Holdet 3y ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - Nordsjællands Grundskole og Gymnasium

Holdet 3y ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Nordsjællands Grundskole og Gymnasium
Fag og niveau	Oldtidskundskab C
Lærer(e)	Daniel Jans-Pedersen
Hold	2025 ol/y (3y ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Introforløb: Den græsk-romerske myteverden
Titel 2	Det antikke demokrati
Titel 3	Trolddom og vrede kvinder
Titel 4	Græsk og romersk skulptur
Titel 5	Helene på anklagebænken
Titel 6	Lykke, sindsro og det gode liv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Introforløb: Den græsk-romerske myteverden Forløbet sigter mod at give eleverne et indblik i, hvad oldtidskundskab som fag beskæftiger sig med. I forløbet introduceres eleverne til den græsk-romerske mytologi som en grundpille i den antikke verdensopfattelse. Eleverne arbejder med udvalgte mytiske fortællinger fra den græske og romerske tradition, herunder Prometheus-myten fra Theogonien samt Hesiods og Ovids version af Medusa-myten. Gennem disse tekster undersøges mytens rolle som forklaring på menneskelige og kosmiske forhold og som bærer af normer, idealer og religiøs praksis i oldtiden. Der lægges vægt på at forstå myternes kerneelementer, herunder forholdet mellem mennesker og guder, begreber som skæbne, hybris og straf, og hvordan myten fungerede i samspil med kult og samfund. Eleverne introduceres desuden til receptionshistoriske begreber gennem analyser af moderne fortolkninger, hvor vi ser, hvordan antikke myter og figurer bliver genfortalt og omformet i nutidens populærkultur. Eleverne skal arbejde med følgende centrale spørgsmål: • Hvad er oldtidskundskab for et fag, og hvordan kan mødet med antikkens tekster og idéverden bidrage til forståelsen af vores egen tid og kultur? Faglige mål for forløbet: • Analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur. • Identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster. • Vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur. • Nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger gennem læsning af antikke tekster. • Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Arbejdsformer Lærerpræsentationer, klasse- og nærlæsning, samt skriftligt produkt. Kernetekster • Hesiod: Theogonien vers 1-35, 270-286, 507-616, 765-803 (3,5 sider) • Ovid: Metamorfoser 4. sang v. 765-803 (1 side) Perspektivtekster • Mona Chollet Den løsslupne Prometheus, Information, 16. november 2009 • Chris Savino: Mommy fearest (Powerpuff Girls), 1998 Supplerende materialer • Chresteria Neutzsky-Wulff & Anne Mette Borcher Hansen: Prometheus-myten, 2011, side 165-171 • Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen: Paideia, 2012, side 30 • Johnny Thiedecke: Ansigt til ansigt med grækerne - Samfund, kultur og privatliv i det antikke Hellas, 1996, side 114-116 • Chr. Gorn Tortzen: Antik mytologi, 2004, s. 18-24 Arbejdsformer Lærerpræsentationer, klasse- og nærlæsning, samt skriftligt produkt.
Indhold	Kernestof: Jeg ser frem til at møde jer :) Dagens program: Læs: Hvad er og kan en myte? description Læs: Religion og livsanskuelse description Læs: Myter er litteratur description Læs Hesiods og Ovids versioner af Medusa-myten Læs: Antik mytologi - det mytologiske substrat description Program Læs: Mona Chollet - Den løsslupne Prometheus description 22-08-2025.pdf description
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Det antikke demokrati Forløbet sigter mod at undersøge det athenske demokrati og de forskellige holdninger til styreformen i antikken. Eleverne møder både fortalere og modstandere af demokratiet og arbejder med deres argumenter for og imod. Samtidig undersøger vi, hvordan demokratiet var udformet, hvilke institutioner det byggede på, og hvordan den demokratiske borger blev defineret i det athenske samfund. Forløbet perspektiveres gennem læsning af Charlotte Koldbyes tekst om demokrati og ved sammenligning med nutidens forståelse af demokratiet. Eleverne får dermed mulighed for at diskutere ligheder og forskelle mellem det antikke og det moderne demokrati. Eleverne skal forholde sig til spørgsmål som: • Hvilke argumenter fremførte antikkens fortalere og modstandere af demokratiet? • Hvordan fungerede det athenske demokrati i praksis, og hvilke institutioner bar det? • Hvordan blev den demokratiske borger forstået og defineret i Athen? • Hvordan adskiller det athenske demokrati sig fra vores moderne forståelse af demokratiet? • Kan vi bruge de antikke argumenter og erfaringer i nutidens diskussioner om demokrati? Faglige mål for forløbet: • Analysere og fortolke antikke tekster om demokrati i deres historiske kontekst. • Identificere og forklare væsentlige argumenter for og imod demokratiet i antikken. • Diskutere demokratiets institutioner og borgerideal i det athenske samfund. • Perspektivere antikkens demokrati til moderne forståelser af demokrati. • Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Arbejdsformer Lærerpræsentationer, par- og gruppe arbejde, matrixgrupper med præsentation af forskellige tekststykker, klasse- og nærlæsning, projektarbejde Kernetekster • Aristoteles Statslæren, 3. bog, kap. 6-7 (4 sider) • Aristoteles, Athenernes statsforfatning (5 sider) • Thukydid, Den Peloponnesiske Krig, 2. bog, kap. 34-46 (7 sider) • Herodot, 3. bog, kap 80-83 (3 sider) • Marcus Tullius Cicero, Om staten 1. bog, kap. 39-45 og 69-70 (3,5 sider) Perspektivtekster: • Charlotte Koldbye: ”Danmark er ikke et folkestyre”, Videnskabdk 12/8 2008 Supplerende materialer: • Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen: Paideia, 2012, s. 7-9, 71-81 • Ann-Kristin Nielsen, Athenernes demokrati, 2023, s. 102-145 • The Persians & Greeks: Crash Course World History #5 (CrashCourse - youtube) • Ancient Greece in 18 minutes (Arzamas - youtube) • Bettany Hughes: "Athens The Truth about Democracy" (2007)
Indhold	Kernestof: Aristoteles' statslære description Læs: Paideia, s. 7-9 (indledning) Læs: Paideia, s. 71-81 (Thukydid) Tjek om I har adgang til denne: https://athenernesdemokrati.systime.dk/ Plan for "ugens myte" description Aristoteles: Statslæren Læs: Kilder til demokratiet i Athen, s. 44-49 Athenernes statsforfatning description Nåede du ikke at læse færdig i tirsdag? (Gen)læs Aristoteles: Statslæren Baggrundstekst om Athenernes statsforfatning description Dagens opgave Læsefokus i Aristtoteles - find svar i teksten og noter ned, hvor I læser det Genlæs: Athenernes statsforfatning Genlæs: Mogens Herman Hansen, Kilder til demokratiet i Athen, s. 49-50 description Program: Læs: Ann-Kristin Nielsen - Athenernes demokrati, s. 103-118 Læs: Paideia s. 61-71 Se evt. disse videoer :) Gudernes blå bog 3Y - samlet.pdf Herodot - Forfatningsdebatten (læses i timen) power point description Herodot - Forfatningsdebatten powerpoint forfatningsdebatten.pptx Hav jeres "teater" om forfatningsdebatten klar. Vi fremfører i klassen :) Dagens program: Læs Paideia s. 71-81 (spring evt. s. 72-74 over) Analyse af tale.pdf description Perikles gravtale: (gen)læs kap. 34-39 Undersøg hvem Marcus Tullius Cicero var (evt. på lex.dk) Cicero: Om Staten, 1. bog, kap. 39-45 Dagens program Cicero: Om Staten, 1. bog, kap. 69-70
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Trolddom og vrede kvinder Forløbet sigter mod at give eleverne et indblik i tragediegenren med fokus på vrede og følelsesudbrud i antikkens litteratur. I forløbet introduceres eleverne til fortællingerne om Jason og Medea samt Æneas og Dido, hvor karakterernes konflikter og reaktioner står som centrale temaer. Gennem disse tekster undersøges forskellige fremstillinger af menneskelige følelser og deres konsekvenser i den antikke tragedie. Der lægges vægt på at forstå tragediens form og funktion, de forskellige skildringer af Medea og Dido samt, hvordan deres historier afspejler antikkens syn på følelser, magt og relationer. Forløbet inddrager samtidig et moderne perspektiv, hvor temaer som vrede, lidenskab og identitet sættes i spil. Eleverne skal arbejde med følgende centrale spørgsmål: • Hvad kendetegner tragediegenren, og hvordan bruges den til at fremstille menneskelige følelser og konflikter? • Hvordan varierer billedet af Medea og Dido i de to værker, og hvad kan disse forskelle fortælle om antikkens værdier og idealer? • Hvilken rolle spiller følelser som vrede, sorg og jalousi i de tragiske konflikter? • Hvordan kan tragediernes tematikker perspektiveres til moderne diskussioner om følelser, relationer og samfund? Faglige mål for forløbet: • Analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur. • Identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster. • Vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur. • Nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger gennem læsning af antikke tekster. • Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Arbejdsformer Lærerpræsentationer, par- og gruppe arbejde, matrixgrupper med præsentation af forskellige tekststykker, klasse- og nærlæsning, elevpræsentationer Basistekster: • Euripides: Medea (66 sider) • Vergil: Æneiden 4. sang, vers 1-89, 296-396, 584-705 (9 sider) • Ovid: Heroides XII (7 sider) Supplerende materialer: • Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen: Paideia, 2012, s. 106-108 & 115-116 • Glyptotekets podcast: Medea
Indhold	Kernestof: Dagens program Ugens myte (orientering) Læs: Paideia s. 106-108 & 115-116 Medea: description Dagens program: Euripides - Medea (Marcel Lysgaard Lech).pdf description Læs Medea: v. 131-409 Powerpoint description Ugens myte: Ikaros og Daidalos - Jacob og Johan Læs 2. epeisodion + 2. stasimon af Medea (v. 446-664) Tjek opdatering af vagtplan for julebasar description Nyeste version af vagtplan til julebasar description Læs Medea: 4. epeisodion og 4. stasimon Skema til anslyse af skulpturer description Beskrivelse af skulpturer Læs: Kunsten at se på skulptur - Metode.pdf Læs: Paideia, s. 45-53 (der er masser af billeder). Læs 5. stasimon af Medea 25-11-2025 - Tidlig klassisk skulptur.pdf description Guden fra Kap Artemision description Powerpoint: description Læs: Paideia s. 93-100 (Tidlig klassisk tid) Primaportastatuen (romersk) description Udvalg af hellenistiske skulpturer: Powerpoints (Hellenistisk og romersk) Læs: Paideia s. 129-136 og 171-176 (Højklassisk og senklassisk tid) Læs: Paideia s. 201-206 og 247-254 (Hellenistisk og romersk tid) Læs: Kunsten at se på skulptur: Antik reception description Asynkron opgave afleveres i Elevfeedback (på dette modul) Asynkron undervisning består af en skulpturanalyse. Vi læser i fællesskab 5. epeisodion og exodos af Medea :) Medea podcast resuméer Obs. Nyt skema for ugens myte description Gruppearbejde og fremlæggelse af Metode i oldtidskundskab Opgave (fremlæggelse og gruppper) Dagens powerpoint :) description Ovid - Heroinebrev XII - Medea til Jason Baggrund om Ovid Baggrund om Heroides (heltindebrevene) Tur til Glyptoteket: Forberedelse til ekskursion. Grupepfremlæggelser af Heroides Læs: Paideia s. 31-39 (epos epos hos romerne) Læs første 10 vers af Aeneidens 4. sang Vergil - Aeneiden 4. sang description Skulpurfremlæggelser: Opgavebeskrivelse og grupper Vi arbejder videre med Vergils Æneide :) Ugens myte: Leonora & Selina - Kong Midas Resume af 4. sang description Læs Vergil Æneiden, 4. sang v. 296-330 Ugens myte: Neela og Anna - Sisyfos Læs: Vergil Æneiden, 4. sang, vers 331-396 Læs Æneiden, 4. sang, vers. 554-705 Grundet det vidunderlige, hvide vintervejr foregår undervisningen på Teams:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Græsk og romersk skulptur Forløbet sigter mod at give eleverne et indblik i udviklingen af antik fritstående skulptur fra den arkaiske til den romerske periode. I forløbet introduceres eleverne til den ægyptisk inspirerede arkaiske kunst, den klassiske periodes idealiserede formsprog samt den hellenistiske periodes mere realistiske og ekspressive udtryk. Gennem udvalgte eksempler undersøges, hvordan skulpturkunsten bevæger sig fra det statiske og stiliserede til et friere formsprog, og hvordan denne udvikling afspejler samtidens samfund, kultur og idealer. Der lægges vægt på at forstå forskelle mellem periodernes formsprog, skulpturens funktion og kontekst, samt hvordan antikkens kunst og æstetik har sat spor i senere europæisk kultur. Eleverne skal arbejde med følgende centrale spørgsmål: • Hvordan udvikler den antikke skulptur sig fra arkaisk til romersk tid? • Hvilken rolle spiller idealisme og realisme i de forskellige perioder? • Hvilke funktioner og kontekster indgik skulpturerne i, og hvad kan de fortælle os om antikkens samfund? • På hvilke måder har antikkens kunst og formsprog præget senere tiders kunst og kultur? Faglige mål for forløbet: • Analysere og fortolke antikke kunstværker i deres historiske og kulturelle kontekst. • Identificere, forklare og anvende centrale fagbegreber og metoder til beskrivelse og datering af skulpturer. • Vise, hvorledes antikkens kunst har haft betydning for senere europæisk kultur. • Nuancere og perspektivere moderne æstetiske problemstillinger gennem studiet af antikkens kunst. • Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Lærerpræsentationer, par- og gruppe arbejde, matrixgrupper med præsentation af forskellige skulpturer, ekskursion samt elevfremlæggelser Antikke skulpturer: • Auxerre-koren • Nikandre-koren • New York-Kouros • Sounion-kouros • Peploskoren • Rayet-hovedet • Anavysos-kouros • Aristodikos-kouros • Vognstyreren fra Delfi • Artemis og Ifigenia • Tyrandræberne • Kritios drengen • Zeus fra Artemision • Diskoskasteren • Diadumenos • Spydbæreren • Hermes med Dionysosbarnet • Skraberen • Sandalbinderen • Døende amazone • Nike fra Samothrake • Afrodite fra Knidos • Termebokseren • Nike i Olympia • Demosthenes • Galler dræber sin kvinde • Døende galler • Drukken kælling • Afrodite og Pan • Laokoon-gruppen • Cicero-buste • Augustusstatuen fra Primaporta • Claudius som Jupiter Perspektiv skulpturer: • Donato di Niccolò di Betto Bardi – David • Gian Lorenzo Bernini - Ratto di Proserpina • Antonio Canova - Napoléon en Mars désarmé et pacificateur • Bertel Thorvaldsen - Håbets gudinde • Italo Griselli - Genio dello sport • Duane Hanson – Jogger • Christian Lemmerz – Adam-Kadmon Supplerende materialer: • Marie Kluge, Katja Holm Kunsten at se på skulptur, 2023, s. 39-43, 147-165 • Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen: Paideia, 2012, s. 45-53, 93-100, 129-136, 171-176, 201-206, 247-254
Indhold	Kernestof: Skema til anslyse af skulpturer description Beskrivelse af skulpturer Læs: Kunsten at se på skulptur - Metode.pdf Powerpoint description Læs: Paideia, s. 45-53 (der er masser af billeder). Læs 5. stasimon af Medea 25-11-2025 - Tidlig klassisk skulptur.pdf description Guden fra Kap Artemision description Powerpoint: description Dagens program: Læs: Paideia s. 93-100 (Tidlig klassisk tid) Primaportastatuen (romersk) description Udvalg af hellenistiske skulpturer: Powerpoints (Hellenistisk og romersk) Læs: Paideia s. 129-136 og 171-176 (Højklassisk og senklassisk tid) Læs: Paideia s. 201-206 og 247-254 (Hellenistisk og romersk tid) Læs: Kunsten at se på skulptur: Antik reception description Asynkron opgave afleveres i Elevfeedback (på dette modul) Asynkron undervisning består af en skulpturanalyse. Vi læser i fællesskab 5. epeisodion og exodos af Medea :) Medea podcast resuméer Obs. Nyt skema for ugens myte description Gruppearbejde og fremlæggelse af Metode i oldtidskundskab Opgave (fremlæggelse og gruppper) Dagens powerpoint :) description Ovid - Heroinebrev XII - Medea til Jason Baggrund om Ovid Baggrund om Heroides (heltindebrevene) Tur til Glyptoteket: Forberedelse til ekskursion.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Helene på anklagebænken Forløbet sigter mod at give eleverne et indblik i eposgenren og i de mangeartede fremstillinger af Helene i antikkens litteratur. I forløbet introduceres eleverne til Homers skildringer af Helene i både Iliaden og Odysseen, samt til Lukians satiriske behandling af det samme mytestof. Eleverne arbejder med forskelligartede tekster, hvor Helene står som central figur. Gennem disse tekster undersøges forskellige perspektiver på hendes rolle i Den trojanske krig, med særligt fokus på skyldsspørgsmålet, som har været genstand for fortolkning og debat siden oldtiden. Der lægges vægt på at forstå eposgenrens form og funktion, forskelle i de litterære fremstillinger samt, hvordan fortællingerne om Helene afspejler antikkens syn på skyld, ansvar, ære og kvindens plads i samfundet. Eleverne skal arbejde med følgende centrale spørgsmål: • Hvad kendetegner eposgenren, og hvordan bruges den til at fremstille mytiske skikkelser som Helene? • Hvordan varierer billedet af Helene i forskellige antikke tekster, og hvad kan disse forskelle fortælle om samtidens værdier og idealer? • Hvordan kan antikkens diskussioner om skyld, ansvar og skæbne opleves som relevante i en moderne kontekst? Faglige mål for forløbet: • Analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur. • Identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster. • Vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur. • Nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger gennem læsning af antikke tekster. • Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Arbejdsformer Lærerpræsentationer, par- og gruppe arbejde, matrixgrupper med præsentation af forskellige tekststykker, klasse- og nærlæsning, skriftligt arbejde Kernetekster • Homer: Iliaden - 3.121-461 (12 sider) • Homer: Odysseen - 4.120-289 (4,5 sider) • Lukian: Paris' dom (7 sider) • Gorgias' lovtale over Helena (4 sider) Supplerende materialer: • Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen: Paideia, 2012 • The British Museum: How and why the Trojan war started (youtube) • See U in History / Mythology: Helen of Troy - The Woman Who Caused the Trojan War (youtube)
Indhold	Kernestof: Ugens myte: Filipe & Nikolaj - Minotauros Ugens myte: Fanny - Ofringen af Ifigenia Dagens program Læs: Paideia s. 11-19 Se videoer om den trojanske krig og Helene Powerpoint description Lav jeres homeriske lignelser færdige :) Læs: Homer - Iliaden 3. sang, v. 121-244 Selvstændigt arbejde på dagen. Læs: Iliaden 3. sang, vers 245-382 Til selvstændigt/gruppearbejde Dagens program: Homer - Iliaden, 3. sang.pdf description Dagens plan Ugens myte: Cathrine og Emilie - Narcissus og Echo Læs: Læs: Iliaden 3. sang, vers 382-461 Mulighed for "konsultationer" :) Dagens plan: Læs: Homers Odysse, 4. sang, v. 137-289 Fremlæggelsesrækkefølge Vi afholder i dag alle jeres skulpturfremlæggelser description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Lykke, sindsro og det gode liv Forløbet sigter efter at udforske begrebet "lykke" og "det gode liv" gennem læsning af udvalgte græske og romerske filosoffer. Vi dykker ned i den antikke, især den hellenistiske og romerske, forståelse af lykke og sammenligner denne med en moderne opfattelse af lykke. Eleverne introduceres eksplicit til stoisk og epikuræisk filosofi og arbejder med, hvordan disse livsanskuelser definerer lykken - særligt med fokus på begreber som ataraxia og de stoiske dyder. Forløbet sætter samtidig elevernes egne betragtninger om lykke og det gode liv i perspektiv. Vi undersøger, hvordan begrebet lykke har udviklet sig fra antikken og frem til nutiden. Eleverne skal forholde sig til spørgsmål som: • Hvad betyder lykke i en antikke forståelse, og hvordan adskiller det sig fra vores moderne forståelse af lykke? • Hvordan hænger lykke sammen med dyder, livsførelse og moral i antikken? • Hvordan forholder stoicisme sig til lykke gennem begreber som indre ro og selvkontrol? • Hvordan forholder epikurænisme sig til lykke gennem begreber nydelse? • Er der forskel på, hvordan vi i dag anskuer lykke og det gode liv, sammenlignet med den antikke forståelse? Faglige mål for forløbet: • Analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur. • Identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster. • Vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur. • Nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger gennem læsning af antikke tekster. • Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Arbejdsformer Lærerpræsentationer, par- og gruppe arbejde, matrixgrupper med præsentation af forskellige tekststykker, klasse- og nærlæsning, projektarbejde Kernetekster: • Epikur: Brevet til Menoikeus (7 sider) • Seneca: Moralske Breve til Lucilius, brev 12 (2,5 sider) • Seneca: Moralske Breve til Lucilius, brev 16 (2 sider) • Seneca: Moralske Breve til Lucilius, brev 41 (2 sider) • Seneca: Moralske Breve til Lucilius, brev 61 (0,5 sider) • Seneca: Moralske Breve til Lucilius, brev 63 (2,5 sider) • Seneca: Moralske Breve til Lucilius, brev 103 (1 side) • Seneca: Moralske Breve til Lucilius, brev 107 (2,5 sider) Perspektivtekster: • Nik og Jay: ”En dag tilbage” (2004) • Hakon Mosbech: Hvorfor alt fra erhvervsbosser til topatleter er begyndt at læse en 2.000 år gammel filosofi?, Zetland (14. januar 2020) • Oscar Cordes Hvass: Vi er unge og deprimerede, og kuren hedder stoicisme, Berlingske (7. april 2022) Supplerende materialer: • Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen: Paideia, 2012, s. 137-170
Indhold	Kernestof: Læs Gorgias' lovtale over Helena Resterende skulpturfremlæggelser Dagens program: Powerpoint: Stoicisme description Lukian - Gudindernes skønhedskonkurence Læs: Paideia, s. 137-138 (Filosofi - frem til førsokratikerne) Læs: Paideia, s. 159-163 (Stoicisme) Dagens program Seneca, ‘Moralske breve’ til Lucilius, brev 107, Genbesøg stoicismens grundidéer Seneca: Moralske Breve til Lucilius, brev 12 (s. 21-23) Seneca: Moralske Breve til Lucilius, brev 16 (s. 10-11) Seneca: Moralske Breve til Lucilius (I behøver kun at læse det brev, hvor jeg navn står ved)
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb