|
Titel
1
|
(1) Politik og deltagelse
FORLØBETS INDHOLD
Første del af forløbet er læst som en del af ks-forløbet (under titlen 'Ideologier og velfærdsstat'). Her har vi beskæftiget os med de tre centrale ideologier, liberalisme, konservatisme og socialisme, og hvilken rolle ideologierne spiller i de forskellige velfærdsmodeller. Heri diskuteres velfærdsstatens udfordringer og fremtid inklusiv løsninger på den klemte universelle velfærdsstat.
I anden del af forløbet (januar-februar 2026) har vi beskæftiget os med politiske partier, partiadfærd, vælgeradfærd og minervamodellen. Her har vi været en tur på Christiansborg, hvor vi har mødt to af de lokale folketingskandidater, nemlig Steffen Frølund (LA) og Marianne Bigum (SF).
FAGLIGE MÅL
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- kvantitativ og kvalitativ metode
ARBEJDSFORMER
- Udvikling og diskussion af løsningsforslag med brug af fagets viden og metoder.
- Udadvendte aktiviteter i form af besøg i Folketinget (møde med Steffen Frølund, LA, og Marianne Bigum, SF).
- Skriftlighed af stigende sværhedsgrad i form af udarbejdelse af problemstillinger og hele synopser (eksamensforberedende til 24-timers eksamen mhp. at opøve skriftlig formidling, faglig korrekthed, argumentation og præcision og anvendelse af begreber teori, empiri og metode i et præcist og nuanceret sprog
VIGTIGE BEGREBER
- Tre vigtigste politiske ideologier: Liberalisme (individets frihed), konservatisme (traditioner) og socialisme (lighed).
- Velfærdsmodellerne: Den socialdemokratiske/universelle model (staten central rolle), den konservative/ korporative model (familie/civilsamfund større rolle), den liberale/residuale model (markedet central rolle).
- Velfærdsstatens klemmer: Den demografiske klemme (flere ældre), individualiserings- og forventningsklemmen, omkostningsklemmen.
- Velfærdsstatens fremtid: Brugerbetaling; udlicitering; privatisering; større arbejdsstyrke (højere pensionsalder og tidligere start på arbejdslivet); ændret skattetryk; bedre integration af indvandrere/efterkommere; bedre uddannelser.
- Fordelingspolitik (skatter og omfordeling) og værdipolitik (ikke-materielle værdier som f.eks. udlændingepolitik).
- Vælgeradfærd Kerne- og marginalvælgere, issue-voting, class-voting, issue-voting.
- Partiadfærd: Kaare Strøms model (policy-seeking, office-seeking og vote-seeking).
- Demokratityper Repræsentativt demokrati (vælgerne vælger repræsentanter) og direkte demokrati (vælgerne beslutter selv som ved folkeafstemninger).
- Demokratiformer Konkurrencedemokrati (befolkningen stemmer ved folketingsvalg, men bør i øvrigt lade politikerne arbejde uforstyrret); og deltagelsesdemokrati (også kaldet samtaledemokrati. Ved siden af valgdeltagelse bør befolkningen også deltage i demokratiet på andre måder. Samtale og respekt for modparten.
- Dahls kriterier for demokrati (medbestemmelse, lighed i valg, mulighed for at opnå begrundet indsigt, borgerne har kontrol med dagsordenen, ingen voksne må udelukkes fra demokratiet).
- Medborgerskab (en medborger er en person, der kender sine rettigheder og pligter, og som deltager i udviklingen af de fællesskaber, som vedkommende er en del af).
LITTERATUR:
- Samf på B (Bjørnstrup, Matthiesen & Skov, i-bog), Kapi. 4: 'Hvem har den politiske magt?', kap. 5: 'Ideologi og velfærd – hvem gør hvad?' og kap. 6: 'Partier og vælgere – et politisk billede i forandring?'
|