|
Titel
4
|
Antik arkitektur - efterantik arkitektur
Forløbet har til formål at introducere eleverne til græsk-romersk arkitektur med fokus på templer og offentlige bygninger, herunder deres æstetiske udtryk, funktion og betydning i samtiden, samt hvordan de er blevet opfattet og genanvendt i senere perioder.
Eleverne vil opnå kendskab til centrale træk ved den klassiske arkitektur, såsom søjleordener, grundplaner og æstetiske principper. Disse danner udgangspunkt for en receptionshistorisk undersøgelse, hvor eleverne arbejder med, hvordan den antikke arkitektur har inspireret efterfølgende tiders bygningsværker – både som idealer og som politiske og kulturelle markører.¨
Temaet for dette undervisningsforløb er, hvordan arkitekturen i det antikke Grækenland og Rom afspejler samfundets værdier, religiøse forestillinger og politiske strukturer. Vi undersøger, hvordan arkitektur både skaber og udtrykker identitet – fra det hellige til det borgerlige rum – og hvordan bygningerne fungerede som både religiøse, politiske og sociale centre.
Som en del af forløbet inddrager vi den aktuelle og principielle debat om ret til kulturarv med udgangspunkt i Parthenonfrisen.
Diskussionen danner grundlag for en kritisk refleksion over, hvem der har ret til at eje, udstille og fortolke kulturarv. Vi arbejder med forskellige positioner i debatten: På den ene side Grækenlands krav om tilbagelevering af frisen som en uerstattelig del af landets nationale og kulturelle arv, og på den anden side British Museums argumenter om bevaring, tilgængelighed og frisen som en del af verdensarven i et internationalt perspektiv.
I forløbet skal vi arbejde med følgende:
• Grundplansanalyse: Vi bruger en deduktiv metode til at analysere templer og senere bygninger med klassisk inspiration. Eleverne lærer at genkende og anvende faglige begreber som cella, naos og peristyl – og hvordan disse genopstår i senere arkitektur.
• Søjleordensanalyse: Med en deduktiv metode undersøger vi de tre klassiske søjleordener (dorisk, jonisk og korinthisk), og hvordan de bruges og omfortolkes i senere perioders byggeri.
• Komparativ og perspektiverende metode: Vi sammenligner antikke bygninger med nyere arkitektur, fx Parthenon og Lincoln Memorial eller Pantheon og Peterskirken, og diskuterer hvordan og hvorfor antikke former genbruges.
• Social- og kulturhistorisk metode: Vi undersøger, hvilken rolle arkitektur spiller i kulturel og politisk iscenesættelse – både i antikken og i senere tiders reception. Hvad betyder det fx, når en moderne stat bygger et parlament i nyklassicistisk stil?
Forløbet afsluttes med en analyseopgave, hvor eleverne vælger et moderne eller historisk byggeri med inspiration fra antikken og undersøger dets arkitektoniske træk og kulturelle betydning i et receptionshistorisk perspektiv.
Eleverne skal forholde sig til spørgsmål som:
• Hvad betyder det, at en genstand er en del af verdensarv?
• Hvilken rolle spiller museer i forvaltningen af kulturarv?
• Kan eller bør historisk kontekst og oprindelsessted tillægges særlig vægt?
• Hvad er konsekvenserne af koloniale praksisser i forhold til ejerskab af kunst og arkitektur?
Faglige mål for forløbet
• beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
• overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivmonumenter
• nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernetekster
• Aphaia-templet, Ægina
• Athene-templet, Paestum
• Dionysos-teatret, Athen
• Erechteion, Athen
• Hefaistos-templet, Athen
• Maison Carrée, Nîmes
• Pantheon, Rom
• Parthenon, Athen
• Portunustemplet, Rom
• Zeustemplet, Olympia
Perspektivtekster:
• Ballade om Parthenon (04. marts 2013)
• Konflikten om Parthenon optrappes (28. november 2023)
• Minister åbner for at sende kulturgenstande tilbage til Grækenland på lånt tid (29. februar 2024)
• Brandenburger Tor, Berlin
• British Museum, London
• Christiansborgs slotskirke, København
• Hørsholm Kirke, Hørsholm
• Lincoln Memorial, Washington DC
• Parthenon , Nashville
• The Second Bank of the United States, Philadelphia
• Villa Rotonda, Vicenza
• Vor Frue Kirke, København
• Walhalla, Donaustauf
• Østre gasværk, København
Supplerende stof:
• Kluge, M. & Holm, K. (2022) Kunsten at se på monumenter - side: 22-25, 28-49, 54-59, 79-97, 154-169
|