Holdet 2x Fy (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Nordsjællands Grundskole og Gymnasium
Fag og niveau Fysik B
Lærer(e) Erling Iversen, Lise Ørduk Sandberg
Hold 2024 Fy/x (1x Fy, 2x Fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Naturvidenskabeligt Grundforløb
Titel 2 Bølger lys og lyd
Titel 3 Energi
Titel 4 Bohrs atommodel og stråling
Titel 5 Solsystemet og verdensbilleder
Titel 6 Universet
Titel 7 Repetition
Titel 8 Mekanik: kræfter, bevægelse og energi
Titel 9 Kernefysik og ioniserende stråling
Titel 10 Ellære og elektriske kredsløb
Titel 11 Selvstændigt eksperimentelt projektforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Naturvidenskabeligt Grundforløb

Fokus på naturvidenskabelig metode gennem eksperimenter/forsøg i laboratoriet. Opstilling af hypotese, planlægning og udførsel af forsøg, dataopsamling og observationer, databehandling og vurdering af fejlkilder. Præsentation/formidling af resultater, metode og konklusion. Herunder skelnen mellem kvalitative og kvantitative undersøgelser. Derudover arbejde med naturvidenskabelige modeller, herunder lineære matematiske modeller.

Der er udført et laboratorieforsøg med henblik på undersøgelse af effekten af forskellige vingetyper for modelvindmøller.

Øvelsen er blevet underbygget med teori omkring følgende:
- Energi
- Energiformer: Kinetisk (bevægelse), potentiel (beliggenhed), elektrisk, kemisk, kerneenergi,, strålingsenergi og termisk energi
- Energiomsætning og energibevarelse
- Energikæder
- Effekt
- Fossile brændstoffer og deres ulemper
- Alternative energikilder og bæredygtighed
- Lineære matematiske modeller
Indhold
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 0,94 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Bølger lys og lyd

Lyd- og lysbølger er læst i et sammenhængende forløb

Lærebog lyd:
https://ifysikc.systime.dk/?id=237


2.1 Bølger
2.2 Bølgeformlen
2.3 Udbredelse af lyd
2.5 Bølgeegenskaber
2.7 Strengeinstrumenter
2.8 Blæseinstrumenter (kun kursorisk og som demonstration)
2.9 Dopplereffekt           (kun effekten uden beregninger)

Selvstændig elevøvelse
- Stående bølger


Lærebog lys:
https://ifysikc.systime.dk/?id=250&L=0

3.1 Det elektromagnetiske spektrum
3.2 Fotoner (specielt emission, absorption og spektre)
3.3 Synligt lys
3.5 Gitterligningen
3.6 Snell's lov (brydningsloven)

Noter:
Lys gitteret
Brydning
Brydning i halvcirkelformet prisme

Selvstændige elevøvelser:
- Brydning i halvcirkelformet prisme
- Bølgelængde for laserpen
Indhold
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 18,75 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Energi

Lærebog:
https://ifysikc.systime.dk/?id=225

1.1 Energiformer
1.2 Energibevarelse
1.3 Enheder for energi
1.4 Energiomdannelse
1.5 Effekt
1.6 Nyttevirkning
1.7 Mekanisk energi
1.8 Varmelære
1.9 Kalorimetri

Noter
- Kinetisk energi opgave med bil
- Nyttevirkning
- Vands specifikke fordampningsvarme
- Aluminiums varmefylde


Selvstændige elevøvelser
- Isens specifikke smeltevarme
- Potentiel til kinetisk energi
Indhold
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 17,81 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Bohrs atommodel og stråling

I dette forløb behandles Bohrs atommodel og stråling fra et
sort legeme. Dele af forløbet er repetition og udbygning af afsnit
fra lærebogen i-Fysik C (2024) fra Systime.

Bohrs atommodel:
Læebogen:
https://ifysikc.systime.dk/?id=252#c3342

3.2 Fotoner (om emission, absorption og spektre)

Elvekær og Benoni: Fysik (1. udg 2005)

Energiniveauer og Bohrs atommodel side 128 - 129

Noter:
- Bohr regneøvelse
- Planck, Wien og Stefan-Boltzmann  
             (Kun Wiens forskydningslov og Stefan-Boltzmanns lov)
- Opgaver 4 april (kke opgave 7 og 8)
- Opgaver 4 april svar
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9,38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Solsystemet og verdensbilleder

https://ifysikc.systime.dk/?id=263

Hovedvægten er lagt på
4.2 Jordens rotationer, døgn og årstider (uden de tre astronomiske cykler)
4.3 Jorden og månen (kursorisk)
4.5 Solsystemet
4.6 Historiske verdensbilleder

Mars' retrograde bevægelse

Note
Keplers 3. lov (regneeksempel for planeterne)
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5,63 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Universet

Lærebog:
https://ifysikc.systime.dk/?id=271

5.1 Galakser
5.2 Hubbles lov, kun afsnittene
           Hubbles lov
           Farten af galakser (Rødforskydning)
5.3 Big bang kun begrebet og
           Den kosmiske baggrundsstråling
          

Note
Universets alder og den kosmiske baggrundsstråling
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 2,81 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4,69 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Mekanik: kræfter, bevægelse og energi

Forløbet har haft fokus på at opstille, anvende og analysere fysikfaglige modeller til beskrivelse af bevægelse og kræfters indvirkning på legemers bevægelse, herunder kvantitativ behandling af sammenhænge mellem fysiske størrelser gennem funktioner og differentialregning.
Der er arbejdet med følgende centrale problemstillinger:
• Hvordan kan bevægelse beskrives og analyseres ved hjælp af matematiske modeller og differentialregning?
• Hvordan kan sammenhængen mellem sted, hastighed og acceleration forstås gennem grafer og funktioner, herunder middel- og øjebliksværdier?
• Hvordan påvirker kræfter et legemes bevægelse i overensstemmelse med Newtons love?
• Hvordan hænger arbejde og energi sammen i mekaniske systemer?
• Hvordan kan tryk og opdrift anvendes til at vurdere, om legemer flyder eller synker?

Kernestof
• Kraftbegrebet, herunder sammensætning og opløsning af kræfter
• Tyngdekraften i et homogent tyngdefelt og forskellen mellem masse og vægt
• Newtons love
• Lineær bevægelse: sted, hastighed og acceleration som funktioner og grafisk, herunder middel- og øjebliksværdier.
• Bevægelse med konstant hastighed og konstant acceleration
• Fri, lodret bevægelse i tyngdefeltet
• Mekanisk energi, arbejde og energibevarelse
• Kinetisk og potentiel energi
• Tryk, tryk i væsker og opdrift, herunder Archimedes’ lov

Supplerende stof
• Udledning af formler for kinetisk og potentiel energi
• Sammenhæng mellem bevægelsesstørrelser og grafer, herunder arealer under v(t)- og a(t)-grafer
• Kvalitativ behandling af ydre kræfters arbejde
• Kræfter som vektorer
• Friktion (Coulombs gnidningslov)

Eksperimentelt arbejde
• Bestemmelse af tyngdeaccelerationen (innovativt forsøg med selvvalgt metode)
• Bevægelse på luftpudebane
• Undersøgelse af frit fald (Galileis faldlov)
• Analyse af kinetisk, potentiel og mekanisk energi ved lodret kast
• Undersøgelse af opdrift i væsker
I det eksperimentelle arbejde har der været fokus på tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser, herunder valg af metode, variabelkontrol og gentagelser.
Der er arbejdet med behandling og analyse af eksperimentelle data ved anvendelse af it-værktøjer, herunder grafisk analyse og regression, med henblik på at afdække sammenhænge mellem fysiske størrelser.
Der har desuden været fokus på sammenhængen mellem grafiske repræsentationer og fysiske størrelser samt på vurdering af måleresultaters kvalitet, herunder skelnen mellem systematiske og tilfældige fejl.
I det innovative forsøg med bestemmelse af tyngdeaccelerationen har eleverne selvstændigt arbejdet med udvikling og vurdering af eksperimentelle metoder, herunder opstilling og test af hypoteser samt vurdering af metodernes præcision og anvendelighed.

Materiale
Der er anvendt en kombination af lærebøger og lærerudarbejdede materialer:

- Orbit B stx, Brydensholt m.fl., iBog, 2024, Systime:
    o Kapitel 10.1-10.12 (om kræfter og bevægelse)
- FysikABbogen, Benoni og Elvekjær, iBog, 2024, Systime:
    o Kapitel 6.1-6.3 (om tryk, tryk i væsker og opdrift)
    o Kapitel 8.5-8.6 (om bevarelse og ændring af mekanisk energi)
- En verden af fysik B, Pedersen og Michelsen, iBog, 2019, Systime:
    o Kapitel 9.2.2 (om opdrift)
- Egne noter og øvelser udleveret i dokumenter i Lectio

Omfang
Kernestof: 50 sider
Supplerende stof: 5 sider

Undervisningens tilrettelæggelse
Undervisningen har været tilrettelagt med varierede arbejdsformer, herunder klasseundervisning, individuelt arbejde samt par- og gruppearbejde.
Der er arbejdet med både deduktive og undersøgelsesbaserede tilgange med integration af teori, eksperiment og matematiske modeller.
Eleverne har arbejdet med problemløsning, modellering og databehandling ved anvendelse af matematiske metoder og digitale værktøjer.
Der har i særlig grad været fokus på samspillet mellem fysik og matematik, herunder anvendelse af funktioner, differentialregning og vektorer som redskaber til modellering og analyse.

Faglige mål
I forløbet har der været arbejdet med faglige mål om at kunne opstille, anvende og analysere fysikfaglige modeller til beskrivelse af mekaniske problemstillinger.
Eleverne har arbejdet med at anvende Newtons love og energibetragtninger til kvantitativ analyse af bevægelser og kræfter samt til løsning af konkrete problemstillinger.
Der er endvidere arbejdet med matematisk modellering af bevægelse, herunder anvendelse af funktioner, differentialregning og vektorregning til analyse af sammenhænge mellem sted, hastighed og acceleration.
Der er arbejdet med at tilrettelægge og gennemføre eksperimentelle undersøgelser samt med at behandle og analysere eksperimentelle data med henblik på at opstille og vurdere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser ved hjælp af it-værktøjer.
Der har været fokus på udvikling og vurdering af eksperimentelle metoder, herunder i forbindelse med det innovative forsøg med bestemmelse af tyngdeaccelerationen.
Der er endvidere arbejdet med at tilrettelægge og gennemføre eksperimentelle undersøgelser samt med at behandle og analysere eksperimentelle data med henblik på at opstille og vurdere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser ved hjælp af it-værktøjer.
Der har været fokus på vurdering af modellers gyldighed og begrænsninger samt på vurdering af måleresultaters kvalitet, herunder skelnen mellem systematiske og tilfældige fejl og sammenhængen mellem model og virkelighed.
Der har desuden været fokus på at formidle fysikfaglige sammenhænge med korrekt anvendelse af fagbegreber og matematiske repræsentationer.
Gennem arbejdet med mekanik har eleverne arbejdet med at perspektivere fysikkens bidrag til forståelsen af naturfænomener samt teknologi- og samfundsudvikling.
Eleverne har desuden arbejdet med at demonstrere viden om fagets identitet og metoder, herunder samspillet mellem teori, modellering og eksperiment, samt med behandling af problemstillinger i samspil med matematik.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tyngdeaccelerationen 04-09-2025
Tyngdeaccelerationen 04-09-2025
Opdrift 30-10-2025
Opdrift 30-10-2025
Newtons 2. lov 04-12-2025
Newtons 2. lov 04-12-2025
Omfang Estimeret: 56,00 moduler
Dækker over: 59 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kernefysik og ioniserende stråling

Forløbet har haft fokus på at opstille, anvende og analysere fysikfaglige modeller til beskrivelse af atomkernen, radioaktivt henfald og nukleare processer, herunder kvantitativ behandling af henfald og energiomsætning.
Der er arbejdet med følgende centrale problemstillinger:
• Hvordan er atomkernen opbygget, og hvilke kræfter virker i den?
• Hvordan kan radioaktivt henfald beskrives og modelleres matematisk?
• Hvordan kan aktivitet og halveringstid bestemmes eksperimentelt?
• Hvordan kan masse og energi relateres i kerneprocesser (massedefekt og bindingsenergi)?
• Hvordan dannes grundstoffer i universet?

Følgende kernestof har været centralt i forløbet:
• Atomkernens bestanddele (protoner og neutroner)
• Isotoper, nuklider og den stærke kernekraft
• Bevarelsessætninger ved kerneprocesser
• Henfaldstyper: alfa, beta-minus, beta-plus, gamma og elektronindfangning
• Henfaldsloven, herunder henfaldskonstant og halveringstid
• Aktivitet og måling af radioaktivitet (GM-rør)
• Kernekort og henfaldskæder
• Masse–energi-sammenhæng (massedefekt, bindingsenergi og Q-værdi)
• Grundstoffernes dannelse
• Beskyttelse mod ioniserende stråling herunder absorption af stråling i materialer og afstandskvadratloven

Supplerende stof
Fission og fusion, herunder bindingsenergi pr. nukleon
Simulering af radioaktivt henfald (Excel)

Eksperimentelt arbejde
• Bestemmelse af halveringstiden for Ba-137m
• Bestemmelse af halveringstykkelsen for gammastråling i bly
• Undersøgelse af afstandskvadratloven for gammastråling
I det eksperimentelle arbejde har der været fokus på tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt behandling og analyse af data ved hjælp af it-værktøjer.
Der er arbejdet med modellering af eksperimentelle resultater herunder og bestemmelse af halveringstider og -tykkelser ud fra måledata.
Der har desuden været fokus på måleprincipper og forsøgsopstillinger, herunder forståelse af GM-rørets funktion og dets anvendelse til registrering af radioaktiv stråling, herunder valg af måleopsætning, betydningen af baggrundstællinger og målestatistik ved radioaktivitetsmålinger.
Desuden har der været fokus på vurdering af måleresultaters kvalitet, herunder usikkerheder og sammenligning mellem eksperimentelle og teoretiske værdier.

Materiale
Der er anvendt en kombination af lærebøger og supplerende materialer:
FysikABbogen (Benoni og Elvekjær, Systime, 2024): kap. 12.1 samt 14.1–14.6 og 14.8
iFysik B (Pedersen m.fl., Systime, 2022): kap. 7.5 (grundstoffernes dannelse)
Derudover er der anvendt lærerudarbejdede noter og opgavesæt udleveret via Lectio samt eksterne ressourcer, herunder kernekort.dk.

Omfang
Kernestof: 50 normalsider
Supplerende: 5 normalsider

Faglige mål
I forløbet har der været arbejdet med faglige mål om at kunne opstille, anvende og analysere fysikfaglige modeller til beskrivelse af kernefysiske processer og radioaktivt henfald.
Eleverne har arbejdet med at anvende begreber og modeller til kvantitativ behandling af radioaktivt henfald, herunder brug af henfaldsloven til bestemmelse af aktivitet og halveringstid.
Der er endvidere arbejdet med matematisk modellering og databehandling og anvendelse af it-værktøjer til analyse af eksperimentelle data.
Der er arbejdet med planlægning og gennemførelse af eksperimentelle undersøgelser samt med behandling og vurdering af data, herunder sammenligning mellem teori og målinger.
Der har været fokus på vurdering af modellers gyldighed og begrænsninger samt på forståelsen af målinger og usikkerheder i forbindelse med radioaktivitetsmålinger.
Der har desuden været fokus på at formidle fysikfaglige sammenhænge med korrekt anvendelse af fagbegreber og matematiske repræsentationer.
Gennem arbejdet med kernefysik har eleverne arbejdet med at perspektivere fysikkens bidrag til forståelsen af naturfænomener samt teknologi- og samfundsudvikling, herunder anvendelser inden for energiproduktion, medicinsk diagnostik og strålingsbeskyttelse.
Eleverne har desuden arbejdet med at demonstrere viden om fagets identitet og metoder, herunder samspillet mellem teori, modellering og eksperiment, samt med behandling af problemstillinger i samspil med matematik.

Undervisningens tilrettelæggelse
Undervisningen har været tilrettelagt med varierede arbejdsformer, herunder klasseundervisning, individuelt arbejde samt par- og gruppearbejde.
Der er arbejdet med både deduktive og undersøgelsesbaserede tilgange samt med integration af teori, eksperiment og matematiske modeller.
Eleverne har arbejdet med problemløsning, modellering og databehandling ved anvendelse af matematiske metoder og digitale værktøjer, herunder simulering af henfaldsprocesser i regneark.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ellære og elektriske kredsløb

Forløbet har haft fokus på at opstille, anvende og analysere fysikfaglige modeller til beskrivelse af elektriske kredsløb samt kvantitativ behandling af sammenhænge mellem strøm, spænding og resistans.
Der er arbejdet med følgende centrale problemstillinger:
• Hvordan kan elektriske kredsløb beskrives ved hjælp af fysikfaglige modeller?
• Hvordan hænger strøm, spænding og resistans sammen i elektriske systemer?
• Hvordan kan energi og effekt i elektriske kredsløb bestemmes og analyseres?
• Hvordan kan realistiske kredsløb beskrives ved hjælp af modeller, herunder ikke‑ideelle spændingskilder?

Følgende kernestof har været centralt i forløbet:
• Elektrisk ladning og strøm, herunder strømstyrke
• Serie- og parallelforbindelser samt erstatningsresistans
• Spændingsforskel som arbejde pr. ladning og som omsat energi pr. ladning
• Kirchhoffs 1. og 2. lov
• Karakteristik af glødepære og resistor
• Resistans og Ohms lov
• Elektrisk effekt og energi (Joules lov)
• Elektriske sensorer

Supplerende stof
• Ikke-ideelle spændingskilder, herunder indre resistans, hvilespænding, kortslutningsstrøm og Ohms 2. lov.
• Resistivitet


Eksperimentelt arbejde
• Undersøgelse af strømstyrke og spændingsforskel i simple kredsløb
• Undersøgelse af serie- og parallelkredsløb
• Bestemmelse af I-U-karakteristik for glødepære og resistor
• Bestemmelse af erstatningsresistans
• Bestemmelse af resistiviteten af modellervoks
• Undersøgelse af ikke-ideelle spændingskilder
I det eksperimentelle arbejde har der været fokus på systematisk undersøgelse af centrale begreber gennem mindre delundersøgelser.
Der er arbejdet med behandling og analyse af data ved hjælp af it-værktøjer, herunder grafisk analyse og bestemmelse af sammenhænge mellem strøm, spænding og resistans herunder bestemmelse af lineære sammenhænge og hældninger som fysisk størrelse.
Desuden har der været fokus på modellering og sammenligning mellem idealiserede modeller og eksperimentelle resultater.

Materiale
Der er anvendt en kombination af lærebøger og lærerudarbejdede materialer:
FysikABbogen (Benoni og Elvekjær, Systime, 2024): kapitel 10
En verden af fysik B (Pedersen og Michelsen, Systime, 2019): kapitel 6.2.3
Derudover er der anvendt lærerudarbejdede noter og øvelser udleveret via Lectio.

Omfang
Kernestof: 30 normalsider
Supplerende 2 normalsider

Undervisningens tilrettelæggelse
Undervisningen har været tilrettelagt med varierede arbejdsformer, herunder klasseundervisning, individuelt arbejde samt par- og gruppearbejde.
Der er arbejdet med både deduktive og undersøgelsesbaserede tilgange, hvor eleverne gennem en række mindre undersøgelser har opbygget forståelse af centrale begreber.En stor del af forløbet har været tilrettelagt projektbaseret, hvor eleverne selvstændigt har undersøgt af centrale begreber i ellære.
Der er arbejdet med databehandling og modellering ved hjælp af matematiske og digitale værktøjer.

Faglige mål
I forløbet har der været arbejdet med faglige mål om at kunne opstille, anvende og analysere fysikfaglige modeller til beskrivelse af elektriske kredsløb.
Eleverne har arbejdet med at anvende sammenhænge mellem strøm, spænding og resistans til kvantitativ analyse af elektriske systemer samt til løsning af konkrete problemstillinger.
Der er endvidere arbejdet med at tilrettelægge og gennemføre eksperimentelle undersøgelser samt med behandling og analyse af eksperimentelle data med henblik på at afdække matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser ved hjælp af it-værktøjer.
Der har været fokus på modellering af elektriske kredsløb, herunder vurdering af forskellen mellem ideelle og reelle komponenter.
Der har desuden været fokus på at formidle fysikfaglige sammenhænge med korrekt anvendelse af fagbegreber og matematiske repræsentationer.
Gennem arbejdet med ellære har eleverne arbejdet med at perspektivere fysikkens bidrag til forståelsen af teknologiske systemer, herunder elektriske kredsløb, sensorer og energiforbrug.
Eleverne har desuden arbejdet med at demonstrere viden om fagets identitet og metoder samt med behandling af problemstillinger i samspil med matematik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 11 Selvstændigt eksperimentelt projektforløb

Forløbet har haft fokus på anvendelse af fysikfaglige modeller og metoder i selvstændigt arbejde, hvor eleverne har arbejdet med at undersøge og videreudvikle et selvvalgt fysikfagligt emne fra tidligere gennemgået teori.
Der er arbejdet med følgende centrale problemstillinger:

Hvordan kan fysikfaglig viden anvendes i nye sammenhænge?
Hvordan kan et eksperimentelt setup udvikles og optimeres med henblik på at undersøge en konkret problemstilling?
Hvordan kan eksperimentelle data anvendes til at vurdere og forbedre en model eller metode?

Forløbet har været organiseret omkring, at eleverne i grupper har udvalgt et tidligere gennemgået emne og belyst dette fra en ny vinkel gennem selvstændigt designede forsøg og undersøgelser.

Fagligt indhold (kernestof i anvendelse)
Forløbet har taget udgangspunkt i allerede gennemgået kernestof fra tidligere forløb i 1.G eller 2.G, som eleverne har valgt at arbejde videre med.
Fokus har været på anvendelse og viderebearbejdning af kernestof frem for introduktion af nyt stof.

Supplerende stof
Udvidet behandling af eksperimentel metode
Iterativ optimering af forsøg
Vurdering af målemetoder og modellernes anvendelighed
Selvstændig planlægning af eksperimentelle undersøgelser

Eksperimentelt arbejde
Forløbet har haft en tydelig eksperimentel struktur med flere faser:
1. Planlægningsfase
Eleverne har udarbejdet en problemformulering samt plan for eksperimentelt arbejde, herunder:
- valg af variabler
- forventninger og hypoteser
- overvejelser om målemetoder

2. Undersøgelsesfase
I starten af forløbet har eleverne arbejdet eksplorativt med deres forsøgsopstilling, hvor fokus har været på at afprøve forskellige metoder og opnå en første forståelse af systemet.
Herefter har eleverne arbejdet iterativt med:
- forbedring af forsøgsdesign
- optimering af målemetoder
- justering af variabler
- gentagelse og systematisering af målinger

Eleverne har eksplicit arbejdet med at identificere, hvad der kan optimeres, og hvordan dette kan forbedre deres resultater.

3. Databehandling og analyse
- Eleverne har arbejdet med:
- behandling af eksperimentelle data
- anvendelse af matematiske modeller og sammenhænge
- sammenligning mellem målinger og teori
- vurdering af forsøgets præcision og pålidelighed

materiale:
Der er ikke anvendt én primær lærebog i forløbet, idet eleverne har arbejdet med selvvalgte problemstillinger baseret på tidligere gennemgået teori.
Der er anvendt:
- lærerudarbejdede noter
- tidligere undervisningsmaterialer
- relevante uddrag fra lærebøger
- digitale værktøjer til dataopsamling og databehandling

Undervisningens tilrettelæggelse
Undervisningen har været tilrettelagt som projektbaseret arbejde med høj grad af elevstyring.
Eleverne har arbejdet i grupper med:
selvstændig planlægning af undersøgelser
løbende evaluering og justering af deres arbejde
anvendelse af fysikfaglige modeller i praksis

Lærerens rolle har primært været vejledende med fokus på:
metodisk støtte
faglig kvalificering af modeller
hjælp til videreudvikling af eksperimentelle opstillinger og uddybning af teori

Faglige mål:
I forløbet har der været arbejdet med faglige mål om at kunne anvende fysikfaglige begreber, modeller og metoder i nye og selvstændige sammenhænge.
Eleverne har arbejdet med at opstille og anvende modeller til analyse af selvvalgte problemstillinger samt med at vurdere og videreudvikle disse modeller på baggrund af eksperimentelle resultater.
Der er arbejdet med planlægning og gennemførelse af eksperimentelle undersøgelser, herunder valg og udvikling af metoder, opstillelse og test af hypoteser samt iterative forbedringer af forsøgsopstillinger.
Eleverne har arbejdet med behandling og analyse af eksperimentelle data ved hjælp af matematiske metoder og it‑værktøjer samt med vurdering af deres resultaters præcision og gyldighed.
Der har været fokus på at udvikle og vurdere løsninger på åbne problemstillinger, hvor fagets begreber og metoder anvendes.
Der har desuden været fokus på formidling af faglige resultater samt på at demonstrere viden om fagets identitet og metoder, herunder samspillet mellem teori, modellering og eksperiment.
Gennem forløbet har eleverne arbejdet med at integrere tidligere opnået viden fra faget og anvende denne i en ny sammenhæng, hvor de i høj grad har arbejdet selvstændigt med fysikfaglig problemløsning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde