|
Titel
4
|
De vigtige relationer
Kernestof: Temaer til psykologi, kapitel 4
Temaet handler om hvorfor og hvordan mennesker danner relationer samt hvordan vi påvirkes af vores relationer. I kapitlet indgår udviklingspsykologi (Bowlby og Ainsworth), tilknytningsteori og tilknytningsmønstre, resiliensbegrebet og omsorgssvigt, venskab (Dunbars tal), social sammenligning og trivsel. Kauai-undersøgelsen og BEIP (Budapest Early Intervention Project). Kort intro til identitetsteori baseret på dansk psykolog Carsten Rene Jørgensens tilgang til identitet.
Supplerende materiale om Harry Harlows abeforsøg (stofmoder versus stålmoder og tilknytningsadfærd) samt ’Still face’-eksperimentet (https://www.youtube.com/watch?v=f1Jw0-LExyc).
Arbejde med dokumentarfilmen The Rachel Divide (Laura Brownson 2018), kan ses på Netflix. Filmen omhandler Rachel Dolezal – kontroversiel, hvid kvinde, der identificerer sig som sort. Filmen skildrer hendes liv efter det blev afsløret, at hun havde skjult sin etniske baggrund, mens hun arbejdede som leder i NAACP (National Association for the Advancement of Colored People). Tematikker i filmen: Identitet og race, kulturel appropriation (kulturel anerkendelse versus kulturel udnyttelse), offentlig udstødelse og sociale medier. Filmen bygger bro mellem kapitlerne om vigtige relationer samt os og dem.
Arbejde med dokumentarfilmen ”Min barndom i helvede” (Lisbeth Zornig 2012). Tematikker i filmen: omsorgssvigt, resiliens, risikofaktorer/beskyttende faktorer, offentligt omsorgssvigt.
Vigtige begreber: Tilknytning, tilknytningsadfærd, udforskningsadfærd, resiliens, risikofaktorer, beskyttende faktorer, synkronisering, jegidentitet/personlig identitet/social identitet/kollektiv identitet, det senmoderne samfund (aftraditionalisering og individualisering), arv/miljø.
|