Holdet 2023 HI/x - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2025/26
Institution Nordsjællands Grundskole og Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jesper Tvilde
Hold 2023 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie i gymnasiet
Titel 2 Kildekritik, historiebrug + historiske drivkræfter
Titel 3 Antikken: Ægypten, grækenland og Romerriget
Titel 4 Tidlig middelalder
Titel 5 DHO - Danmark efter 1945
Titel 6 De store opdagelser. Portugal i det I.O.
Titel 7 Studietur, SRO Grønland
Titel 8 Den reglementerede prostitution 1874-1906
Titel 9 Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig
Titel 10 Det første korstog
Titel 11 Menneskerettighederne i filosofisk lys

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)


Titel 3 Antikken: Ægypten, grækenland og Romerriget



Materiale

Grubb mf. Overblik. Gyldendal. 2009. Kapitel 1, kapitel 2, kapitel 3 og kapitel 4


Da Ægypten var en verdensmagt i stat og samfund under det 18. dynasti, Thomsen, Rud. Gyldendal, 1974
Kilde 3 kongen blive sekretær for solguden Ra
Kilde 4 Gudernes modtagelse af kongen
kilde 5 Kongen i gudernes verden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Tidlig middelalder

Den tidlige middelalder. Hvordan organiserer Europa sig efter Romerrigets fald? Hvilken betydning for kristendommen i de europæiske lande?
I forløbet vil der blive fokuseret på feudalismen og det feudale samfund.

Der arbejdes med bryd og kontinuitet
Drivkræfter og kildekritik


Materiale
Grubb m.f. Overblik, Gyldendal 2009. Kapitel 4

Udvalgte kirker i Danmark. hvornår er de opført - opgave.

Friisberg, Claus. Kilder til verdens historie 1. Marko, 1988. Lov for de bønder, der hører til klostre (Af gårdsret for Benediktinerklostret i Muri 1150)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 DHO - Danmark efter 1945

DHO forløb om Danmark efter 1945. Forløbet giver en historisk indføresle i de forhold der prøvede og ændrede Danmark efter 2. verdenskrig. Der er fokus på den store materielle omvæltning og de kulturelle bølger, der prægede tiden. Eleverne skal væge et af tre temaer at skrive DHO om: Ungdomskulturen og den seksuelle revolution, forbruger og velfærdssamfundet eller kvindekampen.

Materiale
Overblik. Grubb, Helles og Thomaen. Gyldendal, 2005. Kapitel 14, den kolde krig.
Når lyset bryder frem. Kilder til kulturrevolutionen i Danmark 1950-1980. Olsen og Olsen, systeme. 1981. Side 9-24.

Indkokstforskel
https://www.dst.dk/embed/compareyourincome


Kilder
Scooterpigen(1962): https://danmarkshistorien.lex.dk/Scooterpigen_-_artikel_i_Billed-Bladet_1962

Gallup 1960: Har ungdommen for løse tøjler? https://danmarkshistorien.lex.dk/Gallup_1960_Har_ungdommen_for_løse_tøjler%3F

Kvindeballaden: Vampyren http://kvindehuset.blogspot.com/2007/11/biblioteket.html



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 De store opdagelser. Portugal i det I.O.

Forløbet tager udgangspunkt i Portugals opdagelser og ekspansion i Det Indiske Ocean i slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet. Gennem forløbet undersøges de historiske drivkræfter, der lå bag denne udvikling, herunder økonomiske, religiøse og ideologiske motiver.

Der arbejdes med følgende faglige begreber:

Brud og kontinuitet
Ændringer i verdensbilleder
Økonomi og krydderihandel
Religion og kampen mod islam


Nøgle til historieportalen (systeme) 43320012-885fc-080

Materialer:

Bog:
Grubb, Helles og Thomasen: Overblik - Verdenshistorien i korte træk. 1. udg., 7. oplag, 2008. Gyldendal. Kapitel 7 - De store opdagelser side 80-89

Willemoes, Jørgensen: De store opdagelser (red. Rudi Thomasen) 1974, Gyldendal. side 22-25 + kilde Duarte Pacheco Pereira (Et nyt Verdensbillede) side 37-38. Og øgende kilder:1  Duarte Pacheco Pereira

Ohrt, Thomas: De store opdagesler- 1. udg., 1. oplag, 2001 Systime. Side 7-12 samt kilde 7 Roteiro side 41-45

I-bog: Historieportalen, Kapitel 1 om Kolonialisme og europæisk ekspansion

Chaudhuri, K.H: trade and civilisation in the Indian Ocean. Cambridge University press 1993. Side 186-187.


Kilder:
Austin, Thomas. Two Fifteenth-Century Cookery-Books. Harleian MS. 279 & Harl. MS. 4016, with extracts from Ashmole MS. 1429, Laud MS. 553, & Douce MS 55. London: for The Early English Text Society by N. Trübner & Co., 1888. Engelsk opskrift fra 1400 tallet.

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. I Historieportalen kilde 14 i kapitel 1

Det aristotelske/Ptolemæiske verdensbillede i petrus ApramCosmographia 1533 og T-I-O kort
http://www.oresundstid.dk/kap/billede.aspx?idliste=,489,442,1910,441,488&id=4&billedid=489&back=F&forsideid=1061,1061

Baggrundsmaterialer:
The Tang shipwreck ca. 830
https://www.nhb.gov.sg/acm/galleries/maritime-trade/tang-shipwreck

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14,06 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Studietur, SRO Grønland

Forløb om Grønland og Bygden Kangerlussuaq. Vi har været på studieture i kangerlussuaq og oplevet naturen i området samt besøgt museum og institutioner, der har relevans for levevilkårene histoirks set, men også i dag. Området omkring Kangerlussuaq har historisk været et sted, hvor inuit-kulturen har færdes i på deres vandring mellem Is og hav, som et led i deres normale tilværelse. Under 2. verdenskrig blev der bygget en lufthavn i Kangerlussuaq, som amerkanerne drev, som et led i deres forsvarsadaftale med Danmark, indtil 1991, hvor basen blev overtaget af den danske stat. Forløbet tager ugangspunkt i forhold mellem menneske og natur i arktis. Forløbet ender ud i en SRO opgave.

Materiale:
Grønland historie, samfund og religion. Augustesen og Hansen. Systime 2019. (uddrag)

Jægersamlersamfundet:
https://natmus.dk/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2013/mari-faar-groenlands-foerste-phd-i-forhistorisk-arkaeologi/

Bønder i Grønland
https://natmus.dk/historisk-viden/verden/nordatlanten/nordboerne-i-groenland/

Kilder
Fig. 2.16. Present-day seasonal variation in game animals in Aasivissuit - Nipisat. Minor discrepancies from the seasonal occurrence
of the species in prehistoric times must be anticipated

Fig. 2.15. The nominated property supports a number of sea bird colonies, both along the outer coast and in thefjords.

Besøg på Nordatlantens skoletjenste. Besøg med viden om Grønlands historie og afkolonisering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20,69 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den reglementerede prostitution 1874-1906

Forløbet tager udgangspunkt i Danmark under industrialiseringen og urbaniseringen i 1800-tallet. Gennem analyser af levevilkår og livsrytmer for kvinder og mænd undersøges årsagerne til prostitution samt samtidens samfundsmæssige holdninger – særligt i lyset af bekymringen for kønssygdomme.

Forløbet har særligt fokus på lovgivningen om den reglementerede prostitution i perioden 1874–1906 og de idéer og værdier, der lå bag. Der arbejdes med de to centrale grupperinger i datidens debat: reglementarister og abolitionister. Forløbet kobles til nutidens syn på prostitution med udgangspunkt i dokumentafilmen, "Det her luder liv"

Faglige fokusområder:

Brud og kontinuitet
Historiske drivkræfter som økonomi, ideer og forestillinger (herunder demokrati)


Materialer:

Bøger:

Grubb, Helles og Thomasen: Overblik - verdenshistorien i korte træk. Kapitel 11 Den industrielle revolution. Side 124-133

Mørk, Søren: Den ny Danmarks historie fra 1880-1960.2. udg, 1987 Gyldendal.  Side 9-19

Pedersen, Merete Bøge: Den reglementerede prostitution i København 1874-1906. Museum Tusculanums Forlag, 2000. Side 11-14, 43-59, 91-95 og 155-159

Artikler:
Debatten om den reglementerede prostitution
https://danmarkshistorien.lex.dk/Debatten_om_den_reglementerede_prostitution,_1874-1906


Kilder:
Lov nr. 74 af 10. april om Foranstaltninger til modarbejdelse af den veneriske Smittes udbredelse

Sagen om Anna Sofie Jensen. 29. januar, 1904. Afhøring. Københavns politi 3. afdeling.

Sophus Engelsted: Om Foranstaltningerne mod Udbredelsen af veneriske Sygdomme, 1861
https://danmarkshistorien.lex.dk/Sophus_Engelsted_Om_Foranstaltningerne_mod_Udbredelsen_af_veneriske_Sygdomme,_1861

Maanedsblad udgivet af Foreningen imod lovbeskyttelse for usædelighed. April 1904 "den offentlige prostitution set fra et social standpunkt"  Side 28-30.


Samlet venerisk smitte i Danmark 1861-1873

Kilder til levestandard i Danmark 1850-1900
1.11 Lønudvikling i visse fag i København. 1850-1900
3.1  Arbejderbudgetter (budget over husholdning)

Dokumentarfilm DR, 2010. Det her luderliv

Podcast. Djævlen i detaljen. Dømt til sexarbejde del 1 og 2.
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/djaevlen-i-detaljen/djaevlen-i-detaljen-2025/doemt-til-sexarbejde-1-2-16122592609
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/djaevlen-i-detaljen/djaevlen-i-detaljen-2025/doemt-til-sexarbejde-2-2-16122592610
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23,56 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig

Et kildekritisk forløb, der tager udgangspunkt i årsager til 2. verdenskrig. Havde Hitler en plan om en storkrig helt fra begyndelsen eller var han en opportunist, der spillede sine kort så godt han kunne? Forløbet tager udgangspunkt i afslutningen på 1. verdenskrig samt de politiske og økonomiske udfordringer - som specielt Tyskland blev ramt af i mellemkrigstiden. Forløbet har fokus på brud og kontinuitet. Den tyske arv efter 1. verdenskrig, lebensraum og appeasmentpolitikken. Forløbet afsluttes med en historisk debat, over Hitlers rolle i årsagen til 2. verdenskrigs begyndelse. 6 elever udtrækkes og fordeles på to hold med henblik på at argumentere for henholdsvis lebensrausms opfatteslen og appeasmentpoltikken.

Materialer:

baggrundsviden omkring dødsfald i krige i Europa lige før 1. verdenskrig
1848-1851: 1. slesvigske krig
https://da.wikipedia.org/wiki/Treårskrigen

1864: 2. slesvigske krig. krigen mellem Preussen og Danmark
https://da.wikipedia.org/wiki/2._Slesvigske_Krig

1870-1871 krigen mellem Frankrig og Tyskland
https://en.wikipedia.org/wiki/Franco-Prussian_War

1914-1918 Den store krig (1. verdenskrig)
https://en.wikipedia.org/wiki/World_War_I_casualties

Monroe-doktrinen
https://lex.dk/Monroedoktrinen

Maleri af Verseilltraktatens underskrivesle. William Orpen (1878-1931)
https://lex.dk/Versaillestraktaten

Bøger:
Bendner og Gade: Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig 1919-1945 belyst ved kilder. 1. udg., 3. oplag. Munksgaard 1987. Side 9-14, 27-29, 72-75, 79-80, 83-92 og 95-98 Herunder følgende kilder


Præsident Wilsons 14 punkter, 8. januar 1918
Clemencaus tale i Verseille 7. maj 1919
Grev Brockendorff-Rantzaus svartale
Tabeller over inflation 1914-1923 i Tyskland
Stefan Zweig uddrag af selvbiografien "Die Welt von gestern"
Mandatfordelingen ved valgene til Nationalforsamlingen 1919 og 1920-33
NSDAP's 25-punkts-program, februar 1920
Den Økonomiske udvikling i USA 1925-1935
Theofor Geiger: Panik i middelstanden  - valget i 1930
Hossbach-notatet 5. november, 1937.
Chamerlains radiotale til det engelske folk. 27. september, 1938
A.J.P taylor om årsagen til 2. verdenskrig

Video der forklarer inflation
https://www.youtube.com/watch?v=zgOZzdtYUYU

Historisk inflation i Danmark
https://www.nationalbanken.dk/da/temaer/inflation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det første korstog


Forløbet handler om de drivkræfter, som lå bag de første korstog i 1099. Hvilken betydning havde investiturstriden, kristendommen samt den begrænsede sociale mobilitet i perioden for den folkelige opbakning til det første korstog i 1099. Gennem en kildelæsning undersøges drivkræfterne bag det første korstog samt forholdet mellem kristne og muslimer. Undervejs i forløbet introduceres eleverne til diskursteori, som værktøj til at analysere kilder med.


Materialer:

Bøger:

Grubb, Helles, Thomasen. Overblik - verdenshistorien i korte træk. 1. udg., 3. oplag, 2006 Gyldendal. Kapitel 5 Høj- og senmiddelalderen side 56-67

(Red.) Bruun og Istoft: Undervejs mod Gud. Rummet og rejsen i middelalderlig religiøsitet. Jensen, Villads Kurt. Imitatio Christi i den grad Kostogene som en spirituel rejse. Museum Tusculanums Forlag, 2004. Side 46-65.

Pernoud, Regine: Korstogene. Rosenklide og Bagger, 1964. Side 5-12.

Kilder:
Pave Urban d. 2 tale i Clairmont, 1095."Robert Munken"  Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie. Verdenshistorien indtil 1750, Systime 2000, s. 139ff.
Fra: James A. Brundage: The Crusades: A Documentary Survey, Marquette University Press 1962, s. 17-21.

Guibert af Nogent om det første korstog Skrevet før 1108, citeret i L. & J. Riley-Smith: The Crusades – Idea and Reality 1095 – 1274 p. 55 – Oversat af Lars Peter Visti Hansen I bogen Korstogene.

Kalif Umars pagt med de kristne ca. 637. Frederiksen m.fl. Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældes samfund. Systime 2008.  side 139-140



Middelalderlig T-I-O kort
http://www.oresundstid.dk/kap/billede.aspx?idliste=,489,442,1910,441,488&id=4&billedid=489&back=F&forsideid=1061,1061


George Bush udtalelse om "crusade on terror" 2001.
https://www.gettyimages.dk/detail/video/president-george-w-bush-declares-a-crusade-or-a-war-on-news-footage/1271444395

Video, der viser udbredelse af Islam i Mellemøsten/Nordafrika i perioden 632-750
https://www.youtube.com/watch?v=14Q276sIbaw

Korstogene splittede kristne og muslimer. Kristeligt Dagblad 03.10.2008


Kort over.
Romerrigets udbredelse i 300
Det øst- og vestromerske rige 476

Hjemmesider:
faktalink om korstogene 22 sider
https://faktalink.dk/emner/korstogene#introduktion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Menneskerettighederne i filosofisk lys


Forløbet undersøger, om menneskerettighederne er universelle eller partikulære, med udgangspunkt i en idéhistorisk og filosofisk tilgang. Gennem tanker hos  Rousseau, Kant og Foucault diskuteres menneskerettighedernes rolle og betydning i den historiske udvikling fra renæssancen til moderne tid. De to klassisske kontrakteoretikere Thomas Hobbes og John Locks tanker inddrages også, som introduktion til hvilken rolle og funktion, staten skal have i forhold til folket.

Der arbejdes med centrale filosofiske begreber som Kants kategoriske imperativ, Rousseaus samfundspagt og Foucaults diskursteori og socialkonstruktivisme. Forløbet inddrager også nutidige perspektiver og diskuterer, hvordan forståelsen af menneskerettigheder påvirker holdninger til aktuelle emner som politiske holdninger i danmark i forhold til at menneskertighedsdomstolen.

Faglige fokusområder:

Menneskerettighedernes gyldighed og anvendelighed
Historiske drivkræfter: ideer og ideologier
Samspillet mellem filosofi, historie og politik

Materiale:
Video om menneskerettighederne: https://www.forenetformenneskerettigheder.dk/what-are-human-rights/
Faktalink om menneskerettighederne ca. 20 sider.

Thomass Hobbes. Leviathan, 1651 (uddrag) og  John Locke: Om rækkevidden af den lovgivende magt, 1690 ca. 8 sider.

Torndal og Tefre: Menneskerettigheder i et historisk, filosofisk, religiøst og samfundsmæssigt perspektiv. Colombus 2015. Kapitel 2 Menneskerettigher og filosofi. Ca. 20 sider

FN's menneskerrettigheds erklæring: https://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/om_os/om_menneskerettigheder_diverse/fn_verdenserklaering_fil.pdf

Forbehold eller udtrædelse af konventionerne. Institut for menneskerettigheder. September 2016

Erik Klippings håndfæstning 1282 https://danmarkshistorien.lex.dk/Erik_Klippings_håndfæstning,_29._juli_1282

Venstre ønsker at træde ud af statsborgerretskonventionen,
https://www.venstre.dk/nyheder/danmark-skal-vaere-klar-til-at-traede-ud-af-statsborgerretskonventionen

Globlalt nyt. 17.01.2020 HRW: Kina er en global trussel mod menneskerettigheder

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2026-03-31-mand-vinder-over-danmark-ved-menneskerettighedsdomstol





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer