|
Titel
1
|
Introduktion og virkemidler
Efter en indledning om fagets indhold og metoder samt læreplanen for Billedkunst C, introduceres i grundforløbet gennem praksis og teori bredt til de grundlæggende visuelle virkemidler indenfor kunst på flade og i figur. Dette danner basis for elevernes praktiske, teoretiske og analytiske arbejde med visuelle fænomener, som er en forudsætning for at udvikle en reflekteret tilgang til kunstens historiske, kulturelle og menneskelige betydning.
Succeskriterierne er, at eleverne udvikler kendskab til og fortrolighed med fagets terminologi og primære udtryksformer.
Materiale:
Andersen og Laursen: ”Billedkunst – metode, kronologi, tema” s. 11, 17-30 og 36-40.
Katrine Busk: "Billedkunstbogen - form, indhold og kontekst" s. 130-133, 140-142, 262, 267 og 271- 272.
Lise Mark: "Kunstens stemmer - grundbog i billedkunst". uddrag fra e-siderne 167-169.
Eget materiale om virkemidler i komposition
Eget materiale om rumlige virkemidler
Eget materiale om farven som virkemiddel
Eget materiale om gengivelsesstrategier
Øvelser:
Croquistegning på tid
2 kompositioner hvor sort/hvid klip eller riv arrangeres hhv. statisk og dynamisk på fladen
Collage, hvor der er arbejdet med størrelsesgradient, repoussoir og billedplaner
Tegning med centralperspektiv af skolens gangareal
Perspektivtegning med 2 forsvindingspunkter af skolens udendørs bygninger
Valørøvelse med gråtoneskala
Genstandstegning med egen- og slagskygge med glidende overgange.
Optegning og udfyldning af Ittens farvecirkel ud fra de tre primærfarver
Maleriøvelser med ekspressionistisk farvebrug
Formanalyse med udvalgte virkemidler af Krøyermaleri
Særlige fokuspunkter:
• At introducere til billedkunst og billedanalyse
• At arbejde praktisk og teoretisk med billeder på flader
• At introducere til billedets visuelle virkemidler i teori og praksis, rum, komposition, farve, linjer og maleteknik.
• At skelne mellem forskellige virkemidler i visuelle værker og kunne sætte ord herpå
• At kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk
• At arbejde praktisk og teoretisk med forskellige gengivelsesstrategier
• At skelne mellem personlig oplevelse af visuelle udtryk og analytisk tilgang
• At arbejde praktisk og teoretisk med gengivelsesstrategier
• At samle analytiske resultater i en konklusion.
• At få materialekendskab til redskaber og teknikker.
• At skelne mellem personlig oplevelse af visuelle udtryk og analytisk tilgang
• At eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse opgaver af visuel karakter i samspil med det analytiske arbejde med andres og egne værker
• At anvende fagterminologi
|