Holdet 3x BI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nordsjællands Grundskole og Gymnasium
Fag og niveau Biologi A
Lærer(e) Marianne Johansson
Hold 2023 BI/x (1x BI, 2x BI, 3x BI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 NV Biologi - Foodscience 2023 1x bi BI
Titel 2 Celler - form og funktion 2023 1x bi BI
Titel 3 DNA - den genetiske arv 2023 1x bi BI
Titel 4 Sex - en nyttig opfindelse 2023 1x bi BI
Titel 5 Bioetik 2023/24 1x bi BI
Titel 6 Kost og sundhed 2023 1x bi BI
Titel 7 Naturens samspil - økologi og evolution 2023 1x
Titel 8 Eksamenstræning, studieforberedelse karriere 2023
Titel 9 DNA - livets opskrift  2024 2x
Titel 10 Naturen i grundtræk - arktisk biologi 2024 2x
Titel 11 Grønland 2024
Titel 12 SRO 2024 2x
Titel 13 Sukker og energi 2024 2x
Titel 14 Sex i Uge 6 2025 2x
Titel 15 Det er nerver altsammen 2024 2x
Titel 16 Eksamenstræning, studieforberedelse karriere 2024
Titel 17 Eksamenstræning, studieforberedelse karriere 2025
Titel 18 Kemisk Kommunikation 2025 3g BI
Titel 19 Immunforsvaret 2025 3x BI
Titel 20 Virksomhedsprojekt ALK 2026
Titel 21 Fantastiske Hatena 2025 3g BI
Titel 22 SRP 2026 3x BI
Titel 23 Stofskiftet er kroppens motor 2025 3g BI

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 NV Biologi - Foodscience 2023 1x bi BI

Dette forløb er i samarbejde med kemi.

NV biologi.

Overordnede emne er Foodscience - levende organismer og organisk stof. I biologi med fokus på gærsvampen og anvendelsen af denne levende organisme og dennes funktion og anvendelse i udvalgte fødevarer.

Celler - opbygning og funktion:
Karakteristika og forskelle mellem prokaryote og eukaryote organismer, samt ligheder og forskelle mellem dyre og planteceller.

Vi observere celler i mikroskop – plante-og dyreceller samt gærceller og ser via modeller på cellers opbygning og strukturer.
Vi ser på udvalgte cellefunktioner på modeller af processerne fotosyntese og respiration.
NV mål: Observation, Kvalitativ. Fremstilling af præparat.

Gærcellevækst og vækstkurve.
NV mål: kvantitativ, præsentation af data grafisk, præsentere resultater i journal.

Gærcellers respiration:
Til undersøgelse og påvisning af respirationsprocessen, foretager vi et kontrolleret laboratorieforsøg med gærcellers respiration. Her undersøges temperaturens betydning for gærcellernes aktivitet.

NV mål: Kontrolleret forsøg, Formulere og teste hypoteser. Præsentere og analysere data i journal.

Brødbagning - Hvornår arbejder gærcellerne bedst ved brødbagning?
Med ingredienserne, hvedemel, vand, sukker og gær, opstilles der gruppevis forsøg der skal undersøge hvornår den bedste hævning opnås samt at brødet der bages, smager bedst.
Anvendelse af tilegnede viden fra forsøget gærcellers respiration.

NV mål: Hypotese, forsøgsdesign, dataindsamling og præsentation af resultater. Udvalgte faktorers betydning, variable faktorer vs. konstante faktorer. Mundtlig præsentation.

Materiale:
Biologi til tiden s. 14-15 (celler)
Uddrag fra Biologi i Udvikling 1. udgave - Energi i økosystemet (fotosyntese, respiration, fødenet og trofiske niveauer samt energikredsløb og vækst og respirationstab samt nedbryderne, nedbrydning og kulstofkredsløb) 6 sider

Øvelsesvejledninger til de 4 forsøg:
Mikroskopering
Vækstforsøg - følge vækst af gærkoloni på agarplade
Gærs respiration i gæringskolbe - temperaturens betydning
Forsøgsdesign med bagegær - bedste hævning og smag?
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Sociale
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde

Titel 2 Celler - form og funktion 2023 1x bi BI

"Celler - form og funktion" 2023 1x bi og 1x BI

I dette forløb introduceres den helt grundlæggende cellebiologi. Målet er at få kendskab til cellernes opbygning og funktion - her med fokus på transportprocesser og differentiering. Vi inddrager desuden celledelinger: Mitose og meiose.


Materiale
Egebo, L.A. (2005) Biologi til tiden
s. 7-12 (hvad er biologi)
s. 13-15 (levende organismer, virus, arter, celler, den eukaryote celle, den prokaryote celle)
s. 16-17 (kroppens organsystemer)
s. 85 (mitose)
s. 89 (meiose)
s. 122-123 (fotosyntese, respiration og vækst)

"Cellemembranen og transportprocesser" s. 17-21 i Biologi i udvikling (2014). Nucleus.

"Stamceller" - materiale udviklet sammen med Novo Life.


Opgaver, øvelser og eksperimentelt arbejde
- Eksperiment med mikroskopering - dyre- og planteceller (NV)
- Eksperiment med osmose i kartofler. Præsenteres i Powerpoint med lyd
- Eksperiment Gærcellers respiration og vækst (NV)
- Eksperiment med brødbagning (NV)
- Eksperiment med vækst og gær (NV)
- Opgave om Cellens opbygning og funktion
- Opgave Hvilke organeller og funktioner passer sammen
- Opgave Mitose og meiose


Progression
At opnå viden om hvordan celler er opbygget og hvordan de fungerer.
At kunne udføre eksperimenter i laboratoriet og opstille hypoteser.
At beherske lysmikroskopi.
At opnå viden om transportprocesser over cellemembraner (diffusion, osmose og aktiv transport).
At få viden om stamceller.
At kunne lave hypoteser.
At kende forskel på kvalitative og kvantitative data.

Progression følger Biggs SOLO taksonomi og Kratwohls affektive taksonomi og NGG's progressionsplan for flerfaglige forløb. Det er især begreberne: Genstandsområde, metoder i biologi, hypotese, variabelkontrol, kvalitativ/kvantitativ og validitet/reliabilitet, der er en del af dette forløb.


Kernestof
Prokaryote celler, eukaryote celler, membranprocesser, fedt, protein, DNA, proteinsyntese/det centrale dogme, respiration, - fotosyntese - gæring, vækst og vækstfaktorer, oversigt over kroppens organsystemer og evolutionsmekanismer herunder endosymbiontteorien.

I forløbet perspektiveres indenfor områderne sundhed, sygdom og medicin med fokus på stamcelleforskning. Der præsenteres eksempler på fagets anvendelser og karrieremuligheder i en diskussion af bloddonation, organdonation og muligheder for at blive forsøgsperson i forbindelse med forskning.

Lineær regression indgår som en del af studieretningssamarbejdet.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 1 Celler og osmose 19-12-2023
BIO 1 Celler og osmose 19-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Sociale
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 3 DNA - den genetiske arv 2023 1x bi BI

"DNA - den genetiske arv" 2022 1x bi BI

Forløbet danner også den teoretiske baggrund det fællesfaglige forløb i Bioetik.

Det faglige fokus i dette forløb er: DNAs opbygning og biologiske funktion og gener, herunder mutationer. Vi har arbejdet med nedarvningsprincipper indenfor menneskets øjenfarve og smagssans. Vi har arbejdet med principperne i gensplejsning


Materiale
Egebo, L.A. m.fl. (2005) Biologi til tiden. Nucelus
s. 101-105 (den genetiske arv, gener og kromosomer, kromosomerne, mutationer, mutationer og sygdomme, nedarvning af monogene sygdomme)
s. 106-107 (genetiske grundbegreber, dominante og recessive egenskaber, homozygot og heterozygot, krydsningsksema)
s. 110-111 (kønsbundne egenskaber, kønsbundne sygdomme, sygdomsgener)
s. 112-116 (gentests, fremstilling af DNA-profil, DNA-profiler som bevismateriale, etiske overvejelser, konkret sag ændrer lovgivning, fremtidens menneske)
s. 149-151 (DNA og gener)

Opgaver, øvelser og eksperimentelt arbejde
- Eksperiment med isolering af DNA
- Eksperiment PTC
- Opgave om nedarvning af øjenfarver
- Opgave om den overordnede opbygning og biologiske betydning af DNA
- Opgave med træning af krydsningsskemaer og Mendels 1. og 2. lov.


Forløbet følger iøvrigt Biggs SOLO taxonomi, Kratwohls affektive taxonomi og NGG's progressionsplan for flerfaglige forløb. Her behandles de etiske aspekter i et samarbejde med faget engelsk i et fælles flerfagligt forløb om bioetik.


Kernestof
Overordnet opbygning af pro- og eukaryote celler, overordnet opbygning og funktion af DNA, det centrale dogme, nedarvningsprincipper og mutationer.

Tema perspektiveres til etiske problemstillinger af anvendelse af DNA-teknikker.  Der perspektiveres yderligere indenfor områderne sundhed og sygdom samt bioteknologi med fokus på genetiske undersøgelser. Der præsenteres eksempler på fagets anvendelser og karrieremuligheder bl.a. i diskussionen af de etiske perspektiver af viden om DNA f.eks. i forbindelse med CRISPR/Cas 9.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 2 Isolering af DNA 28-02-2024
BIO 2 Isolering af DNA 28-02-2024
BIO 3 Mandagstest 11-03-2024
BIO 3 Mandagstest 11-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Sex - en nyttig opfindelse 2023 1x bi BI

"Sex - en nyttig opfindelse" 2023 1x bi BI


Fokus for forløbet er menneskets forplantning (anatomi og fysiologi) og den hormonelle regulering i forbindelse hermed samt sexsygdommen klamydia.


Materiale
Egebo, L.A. m.fl. (2005) Biologi til tiden. Nucelus
s. 63-72 (sex-strategier, sexsignaler, menneskets sexsignaler, udseende, lugte, seksuelle reaktioners funktion, forelskelse, utroskab, sædkrig, seksuel stimulering, seksuelle reaktioner, orgasme) - læst ekstensivt.
s. 72--74 (kønsorganernes funktion hos mænd, produktion af sæd, mænds kønshormoner)
s. 75-77 (kønsorganernes funktion hos kvinder, menstruationscyklus og negativ feedback)
s. 112-116 (gentests, fremstilling af DNA-profil, DNA-profiler som bevismateriale, etiske overvejelser, konkret sag ændrer lovgivning, fremtidens menneske)
s. 96-100 (prænatal diagnostik, PGD, kromosomsygdomme, fejl i meiosen, ultralydsscanning, doubletest, fostervands- og moderkageprøver, tripletest, reproduktion og selektion)


Opgaver, øvelser og eksperimentelt arbejde
- Opgave om menstruationscyklus
- Opgave om mandens og kvindens kønsorganer
- Simuleringsøvelse klamydiaepidemi


Progression
Målet med forløbet er at eleverne får kendskab til menneskets forplantning og den overordnede kønsregulering med hormoner hos mennesket samt til problemstillinger vedrørende prænatal diagnostik.

Forløbet følger iøvrigt Biggs SOLO taxonomi, Kratwohls affektive taxonomi og NGG's progressionsplan for flerfaglige forløb. Her behandles de etiske aspekter i et samarbejde med faget engelsk i et fælles flerfagligt forløb om bioetik.


Kernestof
Oversigt over kroppens organsystemer, forplantning og hormonel regulering.

Tema perspektiveres til områderne sundhed, sygdom og medicin i aspekter af forplantning herunder barnløshed og prænatal diagnostik. Etiske aspekter behandles i samarbejde med faget engelsk.

Temaet perspektiveres til sexsygdommen klamydia i anledning af Uge 6 og fordi danske unge endnu engang slår egen rekorden i antal smittetilfælde. Eleverne arbejder med en simuleringsøvelse, hvor de viser, hvordan en smittekæde dannes.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Sociale
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Bioetik 2023/24 1x bi BI

"Bioetik" 2023/24 1x bi BI

Forløbet er et flerfagligt forløb i samarbejde mellem biologi og engelsk.

Faget biologi bidrager med viden og metoder til stillingtagen og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske og etiske problemstillinger i forbindelse med menneskets forplantning.


Materiale
Egebo, L.A. m.fl. (2005) Biologi til tiden. Nucelus
s. 96-100 (prænatal diagnostik, PGD, kromosomsygdomme, fejl i meiosen, ultralydsscanning, doubletest, fostervands- og moderkageprøver, tripletest, reproduktion og selektion)
s. 112-116 (gentests, fremstilling af DNA-profil, DNA-profiler som bevismateriale, etiske overvejelser, konkret sag ændrer lovgivning, fremtidens menneske)

Artikel om etik - udviklet i samarbejde med Novo Life


Opgaver, øvelser og eksperimentelt arbejde
- Debat "Fish Bowl" om etiske dilemmaer vedr. forplantning


Progression
Forløbet følger Blooms kognitive taxonomi og NGG's progressionsplan for flerfaglige forløb.


Kernestof
Oversigt over kroppens organsystemer, forplantning og hormonel regulering og etik.

Tema perspektiveres til områderne sundhed, sygdom og medicin i aspekter af forplantning herunder barnløshed og prænatal diagnostik. Principperne i CRISPR/Cas 9 gennemgås. Etisk Råd præsenteres. De etiske aspekter behandles i samarbejde med faget engelsk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Sociale
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde

Titel 6 Kost og sundhed 2023 1x bi BI

"Krop og sundhed" 2023 1x bi BI

Det faglige fokus i dette forløb er at opnå viden om menneskets fysiologi med inddragelse af sundhedsmæssige forhold. At få kendskab til kroppens opbygning og de forskellige organers funktioner. At arbejde med kost og kosten betydning for sundhed. At opnå viden om fordøjelses systemet opbygning og funktion herunder enzymer, fordøjelsen og respiration.


Materiale
Egebo, L.A. m.fl. (2005) Biologi til tiden
s.19-22 (kost og sundhed, når det unormale bliver normalt, kroppens BMI, dyrt for samfundet)
s. 22 (kroppens energibalance)
s. 22-24 (kostens energiindhold og energifordeling, danskernes kostvaner, otte gode kostråd)
s. 24-25 (fordøjelse - fra bord til celle)
s. 26 (kulhydrater)
s. 27 (fedtstoffer)
s.28-29 (proteiner)
s. 29-34 (styr på blodsukkeret, sult og mæthed, de søde børn og unge, sukkervand og sport, diabetes)


Opgaver, øvelser og eksperimentelt arbejde
- Eksperiment Produktundersøgelse med varedeklarationer
- Opgave om fordøjelsessystemet
- Eksperiment Måling af blodsukker


Progression
Kendskab til biologiske fagudtryk, arbejdsmetoder og teorier. Grundlæggende færdighed i at beskrive og analysere biologiske systemer. Grundlæggende erfaring med eksperimentelt arbejde, herunder laboratoriesikkerhed. Færdighed i at opsøge biologisk viden og i at formidle denne mundtligt såvel som skriftligt. Faglig baggrund for at tage stilling og handle velovervejet i forhold til egne og samfundsmæssige problemer med biologisk indhold.

Progression følger Biggs SOLO taxonomi, Krathwohls affektive taxonomi og NGG's progressionsplan for flerfaglige forløb.


Kernestof
Opbygning og funktion af kulhydrater, protein og fedt, dele af menneskets fysiologi eksemplificeret med  fordøjelsessystemet, vækst og vækstfaktorer, respiration og overordnet opbygning og funktion af enzymer.

Forløbet perspektiveres til områderne sundhed, sygdom og medicin samt bioteknologi ved fokus på diabetes. Der præsenteres eksempler på fagets anvendelser og karrieremuligheder bl.a. med insulinproduktion hos Novo.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 4 Kost og sundhed 23-04-2024
BIO 4 Kost og sundhed 23-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • IT
  • Regneark
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 Naturens samspil - økologi og evolution 2023 1x

"Naturens samspil - økologi og evolution" 2023 1x bi BI

Forløbet tager udgangspunkt i de økologiske grundbegreber og et økosystems opbygning og herfra lægges der især vægt på evolutionsteori, herunder naturlig selektion, selektionsfaktorer og endosymbiontteorien. Begreberne konvergent og divergent udvikling inddrages. Der arbejdes med stamtræer. Forløbet bygger delvist videre på gennemførte forløb og eksperimenter under NV.


Materiale
Egebo, L.A. m.fl. (2005) Biologi til tiden
s. 119-124 (Økosystemets struktur)
s. 122-123 (Fotosyntese, respiration og vækst)
s. 126-132 (vandets kredsløb, at leve i vand, vanddyr og iltoptagelse, vandløbet som økosystem, den naturlige å)

Opgaver, øvelser og eksperimentelt arbejde
- Eksperiment Gærcellers vækst og respiration (NV)
- Feltarbejde "Identifikation af vandlevendes dyr i Donse Å"
- Opgave og feltarbejde i Zoologisk Have (undervisningsmateriale fra Zoologisk Have) om slægtsskabsbestemmelse af Chimpanser.
- Simulering af evolution (fugle)
- Opgave Evolution og klassifikation
- Opgave Pandaens evolution og slægtsskab
- Opgave Værebro Å


Progression
Udfra en almen viden om økologiske systemer og samspillet mellem organismer og abiotiske faktorer, at kunne vurdere hvilken betydning ændringer kan få for forekomsten af de enkelte organismer, herunder evolutionære mekanismer.
At opnå indsigt i organismers struktur og funktion sammenholdt med livsbetingelser herunder evolution.

Progression følger Biggs SOLO taxonomi, Kratwohls affektive taxonomi og NGG's progressionsplan for flerfaglige forløb.


Kernestof
Respiration, fotosyntese, gæring, samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-kredsløb, biodiversitet, evolutionsmekanismer, vækst og vækstfaktorer.


Tema perspektiveres med områderne bæredygtighed og miljøbeskyttelse omkring invasive arter. Der præsenteres eksempler på fagets anvendelser og karrieremuligheder bl.a. med ekskursioner i eget nærmiljø og ved besøg i Zoologisk Have.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Cases Zoo 22-04-2024
Zoo og cases 22-04-2024
BIO 5 Chimpanser og DNA 21-05-2024
BIO 5 Chimpanser og DNA 21-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Sociale
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Eksamenstræning, studieforberedelse karriere 2023

Eksamenstræning, studieforberedelse og karriere 2023 1x bi BI

Eksamenstræning har særligt fokus på mundtlige kompetencer for de elever, der evt. skal til mundtlig eksamen.

Der arbejdes med eksempler på mundtlige eksamensspørgsmål - især træning i analyser af bilag.

Links, der er angivet i de enkelte forløb, må anvendes i forbindelse med eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde

Titel 9 DNA - livets opskrift 2024 2x

"DNA - livets opskrift" 2024 2x

Det faglige fokus i dette forløb er: DNAs opbygning og funktion, celledelinger (mitose og meiose) gener og proteinsyntese (det centrale dogme, transkription og translation) samt en række af bioteknologiske metoder bl.a. isolering af DNA, PCR og gelelektroforese. Dette leder videre til nærmere behandling af kromosom- og genmutationer. Der inddrages eksempler fra dyr, planter og mennesker under arbejdet med nedarvningsmønstre ifølge Mendels 1. og 2. lov samt kønsbunden og autosomal nedarvning af egenskaber hos mennesker. Betydningen af mutationer eksemplificeres med cystisk fibrose.


Materiale
Bidstrup, B. B. et. at., Nucleus 2009, Biologi i fokus
s. 81-85 (DNA - livets opskrift, DNA-molekylets byggesten, DNA-kopiering og celledelinger, replikation i detaljer)
s. 86-90 (proteinsyntese, RNA, transkription, translation, genregulering)
s. 91-93 (genmutationer, centrale dogme vakler, menneskets arvemasse og HUGO)
s. 95-100 (genteknologi i praksis, det perfekte barn, kromosomanalyser, cystisk fibrose, DNA-diagnostik for cystisk fibrose, PCR)
s. 103-106 (DNA-profilanalyse, gensplejsning, isolering af gen, plasmider og restriktionsenzymer)
s. 123-125 (Mendels arvelove, epistasi)
s. 126-128 (kønsbunden arv, arv og miljø, mitokondriel nedarvning)
s. 129-130 (mutationer, kromosomtalsmutationer, kromosommutationer)

Diverse animationer om proteinsyntese og genteknologiske metoder.


Opgaver, øvelser og eksperimentelt arbejde
- Opgave om DNA, mutationer og den genetiske kode, proteinsyntese
- Virtuel proteinsyntese via http://learn.genetics.utah.edu/content/begin/dna/transcribe/
- Opgave om DNA-analyse
- Opgave om mitose
- Opgave om meiose
- Opgave Mutationer hos E.coli
- Opgaver om den genetiske kode
- Opgave om Stamceller
- Opgave om Mutationer
- Opgave om Cystisk fibrose og fosterdiagnostik
- Eksperiment "Smag dine gener - PTC"
- Mutationsskattejagt
- Virtuel gelelktroforese
- Eksperiment "Mendel - dyrkningsforsøg med bygmutanter"
- Eksperiment "Bestemmelse af blodtyper"
- Opgave Lebers Synsnerveatrofi
- Opgave Plasmider og restriktionsenzymer


Progression følger Biggs SOLO taxonomi, Krathwohls affektive taxonomi og NGG's progressionsplan for flerfaglige forløb.


Kernestof: Genetikkens molekylære og cellulære grundlag, herunder replikation, proteinsyntesen, mutation, mitose, meiose, genteknologi, evolutionsbiologi (biologisk variation og naturlig selektion), enzymer, nedarvningsprincipper belyst med eksempler fra planter, dyr og mennesker, hormonel regulering og bioinformatik.

Temaet perspektiveres med etik i forbindelse med anvendelse af DNA-analyser til fosterdiagnostik. Der præsenteres eksempler på fagets anvendelser og karrieremuligheder i samme forbindelse.

Matematik i biologi: Chi-i-anden-test.

I forbindelse med Naturvidenskabsfestival i uge 39 har eleverne deltaget i årets Masseksperiment om plastikaffald.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
DNA - replikation 20-08-2024
BIO 1 Blodprøver i faderskabssager 11-09-2024
BIO 2 Fredagstest 11-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35,63 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 10 Naturen i grundtræk - arktisk biologi 2024 2x

Naturen i grundtræk - arktisk biologi 2024 2x

Forløbet danner den faglige baggrund for studieretningsopgaven (SRO) og studierejsen til Grønland.

I dette forløb vil vi beskæftige os med økologiske grundbegreber herunder planters fotosyntese og respiration, energi og produktion i økosystemer, samt stofomsætning - her især kulstofkredsløbet og nitrogenkredsløbet. Fosforkredsløb berøres kun i mindre omfang. Som eksempel på et økosystem beskæftigede vi os med Arktis bl.a. med fokus på forholdene i og omkring Kangerlussuaq, hvor vi har været på feltekskursion primo november 23. Vi arbejder særligt med kuldetilpasninger og temperaturregulering.


Materiale
Bidstrup, B.B et. al. (2009) Biologi i fokus. Nucleus.
s. 131-140 (naturen i grundtræk, planternes opbygning, bladet, transport i planten, planternes formering, fotosyntese, fotosyntese i lys-og skyggeblade, fotosyntesens lys- og mørkeprocesser)
s. 144-148 (planters respiration, næringsstoffer, optagelse af næringssalte, hjælp fra mikroorganismer, mykorrhiza)
s. 148-153 (energi og produktion, autotrofe og heterotrofe organismer, fødekæder og fødenet, primærproduktion, sekundærproduktion, måling af primærproduktion)
s. 153-157 ( stofkredsløb, kvælstofkredsløb, kulstofkredsløb)

Biotech Academy
"Ekstremt liv" https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/ekstremt-liv-2/

Artikel "Hvordan ser økosystemer ud i arktis?"

Uddrag af "Grønlands Økologi".

Dokument "Temperaturregulering"


Opgaver, øvelser og eksperimentelt arbejde:
- Opgave Træningsopgaver Fotosyntese
- Opgave om Stofskifte hos bænkebidere
- Opgave om Klorofyl a
- Opgave om Mykorrhiza
- Opgave om Produktionssystem i gartnerier
- Opgave Arktisk økologi - tilpasninger til kulde
- Opgaver om stofkredsløb
- Eksperiment "Fotosyntese" - udvikling af egne forsøg
- Eksperimenter "Udvikling af forsøg om temperaturregulering", udført på skolen og i Kangerlussuaq


Progression følger Biggs SOLO taksonomi, Kratwohls affektive taxonomi og NGG's progressionsplan for flerfaglige forløb.

AI inddrages som redskab i opgaveløsning.

Kernestof: Økologi, samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, biodiversitet og C- og N-kredsløb i udvalgte økosystemer samt eksempler på undersøgelses- og analysemetoder inden for økologi.

Temaet perspektiveres til områderne bæredygtighed og miljøbeskyttelse i forbindelse med forholdene og studerejsen i Kangerlussuaq, Grønland. Der præsenteres eksempler på fagets anvendelser og karrieremuligheder bl.a. i forbindelse med planlægning af kommende studieretningsrejse til Grønland og foredrag i Videnskabernes Selskab med Minik Rosing.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 3 Temperaturregulering 29-11-2024
BIO 4 Fredagstest 17-01-2025
BIO 5 Kyllingeproduktion 21-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 61,38 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Sociale
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Projektarbejde

Titel 11 Grønland 2024

"Grønland 2024" - studieretningsrejse til Kangerlussuaq, Grønland.

Rejsemål
På verdens top ligger Kangerlussuaq – porten til Grønland. Kangerlussuaq, tidligere amerikansk base, er blevet et af de store turistmål i Grønland; let tilgængelig fra Danmark med fly og med et ret stabilt fastlandsklima. Kangerlussuaq ligger i et naturmæssigt varieret område med kun kort afstand til Indlandsisen. Dyrelivet er rigt varieret med bl.a. moskusokser, rener og polarræve. Traditionen med at køre på hundeslæde holdes i nogen grad stadig i hævd. Vi vil opleve så meget som muligt af dette naturområde ved at tage på vandreture i området samt tage på køretur til Indlandsisen. Det er fantastisk at opleve den storslåede grønlandske natur, og at stå på indlandsisen er helt specielt. Desuden er Kangerlussuaq et af de steder i Grønland, hvor man kan være nærmest sikker på at se nordlys! Vi skal også have smagsprøver på traditionel grønlandsk kost.

Livet i Kangerlussuaq – kulde og politik
Kulde har stor indflydelse på livet i Arktis og de levende organismers tilpasninger – det er her en Moskusokse kan overleve -40 ℃. Den grønlandske indlandsis er i konstant bevægelse og sliber den underliggende klippegrund til et meget fint pulver, som bliver kaldt for gletsjermel. Gletsjermelet føres også til fjorden i Kangerlussuaq, hvor det aflejres som mudder. De globale klimaforandringer har stor betydning for afsmeltning af indlandsisen. Kangerlussuaqs byhistorie går kun tilbage til anlæggelsen af en amerikansk luftbase i 1941, men landskabet ved byen har været brugt som jagtmarker i mere end 4000 år, og dybt inde i baglandet kan man finde spor efter Inuit. Eleverne skal i forbindelse med den obligatoriske studieretningsopgave (SRO) ud at opleve de arktiske forhold, klimaforandringerne, gletsjermelets potentiale og møde byen – i fællesskab på NGG’s Grønlandsekspedition 2024.


Rejseplan

Mandag d. 4. november
Fly København – Kangerlussuaq kl. 09:00 – 09:40 (rejsetid ca. 4 timer og 40 min). Gruppe check-in i Kastrup Lufthavn terminal 2 (udenrigsterminalen). Mødetid kl. 6.50. Transfer af bagage til Science Support Center for check-in. Besøg på den lokale skole med sport i hallen. Frivillig gåtur til udsigtspunktet Black Ridge. Aftentur under stjernerne. Anita kommer på besøg og fortæller om livet i byen.

Tirsdag d. 5. november
Besøg på Kangerlussuaq Museum med foredrag af ingeniør Fritz og ranger Christian. Gåtur forbi Hundegårdene og videre ud på Fossilsletten bl.a. med indsamling af Gletsjermel. Nordlystur.

Onsdag d. 6. november
Tur til Indlandsisen med 4-hjulstrukket bus. I kører gennem et spændende tundralandskab med gode muligheder for at se moskusokser og rensdyr. Når vejen slutter går vi den sidste bid ned på selve isen og har en fantastisk udsigt over islandskabet. Varighed ca. 6-7 timer. Dagens middag ”Grønlandsbuffet” i Restaurant Roklubben ved Lake Ferguson

Torsdag d. 7. november
Eksperimenter med kulde. Madlavning med lokale råvarer.

Fredag d. 8. november
Oprydning, pakning og transfer til lufthavnen for check-in.
Fly Kangerlussuaq – København Kl. 11:40 – 20:00
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Sociale
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Projektarbejde

Titel 12 SRO 2024 2x

STUDIERETNINGSOPGAVE 2024. Fag: Historie A/Biologi A

Menneskets samspil med naturen i Arktis

Forklar hvad der karakteriserer det arktiske økosystem og området i og omkring Kangerlussuaq. Inddrag egne observationer og dokumentation fra studierejsen.

Redegør for udviklingen i levevis i og omkring Kangerlussuaq fra nomader med fangstpladser, militærbase til bygd med særligt henblik på naturgrundlag og ressourcer. Redegørelsen skal tage udgangspunkt i bilag A.

Redegør for tilpasninger til kulde og temperaturregulering hos udvalgte planter og dyr, herunder mennesket.

Udfør forsøg med måling af udvalgte fysiologiske parametres påvirkning af temperatur. Beskriv herunder de anvendte metoder og præsentér resultaterne med passende databehandling.

Analyser og diskuter udvalgte biologiske og historiske forhold, der kan forklare, hvorfor Kangerlussuaq har udviklet sig til en bygd beliggende for enden af fjorden ved samme navn. Inddrag herunder bilag A.

Du skal i et kort afsnit overveje styrker og svagheder ved de anvendte kilder og metoder.

”Det innovative alternativ”: I stedet for diskussion kan du præsentere et eget innovativt forslag til hvordan mennesker kan opholde sig under ekstreme temperaturforhold i længere tid, idet du inddrager dit forslags mulige problematikker samt mulige gevinster.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22,94 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Projektarbejde

Titel 13 Sukker og energi 2024 2x

"Sukker og energi" 2024 2x

Dette forløb tager udgangspunkt i cellerens energiproduktion og kulhydratstofskifte. Der fokuseres på hele respirationsprocessen (glykolyse, Krebs cyklus og oxidativ phosforylering). Gæringsprocesser berøres. Der lægges vægt på delprocesser og energiudbytte ved henholdsvis aerobt og anaerobt arbejde. Desuden behandles enzymer og og enzymaktivitet. Betydningen af cellernes energiproduktion bearbejdes i forbindelse med en nærmere behandling af udvalgte organismers energi- og stofskifte. Tema perspektiveres ved deltagelse i LIFE "Hjerteblod".


Materiale
Bidstrup B. B. et.al., Nucleus 2009, Biologi i fokus:
s. 21–28 energi til arbejdet, kulhydrater
s. 29-32 blodglukose og glykæmisk indeks, fordøjelsen
s. 35–41 energistofskifter og glykolysen, aerobt og anaerobt, samt citronsyrecyklus og elektrontransportkæden
s. 57-60 hormoner - kroppens signalveje
s. 63 hormoners virkning på målcellerne
s. 66-67 fedtopløselige hormoner, vandopløselige hormoner
s. 69-73 proteiner struktur og funktion, proteinets opbygning, proteiners opløselighed og stabilitet
s. 73-79 enzymer, et enzym - en proces, proteiners struktur og strukturniveauer, cofaktorer, enzymaktivitet, temperatur, pH

Egebo L. et.al., Nucleus 2009, Biologi til tiden:
s. 26 faktaside om kulhydrater

Forløbet HJERTEBLOD
https://life.dk/undervisningsforlob/hjerteblod


Opgaver, øvelser og eksperimentelt arbejde
- Opgave om Karussens stofskifte
- Opgave Bænkebidere
- Opgaver om celler og energi
- Eksperimenter LIFE "Hjerteblod" bl.a. Wingatetest og løbebånd.


Progression følger Biggs SOLO taxonomi, Krathwohls affektive taxonomi og NGG's progressionsplan for flerfaglige forløb.


Kernestof
Enzymer - opbygning og funktion samt faktorer der påvirker enzymaktiviteten, opbygning og funktion af carbohydrater og lipider, biokemiske processer - gæring og respiration og åndedrætsystemet samt blodkredsløb, muskler og hormoner.


Temaet perspektiveres til sundhed og medicin i forbindelse med forløbet HJERTEBLOD, særligt sundhedsmodellen og motionsanbefalinger. Der præsenteres eksempler på fagets anvendelser og karrieremuligheder bl.a. med besøg på LIFE Campus.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 7 Hjerteblod 21-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Sociale
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 14 Sex i Uge 6 2025 2x

"Sex i Uge 6" 2024 2x

Sex i Uge 6 tager udgangspunkt i sexsygdommen klamydia, hvor vi inddrager teori fra forløbet "Sex - en nyttig opfindelse". Forløbet udspringer af et meget stort elevønske - og er nu en obligatorisk del af undervisningen.


Materiale
Egebo, L.A. m.fl. (2005) Biologi til tiden. Nucelus
s. 63-72 (sex-strategier, sexsignaler, menneskets sexsignaler, udseende, lugte, seksuelle reaktioners funktion, forelskelse, utroskab, sædkrig, seksuel stimulering, seksuelle reaktioner, orgasme) - læst ekstensivt.
s. 72--74 (kønsorganernes funktion hos mænd, produktion af sæd, mænds kønshormoner)
s. 75-77 (kønsorganernes funktion hos kvinder, menstruationscyklus og negativ feedback)


Opgaver, øvelser og eksperimentelt arbejde
-  Eksperiment "Simulering af en klamydia smittekæde"


Progression følger Blooms kognitive taksonomi og Kratwohls affektive taksonomi og NGG's progressionsplan for flerfaglige forløb.


Kernestof
Oversigt over kroppens organsystemer, forplantning og hormonel regulering.

Tema perspektiveres til områderne sundhed, sygdom og medicin ved at relatere direkte til elevernes hverdag, hvor de danske unge endnu engang slår egen rekord i smitte med klamydia. Der præsenteres eksempler på fagets anvendelser og karrieremuligheder bl.a. ved deltagelse i Sex og Samfunds Uge 6.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1,88 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde

Titel 15 Det er nerver altsammen 2024 2x

Det er nerver alt sammen 2024 2x

I dette forløb har vi beskæftiget os med det centrale og perifere nervesystem (herunder det somatiske og autonome) samt hjernens opdeling. Derudover har vi fokuseret på iontransport via ionkanaler og ionpumper bl.a.Na+/K+ - pumpen samt nerveimpulsen - aktionspotentialet. Transmitterstoffer og synapser - hæmmende såvel som fremmende - er blevet behandlet. Samspillet mellem bakterier og tarmmikrobiomet præsenteres. Tema perspektiveres ved deltagelse i LIFE "Fight the Bite" - om slanger og slangegifte.


Materiale
Bidstrup, B. m.fl. (2009) Biologi i fokus. Nucleus.
s. 43-46 (nervesystemets opdeling, det sensoriske og motoriske system, det autonome nervesystem)
s. 45-46 (nervecellens opbygning, gliaceller)
s. 46-48 (nervecellers iongennemtrængelighed, ionkanaler, ionpumper)
s. 48-54 (nerveimpulsen, aktionspotentialet, synapsen, myelinisering, transmitterstoffer)
s. 53-54 (fremmende og hæmmende synapser)


Opgaver, øvelser og eksperimentelt arbejde
- Opgave om Algeopblomstring i Østersøen - om algetoksiner
- Opgave om Tetrodotoxin
- Opgave om Epilepsi og GABA
- Opgave om Giftige havsnegle
- Opgave om Tubocurarin
- Opgave om Rusmidler og serotonin
- Eksperiment med "Hastigheden af et nervesignal"
- Eksperimenter i forbindelse med Fight the Bite bl.a. ELISA.

Fight the Bite
https://life.dk/undervisningsforlob/fight-the-bite


Progression
Kendskab til biologiske fagudtryk, arbejdsmetoder og teorier. Grundlæggende færdighed i at beskrive og analysere biologiske systemer. Grundlæggende erfaring med eksperimentelt arbejde, herunder laboratoriesikkerhed. Færdighed i at opsøge biologisk viden og i at formidle denne mundtligt såvel som skriftligt. Faglig baggrund for at tage stilling og handle velovervejet i forhold til egne og samfundsmæssige problemer med biologisk indhold.

Progression følger Biggs SOLO taxonomi, Krathwohls affektive taxonomi og NGG's progressionsplan for flerfaglige forløb.


Kernestof: Neurologisk regulering, hormonel regulering, nervesystemets opbygning, neuroners opbygning og funktion, membranprocesser, lipider, carbohydrater, proteiner og oversigt over kroppens organsystemer. Bakterier og resistens.

Temaet perspektiveres til hvordan nervesystemet kan påvirkes af slangegifte og tarmmikrobiomet. Der præsenteres eksempler på fagets anvendelser og karrieremuligheder bl.a. deltagelse i "Fight the Bite".
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 8 Nerver skriveøvelse 22-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19,69 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Sociale
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Projektarbejde

Titel 16 Eksamenstræning, studieforberedelse karriere 2024

Eksamenstræning, studieforberedelse og karriere 2024 2x

Eksamenstræning har særligt fokus på mundtlige kompetencer ved elevgennemgange ved tavlen. Her perspektiveres til sundhed, sygdom, medicin, bioteknologi, bæredygtighed, miljøbeskyttelse og bioetik.

Eksamenstræning omfatter skriftlige produkter med både formativ og summativ evaluering samt reflektionsøvelser, herunder mindmap.

Der arbejdes med eksempler på mundtlige eksamensspørgsmål - især træning i analyser af bilag.

Der præsenteres eksempler på fagets anvendelser og karrieremuligheder bl.a. med deltagelse i Naturvidenskabsfestival, studierejse til Grønland og besøg på LIFE Campus.

En del af det anvendte materiale er læringsplatforme, virtuelle laboratorier, animationer, opslagsværker og databaser, som kun kan tilgås via internettet. Disse links må derfor anvendes i forbindelse med eksamen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 9 Eksamenstræning Cystisk Fibrose 13-05-2025
BIO 10 Årsprøve 28-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4,69 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde

Titel 17 Eksamenstræning, studieforberedelse karriere 2025

Eksamenstræning, studieforberedelse og karriere 2025 3x BI

Eksamenstræning har fokus på mundtlige kompetencer ved elevgennemgang af modeller og figurer ved tavlen. Her perspektiveres til sundhed, sygdom, medicin, bioteknologi, bæredygtighed, miljøbeskyttelse og bioetik.

Eksamenstræning omfatter skriftlige produkter med både formativ og summativ evaluering samt reflektionsøvelser. Vi arbejder med sidste år afsluttende skriftlige årsprøve og afholder en generalprøve på terminsprøven.

Eksamenstræning omfatter også kompetencer i matematik, der er relevant for biologien, herunder vækstmodeller, boksplot og chi-i-anden testen.

Vi har udover den ordinære terminsprøve også afholdt en trænings terminsprøve.

Der arbejdes med eksempler på mundtlige eksamensspørgsmål - især træning i analyser af bilag.

Der præsenteres eksempler på fagets anvendelser og karrieremuligheder f.eks. ved deltagelse i Naturvidenskabsfestival og virksomhedssamarbejde med ALK.

Eleverne har selv valgt at prøve kræfter med BioOL.

En del af det anvendte materiale er læringsplatforme, virtuelle laboratorier, animationer, opslagsværker og databaser, som kun kan tilgås via internettet. Der er udarbejdet et dokument med alle tilladte links.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 1 Eksamenstræning 22-08-2025
BIO 6 Terminsprøve Light 02-12-2025
BIO 6 Strukturel opbygning af et protein 19-12-2025
BIO 8 Terminsprøve 20-02-2026
BIO 9 Artikellæsning 11-03-2026
SRP 15-05-2026
BIO 14 Eksamenstræning 20-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde

Titel 18 Kemisk Kommunikation 2025 3g BI

Kemisk Kommunikation - signalstoffer og deres virkemåde 2025 3x BI

Kemisk kommunikation i mennesket behandles med særligt fokus på blodsukkerregulering, regulering af cellecyklus og kønsdifferentiering. Miljøfremmede stoffers påvirkning af kemisk kommunikation, herunder bioakkumulering og biomagnificering. Der perspektiveres til hormoner i planter. Homeostase og feed-back mekanismer inddrages.


Materiale
Falkenberg, H. m.fl. (2000) Kapitel 2 "Kommunikation" i Fysiologi - fra molekyle til individ.
s. 30-51 (kommunikationsprincipper, gap junctions, kontaktsignalering, signalering v.h.a. ekstracellulære budbringermolekyler - neurotransmittere, lokalhormoner og hormoner, hormoners virkemåde, de hormonproducerende celler, endokrine kirtler, opdeling af hormoner - steroidhormoner og hormoner baseret på aminosyrer, steroidhormonernes struktur og syntese, hormoners aktivering af målcellen, oversigt over hormoner i mennesket, regulering af hormonerne herunder hypothalamus og hypofysen, feed-back mekanismer, intracellulær kommunikation, signaloverførsel over cellemembranen, kobling mellem first og second messengers).

Kompendium fra KU om plantehormoner.

Uddrag af Kapitel 2 Bioteknologi A Bind 1 s. 56-68 "Cellevækst og celledeling".

Kahn Academy "Phytohormones"

Artikel fra videnskab.dk (2025) Nye danske kartofler med en smag af PFAS.


Opgaver, øvelser og eksperimentelt arbejde
- Opgave om hormoners virkningsmekanismer
- Opgave TBT
- Opgave om Hypofysehormoner
- Opgave om Plantehormonet ethylen
- Eksperiment "Problematiske stoffer i plejeprodukter", app Kemiluppen
- Proteindatabank


Progression
Progression følger Biggs SOLO taxonomi, Krathwohls affektive taxonomi og NGG's progressionsplan for videnskabsteori og flerfaglige forløb.


Kernestof
Cellebiologi, membranprocesser, biologisk funktion af lipider og proteiner, enzymer, hormonel regulering og økotoksikologi.

Temaet perspektiveres til miljøfremmede stoffer i vores omgivelser og dagligdag med plejeprodukter, heri indgår årets Masseeksperiment. Der perspektiveres også til problemer med PFAS og fertilitetskrisen.

Masseeksperimentet 2025: Jordsundhed.
Eleverne undersøgte
1) Jordprofil – jordlagenes tykkelse og farve,
2) Eleverne undersøgte jordens struktur – hvor løs eller klumpet jorden er, og hvor mange rødder der er i den.
3) Nedbrydere – antal, størrelse og evt. arter af regnorme.
4) Derudover sendte eleverne jordprøver til forskere, som bl.a. har undersøgt jorden for problematiske stoffer og lavet e-DNA-prøver.
Eksperimentet blev gennemført i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet, Aalborg Universitet (Microflora Danica, e-DNA prøver) og DTU.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 2 PFAS 03-09-2025
BIO 3 Stoffer med hormonlignende virkning 22-10-2025
BIO 4 Mandagstest 27-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Sociale
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde

Titel 19 Immunforsvaret 2025 3x BI

Immunforsvaret  2025 3x BI

I forløbet arbejder vi med det humane immunforsvars opbygning og funktion, herunder immunforsvarets celler, overfladeproteiner og kommunikation. Mekanismerne i et immunrespons og principperne i vaccination afdækkes. I forløbet indgår virologi og bakteriologi. Temaet perspektiveres til immunologiske teknikker som Elisa og antistoftests. Her arbejder vi med antibiotika og resistens.

Eleverne får specifikt kendskab til: Det uspecifikke forsvar, det passive forsvar og det aktive forsvar. Antigener. Immunsystemets receptorer og signalmolekyler. Antistoffer og de fem antistofklasser. TCR, MHC, CD4 og CD8. Lokalhormoner. Fagocytter, makrofagen, granulocytter, T-lymfocytter, T-hjælp-lymfocytten, T-dræber-lymfocytten, B-lymfocytter, NK-cellen og dendritceller. Regulering af immunforsvaret, herunder klonselektionsteorien. Aktivering af T-hjælp-lymfocytten, aktivering af T-dræber-lymfocytter, aktivering af B-lymfocytter. Bekæmpelsen af infektioner ved antistofproduktionen. Inflammation. Vaccination. Virus opbygning og klassifikation. Antibiotika -opbygning og funktion. Bakteriers opbygning og funktion.

Proteiners opbygning og funktion med strukturniveauer samt oprensning og analyse er også en vigtig del af dette forløb.


Materiale
Kapitel 9 "Immunforsvaret" (Fysiologi - fra molekyle til individ, H. Falkenberg m.fl. 1999)

Video "Adaptive forsvar" (biologilokalet).

Innowell e-learning: Immunforsvar (46 minutters læringsprogram).

Biotech Academy
"Immunforsvaret" https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/immunforsvaret/

Biotech Academy
"Virologi" https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/virus/#1508938510840-ded25f7e-978a0a9a-7a04

Video "Enzyme-linked immunosorbent assay (ELISA)"

Video "Introduction to viruses" - David Baltimore.

"Viral classification" - hjemmeside

Artikel "Mikrober har magt til at gøre dig syg - og holde dig rask"

Kapitel om allergi fra Det medicinerede menneske".


Opgaver, øvelser og eksperimentelt arbejde
- Opgave om Indsprøjtninger med antigen
- Opgave om Influenza
- Opgave om Ebola
- Opgave om Influenza
- Opgave om SARS
- Opgave om virus klassifikation
- Eksperiment med ELISA Fight the Bite
- Eksperiment Antistoftest Corona
- Eksperimenter udført i virksomhedsprojekt med ALK
- Eksperiment Påvisning af bakterier i omgivelserne
-Eksperiment Håndvask

Progression
Progression følger Biggs SOLO taxonomi, Krathwohls affektive taxonomi og NGG's progressionsplan for videnskabsteori og flerfaglige forløb.


Kernestof
Prokaryote celler, infektionsbiologi, resistens, virus opbygning og formering, immunsystem, ELISA og celledyrkning.

Temaet perspektiveres til området sundhed, sygdom og medicin bl.a. med tarmmikrobiomet. Der præsenteres eksempler på fagets anvendelser og karrieremuligheder ved at deltage i virksomhedsprojektet med ALK.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 5 Bakterier 01-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Sociale
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 20 Virksomhedsprojekt ALK 2026

Udvikling af proceskontrol i forbindelse med allergivacciner - et virksomhedsprojekt med ALK 2026 3x BI

Virksomhedsprojektet er et samarbejdsprojekt udviklet af NGG i samarbejde med forskningsenheden på ALK. ALK er en virksomhed, der forsker i, udvikler, og formulerer allergimedicin og er beliggende i Forskerparken, Hørsholm.

Eleverne har været inviteret på besøg i forskningslaboratorier og i praksis arbejdet med metoder, der anvendes i virksomhedens daglige arbejde. De har arbejdet under kyndig vejledning af laboranterne - som har guidet med de forskellige laboratorieteknikker f.eks. ekstraktion af allergener, karakterstik af allergener og allergirespons hos patienter.

ALK stiller denne problemformulering:
- Eleverne skal anvende et nedskaleret produktionsanlæg i laboratoriet til at undersøge råvarernes batch-til-batch variation og dennes indflydelse på fremstillings processen og det resulterende produkt.
- Specifikt undersøges sammenhængen mellem volumetrisk koncentration i et Dia-Ultra-filtrerings system og den resulterende koncentration af tørstof og protein.
- Undervejs vil eleverne blive introduceret til og få afprøvet alle de klassiske enhedsoperationer i den bioteknologiske industri: Ekstraktion, centrifugering, filtrering og Dia-ultra-filtrering
- I evalueringen af de genererede data vil eleverne skulle forholde sig til:
Årsager til og naturen af batch-til-batch variationen
Hvordan batch-til-batch variationen påvirker processen og det resulterende produkt
Hvilken type proces-kontrol der er mest hensigtsmæssig i en fuld-skala produktion og hvordan denne lettest implementeres
Fejlkilder i forsøgsudførelsen og påvirkning af resultat og konklusion.
- ALK kommer til at bruge eleverns resultater til at vælge proces-kontrol strategi på et kommende produktionsanlæg…!!!

Projektet afsluttede med præsentation af metoder, resultater fra laboratoriearbejdet samt et bud på et svar til problemformuleringen. Dette foregik ved en præsentation på ALK.


Materiale
Lars Frølund, Overlæge, dr.med. (2000) Allergi - forekomst, mekanismer, årsager, diagnostik og behandling.

Jørgen Nedergaard Larsen, Christian Gauguin Houghton,
and Manuel Lombardero Vega ALK A/S (2015) "Manufacturing and Standardizing Allergen Extracts in Europe"

Jørgen Nedergaard Larsen , Louise Broge and Henrik Jacobi (2016) Allergy immunotherapy: the future of allergy treatment


Opgaver, øvelser og eksperimentelt arbejde
- Introduktion til virksomheden ALK
- Eksperiment "Ekstraktion af allergener"
- Eksperiment "Filtrering af ekstrakt med allergener"
- Eksperiment "DUF"
- Eksperiment "UV"
- Eksperiment "DM"
- Eksperiment "BCA"
- Arbejde med databasen allergen.org
- Uniprot


Progression følger Biggs SOLO taxonomi, Krathwohls affektive taxonomi og NGG's progressionsplan for videnskabsteori og flerfaglige forløb.


Kernestof
Cellebiologi, infektionsbiologi, proteiners struktur (egenskaber og funktion), enzymer, biologisk variation, åndedrætssystem, immunsystem, samspil mellem arter og det omgivende miljø, elektroforese og ELISA.

Temaet perspektiveres til udvikling af medicin i forbindelse med den øgede udbredelse af allergi og der præsenteres eksempler på fagets anvendelser og karrieremuligheder ved selve samarbejdet med ALK's forskere og laboranter.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 7 ALK Virksomhedsprojekt 29-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Sociale
Væsentligste arbejdsformer
  • Projektarbejde

Titel 21 Fantastiske Hatena 2025 3g BI

Fantastiske Hatena - om populationer, evolution og bioinformatik 2025 3x BI

Forløbet er opkaldt efter Hatena - en lille marin organismes samliv med en alge, der  kaster nyt lys over en hiditl uforklaret proces, der foregik for mere end en milliard år siden og som styrede udviklingen frem mod nutidens former for planter og alger. Den farveløse organisme, der er blevet døbt Hatena (der er japansk, og betyder "den gådefulde") er beskrevet i tidsskriftet Science. Forløbet har fokus på evolutionsteorier og -processer. Der er arbejdes videre med arters tilpasninger til miljøet, populationer og populationsgenetik. Den moderne bioinformatik behandles ved at se på sekvenseringsteknikker og metoder til bestemmelse af muligt slægtsskab.                    


Materiale
Bremer J. (1997) Levende organismer. Nucleus
s. 37 (Darwins selektionsteori)
s. 53-63 (artsdannelse, artsdannelse i regnskoven, artsdannelse på Galapagos, allopatrisk artsdannelse, genetisk forurening, artsbarrierer, sympatrisk artsdannelse)
s. 137-147 (populationsgenetik, allelfrekvenser, Hardy-Weinberg-ligevægt, tilfældigt parringsvalg, indvandring og udvandring, mutationer, selektion, tilpasningsværdi og selektionskoefficient, selektion af en recessiv allel, selektion hvor den heterozygote har størst tilpasningsværdi)
s. 149-170 (populationsøkologi, faktorer af betydning for en populations størrelse, vækst af populationer, oversigt over relationer mellem populationer, konkurrence mellem planter, planter - planteædere, bestøvning af blomster, konkurrence mellem dyr, prædation, parasitisme, symbiose).
s. 177-178 (menneskets påvirkning af artsdiversiteten, betydningen af den biologiske diversitet)

Biotech Academy
"Genome mining i regnskoven" https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/regnskov/

Artikel "A Secondary Symbiosis in Progress", Science 2005.

https://blast.ncbi.nlm.nih.gov/Blast.cgi

https://www.uniprot.org/

Genetic drift, bottleneck effect and founder effect, Kahn Academy.

Allopatric and sympatric speciation, Kahn Academy.


Opgaver, øvelser og eksperimentelt arbejde
- Opgave om Laktosetolerance (bl.a. allelfrekvenser og Hardy-Weinberg-ligevægt)
- Opgave om Andemad
- Opgave om Genintroduktion af ulve
- Opgave om Genetisk variation hos krondyr
- Opgave om Identifikation af ukendt DNA v.h.a. bioinformatik
- Opgave om Uniprot konstruktion af stamtræ
- Opgave om Giraffer
- Opgave om Den afrikanske elefant
- Opgave om Hvalros og remmesæl
- Opgave om Hugorme
- Opgave om Fiskehejren
- Eksperiment Bestemmelse af populationsstørrelser, et simuleringsforsøg med bønner
- Øvelse med "Menneskedyret" - om menneskets evolution


Porgression
Progression følger Biggs SOLO taxonomi, Krathwohls affektive taxonomi samt NGG's progressionsplan for videnskabsteori og flerfaglige forløb.


Kernestof
Evolutionsbiologi, populationsbiologi, populationsgenetik herunder Hardy-Weinberg-loven, nedarvningsmønstre, økologi, biologisk variation, naturlig selektion, artsdannelse, vækstmodeller, biodiversitet, bestemmelse af populationsstørrelser, samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø.

Temaet perspektiveres til områderne bæredygtighed og miljøbeskyttelse i arbejdet med biologiske databaser og big data/machine learning.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 10 Eksamensopgaver 08-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Sociale
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 22 SRP 2026 3x BI

"SRP 2026" 3x BI

Indhold
Studieretningsprojektet med tilhørende flerfaglige forløb udgør en central del af det faglige samspil i en studieretning. I det samlede forløb indgår naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag i samspil indenfor og på tværs af hovedområder. I studieretningsprojektet med tilhørende flerfaglige forløb arbejder eleverne med almene og videnskabsrelaterede problemstillinger, som overskrider det enkelte fag. Eleverne undersøger og behandler problemstillingerne ved hjælp af viden, kundskaber og faglige metoder fra de indgående fag med inddragelse af basal videnskabsteori.


Mål
Afgrænse, formulere og begrunde en problemformulering på baggrund af en kompleks faglig problemstilling.
Besvare en stillet opgaveformulering, således at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og
opgavebesvarelsen.
Planlægge og gennemføre en undersøgelse af en problemstilling med anvendelse af viden, kundskaber og metoder fra indgående fag.
Demonstrere faglig indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder.
Udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder.
Udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale.
Gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med behandling af en kompleks faglig problemstilling.
Skriftligt formidle et fagligt område og beherske fremstillingsformen i en faglig opgave, herunder citatteknik, noter,
kildefortegnelse, omfang og layout.
Mundtligt formidle et fagligt arbejde og de væsentligste konklusioner samt indgå i en faglig dialog herom.
Hvis studieretningsprojektet omfatter innovation, skal eleverne kunne udvikle og vurdere innovative løsningsforslag.


Progression
Skriftlighed i biologi A omfatter arbejde med fagets forskellige skriftlige genrer med sigte på læreproces og faglig formidling, herunder SRP, som bidrag til udviklingen af den enkelte elevs skriftlige kompetencer.

SRP indgår også som en del af samspil med andre fag.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 12 Poster 22-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 23 Stofskiftet er kroppens motor 2025 3g BI

Stofskiftet er kroppens motor 2025 3x BI

Dele af menneskets fysiologi herunder stofskifte, blodkredsløb og åndedrætssystem samt regulering og arbejdsfysiologi behandles nærmere. Eleverne har i dette forløb også fået indsigt i musklernes opbygning og funktion, herunder muskelanatomi ved muskelfibre, aktin og myosin og muskelkontraktion. Kroppens temperaturregulering inddrages - bl.a. som perspektivering til forholdene på Grønland, destinationen for vores studieretningstur. Store dele af forløbet bygger videre på besøget på Life sidste år i forløbet Hjerteblod.


Materiale
"Fysiologi - kroppens funktioner" Christofferesen, G. m.fl. (1998). Nucleus.
s. 65-67 (energi og stofskifte, energiomsætning, stofskifte, iltens energetiske værdi og menneskets energiomsætning)
s. 67-68 (iltens vej)
s. 68-71 (luftveje og lunger, åndedræt)
s. 71-74 (ventilation og gasudveksling)
s. 74-75 (åndedrætsregulering, åndedræt under arbejde)
s. 78-79 (blodets ilttransport - på s. 79 læses kun til beregningen af den maksimale iltoptagelse)
s. 80-81 (CO2-transport)
s. 81-83 (respiration i vand og luft, åndedræt hos fisk)
s. 85-86 (liv uden ilt)
s. 86-88 (kredsløbet)
s. 89-92 (hjertet, hjertets elektriske impulser, pumpefunktion, hjertets minutvolumen)
s. 97-100 (regulering af kredsløbet, fordeling af minutvolumen, kredsløbet i stående stilling, kredsløb under arbejde)
s. 102-104 (hjerte-kar-sygdomme, forebyggelse)
s. 105-106 (den arbejdende organisme)
s. 106-109 (musklernes opbygning og funktion, muskelkontraktionen, aktivering af muskelfiber, kobling mellem impuls og sammentrækning)
s. 112-114 (den motoriske enhed, fibertyper, glat muskulatur, hjertemuskulatur)
s. 115-120 (tilpasningen til arbejde, omstillingen fra hvile til arbejde, kredsløbet under arbejde, forskellige typer arbejde, grænser for fysisk præstationsevne)
s. 127-134 (temparaturregulering, kemisk varmeregulering, fysisk varmeregulering, afkøling ved fordampning, menneskets temperaturregulering, legemestemperatur i hvile, legemestemperatur under arbejde, temperaturcentret, grænser for temperaturregulering, varme omgivelser, kolde omgivelser, akklimatisering, feber, temperaturregulering hos dyr)


Opgaver, øvelser og eksperimentelt arbejde
- Opgave om Regulering af hjertefrekvens
- Opgave om Iltoptagelseshastighed og udholdenhedssport
- Opgave om Den arbejdende krop
- Opgave om Blodets ilttransport
- Opgave om Muskelfibre
- Eksperiment med Lungevolumen


Progression følger Biggs SOLO taxonomi, Krathwohls affektive taxonomi og NGG's progressionsplan for videnskabsteori og flerfaglige forløb.


Kernestof
Eukaryoter, membranprocesser, oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystem, blodkredsløb, muskler, arbejdsfysiologi og arbejdsfysiologiske målemetoder.

Matematik i biologi, herunder boksplot.

Temaet perspektiveres til menneskets temperaturregulering og der præsenteres eksempler på fagets anvendelser og karrieremuligheder bl.a. gennem eksperimenter udført på eleverne selv og i forbindelse med studierejsen i Grønland.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 11 Eksamensopgaver 17-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Sociale
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde