Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Nordsjællands Grundskole og Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Lars Petersen Schmidt, Ulrik Høgsbro
Hold 2024 ks/p (1p ks, 2p ks, 2p ks hi, 2p ks re, 2p ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Perioden frem til 1914 samt historie-introduktion
Titel 2 Tiden 1914 og frem til i dag samt historieopgaven
Titel 3 Senmodernitet
Titel 4 Ideologier og velfærdsstat
Titel 5 Magt og demokrati
Titel 6 Israel/Palæstina-konflikten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Perioden frem til 1914 samt historie-introduktion

"Introduktion til Historie" af Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt. Systime 2008, side 6-67 (hele bogen).

"Verdenshistorisk Oversigt" af Stefan Emkjær m. fl.. Systime 2006, side 7-63

Kildekritiske øvelser over bla. et udrag af Columbus´ dagbog. Kilden er taget fra "Europa og de andre" af Ulrik Grubb og andre. Gyldendal 2012, side 92-93. Samt Menneskerettighedserklæringen 1789.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 61,69 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Overbliksforløb suppleret med kildekritiske øvelser. Samt introduktion til faget historie. Forberedelse til studietur til Krakow.
  • Søge information
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Tiden 1914 og frem til i dag samt historieopgaven

Tiden 1914 og frem til i dag samt historieopgaven

"Overblik" af Ulrik Grubb m. fl.. Gyldendal 2006, side 146-180.



ENKELTFAGLIGT område i historie: Jødeforfølgelser i nazi-Tyskland og Holocaust 1933-1945:

”Det tredje Rige – fællesskab og forbrydelse” af Peter Frederiksen. Systime 2004, side 75-79 og 109-111.

"Grundbog til historie - Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig" af Knud Ryg Olsen, Olaf Søndberg og Peter Frederiksen. Systime 2009: side 237-244.

Film: ”Schindlers liste” (1994) som forberedelse til studietur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19,69 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Fortsat overbliksforløb og fokus på det at skrive en opgave med alle formelle krav opfyldt. Samt enkeltfagligt forløb om nazisternes jødeforfølgelser 1933-45 med fokus på Nürnberg-lovene 1935, Krystalnatten 1938, Wannsee-protokollen 1942 (tema for historie-opgaven) samt Holocaust.
  • Søge information
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Senmodernitet

HISTORIE:
Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt. "Danmarkshistorisk Oversigt" S. 98, 100-101 og 105-106.
Sofie Reimick m. fl."Kultur og samfund - en grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen" S. 92-99.
Sofie Reimick m. fl.. "Kultur og samfund - en materialesamling til kultur- og samfundsfaggruppen på HF" af  Systime 2011, s. 62-65.
”Vores Danmarkshistorie” af Peter Frederiksen. Columbus 2022, Side 254-262 (uden de fleste billeder, kildeuddrag mm). Siderne omhandler Ungdomsoprøret i 1960erne og start-1970erne.
Samt disse to link fra lex.dk:

https://lex.dk/68'ere
https://denstoredanske.lex.dk/ungdomsopr%C3%B8ret



RELIGION:
Tekster og baggrundsmateriale
Lise Ludvigsen og Poul Storgaard Mikkelsen: Religion i det senmoderne samfund - mellem kritik og forsvar. 2007.
s 13-19, 23-31 Traditionssamfundet. Det moderne samfund. Det senmoderne samfund.
"Grundbogen til religion C" af Lene Madsen og andre. Systime 2019, side 14-19.


Progression:
Karakteristik af traditionssamfundet, det moderne samfund og det senmoderne samfund. Disse bliver med religionsfagets fokus karakteriseret som "Fortryllelsen" - "Affortryllelsen" - "Genfortryllelsen". Også fokus på religionens rolle i det senmoderne samfund, hvor alt synes tilladt mht. hvilken tro man har.


SAMFUNDSFAG:

Forløbet fokuserer på overgangen fra det traditionelle til det moderne og senmoderne samfund og hvilke kendetegn, der knytter sig til det senmoderne samfund. Herunder individualisering, ophævelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer og kulturel frisættelse. Desuden arbejder vi med identitetsdannelse og betydningen af de sociale medier for det senmoderne individ.
Når ks er afsluttet til december, skal vi har desuden arbejde med ulighed, social arv og social mobilitet samt Bourdieus kapitalformer (økonomisk, social og kulturel kapital) og habitus-begrebet.

FAGLIGE MÅL:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF:
- identitetsdannelse og socialisering
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

VIGTIGE BEGREBER:
- Primær socialisering (hjemmet), sekundær socialisering (uden for hjemmet, typisk daginstitutioner), dobbeltsocialisering (med daginstitutioner udsættes danske børn fra en tidlig alder for både primær og sekundær socialisering)
- Normer, sociale roller og social kontrol
- Jeg-identitet ("Hvad er jeg?"), personlig identitet ("Hvordan vil jeg gerne være/fremstå?"), social identitet ("Hvordan opfatter de sociale omgivelser mig?"), kollektiv identitet ("Hvad og hvem hører jeg til?".
- Samfundstyperne: Det traditionelle samfund (landbrugssamfundet, indtil ca. 1860), det moderne samfund (industrisamfundet, indtil ca. 1970), det senmoderne samfund (videnssamfundet, nu).
- Senmodernitetens teoretikere:
Anthony Giddens: Senmodernitetens centrale kendetegn er den øgede refleksivitet, adskillelse af tid og rum, samt udlejring af sociale relationer og ekspertsystemer.
Thomas Ziehe: Øget refleksivitet, formbarhed og individualisering (kulturel frisættelse).
Richard Sennett: Fleksibiliteten i det senmoderne arbejdsliv har haft en negativ indvirkning på individets personligheds- og karakterdannelse.
Hartmut Rosa: Fremmedgørelse i accelerationssamfundet.
- Goffman: Face, setting, frontstage og backstage.
- Struktur/aktør-debatten.
- Social arv, herunder positiv social arv (børn arver positive sociale forhold fra deres forældre) og negativ social arv (lavt uddannelsesniveau, arbejdsløshed eller kriminalitet går i arv).
- Social ulighed, dvs. forskel på levekår og livschancer for forskellige individer og samfundsgrupper.
- De fem socialklasser: Overklassen (1 % af befolkningen), den højere middelklasse (9 % af befolkningen), middelklassen (24 % af befolkningen), arbejderklassen (47 % af befolkningen), og underklassen (20 % af befolkningen).
- Chancelighed (at man har de samme livschancer uanset, hvem man er og hvilken del af samfundet man kommer fra) og chanceulighed.
- Habitus, dvs. individets værdier, normer, vaner og holdninger.
- Bourdieus kapitalformer: Økonomisk kapital (penge osv.), social kapital (familie og netværk), kulturel kapital (kendskab til fx historie, sprog, kunst og politik).

LITTERATUR
- Samf på B (Bjørnstrup, Matthiesen & Skov, i-bog), kap. 2: 'Identitet i det senmoderne – hvem er jeg?'
- Thor Banke Hansen: 'Samfundsudviklingen - det traditionelle, moderne, senmoderne og postmoderne samfund', https://www.youtube.com/watch?v=LXtt9S02g6c
- Rockwool-fonden: den usynlige tråd: https://www.youtube.com/watch?v=X6whem_l1eU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ideologier og velfærdsstat

HISTORIE

HISTORIE (Velfærdssamfunds-delen):

"Fra verdenskrig til velfærd" af Hans Branner m. fl. Gyldendal 2006, side 48-75 (minus kilderne). Og minus illustrationerne på side 56, 57, 58 og 62.

Film: to kortfilm om velfærdsstatens opståen og historie. Taget fra "Danskernes Akademi"-serie (DR2 2010).

Formål: At få overblik over velfærdsstatens udvikling i Danmark fra ca. år 1900 og frem til idag. Diskussioner af velfærdsstatens krise idag. Et andet fokuspunkt har været de særlige kendetegn ved den danske velfærdsmodel.


HISTORIE (Ideologi-delen):

"Fra verdenskrig til velfærd" af Hans Branner m. fl. Fokus 3. Gyldendal 2006, side 18nederst-47 (minus kilderne).
"Grundbog til historie" af Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg. Systime 2009: side 21-25 (om Trumandoktrinen og Marshall-hjælpen), 42-44 (tekst 4: "Marshall-planen, 1947"), 75-77 (om Berlinmuren) og 83-84 (tekst 14 og 15 om Berlin-muren set fra vesttysk og østtysk synsvinkel).
Opslag fra www.denstoredanske.dk: "den kolde krig"
Film: om Berlin-murens rolle under den kolde krig

Formål: At forstå årsagerne til den kolde krig samt at få et overblik over den kolde krigs forskellige perioder. Også fokus på årsagerne til Murens fald i 1989 og følgerne heraf samt forskellene mellem liberalisme og socialisme.



RELIGION

RELIGION (Velfærdssamfunds-delen):

Kristendommen:

Tekster:

Nye Testamente:
Jens Forman: "..Og tog bolig iblandt os". 1985, side 28-40:

Øvel. 1: Mark. 7,1-16
Luk. 7,36-50
Luk. 18,9-14
Luk. 15,11-32
Matt. 5,17-20 og 43-48
Mark. 3,1-6
Matt. 18, 23-35
Mark. 5,21-43

Luk. 10,25-37: Lignelsen om den barmhjertige samaritaner
Markus 7.1-23: Spørgsmålet om rent og urent

Baggrundsmateriale:
"Kultur- og samfundsfagsbogen" af Birte Kirsten Sørensen m. fl. Forlaget Columbus 2008. Afsnittet om religionerne og det gode samfund, side 97-112 (minus side 99-101). Og minus Lindhardt-teksten på side 104.
Oversigtsskemaer over Jødernes historie og Det gamle Testamente og Jesu historie og Det nye Testamente.
"Religion og kultur - en grundbog". 2. udgave. Systime 2005, side 143-172 (minus 161nederst-165midt).
Billede af Cranach: "Fordømmelse og forløsning" eller "lov og evangelium", 1529 i forbindelse med den kristne grundmyte.
Trosbekendelsen (kopi)


Formål: Målsætning er at arbejde med kristendommen og dens mange danske fremtrædelsesformer. Fokus på diskussionen om de kristne grundværdier (f.eks næstekærlighedsbegrebet) kan genfindes i velfærdsstatsdebatten.


RELIGION (Ideologi-delen):
:

Kaj Mogensen: Folkets opium? Kristendom og kommunisme i Sovjetunionen, Østeuropa, Kina og Latinamerika: T 15 Afanasjev: Religionens væsen og dens reaktionære rolle.



Kristeligt Dagblad 15/11-06: Venstre i den multireligiøse verden.
Politiken 20/5-06: Fogh: Hold religionen indendørs
Politiken 6/1-05 Verdsligheden i kantinen
Berlingske Tidende 3/8-06: Når tørklædet skiftes i skoleporten

Baggrundsmateriale:
"Religion og kultur - en grundbog". Systime 2005, side 235-242
"Kultur- og samfundsfagsbogen" af Birte Kirsten Sørensen m. fl. Forlaget Columbus 2008. Afsnittet om religionsfrihed, side 160-166


Progression
Religion:

I fokus står den kolde krigs konkurrerende ideologier: Marxismen og liberalismen. De to ideologier er behandlet ud fra religionsfagets synsvinkel, dvs deres holdninger til menneskets religiøsitet og religionens rolle i samfundslivet.
Temaer i behandlingen af marxismen er:
- Feuerbachs religionskritik;
- grundlæggende træk af Marx´s ideologi og religionskritik (folkets opium);
- marxistiske religionskritik i USSR i 1970´erne.
Temaer i behandlingen af liberalismen er:
- den politiske og økonomiske liberalisme;
- Adam Smiths tanker
- partiets Venstres holdning til at religion er en privatsag eller kristendommen skal have en forrang
- den skarpe adskillelse i Frankrig af stat og religion.


SAMFUNDSFAG
FORLØBETS INDHOLD
Forløbet er primært læst som en del af KS-forløbet (8/9 2025 — 10/10 2025). Forløbet omhandler de forskellige ideologier og hvilken rolle ideologi spiller i de forskellige velfærdsmodeller. Heri diskuteres velfærdsstatens udfordringer og fremtid inklusiv løsninger på den klemte universelle velfærdsstat. Desuden har vi beskæftiget os med minervamodellen, vælgeradfærd og partiadfærd.

FAGLIGE MÅL
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

VIGTIGE BEGREBER
- De tre vigtigste politiske ideologier: Liberalisme (personlig frihed), konservatisme (traditioner) og socialisme (økonomisk og social lighed).
- Velfærdsmodellerne: Den socialdemokratiske/universelle model (staten central rolle), den konservative/korporative model (familie/civilsamfund større rolle), den liberale/residuale model (markedet central rolle).
- Velfærdsstatens klemmer: Den demografiske klemme (flere ældre), individualiserings- og forventningsklemmen, omkostningsklemmen.
- velfærdsstatens fremtid: Brugerbetaling, udlicitering, privatisering, frivilligt arbejde, større arbejdsudbud (arbejdsstyrke), øget kontrol, ændret skattetryk, bedre integration af indvandrere og efterkommere, tidligere start på arbejdslivet og bedre uddannelser.
- Værdi- og fordelingspolitik, issue-voting, postmaterielle værdier.
- Vælgeradfærd: Kerne- og marginalvælgere, parti-identifikationsmodellen, rational choice-modellen, den sociologiske model, class-voting, issue-voting, minervamodellen: (befolkningen deles i fire livsstils-segmenter, nemlig det blå, det grønne, det violette og det rosa segment).
- Partiadfærd: Klasse- og markedspartier, Kaare Strøms model (policy-seeking, office-seeking og vote-seeking), medianvælgermodellen.

LITTERATUR:
- Samf på B (Bjørnstrup, Matthiesen & Skov, i-bog), kap. 5: 'Ideologi og velfærd – hvem gør hvad?' og kap. 6: 'Partier og vælgere – et politisk billede i forandring?'
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 70 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Magt og demokrati

HISTORIE:

HISTORIE:

"Fra oplysningstid til imperialisme" af Ulrik Langen m. fl. Gyldendal 2009. "Om det danske demokrati", side 114-140 (minus kilderne). Og minus figuren på side 117.
Diverse klip fra www.ft.dk om Grundloven
Film om det politiske system i Danmark.
"Verdenshistorisk Oversigt" af Stefan Emkjær m. fl.. Systime 2006, side 53-56.
Opslag i Demokrati-kanon:
- Rådgivende stænderforsamlinger
- Grundloven
- Den nationalliberale bevægelse
- Systemskiftet
- Kanslergadeforliget
- Demokrati mod totalitarisme i mellemkrigstiden


Formål: At skabe overblik over demokratiets udvikling i Danmark samt at diskutere forskellige problemer for demokratiet i dag. Også fokus på forfatningskampen, parlamentarisme og de fire gamle partier.



RELIGION:

Kort introforløb til religion:
"Religion og kultur - en grundbog" af Esben Andreasen med fl. Systime 2005. Oversigt over verdens religioner (31-37).
"Kultur og samfund - en grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen"af Sofie Reimick m. fl. Systime 2009. Side 37-49.


ISLAM
Baggrundsmateriale:

"Religion og kultur - en grundbog" af Esben Andreasen med fl. Systime 2005. Side 173-192.
”Horisont C – en grundbog i religion” af Tim Jensen og andre. Systime 2022, side 186-193 og 216-217.
"Grundbogen til religion C" af Lene Madsen og andre. Systime 2019, side 140-147 (om de forskellige grupperinger af muslimer og deres syn på vestligt demokrati).


Tekster:

www.islamstudie.dk/koranen: af sura 1, 1-7 (åbningen), af sura 2, 255-257, 285-286 (Koen)

Naser Khader: Khader.dk. Sammenførte erindringer.
kap 24 Den afgørende korsvej (om euroislam/sekulariseret form for islam)

Carl-Johan Bryld og Harry Haue: Kilder til den nye verden:
T 48 Irans islamiske Grundlov, 1979 (teokrati)




Samt enkeltfagligt tema om kvinder i islam.


Hovedvægten har dog været på forskellige syn i islam på demokrati, fundamentalisme, sekularisme, euroislam. Det vil bla. sige:
- sharia og sammenblandingen af politik og islam. .
- traditionalisme, fundamentalisme/islamisme og sekularisme (tre retninger af islam)
- euro-islam



ENKELTFAGLIGT TEMA i religion: Kvinder og islam.
”Klassisk og moderne islam” af Deniz Kitir. Systime 2020, side 209-222.


SAMFUNDSFAG

FORLØBETS INDHOLD
Forløbet er hovedsageligt læst som en del af KS-forløbet (21/10 2024 - 15/11 2024). Fagligt fokus: Hvad er politik?, Eastons model, fordelingspolitik og værdipolitik. Forskellige forståelser af demokrati, konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati, Dahls kriterier for demokrati.
Medborgerskab vs statsborgerskab. Magt, magtformer (direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt). Folketingets rolle og position. Den parlamentariske styringskæde og magtens tredeling

FAGLIGE MÅL
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

VIGTIGE BEGREBER
- Konkurrencedemokrati (befolkningen stemmer ved folketingsvalg, men bør i øvrigt lade politikerne arbejde uforstyrret); og deltagelsesdemokrati (ved siden af valgdeltagelse bør befolkningen også deltage i demokratiet på andre måder).
- Dahls kriterier for demokrati (medbestemmelse, lighed i valg, mulighed for at opnå begrundet indsigt, borgerne har kontrol med dagsordenen, ingen voksne må udelukkes fra demokratiet).
- Medborgerskab (en medborger er en person, der kender sine rettigheder og pligter, og som deltager i udviklingen af de fællesskaber, som vedkommende er en del af).
- Magt, magtformer (direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt)
- Folketingets rolle og position
- Den parlamentariske styringskæde
- Magtens tredeling (den lovgivende, den udøvende, og den dømmende magt)

LITTERATUR
- Samf på B (Bjørnstrup, Matthiesen & Skov, i-bog), kap. 4: 'Hvem har den politiske magt?'
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 55 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Israel/Palæstina-konflikten

Historie:

Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg. Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering. s. 251 - s. 274



Religion:

Tekster og baggrundsmateriale.
Information 21-10-2000: Temperbjergets gordiske knude.
"Religion og kultur - en grundbog" af Esben Andreasen med fl. Systime 2005. Side 119-141..
Faktalink: Konfliktens historiske og religiøse baggrund


Peter Boile Nielsen: "Jødisk eksistens. Indfaldsvinkler til moderne jødedom". Gads Forlag 1999.
s 36-37 om påskemåltidet
s 116-118 Det moderne Israel
s 119-121 Theodor Herzl: Den jødiske stat


"Muslimernes religion" af Jens Forman. Systime 2006. Side 26 (skema med jødernes, de kristnes og muslimernes opfattelse af henholdsvis Moses, Jesus og Muhammed)

Progression
Religion.
I forløbet er hovedsigtet at belyse jødernes tilknytning til landet, som det kommer frem i jødedommens tanker om Pagten, Påsken/myten om udfrielsen af Ægypten og Zionismen.

Først præsenteres forskellige holdninger til hvad, der definerer en jøde.
Dernæst de centrale tanker i den jødiske religion, der understreger tilknytningen/ønsket om Landet: Pagten og pagtstegnet (Abraham), Pesachmyten og -ritualer, Bønnen.



Pensum: ca. 450 sider i historie B og ca. 225 sider i religion C
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer