkt og magtfuldt udadtil, samt at give den menige dansker tro på fremtiden.

Man var optaget af hvad, der var “det gode, det sande og det skønne”. Derfor virker malerier fra denne tid mere idylliske end virkeligheden, fordi det var dette man søgte efter.
Det betyder selvfølgelig ikke, at alle kunstnere tænkte, skrev og malede på samme måde i 70 år. Der var mange måder at være romantiker på. Man skelner blandt andet mellem universalromantik, nationalromantik og romantisme.

Adam Oehlenschläger: "Guldhornene" (1802)
- sentimentalt digt om "Guldalderen"; en mytologisk tid, hvor guderne gik på jorden blandt menneskene. Oehlenschläger skrev digtet på baggrund af den nationale tragedie, at hornene blev stjålet og omsmeltet af Niels Heidenreich. https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/yngre-jernalder-400-800/guldhornene/det-foerste-guldhornstyveri/

Oehlenschlägers Fædrelands-sang:
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/d/der-er-et-yndigt-land

Romantikken - Shack Staffeldt: "Liljen og dugdraaben" (1808)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det moderne gennembrud 1870 - 1900

Det moderne gennembrud er den litterære periode, der brød igennem i 1870’erne i Danmark. Kritikeren og litteraturforskeren Georg Brandes, som var én af periodens mest markante skikkelser, formulerede en litterær vision for perioden: ”En levende litteratur kendes på, at den sætter Problemer under Debat."

Under det moderne gennembrud udspandt sig en debat, hvor alle autoriteter var til diskussion, og perioden var i det hele taget præget af et generelt opbrud fra den dominerende kristelige og idealistiske enhedskultur.
https://denstoredanske.lex.dk/det_moderne_gennembrud


Sædelighedsfejden var en offentlig debat om samfundets seksualmoral, der foregik 1883-1887. Kritiske røster begyndte at pege på det problematiske i, at der gjaldt vidt forskellige normer for, hvordan mænd og kvinder måtte opføre sig seksuelt. Mange ønskede en opstramning af seksualmoralen, der stillede samme krav til mænd og kvinder om, at sex kun hørte til inden for ægteskabet. Heroverfor stod en lille gruppe forfattere og fritænkere, som udstillede dette som hyklerisk og påpegede det skadelige i seksuel selvfornægtelse. Den årelange diskussion, der er blevet kendt som Sædelighedsfejden, var den første behandling af seksualmoralen i det offentlige rum og dermed et tidligt grundlag for de løbende forhandlinger om seksualmoralen, der skulle komme til at præge store dele af det 20. århundrede, og som stadig præger os i dag.

Amalie Skram: "Constance Ring".
Læs uddraget og besvar spørgsmålene: Hvilke argumenter bruger Constance for at kræve skilsmisse fra sin mand, RIng? Hvilke argumenter bruger Pastor Huhn (præsten) for at tale hende fra det? Hvordan passer Amalie Skrams tekst ind i samtidens debat om kønsmoral og ligestiling?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det folkelige gennembrud

Med ”det folkelige gennembrud”, menes der et samfundsmæssigt og litterært gennembrud for almindelige og fattige folk på landet. En meget stor del af befolkningen bor omkring år 1900 stadig på landet.

Med ”gennembrud” menes der, at der kommer fokus på landarbejdernes vilkår og kultur i litteraturen og i samfundsdebatten. Forfattere som Jeppe Aakjær ("Jens Vejmand"), Johan Skjoldborg og Martin Andersen Nexø kommer selv fra små kår på landet og kender til landarbejdernes forhold. De kan derfor beskrive de elendige vilkår, som bydes en stor del af tyendet og landarbejderne, og de kan gengive den folkelige kultur indefra.

Det folkelige gennembrud kan både forstås som et oplysningsgennembrud (oplysning og forbedring af forholdene på landet).

https://forfatterweb.dk/oversigt/perioder/det-folkelige-gennembrud

Med novellesamlingen "Skygger" og de store romaner "Pelle Erobreren" (1906-10) og "Ditte Menneskebarn" (1917-21) skriver Martin Andersen Nexø sig ind i den social-kritiske arbejderlitteratur. Han bliver berømt over det meste af Europa, især hyldet i Rusland og Østtyskland, fordi han vedholdende sværger til kommunismen som den ideologi, der skal frelse arbejderklassen.
Martin Andersen Nexø: https://forfatterweb.dk/oversigt/znexoe00
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 DHO

DHO: dansk-historie opgaven.

1.x. og 1.y. arbejder med fælles emneområde i deres DHO.
Det overordnede emne er "Velfærdssamfundet efter 1945". Der skal vælges blandt tre temaer, der knytter sig til emnet, og til hvert tema opgives nogle kildetekster i begge fag, som eleverne skal analyse og fortolke i deres besvarelse.

1. Kvindebevægelse/Rødstrømper
Opgave 1: Var kvindebevægelsen en feministisk revolution?

1. Redegør for baggrunden og udviklingen af kvindebevægelsen samt dens resultater i 1970èrne – og starten af 1980èrn samt begrebet ”kvindelitteratur”.  Det vedhæftede tabelmateriale skal indgå.

2. Analysér og fortolk ”Vita Andersens digt: Lænken om min hals (1977 fra digtsamlingen Tryghedsnarkomaner” og Shit & Chanels sangtekst ”Balløven” (1976)’ og foretag kildekritiske analyser af valgplakaten ”Gør gode tider bedre” og teksten: ”En unavngiven kvinde fortæller om, "hvordan rødstrømperne blev rødstrømper" i tidsskriftet MAK, 6. juli 1970”

3. Diskuter sangteksternes sproglige forskelle og vurder hvorvidt de kan bruges som troværdige historiske kilder til det overordnede spørgsmål: ”Var kvindebevægelsen en feministisk revolution?”. Kom herunder ind på begreberne brud og kontinuitet.


2. Ungdomsoprør

Opgave 2:  Var ungdomsoprøret en revolution?

1. Redegør for de historiske forudsætninger for ungdomsoprøret i slut 1960’erne til start 1970’erne med udgangspunkt i en præsentation af det vedhæftede tabelmateriale og redegør for begrebet ”protestsange”

2. Analysér og fortolk Skousen og Ingemanns digt/politiske sangtekst ’Herfra hvor vi står (1971)’ og Bob Dylan ”The Times They Are A-Changin (1964)” og giv en kildekritisk analyse af Grünbaum-kilden.  

3. Diskutér sangteksternes sproglige forskelle og vurdér hvorvidt de kan bruges som troværdige historiske kilder til det overordnede spørgsmål: ”Var ungdomsoprøret en revolution?” Kom herunder ind på begreberne brud og kontinuitet.   


3. Forbrugerismen
Opgave 3: Var velfærdssamfundet starten på forbrugersamfundet?

1. Redegør for baggrunden og udviklingen af det danske forbruger- og velfærdssamfund i 1960´erne og 1970érne. Det vedhæftede tabelmateriale skal indgå og redegør for begrebet ”samfundskritisk litteratur”.

2. Analysér og fortolk Janis Joplins sangtekst ”Mercedes Benz” (1970) og Shit & Chanels sangtekst ”Balløven” (1976) og giv en kildekritisk analyse af kilden: ”Helga Nielsen fra underklasse til middelklasse” og tegningen:’ ”Bare 16 år”.

3. Diskuter sangteksternes sproglige forskelle og vurder hvorvidt de kan bruges som troværdige historiske kilder til det overordnede spørgsmål: ”Var velfærdssamfundet starten på forbrugersamfundet?” Kom herunder ind på begreberne brud og kontinuitet.


Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Grønlandske stemmer (2.g)

Eleverne præsenteres for nedslag i Grønlandsk kultur-/litteraturhistorie - fra Hans Egedes ankomst til nutiden. Vi læser en af den grønlandske litteraturs helt centrale genrer, nemlig myterne. Vi ser DRTV's dokumentar om Hans Egedes møde med Grønland og læser Kim Leines postkoloniale gendigtning af samme periode.

Mange grønlandske tekster kan læses ved hjælp af værktøjer fra den postkoloniale værktøjskasse, og vi arbejder med centrale begreber fra postkolonialismen, som kan sættes i spil i forhold til en bred vifte af grønlandske tekster, lige fra musikvideoer og billedkunst til digte og romaner.

Eleverne arbejder individuelt eller i gruppe med dele af tekstmaterialet på egen hånd. For eksempel kan eleverne arbejde med et kunstværk eller Niviaq Korneliussens Homo Sapienne. Gennemgang af begreber, der knytter sig til postkolonial litteratur og kunst (stikord: postkolonialisme, den anden/os/dem, hybriditet, mimicry, det liminale, the empire writes back ).

Oversigt over materiale:

Myte: Månen og Solen (efter Knud Rasmussen, 1921-25)
Kim Leine: Rød mand/Sort mand (2018, uddrag)
DRTV: Historien om Grønland og Danmark, episode 1: Mødet.
Niviaq Korneliussen: Homo Sapienne (romanuddrag)
Pia Arke: Scoresbysundhistorier (uddrag: Min brors billeder)
Pia Arke: Arke, Pia: Uden titel (Tag kamikken over hovedet, så alle kan se, hvor du kommer fra)
Pia Arke: Legend I-V
Julie Edel Hardenberg: Et af værkerne fra Forsoningskommissionen
Asmund Havsteen Mikkelsen: Udstillingsplakat fra Melting Barricades
Jessie Kleemann: digt uden titel
Josef Tarrak Poulsen: Musikvideoen til sangen "Tupilak".

Litteraturhistorisk tekst og materiale fra Litteraturportalen, Systime.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9,38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Værklæsning Doppler (2.g)

Værklæsning af Erland Loe: Doppler (2004). (Værk 1)
Temaer: Kritik af det moderne samfund, identitet og eksistentialisme, humor/satire.
Læst sideløbende med anden undervisning.
Kristeligt Dagblad: "Kompetente mennesker er irriterende" (26.06.2005)
https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/kompetente-mennesker-er-irriterende
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Dansk litteratur på langs (2.g)

Overblik over dansk litteraturhistorie. Forløb fra www.litteraturportalen.dk:

Forløbet introducerer til litteraturhistorisk læsning og giver et overblik over litteraturhistorien fra middelalder til det moderne gennembrud. Indledningsvis er fokus dog på vores egen samtid. Teksternes fokus er på tro og tvivl, og eleverne læser de litteraturhistoriske indledninger til hver periode (Litteraturportalen).

Tekster:
Yahya Hassan: BARNDOM, RAMADAN (2013)
Interview med YH fra Politiken: "Jeg er så fucking vred på mine forældres generation" (5.10.2013)
Elverhøj (folkevise)
Pico della Mirandola: Om menneskets værdighed (1486, uddrag)
Thomas Kingo: Ked af verden og kær ad himmelen (1681)
Holbergs epistel: Omend ikke ved tvang men ved kloge ord (1744)
Erasmus Montanus (Værk 2)
Dansk tv-teater fra 1973. Komedie af Ludvig Holberg.
H.C. Andersen: Klokken (1845)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Det moderne gennembrud - Værklæsning (2.g)

Henrik Pontoppidan: Ane-Mette (1887)
Henrik Ibsen: Et Dukkehjem (1879) (Værk 3)
Georg Brandes: Historien om den lille rødhætte (1872)
August Strindberg: Den stærkere (1889)
Malerier fra perioden
Litteraturhistorie om DMG fra Litteraturportalen. Teori om dramaet som genre og dramamodellen.
DR: Dansk teater 300 år: episode 5: "Virkeligheden rykker ind på teatret"
https://www.dr.dk/drtv/se/dansk-teater-300-aar_-virkeligheden-rykker-ind-paa-teatret_493143
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28,13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Dokumentarfilm (3.g)

I dette undervisningsforløb undersøges dokumentarfilmens virkeligheder, stilarter og temaer. Hvad er virkeligheden i filmen, og hvilke fortælleformer og stilarter benytter genren sig af?

Forløb med baggrundsviden og links til film/filmklip fra Litteraturportalen.
Supplerende teori om dokumentargenren fra DanskPlay (ibog.dk): 3 videoer: Filmiske virkemidler, Hvad er en dokumentar? og Typer af dokumentar.
Faglige mål:
Viden om dokumentarfilmens virkeligheder med fokus på rum, inventar og tid samt forskellen på oplysende og afdækkende dokumentarfilm.

Analyse og fortolkning af dokumentarfilm med fokus på virkelighedsfremstilling og kreativt arbejde med egenproduktion af dokumentarfilm.
Undersøgelse af dokumentarfilmens virkeligheder med fokus på rum, inventar og tid samt undergenrerne oplysende og afdækkende dokumentarfilm.

Eleverne tilegner sig viden om dokumentarfilmens stilarter og kan analysere og fortolke dokumentarfilm med fokus på parameterhjulet, stil og fortælleformer.

Eleverne får desuden viden om dokumentarfilmens temaer og kan analysere og fortolke dokumentarfilm med et særligt tematisk fokus.

I grupper arbejdes med et dokumentarfilmsværk efter eget valg.

Armadillo, Janus Metz (2010): Beyza, Anna, Liva 3.y
Trainwreck, Bamiro og Poulte (2025): Leonora, Fanny, Selina, Nadin 3.y
Matthew Perry - en Hollywoodtragedie, Robert Palumbo (2025): Nikolaj, Jacob, Johan, Felipe 3.y
Døden i annekset, Mette Kragelund (2021) Cathrine, Neela, Emilie 3.y

This is a Robbery: The World's Biggest Art Heist (ep. 1), Colin Barnicle: Emilie, Marie, Sofie 3.x
Casting JonBenet, Kitty Green (2017): Lærke, Esther, Julie 3.x
BBC Emperor Hirohito: Izabelle, Marcell, Carla 3.x
Omars vej til Krudttønden (ep. 1): Simon, Angus, Amanda 3.x
Amallie skal dø, Anna, Chloe, Mathilde 3.x
Unabomber - den gale sandhed (ep. 1): Julius, Liam, Milton, Noah, Michael 3.x.

Afslutning: Egenproduktion af dokumentarfilm.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Kanonlæsning - nedslag (3.g)

Kanon og kvalitet. Nedslag i kanonlitteraturen som en del af kronologisk litteraturhistorisk læsning.

Fokus på at få centrale tematikker fra de enkelte tekster perspektiveret til og sat i sammenhæng med den periode, de er skrevet.

Kernestof:
Baggrundsviden om Guldalderen/romantikken.
Video fra DanskPlay (ibog.dk)
Periodenoter: romantikken fra Litteraturportalen (ibog.dk). Om universalromantikken.
Grundtvig: De levendes land (1845), salme. Perspektivering til Thomas Kingo Far verden, far vel (1681).

Baggrundsviden/periodenoter til romantismen fra Litteraturportalen. Diskussion og tegneøvelse: Hvad er idyl? Repetition af panoramisk/scenisk fortælleteknik. Blicher og novellegenren. Den upålidelige fortæller, romantisme og poetisk realisme.
Video om Fortæller og synsvinkel fra DanskPlay (ibog.dk)
Blicher: Sildig Opvågnen (1828)

Billeder af familieidyl - Fra en officiel og repræsentativ fremstilling af familien mod en mere hverdagsagtig skildring:
Wilhelm Bendz: Det Waagepetersenske Familiebillede (1830)
C.W. Eckersberg: Det Nathansonske Familiebillede (1818)
Wilhelm Marstrand: Familien Waagepetersen (1836)

Hjemstavnsdigtning.
Baggrundsviden fra Litteraturportalen (ibog.dk)
Video om Det folkelige gennembrud fra DanskPlay (ibog.dk)
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (En idyl) (1900)
Johs. V. Jensen: Cecil (1898). Diskussion og nærlæsning/næranalyse af udvalgte citater.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Værklæsning: Thomas Korsgaard (3.g)

Værklæsningsforløb om romanen "Hvis der skulle komme et menneske forbi" af Thomas Korsgaard (2017). Forløbet er centreret om autofiktion og en definition og diskussion af genren og de problemer, der ofte følger i kølvandet på udgivelser med titlen "autofiktion".

Materiale om autofiktion:
Uddrag fra De seneste fem års litteratur (Systime/ senest opdateret 2021): afsnit om Autofiktion i introduktionen.
https://5aarslitt.systime.dk/?id=334

Materiale om Korsgaard:
Artikel: Lillebror om debutantforfatter: Det er usandt og for groft (Politiken 9.2.2017) https://politiken.dk/kultur/boger/art5818588/%C2%BBDet-er-usandt-og-for-groft%C2%AB

Artikel: Lige om lidt kommer katastrofen. Lige om lidt eksploderer min far (28.1.2017)
https://politiken.dk/kultur/art5804842/%C2%BBLige-om-lidt-kommer-katastrofen.-Lige-om-lidt-eksploderer-min-far%C2%AB

Miniguide v. Folkeuniversitetet af litteraturforsker Dan Ringgaard (Århus Universitet) om sted i litteraturen: Litteraturforsker Dan Ringgaard taler om ’sted’ i litteraturen:

https://www.youtube.com/watch?v=w8yhhiy5VWo&t=119s
1. Hvordan bliver et sted til?

https://www.youtube.com/watch?v=saMmRoDHuvo&t=81s
2. Hvilke steder er vigtige nationale steder i dansk kunst/litteratur? Hvordan er de blevet det?

https://www.youtube.com/watch?v=4f_xwi8qn0U&t=123s
3. Hvad kan være årsagen til at man bliver nødt til at rejse fra sit sted (sin hjemstavn)? Hvilke mekanismer og karakteristika nævnes?

https://www.youtube.com/watch?v=5ml_mJureUI&t=212s
4. Hvordan defineres henholdsvis ’forundring’ og ’resonans’ ved oplevelsen af et sted?

https://www.youtube.com/watch?v=2Gk_8DC5nUE&t=94s
5. Hvad er der sket med forskellen på provins og København/storby i Danmark? Hvorfor? Hvad er trådt i stedet for provinsen? Hvilket sted taler vi nu om?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Eksistentialisme i litteraturen (3.g)

Om eksistentialisme i dansk litteratur og introduktion til tankerne i eksistentialismen. Baggrundsviden om forfatterne samt -ismen fra Litteraturportalen og DanskPlay (ibog.dk).

Tekster:
Martin A. Hansen: Paradisæblerne
Karen Blixen: Dykkeren
Peter Seeberg: Patienten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Kanonnedslag: ekspressionisme og modernisme (3.g)

Læsning af kanonforfatter Tom Kristensen som eksponent for ekspressionismen.

Baggrundsviden om litteraturen i 1920erne, Tom Kristensen og ekspressionismen fra Litteraturportalen (Ibog.dk). Fokus på det sanselige og farvemættede billedsprog. Repetition af begreber fra lyrikanalysen.

Tom Kristensen - Digte:
Det blomstrende slagsmål (1920)
Henrettelsen (1922)
Nat i Berlin (1921)
Landet Atlantis (1920)
Nyhavns-Odysse (1920)

Edvard Munch: Skriget (1893)
Digtere, divaer og dogmebrødre, afsnit 2: 1918-30 (DR 2001)

Baggrundsviden om konfrontationsmodernisme og Klaus Rifbjerg fra Litteraturportalen (ibog.dk).
Klaus Rifbjerg, Livet i badeværelset (1960). Kreativ skrivning, produktion af eget digt med samme virkemidler som Rifbjergs digt.
Digtere, divaer og dogmebrødre, afsnit 5: 1960-70 (DR 2001).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Nyeste tid/Caspar Eric (3.g)

I 2023 udkommer digtsamlingen Nye balancer med genrebetegnelsen 'Handicapdigte'. I den sætter Caspar Eric, der selv har cerebral parese, fokus på det at leve med et handicap, og på hvordan man balancerer i en verden, der grundlæggende ikke er skabt til én, og som fortsætter med at lukke sig om sig selv. Stemmen i digtene beretter vredt, sorgfuldt og humoristisk både om at have en handicappet krop og om konstant at skulle forholde sig til omverdens blikke og samfundets og politikernes ignorance og diskrimination.

Læsning af udvalgte digte fra Litteraturportalen (ibog.dk). Fokus på hvordan form understøtter indhold, personlig lyrik, politisk/aktivistisk lyrik samt autofiktive elementer i Caspar Erics digte.

3.y kombinerer med teatertur til Republique/Revolver teater (maj 2026) hvor vi ser forestillingen CRIP - baseret på Caspar Erics handicapdigte.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Anvendte materialer i undervisningen (jf. eksamen)

Anvendt i undervisningen:

Litteraturportalen (Ibog.dk)
Eksamensgenrerne dansk STX (Ibog.dk)
Håndbog til dansk (Ibog.dk)
Den danske ordbog: https://ordnet.dk/ddo
Lex.dk
DanskPlay - en videosamling til danskfaget (ibog.dk)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer