Holdet 1gp me/1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nordsjællands Grundskole og Gymnasium
Fag og niveau Mediefag C
Lærer(e) Jan Mouritzen
Hold 2025 me1 (1gp me/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til mediefag
Titel 2 Pilotprojekt
Titel 3 Temaforløb - Actionfilmen
Titel 4 Temaforløb - Dokumentarfilm
Titel 5 Eksamensproduktion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til mediefag

Filmsprogets virkemidler og æstetik

Introduktion til de filmiske virkemidler. Evnen til at skelne mellem de
forskellige filmiske virkemidler, at bruge dem i analyseøjemed.
Anvendelse af den filmspecifikke terminologi. Progression fra det simple
til det mere komplicerede udtryk.

Grundlæggende kendskab til filmfortællinger. Evne til at analysere,
forstå og formidle dramaturgiske forhold i audiovisuelle produktioner.
Nøgleord: Idégrundlag, præmis, plot, aktantmodel, berettermodel,
bølgemodel. Fortællingens struktur. Fremdriftskomponenter.

- indstilling, scene, sekvens.
Beskæringer og perspektiver - supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær, ultranær
Frøperspektiv, fugleperspektiv, normal perspektiv

Linier i billedet - det gyldne snit - lodrette, vandrette, diagonale, + fokusskift - s.17-19
Filmeksempel: "Mission Impossible - Rogue Nation"
Tekst: "Fokus" side 12-21
Kameraindstillinger: Travelling, tracking, panorering, tilt, steadicam m.fl.

Montagen som virkemiddel - s. 25-26
Lev Kuleshovs montageeksperiment - Montage: Tese + antitese = syntese (den tredje mening)

Filmeksempler : "Panserkrydseren Potemkin" (Eisenstein), "Strejke" (Eisenstein) (koen der slagtes modstilles med de strejkende arbejdere der bliver slagtet af soldaterne)

Filmisk tid og rum: Filmisk tid og realtid (kortere, længere eller sammenfald)

Kontinuitetsklipning - usynlig klipning./ krydsklipning og parallelklipning
Synkron lyd og asynkron lyd i film (s.30-31)

Filmens dramaturgi - Berettermodellen (anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks, udtoning)  side 32-37

Orkestrering af karakterer: Hovedkarakteren, Helte- og skurkekarakterer, skyggeroller/hjælpere - den fortrolige karakter - kontrastkarakteren. s. 41-42

Frame: Et enkeltbillede på et filmstrimmel. Hvert sekund af en film består af 24 frames.
Indstilling eller shot: En ubrudt optagelse uden klip.
Scene: Et mindre handlingsforløb uden spring i tid og sted som kan bestå af mange indstillinger.
Sekvens: Flere scener som til sammen udgør et afrundet handlingsforløb.

Film er bygget op af mange små byggesten som kaldes indstillinger. Forståelsen af en film begynder med en analyse af virkemidlerne som er brugt i repræsentative scener - helt ned til de mindste detaljer. En analyse der beskæftiger sig med virkemidler ned i mindst deltalje kalder man en shot-to-shot-analyse.

Indstilling er fotografens afstand til motivet. Det spænder fra det ultranære detaljebillede til nærbilledet (typisk et ansigt beskåret ved issen og hagen), totalbilledet (hele kroppen og noget af miljøet) og supertotalbilledet (overblik af omgivelserne). En film indledes ofte med et ’establishing shot’ som etablerer hvor vi befinder os. Det bruges også i forbindelse med større sceneskift.

Vinkel beskriver kameraets vertikale placering. De tre vigtigste former for perspektiv kaldes ’frøperspektiv’, ’normalperspektiv’ og ’fugleperspektiv’. Et kamera der peger ned mod motivet (’fugleperspektiv’) får motivet til at virke lille og magtesløst, mens ’frøperspektiv’ der peger op, giver et større og mere magtfuldt motiv. Der findes også andre varianter. For eksempel kan kameraet være tiltet til den ene side så perspektivet er skævt. Det medfører ’kælkede’ linjer.

Klipning beskriver den måde filmen er klippet sammen på. Man skelner mellem to former for klipning: ’usynlig’ (’kontinuitetsklipning’) og ’synlig’ (’montageklipning’). Den ’usynlige’ klipning virker meningsfuld: Vi ser en person kigge på noget, og i næste klip ser vi det han kigger på. Den ’synlige’ klipning skaber kontrast mellem klippene så tilskuerne tvinges til at tænke over hvad klippene har med hinanden at gøre. Der er to former for synlig klipning: ’beskrivende’ klipning som viser en udvikling eller en stemning, og ’provokerende’ klipning som klipper to tilsyneladende tilfældige motiver sammen for at få seeren til at reflektere over sammenhængen.

Primær litteratur: "Fokus - en grundbog i film, tv og video" af Per Katz
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Pilotprojekt

Pilotprojekt
- Medieproduktion, gruppearbejde

"Fra ide til produktion" ("Fokus" s. 48-72).
Præproduktion:
Kreativ ideudvikling: Brainstorm, koncept/præmis, udarbejde konflikt
Synopsis: Kort produktionsbeskrivelse (skema s. 51).
Research, manuskriptskrivning, udarbejdelse af storyboard til scenerne, produktionsplan.
Produktion:
Optagelse/indspilning
Post-produktion: Redigering, effekter, musik, titeltekster m.v.
- Den konstruktive efterkritik: Vi ser filmene i plenum og diskuterer styrker og svagheder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Temaforløb - Actionfilmen

Til actionfilmen knytter sig et mytologisk frelserplot, nøjagtig som vi ser det i Det Nye Testamentes 2000 år gamle historier om Jesus. Dette mener forsker Rikke Schubart, som har skrevet bogen "Med vold og magt: Actionfilm fra Dirty Harry til The Matrix".

Plottet i disse film går kort fortalt ud på, at vi har en fremmedgjort, udstødt helt, som samfundets skæbne og orden afhænger af: Samfundet trues af nogle skurke, der skaber kaos. Det får helten til at gribe ind og handle. Han handler lige som skurkene også uden for lovens rammer. Han formår med ulovlige midler at genoprette samfundets lov og orden. Actionhelten er kort sagt en frelser, der forfalder til selvtægt for at redde verden. Og han høster sjældent anerkendelse efterfølgende.
Actionfilmens plotstruktur består af seks dele, der ser således ud:

Evt. normaltilstand
Udstødelse/udstødt
Udvælgelse
Ofring
Genopstandelse
Hævn.

Filmeksempel: "Rambo: First Blood Part II (1985):
https://www.youtube.com/watch?v=BJ2opOE33fQ

https://www.youtube.com/watch?v=VDeCE-qy-4M

I temaforløbet ser vi nærmere på actionfilmens historie, en genre der etableres sidst i 1960erne med biljagterne i "Bullitt" (1968) og "The French Connection" (1971). Til genrens hjørnesten hører filmserier om hemmelige agenter som James Bond og Mission: Impossible, samt Rambo, Terminator, Die Hard, Predator m.fl. En særlig type er de såkaldte 'buddy movies", hvor to umage helte skal arbejde sammen, som f.eks. i "Dødbringende våben", "Bad Boys", "Rush Hour" eller "The Other Guys" m.fl.

Ikonografien (genkommende elementer) er typisk actionkampe, skuddueller, voldsomme stunts, bil- og flyjagter m.v., samt elementer som narko, penge, kriminalitet osv.

Forløbet afsluttes med at eleverne producerer en kort actionfilm i grupper.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Temaforløb - Dokumentarfilm

I dette forløb fokuseres på dokumentarfilmen som genre og udtryksform. Klassens elever skal via teoretisk læsning og filmisk analyse og -fortolkning tilegne sig metoder og kompetencer i at tænke analytisk og få en indsigt i dokumentarfilmens historie og i de forskellige dokumentarfilmformer.

Forløbet tager afsæt i fagteksten "Fat om dokumentarfilm" (Torben Blankholm, Synnøve Kjærland, DFI, 2001). Efter en grundig gennemgang af dokumentarfilmens historie og dens forskellige grundformer og æstetiske virkemidler er det meningen, at eleverne fortsætter forløbet med praktisk arbejde i matrix-grupper, hvor de skal fremstille deres egen dokumentarproduktion.

Forløbet afsluttes med en opsamlende og perspektiverende dialog om dokumentarfilmens udtryks- og holdningsmæssige diversitet.  

Ambitionen er at styrke elevernes kendskab til dokumentarfilmgenrens forskellige grundformer, deres virkemidler og påvirkning af os, beskuerne. Gennem de udvalgte filmklip stifter eleverne bekendtskab med dokumentarfilm om både danske og globale problemstillinger.

Dokumentarfilm skildrer virkeligheden men er ikke objektive. Ved at arbejde med instruktørens valg af virkemidler og grundformer skulle det gerne fremgå, at dokumentarfilm er skabt ud fra en instruktørs personlige fortolkning af virkeligheden og at vedkommende har truffet mange æstetiske og dramaturgiske valg i skabelsen af sin film. Et af de overordnede formål er derfor at nuancere en særdeles udbredt forestilling om, at dokumentarfilm skildrer ’sandheden’ om en given sag.

Ved at indføre eleverne i instruktørens valg af virkemidler og former er det ambitionen, at eleverne forstår, at dokumentarfilm er skabt ud fra en personlig fortolkning af virkeligheden. At der faktisk skabes en fortælling næsten på linje med fiktionsspillefilmens.

- Klassisk/dybdeborende/ekspositorisk dokumentar:
"Nanook of the North" (1922),


Poetisk dokumentar
Den poetiske dokumentar er dokumentargenrens svar på poesi. Den skildrer virkeligheden gennem sansninger og stemninger, og den er en kreativ bearbejdning af virkeligheden. Den poetiske dokumentar vil beskrive frem for at forklare, den vil vise – ikke overbevise – og det er derfor det æstetiske, der er fremtrædende. Filmens indhold bliver ikke fortalt og forklaret som i nogle af de andre dokumentarformer, for i den poetiske dokumentar er der mere fokus på form end på indhold; hvordan der fortælles, frem for hvad der fortælles. Der er ikke altid en konkret handling, men fortællingen findes i de sanselige billeder, rytmen og vekslingen mellem lys/skygge f.eks.
"Regen" (Regn) (Joris Ivens, Holland 1929).

https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/den-poetiske-dokumentar

https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/den-poetiske-dokumentar?unilogin=1

’Nye scener fra Amerika’ (2002) er et eksempel på en rendyrket poetisk dokumentar. Gennem en lang montage af landskaber, kulturelle kendetegn og mangfoldige mennesker skildres Amerika, som Jørgen Leth oplever det. I lange, uklippede indstillinger (en slags tableau-form) fortæller han seerne, hvad optagelserne forestiller med sin voice over.

I den observerende ’Skjold og Isabel’ (højre) bliver fortælleformen brudt op af passager med poetisk stil. Skjold og Isabel præsenteres gennem en symbolsk filmisk stil, der understreger deres forskellighed.

"Zoo" (Holland, 1961), instrueret af Bert Hanstraa.
https://www.youtube.com/watch?v=56ot1I27Iso

Denne dokumentar benytter bl.a. match cut og gentagelser i billed- og lyd til at skabe rytme. Filmen giver et indblik i en dag i zoo, og man fristes til at spørge, hvem der betragter hvem - er det menneskene som kigger på dyrene i burene, eller omvendt.

- Observerende dokumentar
- Cinéma verité (film sandhed), Frankrig 1961, "Fortællingen om en sommer" af Jean Rouch og Edgar Morin.
- Direct Cinema, USA 1960 - 1965. "Primary" (primærvalg) af Robert Drew.
+ "Titticut Follies" (1967) af Frederick Wiseman.

Direct Cinema, (eng. 'direkte film'), amerikansk dokumentarfilmbevægelse, opstået i begyndelsen af 1960'erne. Direct Cinema søgte, som den samtidige franske cinéma vérité-bevægelse, at registrere den sociale og politiske virkelighed i dennes ubevogtede øjeblikke med 16 mm-letvægtskameraer og bærbare båndoptagere.

I modsætning til cinéma vérités aktive provokation, var Direct Cinema kendetegnet ved passiv observation. Bevægelsen fandt sin mest prominente repræsentant i Frederick Wiseman, der bl.a. skildrede magtstrukturen i sociale institutioner, fx i "Titticut Follies (1967) og Hospital (1970).
"Primary" (primærvalg) af Robert Drew følger John F. Kennedys valgkamp mod Hubert Humphrey i 1960.

Lars Engels: "Piger i Vestre Fængsel" (DR 1996), observerende dokumentar.
https://www.dr.dk/presse/dr-dokumentar-piger-i-vestre-faengsel-13

https://www.youtube.com/watch?v=auTkNwqFHwQ


Den deltagende (personlige) dokumentar
I den deltagende dokumentar spiller instruktøren en meget konkret og helt central rolle. Ikke blot er han kunstneren bag filmen, han er også til stede på filmens billedside i en stor del af filmen. Instruktøren er aktivt deltagende foran kameraet i filmens afdækning af den virkelighed, der skildres. Det betyder, at han på en helt konkret måde tager publikum i hånden og guider dem til en forståelse af filmens emne.

Den deltagende dokumentar har en del lighedspunkter med den kritiske, autoritative dokumentar. Ofte har de begge en sag, de vil undersøge, og tit foregår researchen gennem et undersøgende detektivarbejde.


Journalisten / instruktøren deltager selv i filmen, og er måske hovedperson.

Der foregår en handling, som instruktøren er en del af.

Journalisten / instruktøren taler til kameraet (eller os) og bruger jeg-form.

Der kan være scener, hvor instruktøren har skjult kamera.

Der kan være flere interviews.

Der er spændingsopbyning og en tydelig konflikt.

Et eksempel på denne genre kunne være: "Bowling for Columbine" (2002, Michael Moore), "Supersize Me" (Morgan Spurlock), Operation X (TV2).
"Bowling for Columbine": https://www.youtube.com/watch?v=djr5QNJG73k
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Eksamensproduktion

Eksamensproduktion

Eleverne arbejder sammen i grupper om at producere et videoprojekt, som de skal præsentere og forsvare til eksamen.
Produktionsforløbet indeholder tre faser: præproduktion (brainstorm, manuskript, storyboard), produktion (optagelse) og postproduktion (redigering m.v.). Emnet for gruppernes medieproduktion er selvvalgt, men kan knytte sig til et af de gennemgåede undervisningsforløb. Filmens længde må maks. være 6 minutter.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer