Holdet 2p Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nordsjællands Grundskole og Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Ulrik Høgsbro
Hold 2025 Sa/p (2p Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 (1) Politik og deltagelse
Titel 2 (2) Økonomi
Titel 3 (3) Kriminalitet
Titel 4 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 (1) Politik og deltagelse

FORLØBETS INDHOLD
Første del af forløbet er læst som en del af ks-forløbet (under titlen 'Ideologier og velfærdsstat').  Her har vi beskæftiget os med de tre centrale ideologier, liberalisme, konservatisme og socialisme, og hvilken rolle ideologierne spiller i de forskellige velfærdsmodeller. Heri diskuteres velfærdsstatens udfordringer og fremtid inklusiv løsninger på den klemte universelle velfærdsstat.
I anden del af forløbet (januar-februar 2026) har vi beskæftiget os med politiske partier, partiadfærd, vælgeradfærd og minervamodellen. Her har vi været en tur på Christiansborg, hvor vi har mødt to af de lokale folketingskandidater, nemlig Steffen Frølund (LA) og Marianne Bigum (SF).

FAGLIGE MÅL
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- kvantitativ og kvalitativ metode

ARBEJDSFORMER
- Udvikling og diskussion af løsningsforslag med brug af fagets viden og metoder.
- Udadvendte aktiviteter i form af besøg i Folketinget (møde med Steffen Frølund, LA, og Marianne Bigum, SF).
- Skriftlighed af stigende sværhedsgrad i form af udarbejdelse af problemstillinger og hele synopser (eksamensforberedende til 24-timers eksamen mhp. at opøve skriftlig formidling, faglig korrekthed, argumentation og præcision og anvendelse af begreber teori, empiri og metode i et præcist og nuanceret sprog

VIGTIGE BEGREBER
- Tre vigtigste politiske ideologier: Liberalisme (individets frihed), konservatisme (traditioner) og socialisme (lighed).
- Velfærdsmodellerne: Den socialdemokratiske/universelle model (staten central rolle), den konservative/ korporative model (familie/civilsamfund større rolle), den liberale/residuale model (markedet central rolle).
- Velfærdsstatens klemmer: Den demografiske klemme (flere ældre), individualiserings- og forventningsklemmen, omkostningsklemmen.
- Velfærdsstatens fremtid: Brugerbetaling; udlicitering; privatisering; større arbejdsstyrke (højere pensionsalder og tidligere start på arbejdslivet); ændret skattetryk; bedre integration af indvandrere/efterkommere; bedre uddannelser.
- Fordelingspolitik (skatter og omfordeling) og værdipolitik (ikke-materielle værdier som f.eks. udlændingepolitik).
- Vælgeradfærd Kerne- og marginalvælgere, issue-voting, class-voting, issue-voting.
- Partiadfærd: Kaare Strøms model (policy-seeking, office-seeking og vote-seeking).
- Demokratityper Repræsentativt demokrati (vælgerne vælger repræsentanter) og direkte demokrati (vælgerne beslutter selv som ved folkeafstemninger).
- Demokratiformer Konkurrencedemokrati (befolkningen stemmer ved folketingsvalg, men bør i øvrigt lade politikerne arbejde uforstyrret); og deltagelsesdemokrati (også kaldet samtaledemokrati. Ved siden af valgdeltagelse bør befolkningen også deltage i demokratiet på andre måder. Samtale og respekt for modparten.
- Dahls kriterier for demokrati (medbestemmelse, lighed i valg, mulighed for at opnå begrundet indsigt, borgerne har kontrol med dagsordenen, ingen voksne må udelukkes fra demokratiet).
- Medborgerskab (en medborger er en person, der kender sine rettigheder og pligter, og som deltager i udviklingen af de fællesskaber, som vedkommende er en del af).

LITTERATUR:
- Samf på B (Bjørnstrup, Matthiesen & Skov, i-bog), Kapi. 4: 'Hvem har den politiske magt?', kap. 5: 'Ideologi og velfærd – hvem gør hvad?' og kap. 6: 'Partier og vælgere – et politisk billede i forandring?'
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 (2) Økonomi

FORLØBETS INDHOLD
Hvad er samfundsøkonomi, hvornår kan man sige, økonomien er god (de økonomiske mål), og hvordan kan man styre økonomien (finans-, penge og arbejdsmarkedspolitik)?

FAGLIGE MÅL
Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund, det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt, globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

KERNESTOF
Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt

VIGTIGE BEGREBER
Det økonomiske kredsløb, viser de vigtigste pengestrømme i samfundet mellem den offentlige sektor (staten), finanssektoren (bankerne), husholdningerne (forbrugerne), virksomhederne og udlandet.
De økonomiske mål:
/ Økonomisk vækst (vækst i BNP (værdien af den samlede produktion i landet). Målet er en årlig vækst på ca. 2 pct.)
/ Lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse (man kigger primært på konjunktur- og strukturarbejdsløshed).
/ Stabil inflation, ca. 2 pct. årligt (omkostnings- og efterspørgselsinflation, lønprisspiralen);
/ Balance eller overskud på betalingsbalancen (forholdet mellem import og eksport af varer og tjenesteydelser).
/ Balance på de offentlige finanser (ikke større udgifter end indtægter, ikke stor statsgæld)
/ Bæredygtig økonomi (ikke belaste miljø og klima).
Målkonflikter Det kan være vanskeligt både at have lav arbejdsløshed og lav inflation, for ved lav arbejdsløshed kan lønmodtagerne nemmere kræve højere løn, hvilket fører til omkostningsinflation. Det kan ligeledes være svært at have økonomisk vækst og bæredygtig udvikling på en gang, for øget produktion medfører ofte øget forurening.

Økonomisk politik
Finanspolitik (ændring i statens udgifter og indtægter for at påvirke efterspørgslen i samfundsøkonomien), ekspansiv finanspolitik (øge efterspørgslen, føres især for at sænke arbejdsløsheden), kontraktiv finanspolitik (bremse efterspørgslen, føres især for at standse inflationen (efterspørgselsinflation)).
Pengepolitik (ændring af rente og pengemængde for at påvirke efterspørgsel og investeringer), føres af Nationalbanken. Ekspansiv pengepolitik (øge efterspørgsel og investeringer ved at sænke renten), kontraktiv pengepolitik (hæve renten for at bremse efterspørgslen og dermed sænke inflationen).
Arbejdsmarkedspolitik (for at få flere på arbejdsmarkedet hæver man fx pensionsalderen eller sænker overførselsindkomsterne).
Uddannelsespolitik (for at få en bedre uddannet arbejdsstyrke).

LITTERATUR:
- Samf på B (Bjørnstrup, Matthiesen & Skov, i-bog), kap. 7: Økonomi – din guide til BNP, vækst og lykke'.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 (3) Kriminalitet

Samf på B kap. 3.2
Fra drengestreger til bandekrig

FAGLIGE MÅL
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå; anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger,
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre, undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og diskutere løsninger herpå;
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder; formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler; formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre.


KERNESTOF
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

VIGTIGE BEGREBER

- ALMINDELIG SOCIOLOGI
- Socialisering: Primær socialisering (hjemmet), sekundær socialisering (uden for hjemmet), dobbeltsocialisering (danske børn udsættes fra en tidlig alder for både primær og sekundær socialisering)
- Normer og social kontrol
- Samfundstyperne: Det traditionelle samfund (landbrugssamfundet, indtil ca. 1860), det moderne samfund (industrisamfundet, indtil ca. 1970), det senmoderne samfund (videnssamfundet, nu).
- Anthony Giddens: Senmodernitetens centrale kendetegn er den øgede refleksivitet, adskillelse af tid og rum, samt udlejring af sociale relationer og ekspertsystemer.
- Thomas Ziehe: Øget refleksivitet, formbarhed og individualisering (kulturel frisættelse).
- Hartmut Rosa: Fremmedgørelse i accelerationssamfundet.
- Pierre Bourdieu: Habitus (individets værdier, normer, vaner og holdninger); og kapitalformer: Økonomisk kapital (penge osv.), social kapital (familie og netværk), kulturel kapital (uddannelse og sprog).
- Struktur/aktør-debatten (er det individets eller samfundets ansvar)
- Social arv, herunder positiv social arv (børn arver positive sociale forhold fra deres forældre) og negativ social arv (lavt uddannelsesniveau, arbejdsløshed, misbrug, kriminalitet går i arv).
- KRIMINALITETSTEORI
- Merton (fokus på fristelse), Sutherland (fokus på socialisering), Hirschi (social kontrol).
- Bandekriminalitet: Honneth (manglende anerkendelse), Maffesoli (neostammer), Bourdieu (habitus og kapitaler), Goffman (roller, identitet og stigmatisering).

LITTERATUR
- Bjørnstrup, Matthiesen & Skov: Samf på B ( i-bog), kap. 2: 'Identitet i det senmoderne – hvem er jeg?'
Bjørnstrup, Matthiesen og Skov: Fra drengestreger til bandekriminalitet (i-bog), kap. 1-4.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Problemstilling: Johnny og Jesper 21-11-2025
Problemstilling Smedens søn 06-03-2026
Slides kriminalitet 12-03-2026
Slides 'Født til kriminalitet?' 13-03-2026
Film bandekriminalitet 20-03-2026
Synopsis straf og resocialisering 27-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Repetition

Repetition af de tre eksamensforløb:
(1) Dansk politik, (2) Dansk økonomi, (3) Bandekriminalitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer