Holdet f22htxde_DanskA - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Z - EUC NORD
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Line Meng Vestergård
Hold f22htxde_DanskA (f22htxde_1de_DanskA, f22htxde_2de_DanskA, f22htxde_3de_DanskA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Menneske og teknologi
Titel 2 P1: Delt på nettet
Titel 3 Dansker
Titel 4 Fra barn til voksen
Titel 5 P5 - Dansk/Idéhistorieopgave
Titel 6 Våbenbrødre
Titel 7 Klima og kritik
Titel 8 Metamorfose
Titel 9 Litteraturhistorisk læsning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Menneske og teknologi

FORMÅL OG INDHOLD:
Temaet for grundforløbet i dansk er ”Teknologi og menneske”. Der arbejdes både med tekster af teknologi (fx Man, der er lavet, fordi man havde teknologien til det), og tekster om teknologi (fx de udfordringer, mennesket kommer til at stå overfor, etisk og moralsk). Med dette prøver vi at skyde danskfagets arbejde med teknologisk dannelse i gang.

Endeligt skal grundforløbstemaet i dansk fungere som basis for og lægge op til det første tema i studieområdets P1 om nye medier og etik, samt  for kommende forløb om teknologi og dét at være menneske i 2. og/eller 3.g.

Faglige mål, jf. læreplan
• udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
• analysere og fortolke fiktive tekster
• analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
• perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
• demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger
• demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger

MATERIALE:
Primære skønlitterære tekster:
- H.C. Andersen: "Jernbanen", 1842
- Emil Bønnelycke: "Dynamoen", 1919
- Johannes V. Jensen: "Naaede de Færgen", 1925

Audiovisuelle materialer:
- Steve Cutts: "Man", 2012 – animationsfilm, https://www.youtube.com/watch?v=WfGMYdalClU (3:36 min.)
- Carl Th. Dreyer: "De naaede Færgen", 1948, URL: https://www.youtube.com/watch?v=hLltZFtRm-k (11:17 min.)

Sekundære fagtekster / artikler:
- Nielsen, Henry & Jensen, Hans Siggaard (1996): Skruen uden ende - Den vestlige teknologis historie, herfra "Holdninger til teknologien"
- Dalsgaard, Peter (2017): "Vi former teknologien - men den former også os", www.videnskab.dk
- Kromann, Stine (2017): "Fremtidens teknologi vil gøre os til bedre mennesker",  Kristelig Dagblad i https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/fremtidens-teknologi-vil-goere-os-til-bedre-mennesker

Sidetalsskøn: 40 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 P1: Delt på nettet

FORMÅL OG INDHOLD:
Temaet Delt på nettet er en del af det tværfaglige projekt P1 Etik i kommunikation i Studieområdet. I P1 samarbejder danskfaget med engelsk og kommunikation og IT.

I danskfaget arbejdes med digtitale krænkelser på nettet og sociale medier. Herudover arbejdes med selvfremstilling på sociale medier, kampagner og podcast om delinger på nettet og digitale krænkelser og afslutningsvis værklæsning af "Tessas Hævn" fra DR.

I danskfaget tages udgangspunkt i følgende faglige mål:
* udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
* analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
* demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger


MATERIALER:
Primærtekst:
- DR3-dokumentarserie (2020): Tessas hævn, DR3: https://www.dr.dk/drtv/serie/tessas-haevn_183769
Tilrettelægger og programredaktør: Anja Pil Overby
Fotograf: Theis Mortensen, Jeppe Kjær Andersen, Ida Gabriella Banck, Christian Ravn  
Klipper: Flemming Oskar Davidsen
(50 sider)

Sekundærtekster:
- Radio Loud (2020): ”Delt på nettet – Nanas revanche”, Radio Loud, 23/9, 2020, https://podcasts.nu/avsnitt/delt-pa-nettet/2-nanas-revanche
- Berlingske.dk (2020): ”Hver 20. gymnasieelev er udsat for digitale krænkelser”, 20.02.2020, https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11956978/hver-20-gymnasieelev-er-udsat-for-digitale-kraenkelser/
- Rangvid, M. og Sørensen, M (2018): Selvfremstilling på nettet” i Perspektiver i dansk, Dansklærerforeningens Forlag
- Schultz Hansen, Ole (2018): ”Kapitel 11” i Håndbog til dansk, Systime i https://hbdansk.systime.dk/?id=p228

EVALUERING:
Forløbet evalueres undervejs i undervisningen.

Sidetalsskøn: 65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dansker

FORMÅL OG INDHOLD:
”Danskhed – hvad det vil sige at være eller opfatte sig som dansk – har især siden 1990'erne været et meget omdiskuteret begreb i dansk kulturpolitik og i medierne generelt. 'Danskhed' handler om identitet og om, hvad der er dansk kultur og danske kerneværdier – men om det betyder, at man skal være født i Danmark eller være dansk statsborger for helt at kunne forstå, hvad danskhed er, står til diskussion.”  

Dette temaforløb tager udgangspunkt i begrebet ”danskhed”. Du vil blive præsenteret for forskellige teksters bud på, hvad det vil sige at være dansker. Vi vil arbejde med en bred vifte af tekster og genrer, der griber temaet forskelligt an eksempelvis populærvidenskab, meningsjournalistik, lyrik, fiktionstekster samt værket den grafiske roman ”Dansker” og "Find Holger Danske". Ydermere vil vi beskæftige os med temaet i et sproghistorisk perspektiv.

I forløbet har der været fokus på følgende:
- Danskhed og diskssion af national identitet og sprog
- ind- og udgrupper
- Nationalromantik og nationalmeldodier
- Intertekstualitet
- Læsning af paratekst, peritekst og epitekst
- Sproghistorisk gennemgang fra 1550 og frem
- Værklæsning og analyse og fortolkning af grafisk roman

I forløbet er der behandlet følgende faglige mål:  
* demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
* analysere og fortolke fiktive tekster
* analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
* demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger

Og følgende kernestof:
*Mangfoldige litterære genrer
*Billeder, film og øvrige multimodale tekster
*Sagtekster, herunder journalistisk, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
*Danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
*Litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber
*Litteratur-, sprog- og mediehistorie
*Tekster af: Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig og H.C. Andersen
*Skønlitterært værk

MATERIALER:
Primærtekster:
- Artikel: "Danskhed er en moderne opfindelse", Irene Berg Petersen, Videnskab.dk
- Artikel: "Fokus på danskhed", DR SKOLE
- "Blog: Hvad vil det sige at være dansk", Kasper Støvring, Berlingske Tidende
- Artikel: "Overrasket topforsker: Det siger genetik om danskhed", Rasmus Kragh Jakobsen, videnskab.dk
- Kommentar: "Derfor bliver vi aldrig enige om, hvad danskhed er"
- Ida Auken: Debatten om Danskhed giver os et kulturelt mindreværd, 2018
- Pia Kjærsgaard: Venstrefløjen har endelig fået øjnene op for danskheden, 2018
- Uddrag af "Brun mands byrde", 2013, Hassan Preissler  
- Digt: "Jeg kommer fra et land langt væk", Sarah Rahmeh, Mino Danmark, 2018
- "Kong Christjan stoed ved høien Mast", 1779, Johannes Ewald
- "Fædrelandssang", 1819, Adam Oehlenschläger
- "Der er et yndigt land", 1980, Michael Strunge
- "Langt højere Bjerge", 1820, N.F.S. Grundtvig
- "I Danmark er jeg født", 1850, H.C. Andersen
- "I Danmark er jeg født", 2007, Natasja
- Værk: "Dansker", 2016, Halfdan Pisket
- Værk: "Find Holger Danske", 2006, Maja Lee Langvad

Sekundærtekster:
- "Ind- og "udgrupper", Uddrag af kapitel 19 i "Psykologiens Veje", Ole Schulz Hansen, Systime, 2019
- Diskursanalyse
- "Sproghistorie", dialekt.dk, https://dialekt.ku.dk/sproghistorie
- Artikel: "Hvorfor har vi nationalmelodier", Niels Ebdrup, videnskab.dk
- "Om Halfdan Pisket", Christian Jess Mark, Information
- "Nationalromantikken", I "Litteraturhistorien på langs og på tværs", Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen, Systime, 2019
- Paratekst til Maja Lee Langvad og "Find Holger Danske"

METODE:
I forløbet er der arbejdet med både individuel skrivning, gruppearbejde, matrixfremlæggelser og herudover punktvis analyse og fordybelse i værket "Dansker".

Sidetalsskøn: 240 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fra barn til voksen

FORMÅL OG INDHOLD:
I mange af verdens kulturer og religioner har barnets overgang til det voksne liv en stor betydning og markeres ofte med et ritual eller en ceremoni, hvor man siger farvel til barndommen. Igennem livet oplever vi mange af disse overgange: fra ufødt til født, fra barn til voksen, fra grundskole til gymnasium, fra uvidende til vidende og slutteligt fra liv til død. Overgange er svære og kan opleves som farlige. Derfor læser vi tekster for at spejle os i andre måder at gennemleve overgange på og for blive klogere på vores eget liv. Syndefaldsmyten er en af de mest grundlæggende fortællinger om forandring i vores kultur. Man kan genfinde syndefaldsmyten i nye former igen og igen op gennem litteraturhistorien. Derfor taler man om et syndefaldsmotiv i litteraturen. I dette kapitel skal du arbejde med “Syndefaldet” og andre tekster med syndefaldet som motiv. Motivet syndefald findes i tekster, hvor hovedpersonen eller hovedpersonerne ligesom Adam og Eva oplever et regelbrud, et fald, et uskyldstab, som grundlæggende forandrer dem selv, deres livsvilkår og deres forståelse af verden. Motivet er et af tekstens midler til at udtrykke dens tema(er).

I dette forløb skal vi således arbejde med forskellige fiktionsteksters måde at italesætte dette syndefald og forskellige overgange på. Forløbet indeholder derudover et værk – Blå piger – en fiktiv podcastserie fra P3.  

I forløbet vil vi møde et bredt udsnit af teksttyper, perioder og arbejdsformer fra danskfaget. Vi arbejder med følgende faglige mål:
* analysere og fortolke fiktive tekster
* perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
* demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger
* demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Og følgende kernestof:
* mangfoldige litterære genrer  
* billeder, film og øvrige multimodale tekster   
* sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
* danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske periode
* En tekst af Martin A. Hansen, Karen Blixen
* litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder  
* litteratur-, sprog- og mediehistorie.

MATERIALE:
Primærtekster:
- Syndefaldsmyten, 1. mosebog, kapitel 2 og 3
- Naja Marie Aidt: "Den blomstrende have", 1993
- Rødhætte
- Charlotte Weitze: "Villy", 1999
- Martin A. Hansen: "Paradisæblerne", 1953
- Karen Blixen: "Ringen", 1958
- Andreas Odbjerg: "Hvad skal verden med sådan en som mig?", 2022
- Daniel Kragh-Jacobsen: "Næste stop", 2018 (21 min.)
- Værk: Christian Bengtsson: "Blå piger", 2019 (Sidetalsskøn: 3 timer lang podcast = 50 sider)
- Ikarosmyten af: "Ovids forvandlinger"
- Nina Möger Bengtsson: "I kampen for at blive til noget, har vi glemt at blive til nogen", Information, 29/8, 2014
- Anne Søgaard: "Vi har skabt et samfund, som er forbudt for børn og voksne", Jyllandsposten, 11/04, 2019
- Maj-Britt La Cour: "De voksnes rækker" (Kortfilm), 2017

Sekundærtekster:
- Håndbogen til dansk: opslag på "Retorik" - kapitel 4,9, "Psykoanalytisk metode - kapitel 3,7
- Litteraturhistorien på langs og på tværs: opslag på "Magisk realisme" - kapitel 8, "Eksistentialisme - kapitel 7, "Novelle" - kapitel 10,

METODE OG EVALUERING:
Forløbet er løbende evalueret igennem gruppearbejde, individuelt arbejde, lærerstyret undervisning og pararbejde.

Sidetalsskøn: 175 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 P5 - Dansk/Idéhistorieopgave

FORMÅL OG INDHOLD:
I studieområdets P5 skal dansk A og idéhistorie B arbejde sammen om at undersøge Danmarks rolle på besættelsesdagen den 9. april 1940 og hvordan denne opfattes i et nutidigt perspektiv.

I P5 vil problemstillingen undersøges med idéhistoriske kilder om besættelsesdagen såvel som gennem danskfaglig analyse af en spillefilm fra 2015 som et eksempel på en film om den 9. april. Der laves også kildekritisk analyse af spillefilmen.

Arbejdet med problemstillingen skal dokumenteres i en individuel skrevet projektrapport: En del af P5 er således at træne kendskab til og skrivning af ’det problembaserede projekt’, hvor P5, dansk/idéhistorieopgaven, er det første af tre skriftlige projekter i studieområdet på HTX efterfulgt af studieretningscase og studieområdeprojekt (SOP).

Der er sat en uge af 24 lektioner af til arbejdet med dansk/idéhistorieopgaven, hvor I vil få undervisning rettet mod og tid til at forberede og skrive selve projektrapporten. Der vil være 12 timers fordybelsestid fordelt på skriveugens dage.

Efterfølgende vil jeres projekter blive evalueret formativt med skriftlig feedback.

Opgaveformulering

Hovedproblem og underspørgsmål
Hvilke konsekvenser har den 9. april 1940 for forståelsen af Danmarks rolle i besættelsen?
- Hvordan forløber den 9. april 1940 i Danmark?
- Hvordan fremstilles den 9. april 1940 i nutidigt perspektiv?
- Hvordan fortolkes den 9. april 1940 og den efterfølgende samarbejdsaftale i dag?

Metode
Redegør for den 9. april 1940 herunder kort om samarbejdsaftalen. Redegør for mytologiserende og mytekritisk historiesyn.
Foretag en kildekritisk analyse og vurdering af spillefilmen 9. april (2015) som historisk kilde.
Lav herefter en danskfaglig analyse og fortolkning af spillefilmen 9. april. Fokus skal være på filmens persongalleri, samt på hvordan de filmtekniske virkemidler anvendes til at udtrykke en holdning til besættelsesdagen.
Diskutér, fortolkningen af samarbejdspolitikken og besættelsesdagen med udgangspunkt i filmen 9. april og Anders Fogh Rasmussens ”Tale på Søværnets Officersskole, 29. august 2003”.

Faglige mål i dansk:
* Udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt og skriftligt.
* Anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vur-dere og reflektere
* Analysere og fortolke fiktive tekster
* Navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation

MATERIALE:
- Værk: Film: Ezra, Roni, 9. april, Nordisk Film, 2015
- Michaëlis, Bo Tao, 9. april, ekkofilm.dk, 9. marts 2015
- Olesen, Niels Wium, Besættelsen den 9. april 1940, Danmarkshistorien.dk, 2012  
- Olesen, Niels Wium, 9. april 1940 og den tyske “fredsbesættelse”, Danmarkshistorien.dk, 2014
- Olesen, Niels Wium, Operation Weserübung, april 1940, Danmarkshistorien.dk, 2020
- Rasmussen, Anders Fogh, Tale på Søværnets Officersskole, 29. august 2003, 2003

Sidetalsskøn: 150 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Våbenbrødre

FORMÅL OG INDHOLD:
Danmark er igen blevet en krigsførende nation og siden 1991 har Danmark sendt flere end 65.000 soldater i krig. Det har sat sig spor i nyere dansk litteratur og kunst, hvor forfattere og veteraner undersøger krigens natur og væsen. Også i forskellige medier, og i forskellige medieformer, diskuteres Danmarks bidrag og deltagelse i særligt krigen i Irak og i Afghanistan. I dette forløb vil krigens væsen være tematisk omdrejningspunkt, hvor fokus vil være på, hvordan dansk kunst og litteratur på mangfoldige måder forholder sig til krig.

Faglige mål:
* udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
* demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
* analysere og fortolke fiktive tekster
* analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
* perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
* demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
* demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger

Og følgende kernestof:
* billeder, film og øvrige multimodale tekster
* danske tekster fra de seneste 20 år
* litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
* litteratur-, sprog- og mediehistorie

MATERIALE:
Primærtekster:
- Halfdan Rasmussen: "Definitioner", 1962-63
- Carsten Jensen: Uddrag af "Den første sten", 2015
- Cav Bøgelund: "Våbenbrødre", 2014, animationsfilm (30 sider)
- Martin Andersen Nexø: "Brodermorderen", 1926
- Folkevise: Hr. Ebbes døtre
- Ludvig Holberg: "Kriig imellem Leoparder og Tigre", 1751
- Gustaf Munch-Petersen: "til mine forældre", 1932
- Tom Kristensen: "Til min ven, Gustaf Munch-Petersen, der faldt som frivillig i Spanien", 1938
- Morten Nielsen: "Skæbne", 1945
- Klaus Rifbjerg: "De skød en stikker", 1966
- Anders Bodelsen: "Stjernerne vil lyse", 2011
- Diverse krigsfotografier
- "Toget ,der ruller ud fra banegården i Lviv, river mange hjerter fra hinanden", Bo Søndergaard, Politiken, 7. marts, 2022

Sekundærtekster:
- Håndbogen til dansk, opslag på "Fortællende Journalistik" - kapitel 5,1, "Fortæller" - kapitel 3,3 "Filmens dramaturgi" - oversigt til film
- Maja Langberg: "Dansk stjernefotograf under massive anklager: Så absurd", TV2, 15. september, 2023
- Litteraturhistorien på langs og på tværs: Opslag på "Oplysningstiden" - kapitel 4, "Folkeviser" - kapitel 1,
- Dansksiderne: Opslag på "Folkevise": https://dansksiderne.dk/index.php?id=3443


METODE OG EVALUERING:
Forløbet er løbende evalueret igennem undervisningen.

Sidetalsskøn: 110 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Klima og kritik

FORMÅL OG INDHOLD:
I dette forløb arbejder vi med klimadebatten – og vi arbejder særligt med den skriftlige side af danskfaget. Forløbet kommer således til at holde fokus på at forbedre de skriftlige kompetencer, undersøge genrekrav, skrivemarkører, repetition af danskfagets kernebegreber osv.

I forløbet er der arbejdet med følgende faglige mål:
* udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
* demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
*demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
* anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre,
kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
* analysere og vurdere ikke-fiktive tekster

Og følgende kernestof:
* sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
*  svenske og norske tekster på originalsprog
* digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier
* oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng


MATERIALER:
Primærtekster:
- "Klima og klimakrise" af Thor Gustafsson, "Klimalitteratur", Systime, 2020
- "DR Nyheder: Er det for sent at redde jorden?", hentet 8/6, 2020
- Gretha Thunberg: tale ved klimatopmødet COP24 i Polen, d. 15/12, 2018
- Olivia Kløvedal Reich: tale ved klimapåmindelsen 2019
- Camilla Sløk: "Skam dig, din klimaskurk", 19/2, 2019, Kommunikationsforum
- Selma De Montgomery: Ansvaret for klimakrisen ligger ikke på skuldrene af én generation alene. Det gør løsningen heller ikke, 31.12.2019, Politiken
- Merete Holm: Klimakampen er perfekt for en forvirret ungdom, 20.01.2020, Politiken
- Karl Ove Knausgaard: Fienden er følelsen af makteløshet, 2017
- Film4Climate: "Three Seconds" af Spencer Sharp, Richard Williams, 2016
- everydayclimatechange: https://www.instagram.com/everydayclimatechange/  

Sekundærtekster:
- "7.0 Retorisk analyse af taler", Håndbogen til dansk, Ole Schulz Larsen,
- "9.0 Billedanalyse", Håndbogen til dansk, Ole Schulz Larsen,
- "4.2 Sproglige billeder", Håndbogen til dansk, Ole Schulz Larsen,  
- "4,3 Sproglige figurer", Håndbogen til dansk, Ole Schulz Larsen,  
- "4,9 Appelformer", Håndbogen til dansk, Ole Schulz Larsen,  
- "4,10 Argumentation", Håndbogen til dansk, Ole Schulz Larsen,

METODE OG EVALUERING:
Forløbet er evalueret igennem gruppearbejde, klassediskussion og skriftlige afleveringer med særligt fokus på kronikgenren.

Sidetalsskøn: 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Metamorfose

FORMÅL OG INDHOLD:
Dette forløb omhandler metamorfose, dvs. forvandling i litteraturen. I forløbet arbejder vi både med kanonlitteratur, skabelsesberetninger, reklamer og værklæsning af romanen "Mount København" af Kaspar Colling Nielsen. I forløbet har vi særligt fokus på følgende:

* remediering og intertekstualitet
* reklamer og billedanalyse
* kronikgenren
* sproglig variation, herunder sociolektier og etnolekter
* værklæsning af "Mount København"
* kanonlæsning og centrale litteraturhistoriske perioder

I forløbet arbejder vi med følgende faglige mål:
* udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
* demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
* anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre,
  kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
* analysere og fortolke fiktive tekster
* perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske,
almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
* demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
* demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale  strømninger

Og følgende kernestof:
* dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
* mangfoldige litterære genrer,
* billeder, film og øvrige multimodale tekster
* folkevise
* kanonlitteratur, tekster af Ludvig Holberg, Martin A. Hansen, Peter Seeberg
* værklæsning

MATERIALER:
Primærtekster:
- Ovids Metamorfoser, tekstuddrag, 1. sang, vers 1-88
- Skabelsesberetningen, 1. mosebog
- Inger Christensen: "Sommerfugledalen", sonet 1-3, 1991 (
- Breuninger "Metamorphosis", https://www.pinterest.cl/pin/835628905829311180/, https://www.pinterest.ch/pin/499266308674446448/, https://www.pinterest.ch/pin/71987294020334988/  
- "Vi er blevet bedre til at lytte til, hvad der bliver sagt - også selvom ordene er jyske", 12. august, 2022, Jyllands-Posten, Jo Carlsen
- Ludvig Holberg: "Om kvindernes plads blandt de underjordiske", uddrag af "Niels Klims underjordiske Reise", 1741
- Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål", 1920
- Martin A. Hansen: "Manden fra jorden", 1947
- Peter Seeberg: "Patienten", 1962
- Charlotte Weitze, "Rosentjørn", 2011
- Værk: Kaspar Colling Nielsen: "Mount København", 2020,


Sekundærtekster:
- Metamorfose af en larve til en sommerfugl: https://www.videoman.gr/da/84410
- Hvordan bliver larven til en sommerfugl?, Af NIels Ebdrup, 10. maj, 2012, Videnskab.dk
- Paratekst til Inger Christensen "Sommerfugledalen", Litteratursiden, 15. juli, 2019, af Victor Ovesen
- Kapitel 5,5 Billeder, "Håndbogen til dansk", Ole Schultz Larsen,
- Kapitel 5,6 Reklamer, "Håndbogen til dansk", Ole Schultz Larsen,
- Sprogets metamorfoser: Etnolekter og multietnolekter, https://sproget.dk/temaer/dialekter/etnolekter
- "Om oplysningstiden", fra "Litteraturhistorien på langs og på tværs", Systime, kapitel 4
- "Hvad er en novelle?", Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime, kapitel 10
- "Efterkrigsmodernisme", Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime. Kapitel 7.5,
- "Martin A. Hansen", af Rene Hjelm, Forfatterweb, hentet d. 13/5, 2020
- ”Peter Seeberg: Patienten”, fra "Litteraturhistorien på langs og på tværs", Systime. Kapitel 7.13.7
- ”Senmoderne fortællinger” uddrag af Nyeste tid, Litteraturportalen, Gyldendal, 2020: https://litteraturportalen.gyldendal.dk/forloeb/forloeb/nyeste_tid/kapitler/fortaellere_og_fortaellinger/senmorderne_fortaellinger
- ”Hvad er det senmoderne samfund?”, uddrag af Minimalismer og grotesker: 1990-2000, Litteraturportalen, Gyldendal, 2020
- ”Det fantastiske: litterær genre”, Jensen, Jeanette Alrø (2015), https://litteratursiden.dk/lister/det-fantastiske-litteraer-genre (hentet: 02.06.2020)
- ”Fantasi og dystopi - på kanten af virkeligheden”, Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime. Kapitel 8.3
- "Charlotte Weitze", Katrine Lehmann Sivertsen, Forfatterweb, (Hentet 12.05.20)
- "Et helt igennem realistisk bjerg", Karen Syberg, Information, 23. april, 2010

METODE OG EVALUERING:
Forløbet er evalueret igennem gruppearbejde, individuelt arbejde, klassedialog og matrixfremlæggelser i forbindelse med værklæsningen af "Mount København".

Sidetalsskøn: 260 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Litteraturhistorisk læsning

FORMÅL OG INDHOLD:
I dette forløb skal vi arbejde med en central litteraturhistorisk periode, nemlig det moderne gennembrud. Vi kommer i forløbet til at møde en række kanonforfattere, der har været særligt toneangivende i det moderne gennembrud, ligesom at vi kommer til at følge de stilretninger, der kommer til at være kendetegnende for litteraturen efter det moderne gennembrud, nemlig realismen og modernismen. I forløbet skal vi læse værket "Dukkehjem" af Henrik Ibsen, ligesom at vi kigger både bagud til romantikken og romantismen og fremad til realisme og modernisme i det nye 1900-tallet og i 00’erne.

I forløbet har vi fokus på følgende:
- værklæsning af drama, herunder dramaet som genre
- litteraturhistoriens vekslen mellem modernisme og realisme i 1900-tallet
- det moderne gennembrud som central litteraturhistorisk periode
- maleri og billedkunst

Vi har arbejdet med følgende faglige mål:
* analysere og fortolke fiktive tekster
* perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske,
almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
* demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
* demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale
strømninger
* navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation

Og følgende kernestof:
* mangfoldige litterære genrer
* billeder, film og øvrige multimodale tekster
* central litteraturhistorisk periode
* tekst af St. St. Blicher, H.C. Andersen, Henrik Pontoppidan, Herman Bang, Martin Andersen Nexø
* værklæsning: "Dukkehjem"
* litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
* litteratur-, sprog- og mediehistorie

MATERIALE:
Primærtekster:
- H.C. Andersen: "Nattergalen", 1843
- H.C. Andersen: "Den grimme ælling", 1843
- St. St. Blicher: Uddrag af: "Marie. En erindring fra Vesterhavet", 1836
- Henrik Pontoppidan: "Vandreren", 1899
- Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød", 1887
- Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag - en idyl", 1900
- Herman Bang: "Den sidste Balkjole", 1887
- Amalie Skram: Uddrag af: "Constance Ring", 1885
- Henrik Ibsen: "Dukkehjem", 1879
- Diverse malerier fra perioden

Sekundærtekster:
- Litteraturhistorien på langs og på tværs" opslag på: kapitel 5: "Romantikken", kapitel 6: "Det moderne gennembrud"
- Brandes, Georg: " Indledningsforelæsning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur (uddrag)" (https://litteraturenshuse.systime.dk/?id=2076#c7142)
- "Litteraturhistorien på langs og på tværs" opslag på: kapitel 12: "Hvad er et drama?"
- "Håndbogen til dansk" opslag på kapitel 4,12: "Sproghandlinger"

EVALUERING:
Forløbet er evalueret igennem vekslende arbejdsformer: gruppearbejde, pararbejde, individuelt arbejde og lærerstyret undervisning.

Sidetalsskøn: 157 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 53 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer