|
Titel
4
|
Ideologier og velfærdsstat
HISTORIE
HISTORIE (Velfærdssamfunds-delen):
"Fra verdenskrig til velfærd" af Hans Branner m. fl. Gyldendal 2006, side 48-75 (minus kilderne). Og minus illustrationerne på side 56, 57, 58 og 62.
Film: to kortfilm om velfærdsstatens opståen og historie. Taget fra "Danskernes Akademi"-serie (DR2 2010).
Formål: At få overblik over velfærdsstatens udvikling i Danmark fra ca. år 1900 og frem til idag. Diskussioner af velfærdsstatens krise idag. Et andet fokuspunkt har været de særlige kendetegn ved den danske velfærdsmodel.
HISTORIE (Ideologi-delen):
"Fra verdenskrig til velfærd" af Hans Branner m. fl. Fokus 3. Gyldendal 2006, side 18nederst-47 (minus kilderne).
"Grundbog til historie" af Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg. Systime 2009: side 21-25 (om Trumandoktrinen og Marshall-hjælpen), 42-44 (tekst 4: "Marshall-planen, 1947"), 75-77 (om Berlinmuren) og 83-84 (tekst 14 og 15 om Berlin-muren set fra vesttysk og østtysk synsvinkel).
Opslag fra www.denstoredanske.dk: "den kolde krig"
Film: om Berlin-murens rolle under den kolde krig
Formål: At forstå årsagerne til den kolde krig samt at få et overblik over den kolde krigs forskellige perioder. Også fokus på årsagerne til Murens fald i 1989 og følgerne heraf samt forskellene mellem liberalisme og socialisme.
RELIGION
RELIGION (Velfærdssamfunds-delen):
Kristendommen:
Tekster:
Nye Testamente:
Jens Forman: "..Og tog bolig iblandt os". 1985, side 28-40:
Øvel. 1: Mark. 7,1-16
Luk. 7,36-50
Luk. 18,9-14
Luk. 15,11-32
Matt. 5,17-20 og 43-48
Mark. 3,1-6
Matt. 18, 23-35
Mark. 5,21-43
Luk. 10,25-37: Lignelsen om den barmhjertige samaritaner
Markus 7.1-23: Spørgsmålet om rent og urent
Baggrundsmateriale:
"Kultur- og samfundsfagsbogen" af Birte Kirsten Sørensen m. fl. Forlaget Columbus 2008. Afsnittet om religionerne og det gode samfund, side 97-112 (minus side 99-101). Og minus Lindhardt-teksten på side 104.
Oversigtsskemaer over Jødernes historie og Det gamle Testamente og Jesu historie og Det nye Testamente.
"Religion og kultur - en grundbog". 2. udgave. Systime 2005, side 143-172 (minus 161nederst-165midt).
Billede af Cranach: "Fordømmelse og forløsning" eller "lov og evangelium", 1529 i forbindelse med den kristne grundmyte.
Trosbekendelsen (kopi)
Formål: Målsætning er at arbejde med kristendommen og dens mange danske fremtrædelsesformer. Fokus på diskussionen om de kristne grundværdier (f.eks næstekærlighedsbegrebet) kan genfindes i velfærdsstatsdebatten.
RELIGION (Ideologi-delen):
:
Kaj Mogensen: Folkets opium? Kristendom og kommunisme i Sovjetunionen, Østeuropa, Kina og Latinamerika: T 15 Afanasjev: Religionens væsen og dens reaktionære rolle.
Kristeligt Dagblad 15/11-06: Venstre i den multireligiøse verden.
Politiken 20/5-06: Fogh: Hold religionen indendørs
Politiken 6/1-05 Verdsligheden i kantinen
Berlingske Tidende 3/8-06: Når tørklædet skiftes i skoleporten
Baggrundsmateriale:
"Religion og kultur - en grundbog". Systime 2005, side 235-242
"Kultur- og samfundsfagsbogen" af Birte Kirsten Sørensen m. fl. Forlaget Columbus 2008. Afsnittet om religionsfrihed, side 160-166
Progression
Religion:
I fokus står den kolde krigs konkurrerende ideologier: Marxismen og liberalismen. De to ideologier er behandlet ud fra religionsfagets synsvinkel, dvs deres holdninger til menneskets religiøsitet og religionens rolle i samfundslivet.
Temaer i behandlingen af marxismen er:
- Feuerbachs religionskritik;
- grundlæggende træk af Marx´s ideologi og religionskritik (folkets opium);
- marxistiske religionskritik i USSR i 1970´erne.
Temaer i behandlingen af liberalismen er:
- den politiske og økonomiske liberalisme;
- Adam Smiths tanker
- partiets Venstres holdning til at religion er en privatsag eller kristendommen skal have en forrang
- den skarpe adskillelse i Frankrig af stat og religion.
SAMFUNDSFAG
FORLØBETS INDHOLD
Forløbet er primært læst som en del af KS-forløbet (8/9 2025 — 10/10 2025). Forløbet omhandler de forskellige ideologier og hvilken rolle ideologi spiller i de forskellige velfærdsmodeller. Heri diskuteres velfærdsstatens udfordringer og fremtid inklusiv løsninger på den klemte universelle velfærdsstat. Desuden har vi beskæftiget os med minervamodellen, vælgeradfærd og partiadfærd.
FAGLIGE MÅL
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
VIGTIGE BEGREBER
- De tre vigtigste politiske ideologier: Liberalisme (personlig frihed), konservatisme (traditioner) og socialisme (økonomisk og social lighed).
- Velfærdsmodellerne: Den socialdemokratiske/universelle model (staten central rolle), den konservative/korporative model (familie/civilsamfund større rolle), den liberale/residuale model (markedet central rolle).
- Velfærdsstatens klemmer: Den demografiske klemme (flere ældre), individualiserings- og forventningsklemmen, omkostningsklemmen.
- velfærdsstatens fremtid: Brugerbetaling, udlicitering, privatisering, frivilligt arbejde, større arbejdsudbud (arbejdsstyrke), øget kontrol, ændret skattetryk, bedre integration af indvandrere og efterkommere, tidligere start på arbejdslivet og bedre uddannelser.
DET NEDENSTÅENDE ER IKKE PENSUM TIL ks, MEN FØRST TIL FORÅRET
- Værdi- og fordelingspolitik, issue-voting, postmaterielle værdier.
- Vælgeradfærd: Kerne- og marginalvælgere, parti-identifikationsmodellen, rational choice-modellen, den sociologiske model, class-voting, issue-voting, minervamodellen: (befolkningen deles i fire livsstils-segmenter, nemlig det blå, det grønne, det violette og det rosa segment).
- Partiadfærd: Klasse- og markedspartier, Kaare Strøms model (policy-seeking, office-seeking og vote-seeking), medianvælgermodellen.
LITTERATUR:
- Samf på B (Bjørnstrup, Matthiesen & Skov, i-bog), kap. 5: 'Ideologi og velfærd – hvem gør hvad?' og kap. 6: 'Partier og vælgere – et politisk billede i forandring?'
|