Holdet 2024 Sa/p - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nordsjællands Grundskole og Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Niels Christian Fristrup
Hold 2024 Sa/p (2p Sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 (1) Ideologier og velfærd
Titel 2 (2) Dansk økonomi
Titel 3 (3) Senmodernitet og social mobilitet
Titel 4 (4) Magt og demokrati

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 (1) Ideologier og velfærd

FORLØBETS INDHOLD
Forløbet er primært læst som en del af KS-forløbet (9/9 2024 — 11/10 2024). Forløbet omhandler de forskellige ideologier og hvilken rolle ideologi spiller i de forskellige velfærdsmodeller. Heri diskuteres velfærdsstatens udfordringer og fremtid inklusiv løsninger på den klemte universelle velfærdsstat. Desuden har vi beskæftiget os med minervamodellen, vælgeradfærd og partiadfærd.

FAGLIGE MÅL
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- kvantitativ og kvalitativ metode

VIGTIGE BEGREBER
- De tre vigtigste politiske ideologier: Liberalisme (personlig frihed), konservatisme (traditioner) og socialisme (økonomisk og social lighed).
- Velfærdsmodellerne: Den socialdemokratiske/universelle model (staten central rolle), den konservative/korporative model (familie/civilsamfund større rolle), den liberale/residuale model (markedet central rolle).
- Velfærdsstatens klemmer: Den demografiske klemme (flere ældre), individualiserings- og forventningsklemmen, omkostningsklemmen.
- velfærdsstatens fremtid: Brugerbetaling, udlicitering, privatisering, frivilligt arbejde, større arbejdsudbud (arbejdsstyrke), øget kontrol, ændret skattetryk, bedre integration af indvandrere og efterkommere, tidligere start på arbejdslivet og bedre uddannelser.
- Værdi- og fordelingspolitik, issue-voting, postmaterielle værdier.
- Vælgeradfærd: Kerne- og marginalvælgere, parti-identifikationsmodellen, rational choice-modellen, den sociologiske model, class-voting, issue-voting, minervamodellen: (befolkningen deles i fire livsstils-segmenter, nemlig det blå, det grønne, det violette og det rosa segment).
- Partiadfærd: Klasse- og markedspartier, Kaare Strøms model (policy-seeking, office-seeking og vote-seeking), medianvælgermodellen.

LITTERATUR:
- Samf på B (Bjørnstrup, Matthiesen & Skov, i-bog), kap. 5: 'Ideologi og velfærd – hvem gør hvad?' og kap. 6: 'Partier og vælgere – et politisk billede i forandring?'
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28,13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 (2) Dansk økonomi

FORLØBETS INDHOLD
Hvad er samfundsøkonomi, hvornår kan man sige, økonomien er god (de økonomiske mål), og hvordan kan man styre økonomien (finans-, penge og arbejdsmarkedspolitik)?

FAGLIGE MÅL
Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund, det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt, globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

KERNESTOF
Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

VIGTIGE BEGREBER
- Det økonomiske kredsløb, viser de vigtigste pengestrømme i samfundet mellem Den offentlige sektor (staten), Pengeinstitutterne (især Nationalbanken), Husholdningerne (forbrugerne), Virksomhederne og Udlandet.
- De økonomiske mål:
/ Økonomisk vækst (vækst i BNP (værdien af den samlede produktion i landet). Målet er en årlig vækst på ca. 2 pct.)
/ Bæredygtig udvikling
/ Lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse (man kigger primært på konjunktur- og strukturarbejdsløshed).
/ Balance på de offentlige finanser (ikke større udgifter end indtægter, ikke stor statsgæld)
/ En ligelig fordeling af velstanden (lav ginikoefficient)
/ Stabil inflation, ca. 2 pct. årligt (omkostnings- og efterspørgselsinflation, lønprisspiralen);
/ Balance eller overskud på betalingsbalancen (forholdet mellem import og eksport af varer og tjenesteydelser).
/ Målkonflikter: Det kan være vanskeligt både at have lav arbejdsløshed og lav inflation, for ved lav arbejdsløshed kan lønmodtagerne nemmere kræve højere løn, hvilket fører til omkostningsinflation. Det kan ligeledes være svært at have økonomisk vækst og bæredygtig udvikling på en gang, for øget produktion medfører oftest øget forurening.
-Økonomisk politik:
/ Finanspolitik (ændring i statens udgifter og indtægter for at påvirke efterspørgslen i samfundsøkonomien), ekspansiv finanspolitik (øge efterspørgslen, føres især for at sænke arbejdsløsheden), kontraktiv finanspolitik (bremse efterspørgslen, føres især for at standse inflationen (efterspørgselsinflation)).
/ Pengepolitik (ændring af rente og pengemængde for at påvirke efterspørgsel og investeringer), føres af Nationalbanken. Ekspansiv pengepolitik (øge efterspørgsel og investeringer ved at sænke renten), kontraktiv pengepolitik (hæve renten for at bremse efterspørgslen og dermed sænke inflationen).
/ Arbejdsmarkedspolitik (for at få flere på arbejdsmarkedet hæver man fx pensionsalderen eller sænker overførselsindkomsterne).
/ Uddannelsespolitik (for at få en bedre uddannet arbejdsstyrke).

LITTERATUR:
- Samf på B (Bjørnstrup, Matthiesen & Skov, i-bog), kap. 7: Økonomi – din guide til BNP, vækst og lykke'.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31,88 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 (3) Senmodernitet og social mobilitet

FORLØBETS INDHOLD
Forløbet er primært læst som en del af KS-forløbet (12/8 2024 - 6/9 2024)
Forløbet fokuserer på overgangen fra det traditionelle til det moderne og senmoderne samfund og hvilke kendetegn, der knytter sig til det senmoderne samfund. Herunder individualisering, ophævelse af tid og rum, aftraditionalisering mm.
Vi har desuden arbejdet med ulighed, social arv og mobilitet samt habitus og Bourdieus kapitalformer (økonomisk, social og kulturel kapital).

FAGLIGE MÅL
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF
- identitetsdannelse og socialisering
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

VIGTIGE BEGREBER
- Primær socialisering (hjemmet), sekundær socialisering (uden for hjemmet, typisk daginstitutioner), dobbeltsocialisering (med daginstitutioner udsættes danske børn fra en tidlig alder for både primær og sekundær socialisering)
- Normer, sociale roller og social kontrol
- Jeg-identitet ("Hvad er jeg?"), personlig identitet ("Hvordan vil jeg gerne være/fremstå?"), social identitet ("Hvordan opfatter de sociale omgivelser mig?"), kollektiv identitet ("Hvad og hvem hører jeg til?").
- Det traditionelle samfund (landbrugssamfundet, indtil ca. 1860), det moderne samfund (industrisamfundet, indtil ca. 1970), det senmoderne samfund (videnssamfundet, nu).
- Goffman: Face, setting, frontstage og backstage.
- Struktur/aktør-perspektivet.
- Social arv, herunder positiv social arv (børn arver positive sociale forhold fra deres forældre) og negativ social arv (lavt uddannelsesniveau, arbejdsløshed eller kriminalitet går i arv).
- Social ulighed, dvs. forskel på levekår og livschancer for forskellige individer og samfundsgrupper.
- De fem socialklasser: Overklassen (1 % af befolkningen), den højere middelklasse (9 % af befolkningen), middelklassen (24 % af befolkningen), arbejderklassen (47 % af befolkningen), og underklassen (20 % af befolkningen).
- Chancelighed (at man har de samme livschancer uanset, hvem man er og hvilken del af samfundet man kommer fra) og chanceulighed.
- Habitus, dvs. individets værdier, normer, vaner og holdninger.
- Bourdieus kapitalformer: Økonomisk kapital (penge osv.), social kapital (familie og netværk), kulturel kapital (kendskab til fx historie, sprog, kunst og politik).

LITTERATUR
- Samf på B (Bjørnstrup, Matthiesen & Skov, i-bog), kap. 2: 'Identitet i det senmoderne – hvem er jeg?'
- Thor Banke Hansen: 'Samfundsudviklingen - det traditionelle, moderne, senmoderne og postmoderne samfund', https://www.youtube.com/watch?v=LXtt9S02g6c
- Rockwool-fonden: den usynlige tråd: https://www.youtube.com/watch?v=X6whem_l1eU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 (4) Magt og demokrati

FORLØBETS INDHOLD
Forløbet er hovedsageligt læst som en del af KS-forløbet (21/10 2024 - 15/11 2024). Fagligt fokus: Hvad er politik?, Eastons model, fordelingspolitik og værdipolitik. Forskellige forståelser af demokrati, konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati, Dahls kriterier for demokrati.
Medborgerskab vs statsborgerskab. Magt, magtformer (direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt). Folketingets rolle og position. Den parlamentariske styringskæde og magtens tredeling

FAGLIGE MÅL
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

VIGTIGE BEGREBER
- Konkurrencedemokrati (befolkningen stemmer ved folketingsvalg, men bør i øvrigt lade politikerne arbejde uforstyrret); og deltagelsesdemokrati (ved siden af valgdeltagelse bør befolkningen også deltage i demokratiet på andre måder).
- Dahls kriterier for demokrati (medbestemmelse, lighed i valg, mulighed for at opnå begrundet indsigt, borgerne har kontrol med dagsordenen, ingen voksne må udelukkes fra demokratiet).
- Medborgerskab (en medborger er en person, der kender sine rettigheder og pligter, og som deltager i udviklingen af de fællesskaber, som vedkommende er en del af).
- Magt, magtformer (direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt)
- Folketingets rolle og position
- Den parlamentariske styringskæde
- Magtens tredeling (den lovgivende, den udøvende, og den dømmende magt)

LITTERATUR
- Samf på B (Bjørnstrup, Matthiesen & Skov, i-bog), kap. 4: 'Hvem har den politiske magt?'
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9,38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer