Holdet 1lx sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nordsjællands Grundskole og Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e)
Hold 2025 sa/lx (1lx sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik, ideologi og demokrati
Titel 2 Ung i det senmoderne samfund
Titel 3 Samfundsøkonomi, ulighed og velfærdsstaten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik, ideologi og demokrati

Forløbet Politik, ideologi og demokrati har udgjort et fælles forløb i 1.g's grundforløb.

Forløbet har bestået af  en grundlæggende introduktion til samfundsfagets hovedelementer politik, sociologi og økonomi, idet hovedfokus dog har været lagt på lægges på at tilvejebringe eleverne en grundlæggende politologisk indsigt dels i de tre hovedideologier og deres videreførelse i det danske politiske system og dels i hvordan det danske demokrati fungerer i praksis.

Undervisningen har navnlig taget udgangspunkt i følgende begreber
* Ideologibegrebet
* Liberalisme
* Konservatisme
* Socialisme
* Fordelingspolitik og værdipolitik
* Vælgeradfærd
* Partiadfærd
* Demokratibegreber
* Konkurrencedemokrati >< Samtaledemokrati
* Grundloven (magtens tredeling + frihedsrettigheder)
* Den parlamentariske styringskæde
* Mediernes rolle i demokratiet
* Interesseorganisationer og græsrodsbevægelser
* Demokratiets udfordringer

Pensum:
Brøndum og Hansen(2021). Luk Samfundet Op. Columbus. 4. udgave.
Kapitel 5, Kapitel 6 + tilhørende materiale på bogens hjemmeside

Brøndum og Carlsen (2024) Vores Samfund. 1. udgave
Kapitel 3.4-3.9 + tilhørende materiale på bogens hjemmeside.

Avisartikler og TV-indslag i forbindelse med indgåelse af finanslovsaftalen for 2026


Kobling til kernestof

Politik
* politiske partier i Danmark og politiske ideologier
* politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng  
* politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.  

Metode̶
* kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 2 Ung i det senmoderne samfund

Med særligt fokus på temaet "Ung i det senmoderne samfund" har forløbet introduceret til grundlæggende sociologiske begreber og sammenhænge om socialisering, identitetsdannelse og senmodernitet.

Navnlig følgende emner og begreber har indgået i forløbet:
* Primær og sekundær socialisering
* Normer, regler, sanktioner
* Identitetsbegreber
* Gofmann - frontstage, backstage
* Sociale mediers betydning for identitetsdannelse
* Kendetegn ved det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
* Anthony Giddens - aftraditionalisering, refleksivitet, adskillelse af tid og rum mv.
* Christians Hjortkjær - overgang fra forbudssamfund til påbudssamfund m.v
* Hartmut Rosa - accelerationssamfund, fremmedgørelse, resonans.

Pensum
Brøndum og Hansen, Luk Samfundet Op, Columbus, 2021 kap 2 og 3(3.1-3.3) + tilhørende materiale på bogens hjemmeside
Brøndum og Carlsen, Vores samfund, Columbus, 2024 kap 2.5.2 + tilhørende materiale på bogens hjemmeside.
Hjortkjær, Christian: Utilstrækkelig - hvordan den nye moral gør de unge psykisk syge, Klim, 2020
Eksempel på eksamensspørgsmål: Ungdomsliv - muligheder eller mistrivsel?

Film:
* Diverse begrebsboostere fra Luk Samfundet Op og Vores Samfund
* Ted Talk. Hartmut Rosa: Why are we stucked behind the social acceleration?https://www.youtube.com/watch?v=7uG9OFGId3A
* Christian Hjortkjær:. HøjskoleÅnd #4 - fortælling: Utilstrækkelig. Filmklip baseret på bogen Utilstrækkelig – Hvorfor den nye moral gør de unge psykisk syge. Forlaget Klim 2020. https://www.youtube.com/watch?v=AQgsulpcXmY


Digitale læringsmidler
www.vucdigital.dk. Digitalt læringsmiddel om samfundstyper.


Kobling til kernestof:

Sociologi
* identitetsdannelse og socialisering
* sociale og kulturelle forskelle.

Metode̶
* kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksamensoplæg 06-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Samfundsøkonomi, ulighed og velfærdsstaten

I forløbet har klassen indledningsvist arbejdet med samfundsøkonomiske begreber og sammenhænge og dernæst anvendt disse i forhold til dels de samfundsøkonomiske mål og dels de politiske muligheder for at påvirke økonomien gennem finans-, penge- og strukturpolitik.

Efterfølgende har klassen arbejdet med ulighedsbegrebet, herunder forskellen på resultatlighed og chancelighed, samt ulighed i henholdsvis et økonomisk og et bredere sociologisk perspektiv.

Endelig har klassen arbejdet med velfærdsstatsbegrebet, herunder velfærdstrekanten som er blevet anvendt som indgang til en diskussion af Esping-Andersens velfærdsstatsmodeller. Afslutningsvist har klassen arbejdet med velfærdsstatens udfordringer, herunder hvordan disse får et forskelligt udtryk afhængigt af hvilken velfærdsstatsmodel der tages udgangspunkt i.

Navnlig følgende begreber er gennemgået:
* Marslows behovspyraminde
* Knaphedsbegrebet
* Udbud, efterspørgsel og prisdannelse
* Forbrugskvoter, opsparingskvoter og importkvoter
* Det økonomiske kredsløb
* De økonomiske mål
* Målkonflikter
* Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik - Keynes
* Pengepolitik
* Strukturpolitik
* Arbejdsløshedstyper
* Resultatlighed og chancelighed
* Bourdieu
* Gini-koeficient
* Velfærdstrekant
* Velfærdsmodeller

Pensum:
Luk Samfundet Op. Kapitel 8 og 9
Vores Samfund Side 9-27

Kobling til kernestof

Økonomi
* velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
* det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

Metode
* kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Oversigt over økonomiske mål 20-03-2026
. 24-04-2026
Ulighed set gennem Bourdieu og funktionalisme 24-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer