Holdet 3y SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nordsjællands Grundskole og Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jesper Tvilde
Hold 2023 SA/y (1y SA, 2y SA, 3y SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ligestilling mellem kønnene
Titel 2 Introduktion til politik 2023
Titel 3 Introduktion til Sociologi 2024
Titel 4 Den danske velfærdsmodel i krise?
Titel 5 Dansk Økonomi på sporet
Titel 6 EU som rammen for den grænseoverskridende politik
Titel 7 IP - Ukraine og danske sikkerhedspolitik
Titel 8 Sociologi - Den ængstlige generation
Titel 9 Dansk politik. Folkeingsvalg, vælgere og partier
Titel 10 Medier og politik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ligestilling mellem kønnene


Forløbet er en introduktion til fagets områder (sociologi, økonomi og politologi), til materialer (teori og empiri)  og metoder.


Følgende delemner er behandlet:
Roller, kønsroller og -mønstre, normer
Barselsorlov, debatten og konsekvenser for ligestillingen
Ligeløn, lige repræsentation på arbejdsmarkedet
#metoo-debatten og seksuelle krænkelser
Kende forskel på lighed i mulighed og lighed i udfald

Møde med samfundsdebattør og repræsentant for en fagforening (Anna Ockelmann) om ligeløn (herunder lige livsløn) og ligestilling på arbejdsmarkedet


Faglige mål:
- at anvende begreber og metoder fra fagets tre områder (økonomi, politik og sociologi) til at redegøre, forklare og diskutere  for ligestillings problematikken.
- behandle problemstillinger om køn og kønsidentitet
- arbejde med kvantitativ og kvalitativ metode.


Kernestof:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op, 4. udgave
kap 1 Samfundsfag og ligestillling mellem kønnene
Indhold
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 2 Introduktion til politik 2023



Kernestof. Viden om de tre klassiske ideologier og de politiske skillelinjer i dansk politik (fordelings- og værdipolitik)

Materiale:
Kureer og Frederiksen: Samfundsfag på C. Systime, 2.udg, 1. opl. 2008. Side 11-22 og 39-45

JP 30.09.23 - Hæv skatten og red velfærdsstaten
Fyens Stifttidende 08.02.17 Afskaf topskatten
DR nyheder 14.12.23 aftale om skattelettelser for 10 mia. er på plads
Uddrag af NB hjemmeside
Altinget 26.10.19 Nye borgerlige holder landsmøde: her er partiets typiske vælger
Folketingsresultatet 1. nov. 2022
Kristeligt dagblad 9.03.23 Hvorfor fejler SVM-regeringen

ca. 35 NS


Klassen blev inddelt i grupper og gik til opgave at præsentere et politisk partis ideologi herunder, hvordan partiet placerede sig værdi- og fordelingspolitisk

Eleverne fik til opgave at undersøge deres egen politisk holdning ved hjælp af www.poltest.dk

Eksamenstræning om ideologi og politisk parti.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Introduktion til Sociologi 2024

Sociologibogen E-nøgle: 79705951-90a97-754

Kapitel 1; Introduktion - hvad er sociologi
Afsnit 1.1, 1.2 og 1.3
Ulighed og stratifikation, Mod mere refleksive fællesskaber, socialforskel og social stratifikation, sociale strukturer, institutioner samt handlende mennesker, Strukturer, aktører eller begge dele, social orden og forandring.

Kapitel 6: Den sociale konstruktion af viden og magt. Introduktion og gennemgang af Bordieu
Afsnit 6.0, 6.4 og 6.5
Kapitaler, felter, habitus herunder uddannelsessystemets betydning

Kapitel 7: Samfundsvidenskab og frigørelse - kritisk teori. Introduktion og gennemgang af Axel Honnets anerkendelsesteoretiske teori og målet for det gode liv.
Afsnit 7.7 De tre typer af anerkendelse: Kærlighedsanerkendelse, retslig anerkendelseog social værdsættelse/solidaritet

Materialer:
Politikken 27.02.24 Kalenderangst
DR nyheder 06.04.16 Dine forældres uddannelsesniveau øger chancen for et godt snit
Berlingske 02.03.24 Integrationsekspert husker stadig den muslimske pige, der blev viet som 13-årig i Danmark
JP 22.01.23 Lektiehjælp til børn go unge er en voksende forretning
Hus Forbi, april 2024 Daniel solgte stoffer som 12-årig
Beck, Glen: Jeg anderkender ikke længere jeres autoriteter. Manifest. Gyldendal. !. udgave. 2 opl. 2022. Uddrag
TV-2 nyhederne 02.07.22 Redigerer sig til det perfekte ydre - "likes" er anerkendelse

AE-rådet april 2023 Figur 1: Rekord beskæftigelse blandt ikke vestlige indvandrer. Figur 2: Beskæftigelsesgabet mellem personer med dansk oprindelse og ikke vestlige indvandrere er rekordlav
AE-rådet: klassesamfundet.dk
Socialgruppe 1-5
www.DST.dk/embed/compareyourincom Er din indkomst høj, lav eller gennemsnitlig
Abraham Maslows behovspyramide
CEPOS: Børn af lavindkomstforældre  - betydning af job

Introduktion til sociologi herunder forskellige teorier til kritik af eller mål for det gode liv.
Vi arbejder med gruppefremlæggelser af fagbegreber fra grundbogen og læser tekster.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den danske velfærdsmodel i krise?

Den danske velfærdsmodel i krise?  Et Kinderæg af et forløb, som dels skal give indsigt, viden og teori om kernstof angående det danske velfærdssamfund og de udfordringer som den står overfor. . Dels træne skriftlig samfundsfag (holdet består af både A- og B- niveau elever), samt at klæde eleverne på til SRO opgaven, som de skal skrive i forbindelse med deres studietur til Grønland. Træning af skriftlig samfundsfag ligger vægt på spørgerord, fælles del og  brug af Excell til beregninger af andele, vækst og indekstal.

Faglige begreber og teorier, der har været i spil i forløbet (ikke udtømt):
Definitionen af en velfærdsstat - herunder omfordelings aspekterne (Briggs) samt forskel mellem velfærdssamfund og -stat.
Medborgskab/modborgerskab. Ret og pligt. (T.H Marshall)
Hvad er ideologi, herunder viden om liberalisme, konservatisme, socialisme og socialliberalisme. Stat, marked og civilsamfund
De tre velfærdsmodeller: Den konservative, den liberale og den universelle
Retfærdighedsprincipper (Rawls)
Forventningspresset og ændringen i solidaritet (Riisman, Durkheime, Jodi Dean og Søren Juul)
Den demografiske udfordring. Flere ældre, færre erhvervsaktive


Materialer:

I-bog: Velfærdsstaten under pres:
Afsnit 1.0 - 1.5 og afsnit 4.0 - 4-4

Artikler:
Berlingske 13. august 2024. Mette Frederiksen i opsigtsvækkende interview. Kommer med afgøreende melding om danskernes pensionalder.

Liberal Alliance 16. marts 2022: Barnepigestatens nye brugerbetingelser (Liberal Alliances hjemmeside)
https://www.liberalalliance.dk/blog/barnepigestatens-nye-brugsbetingelser/

Nyt fra Danmarks Statestik 17. februar 2021. Middellevetiden er steget
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=32355

Kender du du din pensionsalder? Industriens pension.
https://www.industrienspension.dk/OmIp/Nyheder/Nyheder-2019/Tjek_din_pensionsalder

Retailnews 20. september, 2024: Stor Juli-stigning i beskæftigelsen: Det er aldrig set højere
https://www.retailnews.dk/article/view/1119362/stor_julistigning_i_beskaeftigelsen_det_er_aldrig_set_hojere

The index 2025 -- Nanny state
https://nannystateindex.org/wp-content/uploads/2025/05/NSI-2025-May-14.pdf

Videoer:
Medborgerskab. rettigheder og pligter (herunder T.H. MArshalls skelnen til tre typer af rettigheder. Civile, sociale og politiske rettigheder
https://medborgere.dk/dine-rettigheder/

Hvad betyder med- og medborgerskab
vimeo.com/539601464

Oplæg: Professor emeritus, Jon Kvist. Den danske velfærdsmodel - problemer og potentialer. I  videnskabernes selskab.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 70,56 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dansk Økonomi på sporet

Dansk økonomi på sporet?
Hvordan går det egentlig med den danske økonomi? Det vil der sættes spot på i dette forløb. Hvor eleverne skal lære at analysere de økonomiske mål med henblik på at føre en økonomisk politik (penge-, finans- og/eller strukturpolitik) for at skabe de bedste rammer for en god økonomi. Eleverne skal have blik for at Danmark er en lille åben økonomi, som er eksporttung herunder at det økonomiske kredsløb bliver påvirket af acceleratoreffekt og multiplikatoreffekt samt de automatiske stabilisatorer, når der føres aktiv økonomisk politik og konjunkturerne ændre sig. Eleverne skal kort forholde sig til de to skoler, der er i økonomien: Keynesianisme og de klassiske, som hver i sær taler for ingriben og at lade økonomien være selvregulerende.

Materialer:

Bøger
Henriksen, Per: Økonomi ABC 1. udg, 4. opl, 2013. Side 14-30, 41-46 og 104-157

Artikler:
Berlingske 1. januar, 2025: En helt central kurve i dansk økonomi knækker nu

Berlingske 20. november, 2024: Dansk Økonomi overrasker og banker i vejret

Vive nyhed 4. november, 2024: Udsigt til massiv mangel på SOSU-medhjælpere i ældreplejen

Befolkningsudviklingen Fra Pyramide til kasseform

Forbrugerforventninger (forbrugertillidsindikator) Danmark 2001-2022 (træk fra www.dst.dk)

Økonomisk Redegørelse, december 2024. Udvalgte økonomiske mål

Økonomiministeriet 8. oktober, 2024: Ny prognose fra vismændene peger på højkonjunktur med høj beskæftigelse

DR.dk 13. september 2023: modstanden mod Mette Frederiksens ekstra skattelettelser breder sig

Interaktive spil:
Vismandsspillet (må benyttes til skriftlig eksamen)
AI-Spillet (må IKKE benyttes til skriftlig eksamen)

Faglige begreber og teorier (ikke udtømt)
Arbejdskraft, De økonomiske mål,  den horisontale omfordeling, det økonomisk kredsløb, afløb/spark, den formelle markedsmodel med udbud/efterspørgsel, markedsformer, markedet som fordelingsmekanisme, priselasticitet og krydspris elasticitet, finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik, multiplikatormedellen, acceleratormedellen. ekspansiv og kontraktiv politik. Keynes og klassikeren. Forbrugertillidsindikator.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 EU som rammen for den grænseoverskridende politik

EU som rammen for den grænseoverskridende politik.
Hvordan har EU udviklet sig fra et fredensprojekt, til en økonomisk motor til (muligvis) at blive et politisk samlingsprojekt?



Faglige begreber, der er arbejdet med (ikke udtømt): Overstatsligt samarbejde, mellemstatsligt samarbejde, formel og reel suverænitet. Integration i bredden og integration i dybden. Lovgivningsprocessen i EU herunder de tre vigtigste institutioner: Kommissionen, Europaparlamentet og Ministerrådet. Københavnerkriterierne. Simpelt flertal, kvalificeret flertal og vetoret. Nationalstaten og europas forende stater.

Materialer:

Bog
Branner, Hans: Det politiske Europa, 3. udg. 4. oplag, 2019. Colombus: Side 9-18 og 29-42


Artikler:
4 danske politiske partiers holdning til EU: DF; RV, LA og Enhedslisten
https://enhedslisten.eu/det-mener-vi-om-eu/
https://www.liberalalliance.dk/politik/eu/
https://www.radikale.dk/aktuelt/nyhed/vi-tror-pa-europa/
https://danskfolkeparti.dk/maerkesager/vi-skal-selv-bestemme/

Valgresultatet ved seneste EP-valg
https://www.dr.dk/nyheder/politik/ep-valg/resultater

Lovgivningsprocessen i EU
https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/lovgivningsprocessen-i-folketinget

Europaparlamentet
https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/parlamentet

Arbejdere 27. november 2023 EU kommissionen vil fjerne vetoretten og have fler flertalsafgørelser i EU
https://arbejderen.dk/indland/eu-kommissionen-vil-fjerne-vetoretten-og-have-flere-flertalsafgoerelser-i-eu/

Information 6. juni, 2024. Europa-Parlamentet har aldrig haft mere magt. Men det går en svær tid i møde


Videoer
Hvad er suverænitetsafgivelse
https://www.dr.dk/nyheder/politik/eu15/video-asks-eu-abc-hvad-er-suveraenitetsafgivelse#!/

Hvordan fungerer lovgivningen i EU?
https://www.youtube.com/watch?v=MuY1XROFs5M

Flertalsberegner til beslutninger i Ministerrådet
https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/beregnere/flertalsberegner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15,94 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 IP - Ukraine og danske sikkerhedspolitik

Forløb der sætter fokus på IP gennem en analyse af Ukraine krigen med teoretiske briller. Forløbet undersøger forskellige aktørers påvirkning på krigens forløb, det gælder både stater, organisationer og virksomhedder. Danmarks rolle og syn på konflikter undersøger med udgangspunkt i et udenrigspolitisk analyse at Danmarks muligheder som småstat.

Materialer:

Sørensen, Jacob Graves: International politik Kernestof I-bog
eNøgle:
79708389-99f48-120

Artikel:
Information 29. august, 2022. Vestens dæmonisering af Rusland og Kina bygger på en falsk fortælling om verdensordenen

Verden i Følge Gram
https://www.dr.dk/lyd/p1/verden-ifoelge-gram/verden-ifoelge-gram-2025/saadan-fortsaetter-putins-hybridkrig-11802532403

Fagbegreber, der arbejdes med (ikke udtømt)
Realisme teori: Anarki, magt som mål, staten som enhedsaktør og relativ magtressourcer. Neorealismen: magt som ressource, systemets karakter påvirker staters adfærd, bandwagoning, magtbalancering, pasning the buck, sikkerhedsdilemmaet og optimering af relativ magtressource ikke maksimering af relativ magt ressource.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sociologi - Den ængstlige generation

Sociologiforløb, der sætter fokus på ungen mennesker udfordringer i det senmoderne samfund. Et forløb, der også sætter lup på faglig læsning, med uddrag af Hartmut Rosas' Fremmedgørelse og Acceleration. Forløber indeholder en teoretisk vinkel på de udfordringer, som unge mennesker står med og forsøger empirisk at finde belæg for dem i officiel statistik. Altså en kobling af teori og empiri. Afslutningsvis sættes der spot på, hvad fremmedgøresle har af betydning for medborgerskabsfølelsen.

Materialer:
Grundbogsmaterialer

Sociologibogen (i-bog)
Kapitel 2.0, 2.1, 2.2, 7.1, 7.2 og 7.7

Politikbogen (i-bog)
9.4, 9.5 og 9.6

Rosa, Hartmut. Fremmedgøresle og acceleration (uddrag). Klim 2014. Side 21-41

Internet

Maslows behovspyramide
https://net2change.dk/maslows-behovspyramide/

Berlingske 3.11.25: Nøgenvisitationer uden begrundet mistanke

Mandag Morgen 29.06.24 Hartmut Rosa: ”Hvis du vil måle resonans hos mennesker, så se på gnisten i deres øjne”

Nordjyske Stiftstidende  14. maj 2017.  Unge er under voldsomt pres

Socialdemokratiet. Vi er på børnenes hold
https://www.youtube.com/watch?v=OgAz_h6u60E

indføderetsprøven
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-11-26-tag-den-nye-indfoedsretsproeve-her

Medborgerskab og modboregerskab
https://folkedrab.dk/laererforum/folkedrab-medborgerskab-undervisningen/medborgerskab-modborgerskab-overblik-til-underviseren

Danskernes Sundhed 2023. Sundhedsstyreslen. Den nationale sundhedsprofil. Afsnit om mental sundhed.
https://www.sst.dk/media/eitbfxpw/web_sundhedsprofilen_2023_kort-a.pdf

Kapitalisme
https://www.youtube.com/watch?v=eFvOPpBVff0 (pro kapitalisme 1948)

Fagbegrber der er arbejdet med i forløbet (ikke udtømt). Unges socialisering og identitetskabelse, identitesskabelse som et konfliktpunkt mellem ME og I (Mead) social arv, Kulturel fristættelse og selvrealisering (Ziehe), Kritiskteori (Frankfurterskolen), Axel Honneths tre mål for anerkendelse og tre typer af krænkelse. Rettigheder og pligter i et demokrati, medborgerskab og medborgerskab samt typer af medborgere. Teknologisk acceleration, Acceleration af social forandring, Acceleration af livsstempoet. Drivkræften i den sociale acceleration (konkurrencen), nutidsindskrumpning, Inter- og Intra-generationel forandring.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dansk politik. Folkeingsvalg, vælgere og partier

Forløb om dansk politik, med udgangspunkt i Folketingsvalg 2026. Hvilke politiske skillelinjer havde betydning for valgresultatet? Hvilke partityper havde mest vind i sejlene?  Hvor stor en betydning havde de klassiske ideologier. Partivalg og vælgeradfærd undersøges også i forhold til stemmeafgivelse og positionering under regeringsdanneslen.

Materiale
Grundbog
I-bog: Politikkens kernestof. 79706644-9ed91-517

Kapitel 1, kapitel 3, 6.0, 6.1, 6.2 og kapitel 7

Internet

Dr.dk 28. feb. 2023: https://www.dr.dk/nyheder/politik/ny-maaling-viser-stor-modstand-mod-afskaffelsen-af-store-bededag
Dr.dk 26. feb  2026 https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/op-med-haanden-hvem-vil-genindfoere-store-bededag
Politiken 3. MARTS 2026 Selv S-toppen har svært ved at finde linjen om store bededag i kandidattest
Magisterbladet 16.05.19 Krigen mellem by og land ulmer under valgkampen
Berlingske 22. apr. 2026 Et usædvanligt læk har sat Mette Frederiksen i svært dilemma

Partityper:
https://www.altinget.dk/artikel/jan-e-joergensen-jeg-ville-ikke-vaere-medlem-af-venstre-hvis-vi-kun-var-et-landbrugsparti-det-kan-jeg-garantere
https://jv.dk/danmark/statsminister-foreslaar-formueskat-for-de-rigeste
https://www.altinget.dk/artikel/lars-boje-vil-ryste-de-etablerede-partier-jeg-skylder-ikke-nogen-noget
https://www.zetland.dk/historie/sO9kYXZW-aOZj67pz-a9b7b

Partiadfærd:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/reels/messerschmidt-i-vild-rus-kommer-til-aede-loekke
https://www.altinget.dk/civilsamfund/artikel/mette-frederiksen-udpeget-som-forhandlingsleder

Valgresultatet
https://www.berlingske.dk/indland/12-kort-viser-vaelgernes-splittelse-saadan-klarede-partierne-sig-fra-oest-til-vest?gaa_at=eafs&gaa_n=AWEtsqfDEN2m2DQZ8Et4S5MiabV9dAv0GZ-hq5AlW1WeHRRclOJC8PsCxuxYcrMFZVg%3D&gaa_ts=69f1cf5a&gaa_sig=JwmtQSTleiuVyjD91s497O5hogi29LxGgZGGYBDYDrNZmKLetN-XpXroWHVoVmUhWTwdpAXmh91CyVgJkJunuQ%3D%3D


Fagbegreber der er arbejdet med (ikke udtømt). Eatons model, ideologierne, partadfærd, vælgeradfærd, vælgertyper, politiske skillelinjer (herunder fordelings og værdipolitik)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Medier og politik

Forløb der sætter lup på de udfordringer med medier og demokrati, som det er kommet til udtryk i det overståede folketingsvalg.
De ændre mediebillede, hvor de traditionelle medier taber terræn til de sociale medier, har politisk betydning og demokratisk betydning for vores samfund.


Materialer:

Grundbogsmateriale
Politikkens kernestof (i-bog) kapitel 8.

Internet:
Altinget 30. april 2017. Kronik: Glem ekkokammeret. Facebook er en gave til demokratiet

Politiske kommentatorer
https://kforum.dk/article199009k.ece


Lars Bøje Mathisens FB side
https://www.facebook.com/LBMathiesen

Magtudredningen 2.0 Mediern i et forandret dansk demokrati
https://ps.au.dk/fileadmin/Statskundskab/Billeder/Forskning/Forskningsprojekter/Magtudredning/Bogserie/Medierne_i_et_forandret_dansk_demokrati_-_Magtudredningen_2.0_-_December_2025.pdf

Sociale medier og reklame
https://kfst.dk/pressemeddelelser/kfst/2021/20210412-analyse-google-og-facebook-sidder-tungt-paa-danske-online-reklamer

Fglige begreber, der er arbejde med (ikke udtømt):  Mediernes rolle i demokratiet (vagthund, jagthund, skødhund), ederne som bindeled melen befolkning og politiker, den dagsordenssættende funktion, gatekeeper funktionen, nyhedskriterierne, mediernes effektteori, priming og framing.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer