Holdet 2y Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Nordsjællands Grundskole og Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Jesper Tvilde
Hold 2024 Sa/y (1y Sa, 2y Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik i Danmark
Titel 2 Dansk Økonomi
Titel 3 Sociologi
Titel 4 EU og Danmark - hvilken vej skal vi?
Titel 5 Demokrati og Kommunalvalg
Titel 6 Anerkendelse og muligheder idet senmoderne samfund
Titel 7 Politik og medier
Titel 8 Hartmut Rosa. Fremmedgørelse og acceleration
Titel 9 International politik  - Grønland, Danmark og USA

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik i Danmark


Introduktion til politik, politiske partier, ideologierne og politiske skillelinjer (fordeling- og værdipolitik) samt regeringsdannesle
Eleverne introduceres til de basale faglige elementer i politik i samfundsfag. Faglig læring, faglig begreber og faglig formidling arbejdes der med i forløbet. Eleverne skal både lave en analyse af politisk tale med henblik på hvordan indholdet fordrer sig på de politiske skillelinjer. Eleverne skal kunne danne en duelig regering på baggrund af meningsmålinger. Eleverne skal præsentere et politisk partis histore, placering og indflydlde i dansk politik.

Mateiraler:
Luk samfundet op I-Bog. Nøgle er: 79704688-9a06a-141

Artikler
Herning Folkeblad, 18. maj, 2011. Sænk skatten

Samfundsfag C. Kurer og Frederiksen. Systime 2.udg. Ideologier og fordelings- og værdipolitik. Ca. 30 sider

Maslows behovspyramide:
https://www.cfl.dk/artikler/maslows-behovspyramide

Det politiske kompas - test dig selv
https://poltest.dk/

Regeringsdannelse
https://www.ft.dk/da/folkestyret/regeringen/saadan-dannes-en-regering

Statsministerens nytårstale
https://stm.dk/statsministeren/taler/statsministerens-tale-ved-folketingets-aabning-den-1-oktober-2024/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk Økonomi

Introduktion til økonomi med fokus på de økonomisk mål, pengepolitik og finanspolitik som redskaber til skabe balance i økonomien. Forløbet opridser også de strukturelle udfordringer dansk økonomi står overfor, men en befolkning, der bliver ældre og diskussion om pensionalderen. Forløbet ender ud i at eleverne skal spille et AI spil, om hvordan man retter op på en økonomi i ubalance. Spillet giver karakter for de bedste faglige svar. Spillet kan gentages med henblik på at eleverne kan opnå en progression i den faglige besvarelse fra gang til gang.

Materialer:
Grundbogsmateriale
ABC Økonomi, Henriksen. Colombus 2011. Side 104-109,  114-121 og 122-128

Internettet

Vismandsspille
https://vismandsspillet.dk/game/DK_Start.aspx (må bruges til skriftlig eksamen)

Rapport fra VIVE
https://www.vive.dk/da/nyheder-og-debat/2024/udsigt-til-massiv-mangel-paa-sosu-medarbejdere-i-aeldreplejen/

Artikler:
Berlingske 20. november 2024. Dansk økonomi overrasker og banker i vejret
Berlingske 01. januar 2025 En helt central kurve i dansk økonomi knækker nu: »Vi står med en meget giftig cocktail«

Dørs Rapport, Efterår 2023
https://dors.dk/files/media/E23_Hovedkonklusioner_NY.pdf (Figur II.1 BNP og Tabel II.1 Hovedtal i prognosen)

Michael Svare (økonomiprofessor) om udfordringer til dansk økonomi
https://www.tilmeld.dk/roest2025/download-zip?data=447966


Fagbegreber der er arbejdet med (ikke udtømt) Økonomiske mål, det økonomiske kredsløb, afløb og spark, økonomisk politiker (finanspolitik og pengepolitik), pensionsalder og ældrebyrden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24,38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sociologi

Introduktion til sociologi. Identitetsdannelse, socialisering herunder Herbert Meads rolleovertagelse. Vilkårene for det senmoderne samfunds betydning for individet behandles også kort med en gennemgang af Anthony Giddens begreber.

Materiale:

grundbogsmateriale
Sociologi ABC, Thorndal Morten. Colombus, 2011. Side 9-24

Artikler

Information 12.10.2000 Tro og Filosofi: Historien fortæller vi selv. Kronik af Maja Sørensen (gymnasieelev)

Internettet.
Idealer og forventninger til børn og unge
https://www.vive.dk/media/pure/yz21l3pv/26928430. VIVE 2025

Den senmoderne samfund (Giddens)
https://www.youtube.com/watch?v=hDwyZs1u2mo

Danskernes Sundhed 2023
Statens institut for folkesundhed

Fagligebegreber, der er arbejdet med i forløbet (ikke udtømt): Socialisering, dobbelt socialisering, familietyper, Rolleovertagesler (MEAD), normer og værdier, refleksivitet, udlejring af sociale relationer og ophævelse af tid og rum (Giddens).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 EU og Danmark - hvilken vej skal vi?

EU og Danmark - hvilken vej skal vi?

Et forløb der undersøger hvorfor EU eksisterer, hvordan EU fungerer og hvilke holdninger der er både til den retning EU kan/skal udvikle sig i internationalt og i Danmark,
Forløbet indeholder et rollespil, om de mekanismer, der fungere i lovgivningsproccen i EU fra Ministerrådets side. Politisk undersøger vi hvordan EU forholder sig til import af russisk gas før og efter Krigen i Ukraine.

Materialer:

Bøger
EU på kryds og tværs, Folketingets EU-oplysning 3. oplag, 2025. Side 7-19 og 40-67.

I-bog. Det politiske Europa
eNøgle:
79704961-9a74c-166

Kapitel 2, Afsnit 4,1



Artikler

Internetsider
https://globalis.dk/Statistikk/demokrati-indeksen

Debat: Farlige Erdogan holder Europas ledere for nar
16. oktober 2020 Politiken

EU vil udfase russisk gas
https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_25_1504

Udvikling i Russisk eksport af olie og gas
https://www.russiafossiltracker.com/

Guld og Grønne skove P1 program
https://www.dr.dk/lyd/p1/guld-og-groenne-skove/guld-og-groenne-skove-2025/tirsdag-9-sep-2025-16122513372

Akademikerbladet 4. april, 2019 Stort ja i EU-Parlamentet til øremærket barsel, men Socialdemokratiet stemmer nej.

Hjemmesider:
Folketingets EU-oplysning
https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/beregnere/flertalsberegner
https://www.youtube.com/watch?v=GXDR-KS7a2k

DEO - video om EU
https://www.youtube.com/watch?v=MuY1XROFs5M

Fagbegreber, der arbejdes med i forløbet (ikke udtømt):
Københavnerkriterierne, Lovgivningsprocessen i EU, EU, som en quasi-stat, EU i dybden og EU i bredden, Danske partiers holdning til EU, Interdependens, integrationstanker i EU - nationalstatsstyret, unionsmål eller spillover? EU's histoire. EU's forhold til russis gas før og efter Ukraine konflikten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Demokrati og Kommunalvalg

Demokrti og kommunevalg
Forløbet er et korter forløb om demokrati og demokratiopfattelser - primært deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati. Forkløbet vil forsøge at opstille en ramme for hvor demokratisk et demokrati kan siges at være med udgangspunkt i Robert Dahls demokratibegreb. Forløbet omdrejningsakse, er at undersøge, hvordan det danske demokrati har det generelt med udgangspunkt i at eleverne for første gang, skal til at aktivt deltage i deres første demokratiske valg.

Elevøvelsesopgave om at nå til enighed ud fra et deltagelsesdemokratisk og  konkurrencedemokratisk virke

grundbog:
Politikkens kernestof: 79706644-9ed91-517
Kapitel 11

Materialer
Powerpoints om Hal Koch og Alf Ross (gennemgået i klasse)

Figure 2.1 Valgdeltagelse i Danmark fordelt på alder og 1.3 Valgdeltagelse i forskellige lande. (gennemgået i klasse)
Tabel 1. Folketingets og vælgernes sammensætning på køn, alder, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. 2015 i procent. (gennemgået i klasse)
Tabel 2. Vælgernes tillid til at politikerne træffer de rigtige beslutninger for landet. 2015 absolutte tal. (gennemgået i klasse)
Tabel 3. Vælgernes syn på demokrati, politik og politikere 2001-2011. I procent. (gennemgået i klasse)
Figur 1. Opfattelsen af indtryk på den politiske dagsorden. 2014 i procent. (gennemgået i klasse)
Figur 2. Valgdeltagesle i udvalgte lande. I procent. (gennemgået i klasse)

Internetsider:
https://www.leksikon.org/sort_stat.php?id=80 Valgdeltagelse fordelt på forskellige lande

Robert Dahls demokrtiteori:
https://www.martinschultz.dk/opgaver/dahl.pdf

Statsministerens åbningstale
https://stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksens-tale-ved-folketingets-aabning-den-7-oktober-2025/


Fagbegreber, der er arbejdet med (ikke udtømt) Dahls definition af politik, deltagelsesdemokrati, konkurrencedemokrati, medborgerskab, medborgerskab, repræsentativt demokrati, direktedemokrati, Robert dahls definition af demokrati, som et muligt utopi. Fordelingspolitik og værdipolitik (repetition fra 1.g).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Anerkendelse og muligheder idet senmoderne samfund

Anerkendelse og muligheder i det senmoderne samfund.
(Forløbet bygger videre på det fundament, som sociologiforløbet klassen gennemgik i 1.g er baseret på)

Teoretisk forløb der viser forskellige sociologers syn på muligheder og faldgrupper i det, der beskrives som det senmoderne samfund. Forløbet tager udgangspunkt i forskellige sociologer (Giddens, Ziehe, Sennet, Honneth og Rosa) og undersøger, hvilke begreber de arbejder med, og hvad deres begreber, anlyser og karakteristik af det senmoderne samfund betyder for de muligheder og faldgrupper, der præger den tiden for individet. Afslutningsvis inddages Christian Hjortkjærs syn på de unges utilstrækkelighed, for at opnå et dansk perspektiv på sagen.

Undervejs i forløbet genbesøger vi en tekst, som klassen arbejde med i 1.g med henblik på, at vise eleveren hvordan deres øgede vidensniveau påvirker evnen til at analysere en tekst.

Grundbog
B-bogen (uddrag). Ole Hedegaard jensen. Systime, 2019. Kapitel 2.
Hjortekjær, Christian: Utilstrækkelig. Klim, 2020. (Uddrag). Hvorfor den nye moral gør de unge psykisk syge. Forbuds- og påbudssamfund side 25-41
Sociologibogen (i-bog) kapitel 7.7 Honnets teori om anerkendelse

Internetsider:

Maslows behovspyramide
https://net2change.dk/maslows-behovspyramide/


Seksuelle orienteringer:
https://lgbt.dk/ordbog/seksuel-orientering/


Artikler
Berlingske 3.11.25: Nøgenvisitationer uden begrundet mistanke

Information | 29.03.2000. Tro og Filosofi: Kronik. Historien fortæller vi selv. Maja Sørensen, Gymnasieelev.



Begrbeber der arbejdes med i forløbet (ikke udtømt) Giddens - moderniteten dynamiske effekt. Øget refleksibilitet, adskillelse af tid, udlejring af sociale relationer og ontologisk (u)sikkerhed. Ziehe - Formbarhed og kulturel frisættelse. Individualisme og færre stødpudezoner. Sennet - Konsekvensen af det fleksible arbejdsmarked. Fleksibilitet medføre frygt for at fejle. Fleksibilitet i karakterdannelse skaber pesonlige udfordringer på den lange bane. Ubalance mellem familie og arbejdslivs. Honnet - 3 niveauer af anerkendelse. Kærligehd, retslig og Social. Krænkelser, kropslig, retslig og livsform. Rosa - accelerationssamfundets fremmedgørelse. Den teknologiske acceleration, acceleration af sociale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Politik og medier

Politik og medier:
Kort forløb om medier og politik, medborgerskab og ligestilling - som fagligt grundlag for en skriftlig eksamensopgave, der skulle øves hjemme. Forløbet handlede i høj grad om at klæde eleverne på med faglig viden i forhold til den opgave om synet på mediernes magt og rolle som forum for offentlig debat. Opgaven skulle afleveres som afslutning på forløbet.

Materiale

Grundbøger
Politikbogen, Jensby, Pedersen og Brøndum. Colombus, 2022. Kapitel 7. Medier og politisk kommunikation.
Politikkens kernestof (i-bog)) Kapitel 12.3 Medborgerskab og ligestilling

Internetsider:

Cavlingprisen
https://djmk.dk/om-os/priser-og-legater/cavlingprisen

Fagbegreber der er arbejdet med i undervsiningen (ikke udtømt): Massemedier, sociale medier, kommunikationsmodellen, forhold mellem medier, politiker og borgere (herunder den dagsordenssættende funktion), massemediers gatekeeper funktion og medialisering og nyhedskriterier,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Hartmut Rosa. Fremmedgørelse og acceleration

Hartmut Rosa - Fremmedgørelse og acceleration

Kort sociologiforløb, der går i dybden med en sociolog, som vi læser i originaltekster. Forløbet handler både om at binde sløjfe på det senmoderne samfunds muligheder og begrænsninger og ikke mindst mediernes betydning for os som borgere (som det også kommer til udtryk i forløbet om medier og politik). Fokus på faglig læsning af fagtekster. Forløbet ender ud i at koble Rosa's sociologiske teori om fremmedgøresle med empirisk data i Danmark i forhold til unge menneskers oplevelse af stress, som det kommer til udtryk i Danskernes sundhedprofil 2023.

Materiale
Rosa, Hartmut. Fremmedgørelse og acceleration 8uddrag). Hans Reitzel, 2014. Side 21-41.

Internetsider
Danskernes sundhedsprofil 2023
https://www.sst.dk/media/eitbfxpw/web_sundhedsprofilen_2023_kort-a.pdf

Fagbegreber der er arbejdet med (ikke udtømt):  Teknologisk acceleration, Acceleration af social forandring, Acceleration af livsstempoet. Drivkræften i den sociale acceleration (konkurrencen), nutidsindskrumpning, Inter- og Intra-generationel forandring.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 International politik - Grønland, Danmark og USA

Forløb om International Politik, der bygger op til studietur til Grønland, og udarbejdede af SRO opgave.
Forløbet gennemgår de klassiske tre teorier i IP, og hvilken forandring IP er i 2026, samt hvilke mulighder Danmark står overfor som småstat, Forløbet tager specifikt udgangspunkt i Trumps ønske om at Grønland skal være amerikansk. Studieturen er lagt op til at vi undersøger hvilke kapabiliteter Danmark har indsat i om omkring Kangerlussuaq. På studieturen besøger vi Arktisk Kommando, den nye arktiske basisuddannelse og hører om omfanget af øvelsen Arktisk Endurance, der har kørt siden slutningen af januar, med deltagelse af både danske og europæiske soldater.

SRO opgave formulering:
Amerikansk udenrigspolitiks betydning for Grønland og Danmark
Forklar hvad der definerer en stats udenrigspolitik, herunder hvilken betydning statens placering i det internationale magthierarki, har af betydning for dets udenrigspolitiske strategi.
Redegør for amerikanske interesser for Grønland, som det kommer til udtryk i bilag A og amerikanske tilstedeværelse på Grønland i og omkring Kangerlussuaq specifikt og i Grønland generelt.
Undersøg, med udgangspunkt i såvel en retorisk analyse og som en diskursiv analyse af Harry S. Trumans tale (bilag B) til kongressen i 1947, hvordan talen er et vendepunkt i amerikansk udenrigspolitik og hvordan den er et opgør med den isolationistiske politik, der har præget USA siden Monroe Doktrinen . I din retoriske analyse skal du inddrage eksempler på alle 3 appelformer, dog med særlig fokus på logos, herunder en vurdering af i hvilken grad denne appel er faktuelt begrundet.
Vurder Danmarks udenrigspolitiske handlemuligheder på baggrund af Præsident Trumps udtalelser om Grønland. Vurderingen skal tage udgangspunkt i en diskussion om forskellen på Harry S. Trumans og Trump og hans rådgivers måde at kommunikere udenrigspolitik på. Vurderingen skal tage udgangspunkt i bilag C. I din vurdering skal du også inddrage egen observationer fra opholdet i Kangerlussuaq.
Du skal i et kort afsnit overveje styrker og svagheder ved de anvendte kilder og metoder.

Som led i SRO opgaven, blev eleverne introduceret til diskursteori, som vi sidenhen har arbejdet med  Medier og politik.

Materiale:
Grundbogsmateriale:
International politiks kernestof I-bog
eNøgle:
79708389-9e87d-724

Kapitel 1 Hovedteorier i International politik (1.1, 1.2 og 1.3)
Kapitel 2 International politik under forandring
Kapitel 9 Danmarks krigsnation i EU's periferi

Artikler:
Berlingske 02.03.26. Trækker Trump sig ud i tide? Kina venter på hans brøler
Berlingske 21.01.23 Liberalismen døde ikke med Ruslands invasion af Ukraine - tværtimod.Debatindlæg af professor Marlene Wind (Institut for Statskundskab)


Internetsider:
Verden i følge Gram (P1):
https://www.dr.dk/lyd/p1/verden-ifoelge-gram/verden-ifoelge-gram-2026/da-trump-skoed-illusionen-om-en-verdensorden-ned-11802632023

Dokumentar Arte, Grønland mellem Danmark og Trump
https://www.youtube.com/watch?v=ARulUQRQ94Y

Amerikanske baser i verden
https://www.demetra.dk/amerikanske-militaerbaser-i-mellemoesten/

Restudy:
Realisme og idealismen
https://restudy.dk/forloeb/604/video/75853470
Hård og blød magt
https://restudy.dk/forloeb/606/video/75853476

Fagbegreber der er arbejdet med i forløbet (ikke udtømt): teorier om IP (realisme, neorealisme og liberalisme), Polaritetsbegreber (Uni-, Bi- og Multipolaritet), Magthieraki, magtressourcer (geografi, økonomi, militær og teknologi), dansk udenrigspolitik  - rammer, mål og midler (pragmatisk idealisme), dansk sikkerhedspolitik, kapabiliteter og Rosenaus adaptionsmodel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer