Holdet 2023 DA/p - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nordsjællands Grundskole og Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Jan Mouritzen, Jim Nydam Bjerregaard
Hold 2023 DA/p (1p DA, 2p DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Genre + analyse og fortolkning
Titel 2 Sprog
Titel 3 Middelalderen
Titel 4 Retorik + Argumentation
Titel 5 Psykoanalysen og Freud
Titel 6 Skriftlighed
Titel 7 Tekstanalyse i dansk - hvordan
Titel 8 Det moderne gennembrud ca. 1870 - 1900
Titel 9 Det folkelige gennembrud
Titel 10 Modernismen (ekspressionismen) 1915 -
Titel 11 30erne - Arbejderlitteratur
Titel 12 Efterkrigstidsmodernisme (Heretica-modernisme)
Titel 13 Konfrontationsmodernisme 1958 -
Titel 14 80erne: No Future Generationen
Titel 15 90erne - Minimal modernisme + Det senmoderne
Titel 16 Reality TV
Titel 17 Repetition - læsning af senmoderne noveller

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Genre + analyse og fortolkning

Vi arbejder med danskfagets metoder (’Håndbog til dansk (iBog®)’s ’1. Intro’), fakta og fiktion (’Håndbog til dansk (iBog®)’s ’2. Fakta og fiktion’), hvad litteratur og genrer er (’Håndbog til dansk (iBog®)’s ’3. Litteratur’) – både de tre overgenrer epik, lyrik og drama + deres forskelligartede undergenrer – samt de grundlæggende litterære metoder/læsninger: biografisk læsning, nykritisk læsning og receptionsæstetisk læsning (herunder forholdet: Forfatter <=> Tekst <=> Læser), de taksonomiske niveauer (både i forbindelse med mundtlig + skriftlig analyse og fortolkning samt DHO'en sidst på skoleåret) og begrebsdistinktioner og begrebsnegationer/begrebsmodsætningspar såsom analyse vs. fortolkning (’analyse’ = at adskille tekstens dele og ’fortolkning’ = at sammensætte de (i forhold til den specifikke tekst) relevante analysedele til en helhedsfortolkning), epik vs. lyrik, digt vs. prosa og motiv vs. tema (et motiv er f.eks. ’kærlighed’, og der kan være flere motiver i en tekst, mens temaer er i versuspar, f.eks. ’kærlighed vs. ulykkelig kærlighed’, som der også kan være flere af i en tekst – og motiver er på det redegørende niveau, temaer på det vurderende og diskuterende niveau).

*Gennemgangen af ’Håndbog til dansk (iBog®)’s afsnit ’3. Litteratur’ passer nøjagtig på ’Model til analyse og fortolkning af episke tekster, dvs. romaner, noveller, kortprosa og drama’, som I har brugt på afleveringen ’Analyse og fortolkning af ’Bulbjerg' af Naja Marie Aidt’ og skal bruge fremover.



Bøger, afsnit, tekster og materiale:

Vigtigste fagbegreber som skal selvterpes under alle forløb, Jim Nydam Bjerregaard, 2020.
(1 side)
1. Intro, 2. Fakta og fiktion + 3. Litteratur, Håndbog til dansk (iBog®), Ole Schultz Larsen, Systime, komtemporær. (73 sider)
Om at skrive en indledning, Ind i sproget ud i verden: https://suneweile.wordpress.com/skriftlighed-i-dansk/delelementer/om-at-skrive-en-indledning/, kontemporær.
Model til analyse og fortolkning af episke tekster, dvs. romaner, noveller, kortprosa og drama, Håndbog til dansk (iBog®), Systime men stærkt fagligt og pædagogisk forbedret af Jim Nydam Bjerregaard, kontemporær + 2020. (3 sider)
Litteraturhistorisk overblik, Jim Nydam Bjerregaard, 2020. (1 side)
Eksamen i dansk, Hjemmesiden Restudy: https://restudy.dk/undervisning/dansk-eksamen-stx/, kontemporær.
og
DHO, Hjemmesiden Restudy: https://restudy.dk/undervisning/dansk-historie-dho/, kontemporær.

= 78 sider i alt
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aleneopgave - Understreg lektbrug i dansk raptekst 12-10-2023
Analyse og fortolkning af novellen 'Bulbjerg' 12-10-2023
Foreløbig Analyse + fortolkning af Ebbe Skammelsøn 08-12-2023
Terminsstil 26-02-2024
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Sprog

Vi arbejder med sprog ("Håndbog til dansk (iBog®)"’s "4. Sprog"), ’4.1 Ordenes betydninger’, ’4.2 Sproglige billeder’, ’4.3 Sproglige figurer’, ’4.4 Sætningsopbygning’, ’4.5 Ordklasser’, ’4.6 Rim og rytme’, ’4.7 Talesprog og skriftsprog’ + ’4.8 Stil og tone’.



Bøger, afsnit, tekster og materiale:

Håndbog til dansk (iBog®), Ole Schultz Larsen, Systime, komtemporær.

= 43 sider i alt
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Løs ALENE opg. 1, 2 + 8 ("Opgaver til metaforer") 25-10-2023
ALENE "Opg. til idio. og ordspr."+Lav et ordsprog! 25-10-2023
Kommanotater 08-04-2024
Skriftlige kommaforklaring 08-04-2024
Mundtlige kommaforklaring 08-04-2024
Kommatanker 08-04-2024
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Middelalderen

Vi arbejder med folkeviser og folkeeventyr stadig m. fokus på konflikten mellem slægt og individ + også skrevet af anonyme forfattere – vi læser ’Ebbe Skammelsøn’ (folkevise, epik).



Bøger, afsnit, tekster og materiale:

Dansk – Litteraturhistorie – Middelalderen (1000-1450): https://www.youtube.com/watch?v=0J6LIcjmzi4, kontemporær.
Middelalderen, Litteraturens huse (iBog®): https://litteraturenshuse.systime.dk, kontemporær.
1. Intro, 2. Fakta og fiktion + 3. Litteratur, Håndbog til dansk (iBog®), Ole Schultz Larsen, Systime, komtemporær. (6 sider)
Litteraturhistorisk overblik, Jim Nydam Bjerregaard, 2017.
Litteraturhistorisk oversigt: https://sites.google.com/site/danskfag/litteratur-1/litteraturhistorisk-oversigt, kontemporær.
Model til analyse og fortolkning af digte, Håndbog til dansk (iBog®), Systime, kontemporær.
Model til analyse og fortolkning af episke tekster, dvs. romaner, noveller, kortprosa og drama, Håndbog til dansk (iBog®), Systime men stærkt fagligt og pædagogisk forbedret af Jim Nydam Bjerregaard, kontemporær + 2017.
Model til analyse og fortolkning af eventyr, Håndbog til dansk (iBog®), Systime, kontemporær.
Værk Ebbe Skammelsøn (2 sider), som I afleverer en skriftlige analyse og fortolkning af.
Pigen uden hænder (3 sider)
Uddrag af 2. Middelalderen (afsnittene "Folkeviserne", "Trylleviser" + "Ridderviser"), Litteraturens veje, Systime, 2012. (10 sider)

= 21 sider i alt
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyse og fortolkning af 'Ebbe Skammelsøn' 20-12-2023
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Retorik + Argumentation

Vi arbejder med ’4.9 Retorik’, ’4.10 Argumentation’, ’4.11 Diskursanalyse’ + ’4.12 Kommunikationsanalyse’ under "Håndbog til dansk (iBog®)"’s "4. Sprog".



Bøger, afsnit, tekster og materiale:

Håndbog til dansk (iBog®), Ole Schultz Larsen, Systime, komtemporær.
De 4 videoer om argumenter og appelformer under linket: https://restudy.dk/#/undervisning/496-Argumentation

= 42 sider i alt
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Retorik-notater 18-12-2023
Diskursanalyse-notater 22-02-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Psykoanalysen og Freud

Forløbet, der varer 7 x 45 min.,

Eleverne arbejder med psykoanalysens begreber i en danskfaglig sammenhæng.
Der arbejdes med teorien om det ubevidste og særligt med Freuds tredeling af bevidstheden og forsvarsmekanismer.
Eleverne bruger her Freuds begreber til analyse og fortolkning af Den Lille Rødhætte og Vorherrebevars.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Skriftlighed

7 x 45 minutter:

Der arbejdes med skrivning og kreativ skrivning.

Hertil udvides elevernes skriftlige kompetencer gennem kreative skriveøvelser, hvor der er særligt fokus på udarbejdelsen af indledningen.

I forløbet er der arbejdet med følgende elementer fra læreplan Dansk A HF
- Metodisk arbejde med kreative arbejdsprocesser
- Produktivt arbejde med elevers skriftlige udtryksfærdighed i dansk
- udvikling af elevernes personlige stemme gennem kreative skriveøvelser
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Tekstanalyse i dansk - hvordan

Et kort forløb der introducerer til de centrale fokuspunker i analyse og fortolkning af skønlitterære tekster, f.eks. noveller, lyrik og lignende.

Primærlitteratur: Carina Dreier-Hansen: "Tekstanalyse i dansk - en mikrohåndbog" (Systime)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2,81 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Det moderne gennembrud ca. 1870 - 1900

Georg Brandes forelæsninger på Københavns Universitet i 1871, "Litteraturen skal sætte problemer under debat" - altså konfrontere den sociale virkelighed.
https://forfatterweb.dk/oversigt/perioder/det-moderne-gennembrud

Industrialisering og urbaniseringen - fabrikker skyder op i København, f.eks. jernstøberier, der laver jernbaneskinner, togvogne og dele til dampskibe. Migration: Folk flytter fra land til by i håb om bedre arbejds- og levevilkår. En ny samfundsklasse - arbejderklassen - opstår og den knytter sig politisk til Socialdemokratiet.

Video: "1800-tallet på vrangen" (DR) om det moderne gennembruds mænd - Brandes, Holger Drachmann ("Engelske socialister"), I. P. Jacobsen. Henrik Ibsen (Et dukkehjem).

Sædelighedsfejden var en offentlig debat om samfundets seksualmoral, der foregik 1883-1887. Kritiske røster begyndte at pege på det problematiske i, at der gjaldt vidt forskellige normer for, hvordan mænd og kvinder måtte opføre sig seksuelt. Mange ønskede en opstramning af seksualmoralen, der stillede samme krav til mænd og kvinder om, at sex kun hørte til inden for ægteskabet. Heroverfor stod en lille gruppe forfattere og fritænkere, som udstillede dette som hyklerisk og påpegede det skadelige i seksuel selvfornægtelse. Den årelange diskussion, der er blevet kendt som Sædelighedsfejden, var den første behandling af seksualmoralen i det offentlige rum og dermed et tidligt grundlag for de løbende forhandlinger om seksualmoralen, der skulle komme til at præge store dele af det 20. århundrede, og som stadig præger os i dag.

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/saedelighedsfejden

https://www.youtube.com/watch?v=Uy29WdY7TYE

Vi læser et uddrag af Amalie Skram: "Constance Ring" (1885) og arbejder med spørgsmål til teksten, samt diskuterer dens italesættelse af samtidens problemstillinger.


Naturalismen og Det moderne gennembrud: https://faktalink.dk/emner/naturalismen-og-det-moderne-gennembrud

Vi læser novellen "Stille eksistenser" (1886) af Herman Bang
Analyser novellen med fokus på:

Karakteristik af miljø og personer
Sproglige virkemidler
Tematik og budskab

Kanonforfatterne: Henrik Pontoppidan (1857 - 1943)
Henrik Pontoppidan ville som ung revolutionere verden og gøre op med den fædrene tro ved først at ville være ingeniør, siden højskolelærer og forfatter. De bøger, Pontoppidan skrev i sin ungdom, var stærkt samfundskritiske og levede op til Georg Brandes’ parole om at sætte problemer under debat. Hans store romaner fra omkring århundredeskiftet tegner et rigt og mangefacetteret portræt af brydninger og spændinger i det danske demokratis barndomsår. Pontoppidan modtog i 1917 Nobelprisen i litteratur.

https://forfatterweb.dk/oversigt/zpontoppidan00

Aflevering: Analyse og fortolkning af Pontoppidan: "Ørneflugt" (1899)

htps://restudy.dk/forloeb/331/video/75817653
Indhold
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Det folkelige gennembrud

I 1870 blev det politiske parti Det Forenede Venstre stiftet. Det var en sammenslutning af folk, der delte den opfattelse, at det var nødvendigt at sikre landbefolkningen og forbedre bøndernes sociale forhold. Initiativer som andelsbevægelser, sparekasser og højskoler medførte en større politisk interesse, indsigt og optimisme blandt det jævne folk uden for byerne. Netop almuens og arbejdernes livsvilkår er omdrejningspunktet hos en blandet gruppe af forfattere, der litteraturhistorisk har fået betegnelsen Det folkelige gennembrud.

Fælles for disse forfattere er at de inddrager deres egne erfaringer fra livet i det fattige udkantsdanmark. De skriver fra folket og til folket og hovedpersonerne er ofte nedslidte bønder eller tyende (tjenestefolk på gårde og lign.). De helt centrale forfattere indenfor Det folkelige gennembrud er Johannes V. Jensen, Jeppe Aakjær, og Martin Andersen Nexø.

https://forfatterweb.dk/oversigt/perioder/det-folkelige-gennembrud

Jeppe Aakjær (1866- 1930).
Vi læser digtet "Jens Vejmand" (1905): https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/j-l/jens-vejmand
På en cykeltur fra Herning til Holstebro i marts 1901 havde Aakjær mødt en fattig stenslager, som han betænkte med 25 øre. Aakjær førte udgiften ind i sin lommebog, og senere tilføjede han, at denne mand på landevejen gav ham den første idé til digtet Jens Vejmand.

Martin Andersen Nexø er Danmarks store proletarforfatter. Han er blevet læst gennem generationer, og mange anser hovedværkerne “Pelle Erobreren” (1906-10) og “Ditte Menneskebarn” (1917-21) for at være blandt det bedste, der er skrevet på dansk.

Vi læser, analyserer og fortolker et uddrag fra Martin Andersen Nexø: "Pelle Erobreren" (1906),

Vi ser et uddrag fra filmatiseringen af "Ditte Menneskebarn" (1946), baseret på Nexøs store roman om proletarpigen Ditte, der knokler sig ihjel.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9,38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Modernismen (ekspressionismen) 1915 -

Litteraturen i det 20. århundrede deler sig i to spor: realisme og modernisme. Den realistiske litteratur skildrer en genkendelig verden og forholder sig ofte samfundskritisk ved at sætte fokus på problemer i det moderne samfund. Og den modernistiske litteratur viser gennem sin eksperimenterende stil, at gamle værdier og traditioner er brudt sammen.

I Symbolismen bliver den ydre, fysiske virkelighed gjort til et symbol på en bagvedliggende virkelighed, som kunstneren gennem lyrik eller billeder kan udtrykke sin indsigt i. Dette sker gennem en såkaldt ‘ren kunst’, hvor form og betydning smeltes sammen til en syntese, der betegnes et symbol. Ikke ved at opfinde historier om den konkrete virkelighed, men ved at videregive kunstneriske stemninger og følelser. Med Symbolismen sker der således en forskydning af fokus: væk fra den genkendelige, håndgribelige verden og hen imod den indre, sjælelige verden.

Stilretningerne avantgarde, futurisme, surrealisme, dadaisme og ekspressionisme forklares: https://www.youtube.com/watch?v=0_ZfUrOK6gU'

Ekspressionismen er en kunstnerisk stilperiode i Europa, særligt i Tyskland og Østrig fra cirka 1905-1925.  Begrebet ekspressionisme stammer fra det latinske 'ekspressio', der betyder 'udtryk', og det, kunstneren har på hjerte, får kraftfulde udtryk i den ekspressionistiske kunst og litteratur (især lyrik). Her sættes ord, lyd og farver på kunstnerens subjektive følelser, fornemmelser og selvoplevede indtryk.

I modsætning til impressionismen (ca. 1870-) tager ekspressionismen udgangspunkt i det indre. Når det ydre bliver farvet af det indre, bliver det besjælet og forvrænget. Blandt udtryksmidlerne i billedkunsten er farver og farvesymbolik. Ekspressionismen er en samlet betegnelse for kunstnere, der voksede op i en verden, de følte sig fremmedgjorte i, og som de gennem deres kunst forsøgte at sprænge rammerne for.

https://lex.dk/ekspressionisme_-_litteratur?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMIj4GPkd3KjAMVXrVoCR17agEAEAAYASAAEgKqH_D_BwE

Vi læser, analyserer og fortolker "Fribytter" (1920) af Tom Kristensen.
http://rod-ord.dk/temaer/tekst-fribytter-af-tom-kristensen/
Primær tekst: "Fribytter og hærværksmand: Tom Kristensen", side 261-265 i "Litteraturens veje".

https://forfatterweb.dk/rudolf-broby-johansen
Rudolf Broby-Johansen er han en central særling i det 20. århundredes litteratur- og kulturhistorie. Han var en bramfri skribent, en krakilsk debattør og regnes for Danmarks mest radikale litterære ekspressionist. Hans debutdigte ”BLOD” blev ved udgivelsen i 1922 beslaglagt af politiet, og i den efterfølgende retssag måtte han forsvare både sit kunstsyn og den kunstneriske frihed. Politisk var han funderet i det danske kommunistparti, og hele sit liv kritiserede han kapitalismen og borgerskabet, men forsvarede de fattiges ret til et værdigt liv og alles mulighed for at se og forstå kunst – både den aktuelle, den ældre og alle de brugsgenstande, vi omgiver os med i hverdagen.
"Bordelpige dræber ufødt" (1922): https://www.dr.dk/skole/dansk/uddrag-af-tekster-broby-
https://forfatterweb.dk/rudolf-broby-johansen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 30erne - Arbejderlitteratur

Arbejderlitteratur skildrer arbejder- og underklassens livsverden og sociale vilkår. Ofte forbindes den med den organiserede arbejderbevægelses kamp; den kan være kendetegnet ved en venstreorienteret agitatorisk tendens og opdeles undertiden i socialdemokratiske, kommunistiske og anarkistiske grene.

Arbejderlitteraturens storhedstid er sammenfaldende med Socialdemokratiets stigende politiske indflydelse, der manifesteres med 1924-valget, der gjorde Thorvald Stauning til partiets første statsminister.

Et centralt indlæg i diskussionen om en distinkt kultur for arbejderklassen var den socialdemokratiske litteraturkritiker og politiker Julius Bomholts Arbejderkultur (1932). Heri defineres arbejderlitteraturen som en litteratur, der må basere sig på arbejderklassens liv, erfaringer og værdier. Endvidere skal den være kampberedt, optimistisk og insistere på samfundsforandrende kræfter.
Centrale forfattere: Hans Kirk "Fiskerne", "Daglejerne" og Harald Herdal: "Kolonihaven" (1933).
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4,69 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Efterkrigstidsmodernisme (Heretica-modernisme)

Primærkilde: "Litteraturhistorien på langs og på tværs" s. 131-136.

Heretica var et dansk tidsskrift, som fik stor indflydelse på efterkrigstidens litteratur og kultur. Det udkom 1948-1953. Tidsskriftet blev redigeret af bl.a. Thorkild Bjørnvig, Martin A. Hansen, Ole Wivel og Tage Skou-Hansen. Heretica blev det centrale talerør for efterkrigstidens litteratur og kultur, og fremtrædende forfattere, videnskabsfolk og kulturpersonligheder bidrog til tidsskriftets seks årgange.

Heretica begyndte at udkomme i slutningen af 1940’erne, hvor tiden var præget af de erkendelser og erfaringer, som 2. verdenskrig havde bragt med sig. Først og fremmest nazismens ødelæggelser og rædsler – propagandaen, diktaturet, krigsmaskineriet, forfølgelserne og udryddelserne i kz-lejrene. Det affødte krise, traumer og mismod, som ikke blev mindre af den kolde krig, der var under opsejling mellem USA og Sovjet, og bevidstheden om atombomben, som allerede havde vist sine uhyggelige virkninger to gange i forbindelse med bombningerne af Hiroshima og Nagasaki i august 1945.

Vi læser, analyserer og fortolker novellen "Paradisæblerne" (1953) af Martin A. Hansen.
Redegør for tekstens komposition og giv en karakteristik af jeg-fortælleren, mormoren, den gamle skytte og Ejnar.
Hvilke eksistentialistiske/religiøse motiver kan du finde i novellen?

Karen von Blixen-Finecke (døbt Karen Christentze Dinesen; født 17. april 1885 på Rungstedlund i Rungsted, død 7. september 1962 samme sted) var en dansk digter, forfatter og historiefortæller, som også skrev under pseudonymerne Isak Dinesen og Pierre Andrézel. Karen Blixen betragtede sig selv som historiefortæller og har sammenlignet sig med Scheherazade, der i Tusind og en Nats eventyr fortæller kaliffen Shahryar eventyr. Hendes fortællinger og eventyr følger traditionen, og de fleste finder sted i det 19. århundrede eller tidligere. I Danmark, USA og England er Karen Blixen mest berømt for Syv fantastiske Fortællinger, Vinter-Eventyr og Den afrikanske Farm. Som kulturpersonlighed havde Karen Blixen udpræget talent for brevskrivning, og hun førte en stor korrespondance.

https://da.wikipedia.org/wiki/Karen_Blixen
https://blixen.dk/karen-blixen/hendes-liv/tiden-i-afrika

Læs fortællingen "Ringen" (1958) af Karen Blixen
1) Karakteriser forholdet mellem Konrad og Lise.
2) Beskriv mødet mellem Lise og fåretyven.
3) Hvad symboliserer ringen i fortællingen?
4) Hvorfor siger Lise til sidst: "Nej, det kan jeg slet ikke tænke mig"?

Tove Ditlevsen: "Appelsiner" (1948)
Eleverne læser novellen og arbejder i grupper med spørgsmålene til teksten.
1) Redegør for tekstens miljø og tid - begrund dine svar i teksten
2) Hvem er de centrale karakterer? Hvordan beskrives de?
3) Hvilken funktion har appelsinerne i historien?
4) Hvad menes med sætningen side 259, linje 29-34?
5) Hvordan beskrives 'ordene' og deres betydning på side 259 nederst?
6) Hvilke temaer behandles i novellen?
7) Diskuter tegningen på side 262. Hvordan kan den perspektiveres til novellen? Hvad kalder man en sådan type af tegning og med hvilket formål blev den trykt i samtiden?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Konfrontationsmodernisme 1958 -

KONFRONTATIONSMODERNISME
Indenfor litteraturen opgav 60'er-modernisterne de klassiske strofiske former, versemål og rim-mønstre og så ned på dem som et overstået stadium (Rifbjerg udtalte: "Jeg hader alt det der 'hjerte rimer på smerte' halløj"). Tidens stil var de frie vers og prosadigtet, som ikke binder digteren i givne mønstre, men lader den fri associationsdannelse få plads.

Lyrikerne så det som deres opgave at gå i forudsætningsløs konfrontation med den moderne virkelighed. At denne 60'er-modernisme så selv indgår i det, der allerede var etableret som en europæisk og amerikansk avantgarde- og modernismetradition, hører til de paradokser, som modernismen er så rig på. Konfrontationsmodernismen gør til enhver tid op med traditionen, men er også inderligt forbundet med den: "Uden traditionen er der intet at oprøres over, men uden at oprøres heller ingen modernistisk tradition."
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 80erne: No Future Generationen

Vi læser to digte af Michael Strunge: "Natmaskinen" (1981) og "Den hæslige by" (1981) og diskuterer i plenum hvilke semantiske felter, der aktualiseres i teksten.
Analyse og fortolkning med fokus på sprog, adjektiver, synsvinkel, komposition og tematik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5,63 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 90erne - Minimal modernisme + Det senmoderne

Det senmoderne 1990 - 2024 + Værklæsning (Hassan)

​
Det Senmoderne samfund er et begreb som beskriver vores nuværende samfund. Værkerne der skrives er kendetegnet af minimalismen. Det senmoderne samfund er overgangen fra det moderne samfund til det samfund vi har nu.

I den senmoderne periode stiller man mange spørgsmål til livet fx Hvorfor lever vi?

Det moderne er at eksperimentere med teksternes form. Man blander f.eks, genrer eller leger med tekstens opbygning. Temaerne i perioden handler om det globale, økologi, bæredygtighed, multikulturalisme, etnicitet, selviscenesættelse og autenticitet, subkultur, undergrundsmiljøer og social marginalisering.

I det Senmoderne samfund er alt under konstant forandring og udvikling.

Anthony Giddens (kendt engelsk sociolog) mener at aftraditionisering og individualisering er tydelige kendetegn ved det Senmoderne samfund.

Autofiktion er en betegnelse for skønlitterære tekster, hvor forfatteren inddrager elementer fra virkeligheden, men fiktionaliserer dem. Autofiktion er et nyere fænomen og en gennemgående tendens i den nyeste litteratur.

Autofiktionen leger med forholdet mellem virkelighed og fiktion. Oftest er der sammenfald mellem forfatteren og hovedpersonen i teksten ved, at hovedpersonen - som oftest er en jeg-fortæller eller et digter-jeg - bærer forfatterens navn, eller har træk der er tydeligt selvbiografiske. Et eksempel er Erling Jepsen, som i sin roman "Kunsten at græde i kor" (2002) beskriver incest og overgreb i sin nærmeste familie, da han var dreng.

Autofiktion ses også i tv-serien "Klovn" med Casper Christensen og Frank Hvam.

Autofiktionen indeholder derfor både noget, der er autentisk biografisk (altså oplevet af forfatteren), men også elementer, der er fiktive; fiktive passager og fiktive beskrivelser i den autofiktive tekst. Dele af teksten indeholder altså fiktionaliseringer. Fiktionalisering kan ske ved ændringer i handlinger eller i personlighedstræk.

Nogle centrale forfattere: Jan Sonnergaard, Helle Helle, Naja Maria Aidt, Yahya Hassan, Hasan Preisler, Erling Jepsen, Jørgen Leth, Thomas Korsgaard m.fl.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12,19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Reality TV

Reality er engelsk og betyder virkelighed.

Primær tekst: Stig Hjarvard: "Seernes Reality" (fra "Medie Kultur nr. 34, 2002)

https://indidansk.dk/reality-genretraek/

https://faktalink.dk/titelliste/reality-2013-de-nye-tvstjerner/baggrund-om-reality-tv

De medvirkende i et reality-program er ikke skuespillere. De spiller altså ikke roller, men de er sig selv i de rammer, som programmet fastsætter. Reality kan på mange måder ligne dokumentar-genren. Det gælder fx i måden programmet er filmet og redigeret på. Men dokumentaren vil gerne informere og afdække sandheden – reality vil gerne underholde. Reality-TV er en påvirket/redigeret virkelighed. De medvirkende påvirkes af regler, rammer, udfordringer og andre forskellige indgreb fra programmet, som sørger for at det bliver underholdene at være tilskuer til. I programmer, hvor deltagerne styres meget, kan man næsten kalde det en konstrueret (skabt) virkelighed.

Reality skal skabe identifikation og vække følelser hos modtageren/seeren. Det vigtigste indhold i programmet er derfor de medvirkende, deres indbyrdes relationer og deres reaktioner på hinanden og de omgivelser de er i. Reality viser virkeligheden, men sørger for at den virker mere dramatisk ved brug af filmiske virkemidler. Fx: musik, klipning og kamerabevægelser. (såkaldte fakta- og fiktionskoder):

Fakta- og fiktionskoder og autenticitetsmarkører i Reality TV
https://www.studienet.dk/analyse-af-dokumentarfilm/faktakoder-fiktionskoder

Reality er baseret på, at vi får lov til “at kigge med” på virkelige menneskers situation, relationer, reaktioner, op- og nedture osv. Det bliver lidt som at være “fluen på væggen”, hvor vi bliver vidner til andre menneskers virkelighed. Et reality-program er ofte i mange afsnit og flere sæsoner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Repetition - læsning af senmoderne noveller

Læsning og fortolkning af senmoderne noveller af Thomas Korsgaard og Julia Butschkow.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer