Holdet 2024 me/g - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nordsjællands Grundskole og Gymnasium
Fag og niveau Mediefag C
Lærer(e) Jan Mouritzen
Hold 2024 me/g (1g me)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Filmsprogets opbygning (æstetik)
Titel 2 Pilotprojekt
Titel 3 Dokumentarfilm - dokumentarproduktion
Titel 4 Eksamensproduktion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Filmsprogets opbygning (æstetik)

Filmsprogets virkemidler og æstetik - indstilling, scene, sekvens.
Beskæringer og perspektiver - supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær, ultranær
Frøperspektiv, fugleperspektiv, normal perspektiv

Linier i billedet - det gyldne snit - lodrette, vandrette, diagonale, + fokusskift - s.17-19
Filmeksempel: "Mission Impossible - Rogue Nation"
Tekst: "Fokus" side 12-21
Kameraindstillinger: Travelling, tracking, panorering, tilt, steadicam m.fl.

Montagen som virkemiddel - s. 25-26
Lev Kuleshovs montageeksperiment - Montage: Tese + antitese = syntese (den tredje mening)

Filmeksempler : "Panserkrydseren Potemkin" (Eisenstein), "Strejke" (Eisenstein) (koen der slagtes modstilles med de strejkende arbejdere der bliver slagtet af soldaterne)

Filmisk tid og rum: Filmisk tid og realtid (kortere, længere eller sammenfald)

Kontinuitetsklipning - usynlig klipning./ krydsklipning og parallelklipning
Synkron lyd og asynkron lyd i film (s.30-31)

Filmens dramaturgi - Berettermodellen (anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks, udtoning)  side 32-37

Orkestrering af karakterer: Hovedkarakteren, Helte- og skurkekarakterer, skyggeroller/hjælpere - den fortrolige karakter - kontrastkarakteren. s. 41-42

Frame: Et enkeltbillede på et filmstrimmel. Hvert sekund af en film består af 24 frames.
Indstilling eller shot: En ubrudt optagelse uden klip.
Scene: Et mindre handlingsforløb uden spring i tid og sted som kan bestå af mange indstillinger.
Sekvens: Flere scener som til sammen udgør et afrundet handlingsforløb.

Film er bygget op af mange små byggesten som kaldes indstillinger. Forståelsen af en film begynder med en analyse af virkemidlerne som er brugt i repræsentative scener - helt ned til de mindste detaljer. En analyse der beskæftiger sig med virkemidler ned i mindst deltalje kalder man en shot-to-shot-analyse.

Indstilling er fotografens afstand til motivet. Det spænder fra det ultranære detaljebillede til nærbilledet (typisk et ansigt beskåret ved issen og hagen), totalbilledet (hele kroppen og noget af miljøet) og supertotalbilledet (overblik af omgivelserne). En film indledes ofte med et ’establishing shot’ som etablerer hvor vi befinder os. Det bruges også i forbindelse med større sceneskift.

Vinkel beskriver kameraets vertikale placering. De tre vigtigste former for perspektiv kaldes ’frøperspektiv’, ’normalperspektiv’ og ’fugleperspektiv’. Et kamera der peger ned mod motivet (’fugleperspektiv’) får motivet til at virke lille og magtesløst, mens ’frøperspektiv’ der peger op, giver et større og mere magtfuldt motiv. Der findes også andre varianter. For eksempel kan kameraet være tiltet til den ene side så perspektivet er skævt. Det medfører ’kælkede’ linjer.

Klipning beskriver den måde filmen er klippet sammen på. Man skelner mellem to former for klipning: ’usynlig’ (’kontinuitetsklipning’) og ’synlig’ (’montageklipning’). Den ’usynlige’ klipning virker meningsfuld: Vi ser en person kigge på noget, og i næste klip ser vi det han kigger på. Den ’synlige’ klipning skaber kontrast mellem klippene så tilskuerne tvinges til at tænke over hvad klippene har med hinanden at gøre. Der er to former for synlig klipning: ’beskrivende’ klipning som viser en udvikling eller en stemning, og ’provokerende’ klipning som klipper to tilsyneladende tilfældige motiver sammen for at få seeren til at reflektere over sammenhængen.

Primær litteratur: "Fokus - en grundbog i film, tv og video" af Per Katz og Henrik Poulsen.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16,88 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Pilotprojekt

Pilotprojekt
- Medieproduktion, gruppearbejde

"Fra ide til produktion" ("Fokus" s. 48-72).
Præproduktion:
Kreativ ideudvikling: Brainstorm, koncept/præmis, udarbejde konflikt
Synopsis: Kort produktionsbeskrivelse (skema s. 51).
Research, manuskriptskrivning, udarbejdelse af storyboard til scenerne, produktionsplan.
Produktion:
Optagelse/indspilning
Post-produktion: Redigering, effekter, musik, titeltekster m.v.
- Den konstruktive efterkritik: Vi ser filmene i plenum og diskuterer styrker og svagheder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19,69 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Dokumentarfilm - dokumentarproduktion

I dette forløb fokuseres på dokumentarfilmen som genre og udtryksform. Klassens elever skal via teoretisk læsning og filmisk analyse og -fortolkning tilegne sig metoder og kompetencer i at tænke analytisk og få en indsigt i dokumentarfilmens historie og i de forskellige dokumentarfilmformer.

Forløbet tager afsæt i fagteksten "Fat om dokumentarfilm" (Torben Blankholm, Synnøve Kjærland, DFI, 2001). Efter en grundig gennemgang af dokumentarfilmens historie og dens forskellige grundformer og æstetiske virkemidler er det meningen, at eleverne fortsætter forløbet med praktisk arbejde i matrix-grupper, hvor de skal fremstille deres egen dokumentarproduktion.

Forløbet afsluttes med en opsamlende og perspektiverende dialog om dokumentarfilmens udtryks- og holdningsmæssige diversitet.  

Ambitionen er at styrke elevernes kendskab til dokumentarfilmgenrens forskellige grundformer, deres virkemidler og påvirkning af os, beskuerne. Gennem de udvalgte filmklip stifter eleverne bekendtskab med dokumentarfilm om både danske og globale problemstillinger.

Dokumentarfilm skildrer virkeligheden men er ikke objektive. Ved at arbejde med instruktørens valg af virkemidler og grundformer skulle det gerne fremgå, at dokumentarfilm er skabt ud fra en instruktørs personlige fortolkning af virkeligheden og at vedkommende har truffet mange æstetiske og dramaturgiske valg i skabelsen af sin film. Et af de overordnede formål er derfor at nuancere en særdeles udbredt forestilling om, at dokumentarfilm skildrer ’sandheden’ om en given sag.

Ved at indføre eleverne i instruktørens valg af virkemidler og former er det ambitionen, at eleverne forstår, at dokumentarfilm er skabt ud fra en personlig fortolkning af virkeligheden. At der faktisk skabes en fortælling næsten på linje med fiktionsspillefilmens.

- Klassisk/dybdeborende/ekspositorisk dokumentar: "Nanook of the North" (1922)

- Observerende dokumentar
- Cinéma verité (film sandhed), Frankrig 1961, "Fortællingen om en sommer" af Jean Rouch og Edgar Morin.
- Direct Cinema, USA 1960 - 1965. "Primary" (primærvalg) af Robert Drew.
+  "Titticut Follies" (1967) af Frederick Wiseman.

Direct Cinema, (eng. 'direkte film'), amerikansk dokumentarfilmbevægelse, opstået i begyndelsen af 1960'erne. Direct Cinema søgte, som den samtidige franske cinéma vérité-bevægelse, at registrere den sociale og politiske virkelighed i dennes ubevogtede øjeblikke med 16 mm-letvægtskameraer og bærbare båndoptagere.

I modsætning til cinéma vérités aktive provokation, var Direct Cinema kendetegnet ved passiv observation. Bevægelsen fandt sin mest prominente repræsentant i Frederick Wiseman, der bl.a. skildrede magtstrukturen i sociale institutioner, fx i High School (1968), Hospital (1970) og Welfare (1975).

- Poetisk dokumentar: "Zoo" (1962) af Bert Haanstra.
Den poetiske dokumentar er dokumentargenrens svar på poesi. Den skildrer virkeligheden gennem sansninger og stemninger, og den er en kreativ bearbejdning af virkeligheden. Den poetiske dokumentar vil beskrive frem for at forklare, den vil vise – ikke overbevise – og det er derfor det æstetiske, der er fremtrædende. Filmens indhold bliver ikke fortalt og forklaret som i nogle af de andre dokumentarformer, for i den poetiske dokumentar er der mere fokus på form end på indhold; hvordan der fortælles, frem for hvad der fortælles. Der er ikke altid en konkret handling, men fortællingen findes i de sanselige billeder og opstillede scener.
https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/den-poetiske-dokumentar

- Deltagende dokumentar/dagbogsformat (subjektiv): "Bowling for Columbine" (2002) af Michael Moore.
Den deltagende/performative dokumentar (filmholdet skaber en stor del af handlingen ved sin intervention eller via film-planlagte events). Formen understreger, at mening (og hermed betydning) er en subjektiv størrelse. Formålet er samfundskritik eller afsløring af forhold. Med denne form, som blev etableret i 1980'erne, er det subjektive perspektiv klart. Vi inviteres til at følge en person for at kunne sætte os i dennes sted.

https://nofilmschool.com/2015/09/nichols-6-modes-documentary-can-help-expand-your-storytelling
Objektivitet og sandhed
Tekst: Kirsten Andersen, Jan Foght Mikkelsen: "Dokumentaren i undervisningen" (L& R Uddannelse, 2009), side 6-10
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28,13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Eksamensproduktion

Eleverne arbejder sammen i grupper om at producere et videoprojekt, som de skal præsentere og forsvare til eksamen.
Produktionsforløbet indeholder tre faser: præproduktion (brainstorm, manuskript, storyboard), produktion (optagelse) og postproduktion (redigering m.v.). Emnet for gruppernes medieproduktion er selvvalgt, men kan knytte sig til et af de gennemgåede undervisningsforløb. Filmens længde må maks. være 6 minutter.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11,25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer