|
Titel
18
|
Det senmoderne vol. 2 (+ værklæs. 3 - Knud Romer)
Tema: Multikulturalisme
Et multikulturelt samfund er et samfund, hvor de forskellige befolkningsgruppers særlige kulturelle særpræg respekteres og anerkendes. Grupperne er integrerede i majoritetssamfundet, idet de deler fælles grundlæggende værdier med de øvrige befolkningsgrupper, samtidig med at de bevarer dele af deres oprindelige kultur. Dette muliggøres bl.a. gennem retten til at oprette egne skoler, have særlige læseplaner osv.
Et multikulturelt samfund er således ikke det samme som et pluralistisk samfund. Hvor et multikulturelt samfund bygger på grupperettigheder, er et pluralistisk samfund kendetegnet ved anerkendelse og sikring af individets rettigheder.
Undertiden bruges begreberne multietnisk samfund og multikulturelt samfund synonymt, men begrebet multietnisk samfund refererer til et samfund, der i stor udstrækning består af mange forskellige etniske grupper, fx USA.
Yahya Hassan (1995-2020). Politiken bragte i 2013 et større interview med Yahya Hassan med overskriften "Digter: Jeg er fucking vred på mine forældres generation." Denne artikel skabte enorm opmærksomhed og debat, dels litterært og dels politisk og kulturelt om integration.
Yahya Hassan blev derefter interviewet i DR2 Deadline.https://www.youtube.com/watch?v=6sgqY-9Oor0
Yahya Hassan performance video: https://www.youtube.com/watch?v=N839DlASGkA
Hassan "Salam Habibi" (2013) analyse og fortolkning af digtet. Besvar de 5 spørgsmål::
1) Hvem er fortælleren? Karakteriser hans alder, opvækst, miljø
2) Hvorfor er moderen rejst væk?
3) Hvorfor tager faderen sit bælte af?
4) Hvad betyder den sidste linje i digtet?
5) Kan man overhovedet tale om et digt? Hvorfor/Hvorfor ikke?
Hassan Preisler: "Brun mands byrde" (2013), performativ biografisme, med tydelig ironisering (parafrase) over Helen Bannermans "Lille sorte sambo" (1954) og Kiplings imperialistiske "Hvid mands byrde" (1899), der beskriver den hvide, vestlige civilisations 'opdragelsesprojekt' i det formørkede Afrika med ordene: En tung tørn - en tvær og kuet Stamme, Halvt djævle og halvt børn".
https://jenikirbyhistory.getarchive.net/media/school-begins-puck-magazine-1-25-1899-10cdee
https://www.nomos-dk.dk/konservative/kipling1.html
På bagsiden af omslaget kaldes 'Brun mands byrde' for en udviklingsroman, en romangenre, der skildrer en persons livforløb uden nogen sinde at komme til en afklaret sluttilstand (modsat dannelsesromanen med dens hjem-ud-hjem-grundskema). I 'Brun mands byrde' forbliver Hassan-helten i en evig pendulering mellem ud og hjem, og nogen egentlig afklaring når han aldrig.
Autofiktion/Performativ biografisme
Autofiktion er en betegnelse for skønlitterære tekster, hvor forfatteren inddrager elementer fra virkeligheden, men fiktionaliserer dem. Autofiktion er et nyere fænomen og en gennemgående tendens i den nyeste litteratur.
Autofiktionen leger med forholdet mellem virkelighed og fiktion. Oftest er der sammenfald mellem forfatteren og hovedpersonen i teksten ved, at hovedpersonen - - som oftest er en jeg-fortæller eller et digterjeget - bærer forfatterens navn.
https://forfatterweb.dk/oversigt/genrer-og-tematikker/autofiktion
https://da.wikipedia.org/wiki/Autofiktion
Poul Behrendt introducerer begrebet 'dobbeltkontrakten', "en litterær betegnelse for den forvirring, der opstår, når en forfatter blander fakta og fiktion i en tekst, så læseren ikke kan skelne mellem de to. Denne "kontrakt" bryder med den traditionelle aftale mellem forfatter og læser, hvor man enten accepterer en tekst som fakta eller fiktion.
Erling Jepsen: "Kunsten at græde i kor"
"Kunsten at græde i kor" er en dansk roman fra 2002 og en film fra 2007, begge baseret på Erling Jepsens delvist selvbiografiske historie. Værket handler om den 11-årige Allan i 1960'ernes Sønderjylland, hvis dominerende og psykisk ustabile far, en købmand, holder taler ved begravelser for at trøste de sørgende og hjælpe forretningen. Allan føler et stort ansvar for at holde familien sammen, især da faren får et nervesammenbrud. Allan ved, at faderen misbruger sin yngste datter Sanne seksuelt, og føler en medskyld ved ikke at angive ham til myndighederne.
https://litteratursiden.dk/anmeldelser/kunsten-graede-i-kor-af-erling-jepsen
interview med Erling Jepsen
https://www.youtube.com/watch?v=ep6f3Qdy_6M
Tv-serien "Klovn" er et kendt eksempel på autofiktion, da den blander virkelige personer med en opdigtet, men realistisk, fortælling. Serien følger fiktionaliserede versioner af Frank Hvam og Casper Christensen, der handler om hverdagens problemer baseret på deres makkerskab, men hvor handlingen er opdigtet og dramatiseret til et komisk format.
Seriens intro, der angiver, at den er "baseret på virkelige hændelser", er et klart eksempel på den tvetydighed, der kendetegner autofiktionen. Man ved som seer, at det ikke er virkeligt, men det føles som om, det kunne være det.
Jørgen Leths (1937 - 2025) forfatterskab er karakteriseret ved en autofiktiv praksis, hvor han blander personlige oplevelser med fiktion og performativ biografisme. I hans værker skabes et spændingsfelt mellem virkelighed og fiktion, hvor han bruger sig selv som udgangspunkt for at skildre virkelige begivenheder, for eksempel i bogen om Haiti, der indeholder personlige betragtninger og efterord. Det er et kendetegn ved hans stil at lade læseren forholde sig til værket som både fiktion og et æstetisk værk med klare referencer til virkeligheden.
Jørgen Leth 10 år efter sex-anklager: Det var ren horror (DR):
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/joergen-leth-10-aar-efter-sex-anklager-det-var-ren-horror
https://www.youtube.com/watch?v=FBwYpbXrycA
Knud Romer (f. 1960) er en markant skikkelse inden for dansk autofiktion, særligt kendt for sin debutroman "Den som blinker er bange for døden" (2006). Han blander sit eget liv – opvækst, familie og erindringer – med fiktive elementer, poetisk sprog og erindringsforskydninger, hvilket skaber en intens, subjektiv fortælling.
Vi læser bogen som led i værklæsning i HF.
|