Holdet t22htxp_DanskA - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Z - EUC NORD
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Stine Schütten Kold
Hold t22htxp_DanskA (t22htxp_1p_DanskA, t22htxp_2p_DanskA, t22htxp_3p_DanskA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Retorik og argumentation
Titel 2 Skriftlig fremstilling
Titel 3 Værklæsning - Korsgaard og autofiktion
Titel 4 Forberedelse til klimamødet
Titel 5 Bagsiden af medaljen - sport
Titel 6 Køn og ligestilling
Titel 7 DIHO
Titel 8 Litteraturhistorien
Titel 9 Tendenser i nyeste litteratur - del 1
Titel 10 Lægekunst - videnskab eller galskab?
Titel 11 Tendenser i nyeste litteratur - del 2
Titel 12 1900-tallet fast forward
Titel 13 Opsamling - repetition, skriftlighed, eksamen.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Retorik og argumentation

Indhold:
Vi arbejder med lejlighedstalen som genre. I forløbet har vi fokuseret på Ciceros pentagram, appelformer og sproglige virkemidler. Vi har taget udgangspunkt i aktuelle taler (forskellige nytårstaler fra 20/21).

Materiale:
Dronningens nytårstale 2022
Statsministerens nytårstale 2023
Tessas nytårstale på DR2 Deadline 2021
Håndbog til dansk: Kapitel 4.9 Retorik - talegenrer, Ciceros pentagram, appelformer. Kapitel 4.3 Sproglige figurer.

Faglige mål:
̶  udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
̶  demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
- demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
- anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
- analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
- demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger  
- demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger

Kernestof:
- dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
- billeder, film og øvrige multimodale tekster
- sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
- danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
- litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder

Skriftligt arbejde:
- analyse af nytårstale

Omfang: ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Skriftlig fremstilling

Indhold:
Et kort forløb med fokus på skriftlighed. Vi har arbejdet med "analyse, vurdering og diskussion".

Materiale:
Debatindlæg: Malthe Gade Némery: "Jeg er en del af en generation, hvor det nemmeste er bare at sige, at man har det dårligt", udgivet i Politiken den 27. februar 2023.
Kronik: Rasmus Kjeldahl: "Alt for mange unge mistrives psykisk - vi skylder dem at handle", udgivet på Avisensdanmark.dk den 18. marts 2022.
Håndbog til dansk: Kapitel 4.9 Retorik - talegenrer, Ciceros pentagram, appelformer. Kapitel 4.10 Argumentation.
Analysevejledning 8 i Håndbog til dansk: "Retorisk analyse af meningsjournalistik"
Guide til skriftlig dansk - htx og teknisk eux - kapitel 4 "Analyse, vurdering og diskussion"

Faglige mål:
̶ udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
̶ demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
̶ demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
̶ anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre,
kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
̶ analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
̶ navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation

Kernestof:
- dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
̶ sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
̶ litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder

Skriftlig aflevering:
- Analyse, vurdering og diskussion

Det er ikke et forløb, som bliver opgivet til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Værklæsning - Korsgaard og autofiktion

Indhold:
Vi har i forløbet læst et værk fra 2017. Vi har således arbejde med nyere litteratur og haft fokus på de tendenser, som strømmer gennem litteraturen i det 21. århundrede. Vi har udover værket også arbejdet med artikler, anmeldelser og taler omhandlende romanen. Derudover har vi arbejdet med realisme og autofiktion - og har derfor set filmen Kunsten at græde i kor.

Materiale:
- Thomas Korsgaard: Hvis det skulle komme et menneske forbi (2017)
Tue Andersen Nexø: "En hel bog af smattede billeder", anmeldelse i Information 4. februar 2017.
- Thomas Korsgaards takketale ved modtagelsen af Otto B. Lindhardt prisen i 2017.
Annelise Bistrup: "Barndommen der blev kastet op", interview med Erling Jepsen i Jyllands-Posten 13. maj 2025.
Filmatiseringen af Erling Jepsens roman Kunsten at græde i kor fra 2006.
- Litteraturhistorien - på langs og på tværs:
  - "2000-2020: Eksperimenterende realisme" --> "Realisme, autofiktion og minimalisme" samt "Tendenser i den nyeste litteratur"  
- Håndbog til dansk:
  - "Når fakta og fiktion mødes"
- Tekstanalyse.dk:
  - "Personkarakteristik"
- Internetsøgning om Thomas Korsgaard
- Video fra Youtube om minimalismen: "Minimalisme og Helle helle - dansk litteratur" fra 18. april 2018.

Faglige mål:
- udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
̶ demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
̶ anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre,
kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
̶ analysere og fortolke fiktive tekster
̶ perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske,
almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
̶ demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
̶ demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale
strømninger
̶ navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation
̶ demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
̶  mangfoldige litterære genrer
̶  billeder, film og øvrige multimodale tekster
̶  sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
̶ danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
̶ mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst én roman og to øvrige skønlitterære værker
̶ litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
̶ litteratur-, sprog- og mediehistorie

Skriftligt arbejde:
- Fokus på grundig litteræranalyse. Der er blandt andet lavet personkarakteristik og miljøbeskrivelse.

Omfang: ca. 380 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forberedelse til klimamødet

Hele 2.g årgangen skulle deltage i Klimamøde i Odense. Her skulle de komme med et løsningsforslag på en selvvalgt klimaproblematik. De skulle udarbejde en tale, som skulle fremføres på Klimamødet. Herefter skulle de i debat med politikere.
Det er ikke et forløb, som bliver opgivet til eksamen!
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Bagsiden af medaljen - sport

Indhold:
Et forløb med fokus på bagsiden af medaljen inden for sportsverdenen. Særligt fokus på medietekster.

Materiale:
- DR-dokumentar fra 2023: Fodboldens usynlige syge: Kvindelandsholdets lidelser
- Jonna Toft: "Fodboldkvinder betaler dyrt for at præstere i en mandeverden", udgivet på vidogsans.dk 17. februar 2023.
- Sørine Gotfredsen: Kvindelige fodboldspillere skal ikke prøve at ligne mænd, kommentar udgivet i Kristeligt Dagblad 8. februar 2023.
- DR-dokumentar fra 2022: Gambler - det første store sus
- Søren Gade: "Spilreklamer i idrætshallen hører ingen steder hjemme", kommentar udgivet i Jyllands-Posten 4. november 2021
- Spilreklamer: Brian Laudrups reklame for Unibet og "Hej mor" - Oddset reklame. Derudover har snakket om spilreklamer på spillertrøjer hos fx FCK.
- Podcast fra Ekstra Bladet: "Hooligans - Født af volden", udgivet september 2023.
- TV2-dokumentar: "Kernen - En underverden af hooligans", udgivet i 2022.
- Tom Carstensen: "Husk, at mere end 99 pct. af fodboldfans opfører sig ordentligt", kronik udgivet i Jyllands-Posten 10. august 2017.
- Berlingske (nyheder): "Ny lov vedtaget af enigt folketing: Hooligans risikerer karantæne i årevis", udgivet 1. juni 2023.
- Ritzau: "SoMe-ekspert: Hadbeskeder ender i lovens ingenmandsland", avisensdanmark.dk 9. november 2023.
- DR-nyheder: "Dansk VM-spiller glæder sig over tiltag mod hadbeskeder", 18. november 2022.
- Kampagne: Team Danmark: "Stop hadbeskeder" fra 2022.
- TV2-dokumentar: "Mistænkeligt spil" fra 2023.
- Håndbog til dansk: Kapitel 5.2 Dokumentarfilm og Mockumentary
- Håndbog til dansk: Analysevejledning 11 - Medieanalyse af dokumentarfilm, 8 - Retorisk analyse af meningsjournalistik, 14 - Medieanalyse af reklamefilm, 16 - Medieanalyse af podcastdokumentar.


Faglige mål:
udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
̶̶ demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
̶ anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre,
kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
̶ analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
̶ perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske,
almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
̶ demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale
strømninger
̶ demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger
̶ navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation
̶ demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.


Kernestof:
̶ dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
̶ billeder, film og øvrige multimodale tekster
̶ sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
̶ digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier
̶ danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
̶ tekster med relevans for teknologisk dannelse
̶ litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
̶ litteratur-, sprog- og mediehistorie.


Skriftligt arbejde:
Opgavesættet "Sport" fra 18. august 2022. Eleverne har besvaret opgave 1 "Analyse, vurdering og diskussion".

Omfang: ca. 150 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Køn og ligestilling

Indhold:
Et kort tematisk forløb om kønsdebat og kønsdiskurser. Vi har i forløbet arbejdet med forskellige genrer indenfor sagprosaen: kronikker, kommentarer, debatindlæg, taler og tv-dokumentar. Vi har således genopfrisket og bygget videre på argumentationsanalyse samt retorisk analyse af meningsjournalistik og taler. Vi har også arbejdet med diskursanalyse.

Materiale:
- Håndbog til dansk: Kapitel 4.11 Diskursanalyse samt relevante analysevejledninger.
- Håndbog til dansk: Kapitel 4.1 Ordenes betydninger - denotationer og konnotationer.
- DR-dokumentar: "Fordi du er kvinde - hvem gider lytte til en skrigeskinke" fra 2020.
- DR-nyheder: "Dansk Sprognævn renser ud i de kønnede ord: 'Det vækker stærkere følelser, når det har med identitet og køn at gøre'", udgivet 19. september 2023
- Perry Ringblom: "Skal Retskrivningsordbogen tage hensyn til ligestilling?", debatindlæg i Kristeligt Dagblad, 21. september 2023.
- Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla 2020.
- Debatten på DR2 med Sofie Linde og Pia Kjærsgaard, september 2020.
- Facebook-kommentarer til Sofie Lindes tale.
- Guide til skriftlig dansk: kapitel 5 - analyse, vurdering og perspektivering.

Faglige mål:
̶  udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
̶- demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
- anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
- analysere og vurdere ikke-fiktive tekste
- perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
- navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.  

Kernestof:
- dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
- mangfoldige litterære genrer
- billeder, film og øvrige multimodale tekster
- sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
- digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier
- litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
- litteratur-, sprog- og mediehistorie.

Skriftligt arbejde:
Vi har arbejdet med opgavetypen "analyse, fortolkning og perspektivering" af en medietekst. Eleverne har analyseret kortfilmen Beast (har ikke sammenhæng med det tematiske forløb om køn og ligestilling).

Omfang: ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 DIHO

Indhold:
Dansk-idéhistorieopgave – Abort
I opgaven har eleverne arbejdet med abort i Danmark i 1900-tallet og frem til i dag – med fokus på de etiske problemstillinger, spørgsmål og udfordringer, som diskussionen om abort kan afstedkomme.
I faget idéhistorie har eleverne redegjort for de tre etiske positioner, som de har arbejdet med i undervisningen, samt anvendt deres kendskab til etikkerne til at analysere og diskutere forskellige abortproblematikker.
I faget dansk har eleverne arbejdet med forskellige tekster, som alle har fokus på abort og/eller abortloven i Danmark. Teksterne har favnet bredt med alt fra skønlitteratur til sagprosa, spillefilm, dokumentar og podcast.

Materiale:  
- Dokumentaren ”Tvunget til at føde” (2023) med særligt fokus på argumentationen og de filmiske virkemidler.
- Podcast-debatten ”Hæv abortgrænsen?” (2023) (værk) med særligt fokus på argumentationen, brugen af appelformer og kilder samt sprog og tone.
- Film (værk): Ustyrlig (2022) fra cfu - Filmen er en fortælling om retfærdighed og håb, baseret på virkelige hændelser fra kvindehjemmet på Sprogø i 1930'erne – lånt fra https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?idnr=CFUFILM1132509&cfuid=5
- DR-dokumentar: "Signe Molde på udebane: Hos de danske abortmodstandere" fra 2020
- Kampagne fra Rettentilliv.dk: "Fisters Fight".
- DR-nyheder: "Anti-abort-kampagne med 'fosteret Fister' får hård kritik: 'Usmageligt og misvisende'" udgivet 28. januar 2022.


Faglige mål:
- Perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige,  samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske sammenhænge
- Demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden.
- Demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger.
- Demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger
- Navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation

Kernestof:
̶  dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
̶  billeder, film og øvrige multimodale tekster
̶  sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
- danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
̶ mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst én roman og to øvrige skønlitterære værker
̶ tekster med relevans for teknologisk dannelse
̶ litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
̶ litteratur-, sprog- og mediehistorie.

Fokus på processkrivning

Skriftligt arbejde:
Dansk-idehistorie-opgaven

Omfang: ca. 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Litteraturhistorien

Indhold:
Et forløb med fokus på litteraturhistorien. Vi har ganske kort berørt middelalderen og læst en folkevise. Dernæst har vi arbejdet kort med oplysningstiden. Vi har arbejdet indgående med romantikken og det moderne gennembrud.


Materiale:
- Litteraturhistorien - på langs og på tværs:
Kapitel 1: Middelalderen
- Folkevisen "Hr. Bøsmer i Elverhjem" (ukendt forfatter og udgivelsesår)
- Litteraturhistorien - på langs og på tværs:
Kapitel 4: Oplysningstiden
- Ludvig Holberg: Erasmus Montanus (1723)
- Litteraturhistorien - på langs og på tværs:
Kapitel 5: Romantikken
- Adam Oehlenschläger: "Morgen-Vandring" (1805)
- N.F.S. Grundtvig: "Danmarks Trøst" (1820)
- St. St. Blicher: (af) Brudstykker af en Landsbydegns dagbog (1824)
- H.C. Andersen: "Den lille pige med svovlstikkerne" (1845)
- P. C. Skovgaard: Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen (1857)
- Martinus Rørbye: Kirurgen Chr. Fenger med hustru og datter (1829)
- Martinus Rørbye: En jæger viser sin kone udbyttet af den første sneppejagt (1839)
- Emil Bærentzen: Det Schramske familiebillede (1829)
- Wilhelm Bendz: Familien Waagepetersen (1830)
- Litteraturhistorien - på langs og på tværs:
Kapitel 6: Det moderne gennembrud
- Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød"  (1887)
- Herman Bang: Pernille (1880)
- Herman Bang: Frøkenen (1883)
- J.P. Jacobsen: (af) Fru Marie Grubbe (1876)
- Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag (En idyl)" (1900)

Faglige mål:
̶ demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
̶ demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
̶ anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre,
kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
̶ analysere og fortolke fiktive tekster
̶ perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske,
almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
̶ demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
̶ demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale
strømninger
̶ navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation
̶ demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.


Kernestof:
̶ dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
̶ mangfoldige litterære genrer
̶ danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
̶ mindst én folkevise og én tekst af hver af følgende forfattere: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig,
Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Martin Andersen Nexø
̶ mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst én roman og to øvrige skønlitterære værker
̶ tekster med relevans for teknologisk dannelse
̶ oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng
̶ litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
̶ litteratur-, sprog- og mediehistorie.

Omfang: ca. 200 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Tendenser i nyeste litteratur - del 1

Indhold:
Del 1 af 2 om tendenser i nyeste litteratur. Her har vi fokuseret på klimakriser, katastrofer og dystopi.
Vi har arbejdet videre med og bygget på vores viden om realisme og autofiktion, som vi også arbejdede med i forbindelse med værklæsningen af Thomas Korsgaard debutroman Hvis der skulle komme et menneske forbi.

Materiale:
- Sune Weile m.fl: Undergange - Apokalypser i litteratur og medier (https://issuu.com/dansklf/docs/undergange-issuu?fr=sZDkyNzE5NTA0MDA)
- Litteraturhistorien på langs og tværs: Uddrag af kapitlet "Eksperimenterende realisme"
- Caspar Eric: uddrag fra digtsamlingen Jeg vil ikke tilbage. Digte fra dage med Covid-19 (2020).
- Stine Askov: uddrag fra romanen Katalog over katastrofer (2020)
- TV-serie: Familier som vores (2024) - 1. afsnit

Faglige mål:
̶ demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
̶ demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
̶ anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre,
kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
̶ analysere og fortolke fiktive tekster
̶ perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske,
almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
̶ demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
̶ demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale
strømninger
̶ demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger

Kernestof:
- dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
̶ mangfoldige litterære genrer
̶ billeder, film og øvrige multimodale tekster
̶ danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
̶ tekster med relevans for teknologisk dannelse
̶ litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
̶ litteratur-, sprog- og mediehistorie.

Omfang: ca. 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Lægekunst - videnskab eller galskab?

Indhold:
Et tematisk og etisk forløb, hvor vi har diskuteret, hvor grænserne for lægekunsten går. Vi har blandt andet arbejdet med genteknologi, dyreforsøg og skønhedsoperationer.

Materiale:
- DR-viden: "Ville du designe din baby smukkere eller mere talentfuld, hvis du kunne?" https://www.dr.dk/nyheder/viden/nysgerrig/ville-du-designe-din-baby-smukkere-eller-mere-talentfuld-hvis-du-kunne
- Jørgen Pagh: "Den perfekte bror" (1991)
- Peter Seeberg: "Patienten" (1962)
- Mary Shelley: (af) Frankenstein (1816)
- DR-dokumentar: Indefra med Anders Agger - afsnittet "Dyreforsøg", 2021.
- Anders Thomas Jensen: Mænd og høns, 2015.
- Debatindlæg i JP: "Plastikkirurgi kan være den helt forkerte løsning" (2019) https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE11669575/plastikkirurgi-kan-vaere-den-helt-forkerte-loesning/
- Artikel i Kristeligt Dagblad: "Reklame for nye bryster i Københavns metro møder kritik: Skader pigers selvværd" (2025) https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/reklame-nye-bryster-i-koebenhavns-metro-moeder-kritik-skader-mine-doetres-selvvaerd
-  Nygart reklame for nye bryser: https://www.nygart.dk/ak-nygarts-ude-med-ny-busreklame-flotte-bryster-har-ingen-alder/
- Selvvalgte Instagram profiler med influencere, som bruger deres platform til at promovere skønhedsidealer og skønhedsoperationer (eleverne har analyseret profilerne).

Faglige mål:
̶ udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
̶ demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
̶ anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre,
kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
̶ analysere og fortolke fiktive tekster
̶ analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
̶ perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske,
almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
̶ demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale
strømninger
̶ demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger
̶ demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
̶ mangfoldige litterære genrer
̶ billeder, film og øvrige multimodale tekster
̶ sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
̶ digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier
̶ danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
̶  Peter Seeberg
̶ mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst én roman og to øvrige skønlitterære værker (film)
̶̶ tekster med relevans for teknologisk dannelse
̶ oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng
̶ litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
̶ litteratur-, sprog- og mediehistorie.

Omfang: ca. 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Tendenser i nyeste litteratur - del 2

Indhold:
Del 12af 2 om tendenser i nyeste litteratur. Her har vi fokuseret på kulturmøder og identitet.
Vi har fortsat arbejdet med realime, men også et råt og direkte sprog.
Vi har arbejdet med romanuddrag, rap, lyrik og dokumentar - og har således repeteret og bygget på vores analyse af forskellige teksttyper.

Materiale:
- Litteraturhistorien på langs og tværs: Uddrag af kapitlet "Eksperimenterende realisme"
- Morten Pape: Planen (2015) (Uddrag) https://blokland.systime.dk/?id=163
- Tessa og Orgi-E: Blæstegnen (2020) https://blokland.systime.dk/?id=165
- Yahya Hassan: Yahya Hassan (2013) (værk)
- DR-dokumentar: Prinsesser fra blokken (2016) (1. afsnit)


Faglige mål:
̶ demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
̶ demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
̶ anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre,
kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
̶ analysere og fortolke fiktive tekster
̶ perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske,
almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
̶ demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
̶ demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale
strømninger
̶ demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger

Kernestof:
- dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
̶ mangfoldige litterære genrer
̶ billeder, film og øvrige multimodale tekster
̶ danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
̶ mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst én roman og to øvrige skønlitterære værker (digtsamling)
̶ litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
̶ litteratur-, sprog- og mediehistorie.

Omfang: ca. 120 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 1900-tallet fast forward

Indhold:
Et kort forløb med fokus på 1900-tallets strømninger. Vi har haft fokus på kanonforfatterne i perioden.

Materiale:
- Johannes V. Jensen: "Paa Memphis Station" (1906)
- Pär Lagerkvist: "Ängest" (1916)
- Tom Kristensen: "Rio Janeiro" (1914)
- Nordahl Grieg: "Kringsatt av Fiender" (1936) – hørt den danske af Kim Larsen
- Martin A. Hansen: "Agerhønen" (1947)
- Karen Blixen: "Ringen" (1958)
- Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset" (1960)

Faglige mål:
̶ udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
̶ demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
̶ demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
̶ anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre,
kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
̶ analysere og fortolke fiktive tekster
̶̶ perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske,
almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
̶ demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
̶ demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale
strømninger
̶ demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
̶  mangfoldige litterære genrer
̶ danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
̶ Johannes V. Jensen, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen og Klaus Rifbjerg
̶  svenske og norske tekster på originalsprog
̶  oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng
̶ litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
̶ litteratur-, sprog- og mediehistorie.


Omfang: ca. 50 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer