Holdet 1y bi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nordsjællands Grundskole og Gymnasium
Fag og niveau Biologi C
Lærer(e) Sif Koldborg Bertelsen
Hold 2025 bi/y (1y bi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Økologi - Åen som økosystem (fra NV-forløb)
Titel 2 Celler og cellemembrantransport
Titel 3 DNA, genetik og nedarvning
Titel 4 Forplantning og bioetik
Titel 5 Kost og sundhed
Titel 6 Motion og Sundhed
Titel 7 Evolution i økosystemer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Økologi - Åen som økosystem (fra NV-forløb)

Overført fra NV – Åen som økosystem (økologi)

Her tager vi udgangspunkt i vandløbet som et økosystem og ser på abiotiske- og biotiske faktorers indvirkning på vandkvalitet og dyrelivet i åen. Her kommer vi omkring fotosyntese, respiration, sammenhængen BPP = NPP + R, samt stofkredsløb med fokus på Kulstofkredsløbet. Der perspektiveres i energikredsløbet ifbm. fødekæder samt fotosyntese og respirationesprocessen.
Derudover kommer omkring vanddyrenes tilpasninger til iltoptagelse i vandet i forbindelse med bestemmelse af vandkvalitet og behandlingen af begreberne biodiversitet og bæredygtighed.

Læringsmål:
- Kendskab til den naturlige å (opbygning og karakteristika) samt Biodiversitet/biologisk mangfoldighed herunder regulerede/udrettede vs. naturlige åløb (varierede levesteder)
- Kunne forklare def. på et økosystem samt begreberne abiotiske og biotiske faktorer
- Kunne forklare kulstofkredsløbet som stofkredsløb, herunder fotosyntesen og respirationsprocessen og sammenhængen BPP = NPP +R
- Kendskab til energikredsløbet.
- Kendskab til makrofauna - smådyrene i åen og deres tilpasninger til fødeniche, strøm og iltoptagelse
Kunne redegøre for døgnsvingninger i iltkoncentration i vandmiljøet
- Kunne forklare Iltoptagelsesstrategier og makrofaunaens tilpasning til livet i åen
Kunne forklare sammenhængen mellem vandkvalitet med effekter af organiske stof i åen
- Kendskab til anvendelse af Vernier CO2-sensor og Graphical analysis til dataindsamling.
- Kunne præsentere behandle og præsentere data.


Øvelser: (forsøgene indgik i deres portfolio for NV-eksamenen)
- Fotosynteseeksperiment - undersøgelse at lysintensitetens betydning for kuldioxid optag i planter. (her blev også respirationsprocessen erfaret i de forsøgsopstillinger hvor planten var i mørke og fotosyntesen ikke var aktiv)
- Makrofaunaundersøgelse – til vurdering af forureningsgrad og vandkvalitet (feltarbejde)  (2 sider)

Materialer:
Lærebogen Biologi til tiden s. 118-119 (fig. 164 Abiotiske og biotiske faktorer i økosystemet), s. 120-122 (økosystemets producenter samt fødenet), 124-125 (detritus, græsning- og nedbryderfødekæde), s. 126-127 - at leve i vand + døgnsvingninger af ilt i vandet (fif. 175), s. 128-129 (vanddyrene og deres iltoptagelse), s. 129-132 Vandløb som økosystem, den naturlige å, s. 132-135 (Når åen forurenes – fokus på organisk stof).

Uddrag fra lærebogen Biologi i udvikling (dokument), s. 59-63 (liv i vandløbene, den naturlige år, habitat og niche, tilpasninger)

NB: I kan se indhold og materialer under undervisningsbeskrivelsen for jeres NV-hold.

Totalt: 25 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Celler og cellemembrantransport

Vi ser på opbygning og cellulære strukturer hos prokaryote og eukaryote celler. Vi udførte mikroskopering af plante-, dyreceller samt gærceller. Her iagttog vi overordnede strukturer som f.eks. cellevægge og grønkorn i plantecellen, samt cellekerne og cellemembran og organeller kan anes i dyrecellen.

Vi ser på cellemembrantransporter over den semipermeable cellemembran. Vi fordyber vi os i cellemembrantransporten, osmose, og udfører i den forbindelse et eksperiment.


Læringsmål:
- Erkende karakteristika ved celletyper, samt forskelle og ligheder (form og funktion)
- Redegøre for aktiv og passiv transport over en semipermeabel cellemembran
- Forklare osmose og resultaterne af eksperimentet
- Have styr på udførte eksperimenter

Materialer:
lærebøger
Biologi til tiden s. 14-15 (celler) + faktaside 122-123 (fotosyntese og respiration)
Uddrag fra Biologi i udvikling 2. udgave - s. 17-20: cellemembranen og transportprocesser, diffusion kræver ikke energi, faciliteret diffusion samt osmose og aktiv transport. (Det cellulære liv - Celler - Cellemembranen og transportprocesser.)

Visuelt materiale:

Animation af den eukaryote celle (~1 side) https://www.youtube.com/watch?v=URUJD5NEXC8
Animation om aktiv og passiv transport (~2 sider) https://www.youtube.com/watch?v=kfy92hdaAH0


Laboratorieøvelser: (3 sider)
Mikroskopering af celler - dyre- og plantecelle primært.
Diffusion og osmose i kartofler og æg - eksperiment og gruppe præsentation

Totalt 17 sider

Arbejdsopgaver fra undervisningen:
Opgave celler - form og funktion
Celletyper - forskelle og ligheder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DNA, genetik og nedarvning

DNA, genetik og nedarvning

DNA´s opbygning og funktion, herunder fokus på gener og disses funktion. Vi ser også på mitosen (den alm. celledeling) ifbm. DNA-replikation.
Kort indblik i proteinsyntesen til forståelse af geners betydning i celler og krop. Nedarvning af gener med fokus på monogen-nedarvning og Mendels 1. lov. Vi arbejder med krydsningsskemaer og stamtræsanalyser. Ser på nedarvningen af egenskaber såvel som sygdomsgener.


Læringsmål:
- Kendskab til DNA´s opbygning og funktion
- Kunne redegøre for hvad et gen er
- Kunne redegøre for den genetiske kode og have kendskab til sammenhængen mellem gen og protein
- Kunne forklare og bruge genetisk grundbegreber
- Kunne redegøre for mitosen faser samt karakteristika og formål
- Forklare nedarvningen af monogene nedarvede egenskaber
- Udfylde og analysere et krydsningsskema
- Analysere et stamtræ over nedarvningen af en autosomal monogen nedarvet sygdom
- Kunne redegøre for og forklare det eksperimentelle arbejde.

Materialer:
Biologi til tiden s. 85 (mitose), s. 101-111, s. 149-153, s. 162

Visuelt materiale:
Proteinsyntesen (~1 side)
https://www.youtube.com/watch?v=OHGWRW-WFLk

Interaktiv proteinsyntese: https://learn.genetics.utah.edu/content/basics/transcribe/
Power point fra undervisningen - modeller + teori om Mendels 1 arvelov

Laboratorieøvelse:
- Isolering af DNA fra Kiwi -  En påvisning af DNA (~1 side) Journal
- Mononedarvning i majs - udspaltningsforhold 3:1 (grøn:albino) - (øvelse udføres senere end forløb)

Arbejdsopgaver fra undervisningen:
- DNA´s opbygning, funktion og replikation
- Proteinsyntese og Den genetiske kode
- DNA og mutationer
- Nedarvning og sandsynlig allelkombination (Autosomal nedarvning)
- Stamtræsanalyse
- mitose - + øvelse digital Mitosen

Samlet sideantal ca. 25
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forplantning og bioetik

Vi ser på menneskets kønskarakterer, forplantningsorganer og disses funktion samt årsager til barnløshed. En del af forløbet indeholder krav om seksualundervisning - her fokus på kønsorganer, menstruationscyklus og mulighed for graviditet samt prævention. Herunder kønshormonregulering.

I behandlingen af barnløshed ses på reproduktionsmuligheder som insemination, IVF og herunder mikroinsemination og her muligheden for PGD (præimplantations genetisk diagnostik) til selektion af fosteranlæg. Ser på muligheder og etiske overvejelser i denne forbindelse.
Vi ser på hvilke egenskaber/sygdomme der i DK må selekteres for og i hvor høj grad der er tale om designerbørn. Vi kommer omkring meiosen (kønscelledelingen).

Etisk råds etiske hensyn inddrages i debat sidst i forløbet.

Læringsmål:
- Kendskab til kønsorganerne, anatomi og funktion
- Kunne redegøre for årsager til barnløshed
- Kendskab til kvinders menstruationscyklus
- Kunne redegøre for betydningen af FSH og LH, samt kønshormoner ifbm. forplantning
- Kunne redegøre for og forklare IVF behandling, insemination og mikroinsemination
- Forklare begreberne ægsortering ifbm. PGD, donorbørn og designerbørn
- kendskab til etiske hensyn ifbm. kunstig befrugtning
- Kunne indgå i en faglig dialog/diskussion ifmb. bioetiske dilemmaer

Materialer:
Biologi i udvikling s. 63-64 (sex- en nyttig opfindelse, kønnet og ukønnet formering ), s. 72-82 (kønsorganer, kønshormoner, menstruationscyklus, prævention), s. 84 (befrugtning og implantation), s. 86-88 (stamceller), s. 93-99 årsager og behandling af barnløshed, s. 112-116 (gentest som PGD, DNA-profil)

Dokument: Reagensglas~1PDF s. 156-157 + s. 165-167 (reagensglasmetoden/IVF, et svært dilemma, ægsortering, donorbørn, designerbørn)

Arbejdsopgaver fra undervisningen:
- Gruppearbejde - kønsorganer og testosteron
- Menstruationscyklussens faser og kønshormonernes funktion
- Arbejdsspørgsmål - reproduktion og ufrivillig barnløshed
- Behandling af barnløshed + PGD (små gruppepræsentationer)
- Et dilemma og etiske hensyn (til stillingtagen og faglig argumentation)
- gruppedialog til klassediskussion om etiske problemstillinger/cases. (udføres sammen med Engelsk og øvrige klasser på årgangen)

I en del af dette forløb arbejdes der tværfagligt i fagene engelsk og biologi. Det fællesfaglige emne er Bioetik ifmb. reproduktion. Forløbet afsluttes med stillingtagen og diskussion af etiske dilemmaer. Fokus på faglig argumentation.

Supplerende:
Uddrag af dokumentar fra VidenOm fra DR : Gravid som 60 årig ser uddrag.
Nedfrysning af kvindens æggestokke og æg betyder det, at kvinder nu frit kan vælge, hvornår de vil have ønskebarnet?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kost og sundhed

Næringsstoffernes opbygning og ernæringsmæssige betydning i kroppen. Fokus på hovednæringsstofferne Proteiner, kulhydrater og fedtstoffer.

Ved kostens energimæssige betydning i kroppen ser vi på kroppens energibalance samt energiforbrug.

Som organsystem ses på fordøjelsessystemet og fordøjelse. Fokus lægges på den enzymatiske fordøjelse og der inddrages teori om enzymers opbygning og funktion.

Fokus lægges på kostens indhold af kulhydrater (typer af kulhydrater) og begreberne hurtige og langsomme kulhydrater inddrages i relation til kroppens blodsukkerregulering. Vi ser på den hormonelle regulering af blodsukkeret i kroppen. Kostens betydning for sundhed behandles og livsstilssygdommene Diabetes type 2 og hjertekarsygdomme inddrages som eksempler. Vi ser på hvordan det står til med danskernes sundhed med hensyn til overfægt og indtag af sund kost.

Læringsmål:
- Kunne forklare fordøjelsessystemets opbygning og funktion
- Redegøre for den enzymatiske fordøjelse af hovednæringsstofferne
- Kendskab til enzymer
- Kendskab til opbygning og ernæringsmæssige betydning af hovednæringsstofferne
- kunne forklare kroppens blodsukkerregulering og sammenhængen mellem kost og blodsukker
- kendskab til glykæmisk index
- redegøre for diabetes type 2
- vurdere og diskutere en sundkost - præbiotika og kostfibre samt typer af fedtstoffer (betydning for LDL og HDL i blodet)


Materialer:
Biologi til tiden s. 19-34 (kost og sundhed), s. 147-149 (enzymer og disses aktivitet) (s. 154 supplerende).

Uddrag fra Biologi i Udvikling 2. udgave - kostfibre og præbiotika
Uddrag fra Biologi i Udvikling 2. udgave – Lipider (s. 64-67)
De officielle kostråd: https://fvm.dk/foedevarer/mad-maaltider-og-sundhed/de-officielle-kostraad


Laboratorieøvelse:
Spytamylase - Nedbrydning af stivelse - bestemmelse af enzymaktivitet - Journal – Power point med mundtlig formidling.

Opgaver:
Beregning af fødevares energifordeling.
Undersøgelse af udvalgte fødevares indhold af typer af kulhydrater og typer af fedtsyrer (anvender https://frida.fooddata.dk/food/lists/alphabetic?)
https://www.danskernessundhed.dk/ – hvordan står det til med overvægt og indtag af sund kost?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
spytamylase - nedbrydning af stivelse 07-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Motion og Sundhed

Vi ser på hjertet og kredsløbet som et organsystem og fokuserer på dettes opbygning og funktion. Fokus på det sunde hjerte, men ser også på udvikling af en blodprop og vi måler blodtryk. Derudover ses også på lungernes opbygning og diffusion af ilt til blodbanen. Blodkredsløbets betydning for iltoptagelse, kondital og sundhed.
Energiomsætning under arbejde - fokus på aerob energiomsætning med vægt på aerob respiration af glukose men anaerob energiomsætning berøres. Motion/fysisk aktivitets betydning for sundhed.

Læringsmål:
- Kunne redegøre for hjertets opbygning og funktion
- Kunne redegøre for blodkredsløbet, typer af blodkar samt blodets vej til og fra hjertet
- Kunne redegøre for lungernes opbygning og funktionen af det lille kredsløb
- Kunne redegøre for puls, minutvolumen, slagvolumen, lungeventilation, iltoptagelse, iltgæld, kondital og respirationsprocessen
- Kunne forklare sammenhænge mellem aerob træning og effekter af træningen.
- Kunne indgå i en faglig dialog om sundhed og motion
Materialer:
Biologi til tiden s. 35-48
Øvelse:
- Måling af blodtryk
-Dissektion af svinehjerte. (journal til aflevering) (2 sider)
-Undersøgelse af puls under submaximalt arbejde til fremstilling at en pulskurve. (1 side)
Udførsel af 10 min. sammenhængende arbejde, 1. arbejde ved lav intensitet og 2. arbejde ved moderat intensitet. Registrering af puls til fremstilling af pulskurve. Fokus på indsamling og behandling af data. En kvantitativ øvelse. (aflevering med præsentation af data og analyse af data)

Totalt 16 sider

Opgaver:
Matrix gruppearbejde med fokus på faglig formidling

Supplerende:
Opgave om dykkende sæler - gruppediskussion og besvarelse ved anvendelse af gennemgået stof. (uddrag af en gammel skriftlig eksamensopgave)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Evolution i økosystemer

Evolution i økosystemer

Med udgangspunkt i den moderne evolutionsteori ser vi på den naturlig selektion som central mekanisme. Vi ser eksempler herpå ved Darwins finker og inddrager korte uddrag af dokumentarer til eksempel på Galabagosleguaner og kæmpeskildpadders udvikling.
Endosymbiont-teorien erkendes og vi ser kort på arters beslægtethed. Se på fænotypisk variation samt inddrager genetisk variation ifbm. faderskabsbestemmelse hos Chimpanser.

Vi inddrager undersøgelsen af dyrelivet i et nærliggende vandløb med fokus på smådyrenes tilpasninger til livet i vandløbet - iltoptagelse og fødeniche samt tilpasning til strøm.

Forløbsmål:
- kendskab til det biologiske artsbegrebet - def. af en art
- kendskab til def. af en population
- kendskab til endosymbion-teorien
- Kunne forklare artsdannelse
- Kunne redegøre for biologisk variation, fænotypisk variation
- Kunne forklare naturlig selektion og faktorer der indvirker herpå.
- give eksempler på tilpasninger til miljø.
- forklare vandløbets smådyrs tilpasninger til fødeniche, strøm, og iltforhold.


Øvelser:
(Makrofaunaundersøgelse - smådyrenes tilpasning til iltforhold anvendes til bestemmelse af vandkvaliteten) – øvelse udført under forløbet Økologi – Åen som økosystem.

Opgave:
Arbejdsspørgsmål til Darwins finker
Slægtskabsbestemmelse/faderskabsbestemmelse af Chimpanser i Zoo (Brugen af DNA og mikro-satelitter til slægtskabsbestemmelse)


Materialer:
Uddrag fra Biologi i Udvikling, 2. udgave - fra afsnit i kap. 7 Evolution (Jordens arter er alle beslægtede samt Evolution - biologisk variation, naturlig selektion og tilpasning) sider 4 + 8 sider
Galapagos finker - video: https://www.youtube.com/watch?v=mcM23M-CCog

Link:
Galabagosleguaner: https://www.youtube.com/watch?v=czpPbDGHOZA
Galabagos ´kæmpeskildpadder: https://www.youtube.com/watch?v=ZbITQ0dqxCQ&feature=youtu.be


Supplerende:
Power point fra undervisningen – Evolution
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer